Læsetid: 10 min.

Finansministeren er nu kommet frem til, at Hjorts oplysninger om prisen for bankpakkerne var ’misvisende’

Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
Den nuværende finansminister Kristian Jensen er nu snart et årti efter finanskrisens udbrud kommet frem til, at det var misvisende, hvad daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen skrev om prisen for bankpakkerne.

Den nuværende finansminister Kristian Jensen er nu snart et årti efter finanskrisens udbrud kommet frem til, at det var misvisende, hvad daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen skrev om prisen for bankpakkerne.

Mads Nissen

28. marts 2017

Det begyndte med, at en 68-årig erhvervspolitisk journalist med en lang hukommelse fra den danske del af det engelsksprogede nyhedsbureau Reuters fik nok.

År efter år siden finanskrisens start i 2008 kunne journalisten, Erik Matzen, med stadig større forundring iagttage, hvordan skiftende regeringer præsenterede et stadigt større overskud på statens redning af bankerne, de såkaldte bankpakker.

Et overskud som sidste år angiveligt var vokset til 18 milliarder kroner, hvilket daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) proklamerede »afliver myten« om, at bankerne tørrede tabet af på staten og lod skatteborgerne betale den finansielle krise.

»Den finansielle krise har haft andre økonomiske konsekvenser i form af mange triste virksomhedslukninger og folk, der har mistet deres arbejde, men det sikkerhedsnet, staten spredte ud under finanssektoren, har i hvert fald ikke kostet staten penge, snarere tværtimod,« lød det fra Troels Lund Poulsen.

Men Troels Lund Poulsen havde glemt en begivenhed, Erik Matzen huskede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pernille Elholm
  • Søren Roepstorff
  • jørgen djørup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • ingemaje lange
  • Eva Bertram
  • Torben Skov
  • Stig Bøg
  • Martin Nielsen
  • Flemming S. Andersen
  • Torben Arendal
  • Peter Knap
  • Oluf Husted
  • Niels Duus Nielsen
Pernille Elholm, Søren Roepstorff, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, ingemaje lange, Eva Bertram, Torben Skov, Stig Bøg, Martin Nielsen, Flemming S. Andersen, Torben Arendal, Peter Knap, Oluf Husted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette viser 3 markante ting om dansk politik:
1. Skiftende ministre kender ikke og forstår heller ikke tallene.
2. Ministrene vil helst heller ikke kende tallene.
3. Og ministrene mener ikke, at stemmekvæget skal have kendskab til tallene.

Brian Jensen, Randi Christiansen, Kenneth Graakjær, Søren Roepstorff, Brian Jensen, John Victor Lorck, Bjarne Tingkær, Britt Kristensen, Flemming Berger, Bjarne Jensen, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, Ivan Breinholt Leth, Ole Christiansen, Anne Eriksen, Peter Marckwardt, peter hansen og Martin Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Intet af hvad man foretager sig i overDanmark, tåler snart dagens lys.

Bananrepublik

Randi Christiansen, Egon Stich, Søren Roepstorff, Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Eddie Pier, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg husker udmærket dengang det fremkom, at staten havde tjent 18 mia. på bankpakkerne, så det havde været en gevinst for staten og den borgere.

- Jeg husker også ganske tydeligt der et par måneder stod i medierne, at det lige var kommer en "hovsa-rettelse(regning)" som statens statens skraldebøtte selvskab "Finansiel stabilitet", " havde glemt at medregne på omkring 65 mia., så det i virkeligheden gav et underskud på 45 - 50 mia. for samfundet.

Jeg husker også ganske tydeligt, at Finansiel Stabilitet ikke selv havde fundet fejlen, - bevidst eller ubevidst for undskyldninger er der nok af i denne verden.

Jan Christensen, Søren Roepstorff, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, Randi Christiansen, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Vi er reduceret til Enron-style bananstat. Hvor længe bliver disse svinestreger ved mens de kommanderer rundt med befolkningen, blander sig i vors liv og virke så vi er mere "ansvarlige og effektive".

Det er jo bragenede imkompetence, AT BEST! Bevidst svindel og vildledning AT WORST.

Randi Christiansen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Bjarne Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Denne nationale spekulationsøkonomi går hen over hovedet på almindelig dødelige.
Hvorfor lige nu ? Mon ikke Kristian Statsministerkandidat er på charmetur. Redde hvad reddes kan.
Ud med Løkke og Hjort............
Hvem kan efter dette tro på noget som helst fra den kant.

Egon Stich, jørgen djørup og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Stor respekt til Erik Matzen - måtte alle journalister have en lige så god hukommelse! Også tak til Kim og Inf. for at bringe historien, der passer glimrende til det generelle billede af Claus Hjorts embedsførelse (jvf bl.a. hans tid som beskæftigelsesminister). Et notat på en halv side som baggrund for en 90 mia stor finanstransaktion - en typisk CHF!

Jan Christensen, Søren Roepstorff, Brian Jensen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Espen Bøgh, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Helle Walther, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg ved, var de samlede bankpakker over flere år på omkring 708 mis. DKK. Og som økonom og Master burde jeg kunne tabulere den samlede omkostning, hvis jeg kunne på tag i alle relevante data.

I øvrigt var jeg ude og køre i formiddags, og her sparede jeg nok mindst 450.000 DKK. - Det er måske lidt spekulativt, men det er regeringens overskudsberegninger af bankpakkerne jo også. For jeg sparede pengene ved at undlade at smadre min nye bil, der er Opels største, tungeste og dyreste model med 4-hjulstræk, automatgear og fabriksmontering af alt tænkeligt ekstraudstyr.

Men samtidig snød jeg også opholdslandets BNP. For hvis bilen blev skadet, ville både transporten til værkstedet, værkstedsregningen og evt. hospitalsophold for mig selv, have være "værditilvækst" i makroøkonomisk sammenhæng. - Altså ville det have været en del af årets Brutto National Produkt.

Og det viser måske lidt om, hvor kompliceret det er, og hvor let en minister kan snyde borgerne uden at lyve (ret meget).

Søren Roepstorff, Britt Kristensen, Morten Blicharz Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Walther, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Endnu et fortryllende eksempel på, hvordan finanssektoren og erhvervslivet trækker amatørerne (politikerne) rundt ved næsen.
Når amatøren udnævnes til minister tror han, at han skal spise kirsebær med de store drenge, men de ender altid med at tage røven på ham.
Det er jo fuldkommen absurd at forestille sig, at en bank skulle indgå en aftale som de ikke kunne tjene på.
Man skal være bundhamrende naiv.......... -eller korrupt, som Corydon!

Egon Stich, Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen, Morten Blicharz Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Eddie Pier og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Selvfølgelig hjalp man bankerne, men man hjalp så at sige også samfundet gennem den finansielle krise.” Hvis krisen var en finansiel krise, betyder det vel, at krisen havde sit udgangspunkt i den finansielle sektor og derfor skyldtes den finansielle sektors dispositioner? Hvis staten “hjalp samfundet gennem den finansielle krise”, betyder det, at staten ryddede op efter et problem, som den finansielle sektor havde skabt. Dette problem kostede ifølge Rangvid rapporten det danske samfund over 300 mia kr. Heri er inkluderet statens udgifter til overførselsindkomster, tabt arbejdsfortjeneste og tabte profitter. Det må være det beløb, som har mest relevans, og derfor har den finansielle sektor, uanset hvordan man regner på det, modtaget en offentlig service meget billigt.
Næsten 10 år efter har bankerne meget store overskud. Staten burde til gengæld for sin billige serviceydelse til den finansielle sektor have andel i disse overskud. Desuden burde staten have en vis kontrol med, hvordan disse overskud anvendes. Det kan ikke passe, at vi har reddet bankerne ud af deres selvskabte morads, for at de kan anvende deres overskud på at hvidvaske penge for den russiske mafia.
https://www.information.dk/debat/leder/2017/03/laenge-kan-bankerne-ved-v...
https://www.information.dk/debat/2017/03/bankdrift-kan-overlades-private

Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Bjarne Tingkær, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Og i øvrigt at hjælpe meget rige personer med at unddrage sig betaling af skat. Staten hjalp bankerne ud af deres knibe, og nu svarer visse banker igen med at hjælpe til med at undergrave statens skattesystem, mens en minister ævler løs om, at bankpakkerne gav staten et overskud på 18 mia. Som Ole Christiansen skriver ovenfor: Amatørerne bliver trukket rundt ved næsen!

Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

hvis man dog bare vidste hvem man kunne stemme på / Løgn og Latin synes dog altid at klæbe til Anders Fogh og Lars Løkke regeringer - deres vælgere ynder altid, at tage Helle Thorning regeringen med i faldet.. den fortjener det næppe helt så meget, selvom også mange her nok var for .. d..blinde - sønderen er vel stadig ham der søler noget til i sort olie og knap så meget ham der i mørke forsøger, at rengøre.

Randi Christiansen

Der jongleres med mia og samfundets værdier på en meget kreativ måde, men hvis vi ser på resultaterne, som jo er, hvad de ansvarlige skal måles på, må vi konstatere, at ressourceadministrationen ser underlig uharmonisk ud. Hvilket ikke er smart, hvis maskinen skal køre. Altså må denne ressourceadministration analyseres nøgternt og korrigeres. Hvad er problemet, og hvordan løser vi det? Og alle relevante bundlinjer må nødvendigvis indregnes, hvilket hidtil har manglet med den konsekvens, at regnemetoderne kan manipuleres og bliver det.

@ Ivan Breinholt Leth,

Du har ganske ret i, at bankpakkerne var samfundets hjælp til sig selv. For hvis store dele banksektoren var gået "ned", ville staten skulle udbetale bankernes indskydergaranti. Det ville give uro, rod og usikkerhed i månedsvis, - bare se på Roskildebanksagen og Sø- og Handelsrettes kapacitet til at behandle mere end 5 mio. sager.
Og så er der jo også lige dette, at Den Danske Bank faktisk er statens bank, og, af en grund som kun Fogh Rasmussen kan svare på, ligger inde med alle statssamfundets værdier - både værdipapirer og "rå" betalingsmidler.

Grundet til dette er jo også interessant. For sagen er jo den, at ligegyldige regeringer i starten af 2000-tallet lod grådige banker spekuleret vildt for bankkundernes penge, - noget gav overskud og anden gav et fradragsberettiget tab. Ovenpå dette kom først boligboblen, hvor bankerne havde givet lån helt ud til "kanten" til både nye køkkener og biler.
Og lige derefter var der jo landbrugets gæld til bankerne tillige med nedgang i salget, for bankerne havde jo lånt spekulativt penge ud til jord, - typisk 235.000 DKK pr ha, trods alle vidste, at det er umuligt at forrente jordpriser over 135.000 - 150.000 DKK pr. ha., og så skal landmanden være dygtig.

Men - når alle forklaringer er givet, og når alle undskyldninger er sagt, står en enkelt ting tilbage, og det er resultatet. Derfor er løsningen 2 forskellige ting samtidig:
1. Samfundets bank skal igen være Nationalbanken, som i øvrigt på enhver måde er gearet til det.
2. Danmark skal tilslutte sig EU´s bankpakke, der tvinger bankerne til at konsolidere sig, og sikrer, at kun aktionærernes penge kan anvendes til grådig spekulation.

Man kan sammenfatte det til, at borgerne har de politikere, de selv har valgt. - Nogle er mindre dygtige. Andre har ligefrem andre motiver end det de har svoret ved tiltrædelse.

Carsten Wienholtz, John Victor Lorck, Randi Christiansen, Torben Skov og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Gert Romme
"Danske Bank faktisk er statens bank." Hvis du dermed mener, at staten ejer Danske Bank, er det breaking news.

@ Ivan Breinholt Leth,

Nej jeg mener absolut ikke , at den danske stat har andet med Den Danske Bank at gøre, end at den danske stat er kunde i banken. Men gennem alle år fra 1818 og frem til at Fogh Rasmussen privatiserede Nationalbankens opgaver, lå disse faktisk godt i Nationalbanken, og blev plejet helt i overensstemmelse med Nationalbankloven af 1936.

Og jeg mener faktisk, at disse opgaver må tilbage til Nationalbanken, der i øvrigt ikke er en gængs bank, men som er en uafhængig institution. - Altså også uafhængig af politikerne, som det kendes med andre landes nationalbanker. Men netop uafhængighed var måske også en del af problemet.

Torben Skov, John Victor Lorck, Britt Kristensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

I 2008 blev det klart, at de tal, som børser og banker opererede med, ikke havde dækning nogen steder i virkelighedens verden. Den kapitalistiske verdens institutioner var konkurs - herunder selvsagt også Danmarks. Men enten skulle al aktivitet standse - eller også skulle nogen andre end bankerne overtage alle de røde tal (det opsvindlede underskud). Det blev så almindelige mennesker: der røg de lovede bonusser på vores pensionsopsparing, og i USA røg såmænd også almindelige menneskers hjem og opsparing. I Danmark overtog staten gælden via statsobligationer for henved 200 mia. De ligger der stadigvæk og de skal afdrages lidt efter lidt. Og hvert år forrentes de med 4,5%.
Hvem betaler afdragene? Hvem betaler renterne? Staten, om du vil. Jeg forstår det nu bedre, hvis du siger: skatteborgerne, du og jeg! Det her har aldrig været en god forretning for andre end bankerne.

Carsten Wienholtz, Lars Bo Jensen, Jens Erik Starup, Britt Kristensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det mest pudsige er stadig, at tilsyneladende samtlige landes regeringer, finansministerier, centralbanker, banker, økonomiske professorer, politiske eksperter , erhvervsjournalister, politikere o s v IKKE formåede at forudse krisen .

(Politikerne var de første ved håndvasken for at "vaske hænderne" - resten fulgte hurtigt efter, så idag er der vel pudsigt nok ingen skyldige?)

Da krisen var blevet en realitet, så kom der efterhånden de sædvanlige "bakspejls-kommentarer" , hvor eksperterne m v efter bedste evne "bortforklarede" deres manglende forudseenhed og skød skylden for den manglende forudseenhed på andre.

Man må bare håbe, at dagens "ekspertise" er bedre til at forudse kriser -men det er nok bare et "fromt håb" ?

Når UK ( og dermed Londons" finanscentrum") forlader EU, så er en af hindringerne for at gennemføre mere effektive fælles EU-regler til overvågning og kontrol med finanssektoren væk - og så kan man måske også skærpe reglerne mod hvidvaskning .

(Men bortset fra dette finansielle område, så er det ærgerligt at UK forlader EU.)

Henrik Plaschke

Robert Kroll

Det er rigtigt, at stort set hele den økonomiske ekspertise formåede ikke at forudse den såkaldte finanskrise – end ikke i perioden umiddelbart før krisens gennemslag, hvor der ellers var klare tegn på en ophobning af spændinger.

Men lad os ikke glemme, at der var forskere – udenfor den økonomiske mainstream – der forstod, hvad der foregik, og som påpegede dette offentligt – inden krisens gennembrud.

En kort præsentation af nogle af de, der så, hvad der skete, kan findes i: http://voxeu.org/article/no-one-saw-coming-or-did-they

Og de findes flere tekster, hvis man er interesseret i at gå i dybden med spørgsmålet om, hvem der forstod, hvad der skete, mens krisen udviklede sig.

Henrik holm hansen

Som vælgere lever vi åbenbart indhyldet i håbet om at de politikere vi får imorgen er lidt mindre skødesløse med opsparinger og korruption ,nepotisme vil forsvinde i tågegerne men vores maver er fylt til randen af speltbrød , rødvin og flødekager så vi har lidt problemer med at komme ud af stolen og op på barikkaderne

Randi Christiansen

Når amerikanske banker og finansieringsvirksomheder bundter "beskidte" lån, blander dem med gode papirer og sælger de blandede pakker videre, så vil nogen på et tidspunkt sidde med tabet. Som da fx danske bank brændte sig på den finansielle karussel, regningen i en sen nattetime tørret af på danske skatteborgere, og af henrik saas kaldt 'danmarkshistoriens største røveri'. I artiklen beskrevet hvordan dette efterfølgende er søgt tilbagevist med divergerende påstande om, at bankredningerne tværtimod har været en god forretning for den danske stat - hvad der tydeligvis er delte meninger om. Uheldigt når statens finanser er en så uklar affære.

Kim Houmøller

Staten (os) burde have haft en klækkelig del af Danske Bank i aktier som betaling. Dette skete ikke. Hvor meget har banken ydet til Venstre og Lars Løkke sidenhen?

Randi Christiansen, Torben Skov, Egon Stich, Kjeld Jensen, Søren Roepstorff og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

Enig med Kim Houmøller. Enten er man kapitalist eller også er man ikke. Man kan ikke hylde kapitalismen hvis man smutter hjem til mor for at få ordnet "vasketøjet" når det bliver snavset.

Enten må man på markedet for at få kapital - f.eks. ved emissioner, eller også må man give den, der stiller op med risikovillig kapital (her staten) ejerandele for besværet. De borgerlige partier har vist sig totalt uduelige, når det gælder forvaltningen af de fælles ressourcer i forhold til virksomhederne. DONG er et andet eksempel, overbetaling til privathospitalerne et tredje...

Torben Skov, Søren Roepstorff og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

I den extreme situation i efteråret 2008 må det betragtes som særdeles fornuftigt at sikre sig rigeligt med "hårde" valuta, ingen kunne forudsige hvor længe valutamarkederne ville være nedfrossede og hvilke andre områder der kunne blive ramt.
Selv hvis banker og resten af finanssektoren havde været på sikker grund kunne der hurtigt komme pres på valutabeholdningen.
Hvordan importerer man medicin, brændstof, kritiske råvarer og hundredvis af andre ting der er fundamentale for en moderne økonomi hvis det ikke er muligt at veksle valuta ?
Det historiske svar er rationering i stil med Valutacentralen efter krigen eller som i Island hvor man efter finanskrisen reelt beslaglagde al indgående valuta for at dække kritiske importvarer.
Hvor vidt det ville fungere i en moderne økonomi hvor ethvert firma hurtigt kan etablere konti og datterselskaber i udlandet og dermed selv styre valutaflowet er en anden sag...

Og prøv et øjeblik at overveje hvad en konkurs/lukning af en stor bank som Danske Bank, Nordea eller Jyske Bank ville betyde (Nordea ville nok være den værste da det ville blive kørt fra Sverige og den danske afdeling formodentligt ikke ville være en topprioritet).
De er for store til at kunne sælges uden måneders forarbejde, især i en krisesituation.
Staten kunne garantere/overtage banken (det blev prøvet i Irland og Island med alvorlige konsekvenser).
Regn med at det ville tage måneder bare at få et rimeligt overblik over den reele balance og likviditet
Indskydergarantifonden ville blive tømt og mere til, dvs store ekstraordinære indskud fra de øvrige banker og sikkert også en statsgaranti i multi milliard klassen.
Mange tusinde almindelige mennesker ville miste store beløb ramt fordi de havde mere end de 750.000 på en konto, enten pga letsind eller fordi de blev fanget midt i fx en hushandel, pensionsudbetaling, arvesag el lign
Tusinder af virksomheder ville miste meget store beløb af samme grund, især hvis det sker op til lønningsdag eller en frist for skat/moms/...
En del af dem ville gå ned eller måtte indskrænke kraftigt pga tabet
Pensionsfonde og mande tusinde aktionærer ville miste formuer på aktier i den ramte bank.
Mange tusinde virksomheder og privatpersoner ville med kort frist skulle ud og finde ny bankforbindelse, mange ville få afslag eller væsentligt forringede forhold.
Så er der alle de mængder af betalinger der fejler/udebliver fra konkursen til Indskydergarantifonden og et evt driftsselskab er på benene, igen kan det tage måneder inden der er ryddet op og i nogle tilfælde vil det have konsekvenser.

Og så er der alle de afledte forhold:
Hvad sker der med de øvrige banker, hvor meget falder forbruget, hvor mange mister jobbet, hvor meget falder kronen (ØMU båndet ryger givetvis) og hvordan ser det ud efter 1, 2 eller 6 måneder ?

Finn Thøgersen

@ Brian Jensen,

Problemet med at sætte hårde lånebetingelser i den situation var at man ville sikre sig at alle banker var med på vognen og fik rigeligt med kapital, dvs man reelt tvang bankerne til at tage imod - OGSÅ i de tilfælde hvor banken ikke selv mente det var nødvendigt eller mente behovet var langt mindre end det foreslåede beløb.

Du kan enten tilbyde kapital på hårde betingelser til dem den mener at have behov, eller (som stat) tvinge alle til truget på "rimelige" betingelser.
Men kombinationen af tvang og hårde betingelser kunne meget vel ende i et større juridiskt slagsmål, er hele ordningen fx overhovedet lovlig ?
Det var der simpelthen ikke tid til i situationen.

Peter Ole Kvint

Jeg tror ikke at man kan lave et troværdigt regnestykke. Fordi bankerne og staten er så stor en del af samfundet. Sket er sket, men hvad gør man næste gang?
Det virkelige problem er den giftige blanding af statsstøttede banker og børsnoterede virksomheder. Selve ideen med børsnotering er at man kan skaffe risikovillig kapital til private virksomheder, på trods af den risiko der er, for at de kan gå fallit. Dertil kræves at markedet er gennemsigtigt. Men hvordan kan man risiko-vurder en bank, med mange forskellige forretnings områder?

Randi Christiansen

Finn thøgersen - på kort sigt var det sikkert nødvendigt at staten reddede danske bank, men spørgsmålet er jo også, om staten, de danske statsborgere, er blevet passende kompenseret/betalt for sin ydelse? Det forekommer uafklaret.

Og på det lange sigt må man sikre sig mod igen at komme i en situation, hvor en privat banks evt konkurs vil have ukontrollerbart uhensigtsmæssige konsekvenser for den offentlige sektor. En statsbank, fx nationalbanken, burde være en selvfølge.

Alligevel at havne i den situation er uprofessionel administration af forretningen den danske stat, det er uprofessionel forvaltning af de betroede midler, som skatteindtægterne udgør - i det mindste må man efterfølgende kunne gøre klart rede for regnskabet. Har der været tale om nødvendig subsidiering, som er blevet passende kompenseret, eller er nogen - som henrik sass' udtalelse tyder på - uretmæssigt løbet med værdier tilhørende den danske stat. I hvert til fælde nogen skatteborgere, ved jeg, undrer sig over størrelsen af gyldne håndtryk, bonusser, aktieoptioner, fratrædelsesgodtgørelser, yderst lukrative pensionsordninger og ditto lønninger.

Nogen penge må der altså være i banksektoren, som de danske statsborgere, der har lidt tab pga bankernes forretningsførelse, meget forståeligt mener også burde tilfalde dem. Men nej, vi kan få lov at trykke næserne flade mod vinduerne ind til de riges fest. Og så er det endda meget meget værre ude i den store verden ... og nogen må jo udvise det gode eksempel.

Henrik holm hansen

Meget skarp analyse Randi Chr. læste på RITZAU at V og A har bevilget 52 millioner til folketingets partier til konsulent tjenester måske det bliver bedre i morgen

Randi Christiansen

Det er der ikke meget, det tyder på henrik - ihvertfald kun, hvis der bliver ryddet gevaldigt op i den finansielle sektor. Fx må tiden, hvor staten hænger på de private banker, nu være slut. Vi må have en statsbank, som ikke spekulerer, men leverer service til borgerne. Indtil da må borgerne simpelthen boykotte den private banksektor, som ikke været sin opgave voksen, som har misbrugt sit mandat, og som man ikke kan stole på.

Det er ret ubegavet at fortsætte med at tillade bankerne at operere med statsligt sikkerhedsnet i form af indskydergaranti, og helt ude i hampen når man husker på, hvordan den frie konkurrence og det private initiativs risici iøvrigt hyldes.

Og når vi nu har et system, hvor de tunge fagministerier ikke kræver en tilsvarende uddannelse af ministeren, så bør dennes embedsførelse tvinges til at være helt transparent, og enhver mulighed for at manipulere embedsværket fjernes.

Husk sass larsens bemærkning om at redningen af danske bank i en sen nattetime var 'danmarkshistoriens største røveri'. Det undrer mig, at dansk presse tillod den udtalelse at blive tiet ihjel.