Læsetid: 6 min.

Fagfolk: Løkkes nej til tyrkisk minister er okay

Principper støder sammen med interesser og realpolitik i sagen om det afblæste ministerbesøg op til Erdogans forfatningsafstemning. Dilemmaet er svært og ubehageligt at håndtere, men Løkke gør det rigtige, mener tre eksperter
Statsminister Lars Løkke Rasmussen gør det rigtige, når han afblæser den tyrkiske premierminister Binali Yilderims planlagte besøg i Danmark forud for folkeafstemningen den 16. april om præsident Erdogans foreslåede forfatningsændring.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gør det rigtige, når han afblæser den tyrkiske premierminister Binali Yilderims planlagte besøg i Danmark forud for folkeafstemningen den 16. april om præsident Erdogans foreslåede forfatningsændring.

Olivier Matthys

Indland
14. marts 2017

»Min umiddelbare reaktion er, at det er i orden.« Det siger cand.jur. Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i folkeret og statsborgerrettigheder.

Hun forholder sig til det svære dilemma mellem principper og realpolitik, der ligger i statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning søndag om indtil videre at afblæse den tyrkiske premierminister Binali Yildirims planlagte besøg i Danmark.

Lars Løkke vil ikke møde sin tyrkiske kollega og ikke have ham til Danmark forud for folkeafstemningen den 16. april om præsident Erdogans foreslåede forfatningsændring, fordi Danmark dermed vil kunne fremstilles som uenig med Tyskland og Holland.

Begge steder har regeringen afvist tyrkiske ministres forsøg på at besøge landene for at føre valgkamp i de tyrkiske befolkningsgrupper, der har stemmeret ved folkeafstemningen. Erdogan har i vrede kommentarer hertil sagt, at nazismen og fascismen tydeligvis lever i Vesten, at Holland er en bananrepublik, og at Tyrkiet vi gøre gengæld »på den barskeste måde«.

Eva Ersbøll er i sin umiddelbare godkendelse af statsministerens udmelding på linje med demokratiforskeren Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, og historikeren Uffe Østergaard, Copenhagen Business School. Men de tre er også enige om, at situationen er kompleks, ømtålelig og meget vanskelig at agere i.

»Jeg kan udmærket beskrive dilemmaet. Det er sværere at afgøre, hvilken holdning man egentlig skal indtage,« siger Uffe Østergaard.

Ulige vilkår

Dilemmaet står mellem på den ene side tyrkiske statsborgeres lovfæstede ret til at stemme ved folkeafstemningen, selv om de bor i et af EU-landene, og dermed deres ret til at forsamles til vælgermøder for at høre, hvad de politiske parter i sagen har at sige, og så på den anden side uviljen hos regeringerne i Tyskland, Holland og Danmark mod at give legitimitet til Recep Erdogans forsøg på at indskrænke de demokratiske rettigheder i Tyrkiet og gøre regimet endnu mere autoritært.

»Der er i princippet ikke noget galt i, at tyrkerne i udlandet kan stemme. Til f.eks. det hollandske valg på onsdag vil 77.000 udlands-bosatte hollændere stemme. Men i denne sag bliver det kontroversielt, fordi der i øjeblikket er en højspændt situation i Tyrkiet. Det, man skal stemme om, er ydermere en forfatningsændring, som de fleste af os ville sige giver præsidenten for meget magt,« siger Eva Ersbøll.

– Når herboende tyrkere har ret til at stemme i deres hjemland, så har de vel også ret til at have en valgkamp og høre deres politikere?

»Jo, og takket være parabolantenner, internet osv. er de heller ikke forhindret i at få information om, hvad der skal stemmes om, og hvad der foregår i hjemlandet. Men her handler det om, at en minister fra hjemlandet vil holde valgmøder i EU-lande, og at der tidligere har været sammenstød i den sammenhæng.«

Jørgen Elklit påpeger de ulige vilkår i den tyrkiske valgkamp på EU-grund.

»Skal EU-lande tillade, at den dominerende part kommer til orde og fører sig frem, eller skal man som minimum kræve, at begge sider er repræsenteret og kan henvende sig frit til folk? Hvis der kun kommer ministre med deres meget større økonomiske ressourcer, så stilles den anden part i en umulig situation. Derfor er det efter min mening yderst fornuftigt, når man i andre EU-lande har sagt, at når man ikke kan garantere en fair og lige debat, så vil man ikke tillade tyrkiske ministre at komme,« siger Elklit.

– Erdogan vil vel sige, at den tyrkiske opposition naturligvis bare kan rejse til Danmark og føre valgkamp?

»Selvfølgelig vil han sige det, men det er ikke alle, der kan sætte sig op i et tyrkisk ministerfly og flyve til Danmark og holde en tale. Der er ikke lige muligheder – allerede dér overtræder man demokratiske spilleregler,« mener demokratiforskeren.

Konventionens sprog

Eva Ersbøll påpeger, at der ikke behøver at være nogen krænkelse af rettigheder forbundet med at afvise de tyrkiske ministre.

»Menneskerettighederne er sådan indrettet, at man som udgangspunkt har nogle demokratiske rettigheder, hvortil heldigvis hører forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed. Men ser man på menneskerettighedskonventionen, har den i artikel 10 stk. 1, hvori der står, at man har retten til ytringsfrihed osv., men der står samtidig i stk. 2, at der kan – og kun kan – gøres indgreb heri, hvis det er nødvendigt i et demokratisk samfund af nærmere opregnede grunde, bl.a. hvis hensynet til den offentlige sikkerhed og forebyggelse af uorden og forbrydelse tilsiger det.«

»Så hvis der er proportionalitet i et sådant indgreb, er der ikke noget galt i at foretage det i et demokratisk samfund.«

– I Holland har regeringen argumenteret med, at de tyrkiske vælgermøder og uroen omkring dem forstyrrer den hollandske valgkamp, der finder sted samtidig. Det er ikke situationen i Danmark?

»Men i Danmark er tillægsargumentet, at regeringen ikke ønsker, at Tyrkiet skal spille os ud mod de andre EU-lande. Jeg kan godt forstå Lars Løkkes argument om, at vi vil ikke gøres til en brik i et tyrkisk spil,« siger Eva Ersbøll.

»Hele situationen er et ’på den ene side og på den anden side’: Der er rettigheder, men der er også en særlig situation med hensynet til andre EU-lande og til ro og orden. Man er nødt til at foretage en konkret vurdering i hver enkelt situation.«

EU er nem at afpresse

Uffe Østergaard siger, at det er umuligt at definere en rent principiel løsning i en sag som denne.

»Lande som Danmark, Holland og Tyskland kan principielt set dårligt blande sig i en tyrkisk folkeafstemning, selv om den risikerer at gøre regimet mere autoritært og magtfuldt. Men vi har jo åbenlyse interesser på spil. Det er ikke i dansk interesse at få en autoritær præsident i et andet NATO-land og naboland til EU, ej heller at blive afpresset af dette land med hensyn til flygtningene,« siger han.

– Hvis vi ikke bryder os om Erdogans styre, så skal vi vel heller ikke lave handler med ham i flygtningespørgsmålet?

»Det er, hvad alt dette handler om: EU har bragt sig selv i en frygtelig klemme – vi er blevet nemme at afpresse. Egentlig er EU meget stærkt, men når vi ikke er enige, kan vi ikke praktisere vores styrke.«

– Havde EU-landene kunnet enes, skulle man selv have sikret EU’s ydre grænser og ikke lavet en studehandel med Erdogan?

»Lige netop. Og det skulle man have gjort for længe siden,« mener Uffe Østergaard.

Jørgen Elklit bruger ordet »usmagelig« om EU’s handel med præsident Erdogan om for en klækkelig betaling at hindre flygtninge i at rejse fra Tyrkiet og ind i EU.

»Men samtidig er jeg så realistisk, at jeg kan se, at hvis man vil gøre noget i forhold til flygtningeudfordringen, så må man bruge de midler, der er til rådighed. Det er dette svære spørgsmål om at blande moral og politik. Jeg vil af mange grunde nødig være i den danske statsministers sko.«

Bid tænderne sammen

Adspurgt hvad han så mener om statsministerens disposition i spørgsmålet om det tyrkiske ministerbesøg under folkeafstemningskampagnen, svarer Jørgen Elklit:

»Jeg blev helt glad, da jeg så Lars Løkke aflyse det premierministerbesøg.«

Eva Ersbølls konklusion lyder:

»Som udgangspunkt mener jeg, statsministerens disposition er i orden. Skal man sige noget mere sikkert om afvejningen, skal man nærmere ind i hele sagen og begrundelsen.«

Og Uffe Østergaard:

»Vi må ikke lade den tyrkiske regering sætte en kile ind mellem os og hollænderne. Så sagen er tæt på at være rigtigt håndteret af statsministeren.«

Hvad stiller demokratiet op i svære situationer som den aktuelle?

»Man kigger på sporene fra 1930’erne, bider tænderne sammen og bekæmper de autoritære kræfter.«

– Også hvis det i en vis forstand krænker nogle demokratiske principper?

»Ja. Man kan blive så principiel, at man mister jordforbindelsen. Demokratiet er virkelig udfordret i øjeblikket med illiberale demokratier i det ene land efter det andet. Man må stå sammen og afvise det større onde,« siger Uffe Østergaard.

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen sagde mandag, at Lars Løkke Rasmussen med sin afvisning af ministerbesøget er gået »lige i Erdogans fælde«.

»Nu kan den tyrkiske præsident Erdogan putte Danmark på listen over lande, han kan hænge ud for ikke at respektere ytringsfriheden, og det vil desværre medvirke til at styrke Erdogan i valgkampen,« siger han til Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Lars Løkke Rasmussen har efter min mening gjort det helt rigtige, og jeg mener, at Nikolaj Villumsen, tager helt fejl i sin vurdering.

Robert Ørsted-Jensen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Bemeldte Villumsen udtaler også i dag:

– Den tyrkiske premiereminister er en hykler, når han taler om ytringsfrihed, mens den demokratiske opposition i Tyrkiet fængsles.
Det er derfor afgørende, at den danske regering bruger besøget til at udstille hykleriet og kræve respekt for ytringsfriheden i Tyrkiet samt løsladelse af de fængslede parlamentarikere.

http://enhedslisten.dk/2017/03/13/tyrkisk-besoeg-boer-bruges-til-at-krae...

Man kan så måske sige, at det er en anelse naivt af Villumsen at tro, at den danske regering ville udtale sig fordømmende til en så strategisk vigtig gæst.

EL’s betingelsesløse overgivelse.

Nu kan den tyrkiske præsident Erdogan putte Danmark på listen over lande, han kan hænge ud for ikke at respektere ytringsfriheden, og det vil desværre medvirke til at styrke Erdogan i valgkampen. - Nikolaj Villumsen.

Ja, måske var det igen på tide, at erklære Danmark for neutralt, genindføre Tyskerkursen som under verdenskrigene, nu bare genopstået som Tyrkerkursen, i stedet for hele tiden at skulle leve med frygten for at blive udsat for åbenlyse idiotiske og grundløse anklager fra nuværende og kommende diktatorer, dvs. vise, at vi tager narrehattene alvorligt og som næste skridt lader medierne forstå, at dén dér ’snapside’ med ytringsfrihed kan de godt lægge en dæmper på … ;-)

Per Torbensen, Lars Riber og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

Jeg mener også, Lars Løkke har håndteret det korrekt.

Derudover mener jeg også, at der principielt ER noget galt med at stemme i et land, man ikke selv bor i. Også selvom det er lovligt. Hvis man bor og lever i Tyskland, så bør man have sine prioriteter i Tyskland. Man bør ikke diktere hvordan folk i et land, man en gang boede og levede i, skal regeres. Det synes jeg er en vigtig pointe i nutiden, hvor folk rejser rundt i Europa, som var det ét stort land.

Flemming Berger, P.G. Olsen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarke Hansen

"Moderne" demokratisk politik går ikke længere ud på argumenter, men på at råbe og skrige i let fordøjelige paroler. Præcis som "folket" på de sociale medier. Og det virker. Trump, Wilders og Erdogan er et par eks. som skriger sig effektiv til succes.

Bjarke Hansen

Hvad være er. Erdogan har "spioner" installeret i de tyrkiske kredse i de europæiske lande, som rapportere til Tyrkiet om evt. Erdogan modstandere. Det kan få konsekvenser for deres familie i Tyrkiet at udtale sig kritisk om Erdogan for en tyrker bosiddende i f.eks. Danmark.

Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Jakobsen, Anne Eriksen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarke Hansen

For at gøre det lidt lettere for de travle tyrkiske politikere kan Løkke jo foreslå mødet skal foregå på den danske ambassade i Ankara.

Jeg mener slet ikke at sagen kan anskues ud fra ytringsfriheden eller menneskerettighederne. Dette er individuelle rettigheder, mens den foreliggende problemstilling hører under statsretten, der reguleres af Wienerkonventionen. I praksis ville valgmøder i Danmark under ledelse af en tyrkisk minister være indblanding i et andet lands indre anliggender, og det vægtes højere end individuelle rettigheder. Der er jo ingen som har noget imod at en herboende tyrkisk grønthandler holder et valgmøde, hvor han enten hylder eller kritiserer Erdogan. Et fremmed lands ledelse kan naturligvis ikke føre valgkamp i Danmark.

Et andet spørgsmål er så om retten til dobbelt statsborgerskab er så god en ide. Det kan jo føre til værnepligt i to forskellige lande som en dag måske kommer i krig med hinanden.

Per Jongberg, Troels Brøgger, Christian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Flemming Berger, Erik Jakobsen, torben - nielsen, P.G. Olsen, Kim Øllgaard, Emil Urhammer, Henrik Andersen, Mihail Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Der var valg i USA, er valg nu i år i Holland, Frankrig og Tyskland skal de så også fære valgkamp i Danmark ? Det Tyrkiet fandt på ---- at føre vagkamp i EU lande er lidt langt ude... det er DET der er noget ivejen med....

I en anden artikel i dagens avis interviewer Lasse Ellegaard iøvrigt en tyrkisk politiker, der ”… gør opmærksom på lov nr. 298 fra 2008, der udtrykkeligt forbyder at føre politisk propaganda uden for Tyrkiet.

»Men forbuddet blev overtrådt to gange i 2015 ved valgene, uden at nogen har sagt noget. Ikke før nu, hvor det er for sent.«

https://www.information.dk/udland/2017/03/tyrkisk-politiker-maaske-boer-...

Anne Eriksen, Trond Meiring, Rasmus Knus og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Valgkamp i udlandet?

Ja, det er ulovligt i henhold til tyrkisk lov. Men mon ikke Erdogan får ændret på denne lov, når han får diktatorisk magt?

Se i øvrigt Berlingske fra i går:

http://www.b.dk/nationalt/erdogans-magt-splitter-og-skraemmer-tyrkere-i-...

Jeg har tidligere hævdet, at Tyrkiets politik risikerer at skabe 'femte-kolonner' i de europæiske lande. At det ikke er grebet ud af luften kan bl.a. det almindeligt udbredte angiveri blandt dansk-tyrkerne kun bekræfte. Der bliver spioneret mod dansk-tyrkere, der ikke er enig med Erdogan, og en stor del af dem tør ikke stå frem med deres modstand af frygt for repressalier.

Hvem sagde 'nazi-metoder'?

Per Torbensen, Lars Riber , Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Erik Jakobsen, Frank Hansen, Bjarke Hansen og Peder Kruse anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Kan Danmark erklære sig 'neutralt'?

Det er da vist åbenbart for de fleste, at Tyrkiet forsøger at tryne, true og intimidere de lande, der enkeltvis stiller sig i vejen for Erdogan. Hvis ikke vi havde EU til at danne en fælles front, ville de europæiske lande ét efter ét blive genstand for tyrkisk vrede og repressalier. Sålænge Erdogan øjner en mulighed for at dele og herske, bruger han denne metode.

Og kan han få europæiske naivister til at synge med på sangen om 'ytringsfrihed' (dirigeret med stor myndighed og selvretfærdighed af en autokrat, der systematisk undertrykker denne frihed i sit eget land), ja, så har han da fået en ny fjer i hatten. Hvem sagde 'nyttige idioter'?

Den frihed, Erdogan vil have, er retten til at lukke kæften på sine modstandere - og til at pådutte os pligten til at stille mikrofoner til rådighed for ham i vores eget land.

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Jakobsen, Henrik Andersen, Frank Hansen, Bjarke Hansen, Charlotte Svensgaard, Lars Riber , Anne Eriksen og Kim Øllgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Erdogan har i vrede kommentarer hertil sagt, at nazismen og fascismen tydeligvis lever i Vesten, at Holland er en bananrepublik, og at Tyrkiet vi gøre gengæld »på den barskeste måde«.

Det er ikke overraskende, at EU er på vej ned i de gamle grøfter, med nye fjendebilleder, der skal retfærdiggøre vores velstand på andres bekostning med vold og undertrykkelse, slave undertrykkelse ligger i vores blod.

Tyrkiet’s President Tayyip Erdoğan har ikke misforstået noget på den konto, selvom vores statsminister og andre ledere i EU, forsøger at lede opmærksomheden væk fra deres overgreb.

Politikerne vil ikke, men må på sigt forholde sig til underklassens krav om bæredygtig tryghed, effektiv behandling af de menneskeskabte klimaforandringer, der forhindre global vækst og nu igen kommer til udtryk politisk i EU, som facisme og nynazisme.
Krig og EU politisk optrappet fremmedforfølgelse, ændre ikke på 'alle' udsattes krav til politikerene i EU.

Uanset hudfarve og religiøsitets, har de udsatte krav på politikernes medmenneskelighed og respekt, de menneskeskabte klimaforandringer, kan man ikke spises og de betaler ikke regningerne borgerne må forholde sig til hver måned, det er et ufravigeligt faktum.
Der forventes 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende årtier, bl.a. vores danske livstil historisk bære ansvaret for.

Fakta om EU imperialistisk såkaldt frihandel og koncentration af velstand.

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Fattigdom i underklassen:

I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Fakta om ulighed og fordeling af købekraft USA:
I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Link: https://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/file_attachments/bp-work...

'Feltherrekunst'
Verdens ældste taktik, nederdrægtige kujoner og opportunister, beskytter deres politiske position, ved at spille de udsatte ud imod de fattige for, at opnå underliggende politiske mål.

Kim Øllgaard

»Ja. Man kan blive så principiel, at man mister jordforbindelsen. Demokratiet er virkelig udfordret i øjeblikket med illiberale demokratier i det ene land efter det andet. Man må stå sammen og afvise det større onde,« siger Uffe Østergaard. Hermed mener han vel netop de stærke islamiske kræfter i Europa.

Thomas B Jensen

Det er vist kun EL som tror på at det ville nytte noget, skulle det usandsynlige ske, at kritisere forholdene i Tyrkiet.
E(r)godan har gang på gang vist, at han kun tager hensyn til 2 ting...... Magt og Penge.
Derfor, og for ikke at begå samme fejl som op til WW2, bør vi efter min mening hurtigst muligt skrotte det danske forsvars forbehold (samt de andre nu vi er i gang) og vise solidaritet med vore europæiske brødre.
Ja jeg ved at nogen vil bemærke at de 2 ting intet har med hinanden at gøre, men det er af altafgørende betydning at EU står stærkt og fast i denne sammenhæng, og selv om der også er splittende kræfter i andre dele af EU, er vore forbehold en medvirkende faktor.
Lad os slå fast med det samme, at det er Tyrkiet som praktiserer Nazi metoder, og at EU ikke vil acceptere det, samt gøre det klart at vi må, skal, og vil bekæmpe det med alle midler.
Enhver som ikke er villig til det, beskæmmer efter min mening de millioner af døde som ofrene livet, i frihedens og demokratiets navn.

Erik Jakobsen, Lars Riber og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Giv Erdogan en kold tyrker

Verden af i dag rummer en hel del autokrater, der med hel- eller halvfascistiske metoder forsøger at skabe politiske systemer, hvor mest mulig magt er samlet i én person - føreren. Dët, som Max Weber har analyseret som et karismatisk styre, der ikke reguleres af alminde, retsstatslige principper, men af personlig loyalitet og troskab over for føreren.

De historiske stjerneeksempler har vi med - med forskellige profiler - Stalin, Mussolini, Hitler, Mao og Castro.

I dag finder vi dem rundt omkring - fra Rudrigo Duerto på Filippinerne, Chavez i Venezuela, Trump i USA, Mugabe i Zimbabve, Erdogan i Tyrkiet, Putin i Rusland, Orban i Ungarn og Kaczynski i Polen. De er ikke alle ét fedt. De har forskellige historiske forudsætninger, ideologier og personligheder.

Hvad det sidste angår, er det måske formålstjenligt at skelne mellem 'rationelle' og 'irrationelle' ledere. Eller i psykologiske termer: tilregnelige og utilregnelige. De sidste udviser en påfaldende karakterafvigende adfærd med hyppige raserianfald, umiskendelig narcisisme, ekstrem forfængelighed, megalomane overdrivelser og mangel på selvkritik. Uden at gå i detaljer med hver enkelt af de nævnte autokrater, så forekommer det mig åbenbart, at Trump og Erdogan hører til i gruppen af utilregnelige ledere - i modsætning f.eks. til Orban og Putin.

Én ting er at brug løgn som politisk instrument; noget andet er at være ude af stand til at skelne mellem løgn og sandhed. I et demokrati burde det være let at spotte den type politikere (fordi de på ingen måde skjuler deres irrationalitet, men tramper rundt i den); det ser desværre ikke ud til altid at være tilfældet.

Flemming Berger, Rasmus Knus, Jens Kofoed og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Bjarke Hansen
Det holder ikke i praksis at tale om medløbere til "skrighalse", når for eksempel hollandske homoseksuelle stemmer på Wilders er det pga massive problemer med et stort marokkansk mindretal. Disse muslimers holdninger til homoseksuelle er ikke just tolerante..
Udover dansk-tyrkere overvåges og chikaneres foregår samme i både Tyskland og Schweiz.
Splittelse med baggrund i hjemlandet's konflikter er en daglig realitet.
Selv herboende omtaler Tyrkiet som "hjemlandet", støtter Erdogan og hans repressive styre ved at indberette medborgeres adfærd. Også kaldet spionage..
I øjeblikket tilbageholdes tysk journalist i Tyrkiet og pga dobbelt statsborgerskab nægtes tysk diplomati adgang til fængslet. Skete også for NATO tropper udsendt til tyrkiske baser.
Grækerne trues militært da tyrkiske officerer søgte asyl på flugt fra repressalier efter kupforsøget.
Oliehandel, hospitalsbehandling og anden effektiv logistisk støtte til Daesh er et andet kapitel i den brogede beretning om vores evigt konfliktskabende partner..

Erik Jakobsen, Bjarke Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Philips whataboutism

Næsten ligegyldigt, hvad emnet er, kører Philip sin sædvanlige plade om økologi og økonomisk ulighed og politisk undertrykkelse. Her kommer han nærmest til at pådutte Erdogan alle de kæpheste, han selv har - måske fordi hans (selv)had til det vestlige velfærdssamfund, kapitalismen, liberalismen og EU er så voldsomt, at alt andet - selv Erdogans diktatur - er bedre.

Erdogan ville elske at være en del af det rige Vesteuropa; han er skide ligeglad med den sociale ulighed i England; verdens milieuproblemer rager ham en papand. Den økonomiske fremgang i Tyrkiet, han roser sig af, er helt overvældende finansieret af udenlandske investeringer (fra de åh så onde og nazistiske, europæiske lande) og en enorm turistindustri (med tilhørende flodbølger af chartrede fly og blodpenge fra kapitalisterne). Hold nu op med denne sammenblanding.

Lars Riber , Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Møllgaard, Erik Jakobsen, Bjarke Hansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

@ P. Johnsen
Det er helt utroligt som du skyder demokratiske fungerende Europa motiver og handlinger i skoene!
Din evindelige klimatrussel agenda vinder ingen troværdighed ved hovedløse beskyldninger..
Ingen tvinger Erdogan til konfliktskabende adfærd.
Tyrkernes ekstreme nationalfølelser skaber bevidst konflikter overalt i Europa.
Der er ingen undertrykkelse af tyrkiske mindretal nogetsteds i Europa, udover den de selv bedriver internt!
Vedholdende islamiseringen af Tyrkiet og påtvungen valgkamp i udlandet (i strid med egen forfatning..) mens hjemlandets opposition og journalister fængsles i massekampagner..

Der er rigeligt at kritisere Erdogan for.. Det har intet med forudindtagede "skyttegravspositioner" at gøre

Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Jakobsen, Henrik Andersen, Bjarke Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Det er fuldstændig idiotisk, hvis Danmark tillader muslimske konflikter at udspille sig i Danmark. Det er Pandoras æske. Efter kupforsøget i Tyrkiet sidste sommer skete der en udrensning blandt tyrkiske friskoler her i landet. Hvis en tyrker ønsker at deltage i en tyrkisk valgkamp, findes der flybilletter til Tyrkiet. Det er vigtigt, vi sætter foden ned her. Hvornår importerer vi suni/shia skærmydslerne ?

Jeg er træt af at vi skal bruge så meget tid og så mange ressourcer på islam her i landet.

Per Torbensen, Lars Riber , Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Henrik Andersen, Jan Weis og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Med den retorik Ergodan fører for åben skærm, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvis det er den mindste smule repræsentativt for Tyrkiske borgere bosiddende i EU lande, er det ikke under at der er et problem med at 1., 2. og 3. generations indvandrere skriger "racistiske luder" og det som er værre efter fks lærere, medborgere, politikere mm.
For det lader til at være ganske alment accepteret at svine folk til på det groveste fra de kanter

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Andersen, Erik Jakobsen, Mihail Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Satire er stadig en vanskelig sag.
Nu er morgenkommentaren 06:56 bare ment som en vittighed, en sammenligning med dengang Danmark gav efter for tyskerne under og efter Første Verdenskrig og indførte pressecensur – den såkaldte Tyskerkurs – altid en oplagt løsning for en småstat, bedre end at forlade sig på en overstatslig magtesløs union …
Am liebsten mag er Ziegen ficken,
und Minderheiten unterdrücken

Bjarke Hansen

Hvis EU og Europa ikke passer på ender vi som stedfortræder slagmark for verdens frustrationer over 70 års forfejlet amerikansk udenrigspolitik.

Peder Kruse,
ja, mon ikke det ville være en kanon idé at indføre mindst én ugentlig muslimfri dag af hensyn til den nationale sundhedstilstand, og så nu også her senest 'tyrkofoberne', der pludselig vrimler frem i spalterne, kan nå at restituere sig til fortsat kamp mod vind- og vejrmøllerne - og de 'nyttige idioter' … ;-)

@Jan

En super ide. Lad det være onsdag.

Foråret ligger lige foran os, og min græsplæne er stopfuld af mos, men om lidt er kaffen klar c;)

Bjarke Hansen

Med EU's flygtninge aftale med Tyrkiet om at overlade det beskidte arbejde med tilbagevisning af flygtninge og migranter fra at komme ind i EU til Tyrkiet har EU givet Tyrkiet magt over EU frem for selv at varetage kontrollen med sine ydre grænser.

EU må ikke overlade sin indenrigspolitiske udfordringer til Tyrkiet eller andre lande for den sags skyld. Hvilket EU med flygtninge- og migrantaftalen har gjort.

Tanken stejler.
Dobbelt statsborgerskab betyder, at en tyrker både kan være medlem af Folketinget og det tyrkiske parlament - så må man bare håbe talentet i påkommende tilfælde rækker og at fruens splitflag kan blive hængende ... ;-)

Touhami Bennour

Det er nu hetz mod Islam i Vesten siden 30 år siden. Det er blevet en tvanges tanke. En normal tanke.
Den aftale med Tyrkiet om flygtninge, som er EU´s idee krænker menneskerettigheder og flygtninges rettigheder, fordi aftalen er indgået uden at spørge netop flygningene og deres menig.
Og Eu vil indgå samme aftale med andre stater om at skabe "asyl lejr" i deres lande, også at uden at spørge flygtninge.