Læsetid: 3 min.

Forskere er skeptiske over for undervisningsmateriale om Holocaust

Undervisningsministeriet skruede ned for fagligheden, da det sendte opgaven med at lave undervisningsmateriale til Auschwitz-dagen i udbud. Nu kritiserer to forskere det bud, der vandt
’De taler om jødeudryddelsen under Holocaust, men Holocaust er jødeudryddelsen,’siger Thomas Brudholm, der er lektor i Minoritetsstudier på Københavns Universitet, og kritisk over for det nye undervisningsmateriale til Auschwitz-dagen på landets folkeskoler og gymnasier. Her markerer Holocaust-overlevere 72-års dagen for befrielsen af den berygtede kz-lejr.

’De taler om jødeudryddelsen under Holocaust, men Holocaust er jødeudryddelsen,’siger Thomas Brudholm, der er lektor i Minoritetsstudier på Københavns Universitet, og kritisk over for det nye undervisningsmateriale til Auschwitz-dagen på landets folkeskoler og gymnasier. Her markerer Holocaust-overlevere 72-års dagen for befrielsen af den berygtede kz-lejr.

Omar Marques

21. marts 2017

Auschwitz-dagen, der ligger hvert år i januar, er for mange af landets folkeskole- og gymnasieelever en anledning til at lære om Holocaust og andre folkedrab.

Men det undervisningsmateriale, som eleverne fremover skal fordybe sig i, kan komme til at mangle faglig substans. Det vurderer to forskere, som har set beskrivelsen af det nye materiale til Auschwitz-dagen. 

Da Undervisningsministeriet sendte undervisningsmaterialet i udbud, var hensynet til formidlingen opprioriteret og fagligheden mindre synlig end tidligere.

Sidst opgaven blev udbudt, var et af kravene, at »tilbudsgiver skal være i besiddelse af de fornødne faglige forudsætninger (historiske og pædagogiske) inden for området Holocaust og andre folkedrab.«

I Danmarkshistorien bliver modstandshelte hyldet, mens koloniherrer og AndenVerdenskrigs menneskesmuglere fortrænges. Historieskrivning handler om både politik og identitet, og dermed kan det være direkte farligt at grave i fortiden. Måske er sandheden endda ikke altid det bedste
Læs også

I det nye udbud er den sætning strøget. Undervisningsministeriet har i stedet anført, at undervisningsmaterialet til Auschwitz-dagen kan bygge på eksisterende viden, og dermed behøver det ikke at være forskningsbaseret.

Det er konsortiet Batavia-Digtea, der udvikler og producerer læremidler, som har vundet udbuddet. De har endnu ikke udviklet undervisningsmaterialet. Men Information har forelagt den beskrivelse af materialet, som firmaet har sendt til Undervisningsministeriet, for to forskere. De er begge skeptiske i forhold til, om det faglige niveau i materialet er højt nok.

Thomas Brudholm, der er lektor i Minoritetsstudier på Københavns Universitet, har fundet faktuelle fejl i materialet.

Et sted bliver der sat lighedstegn mellem etnisk udrensning og folkedrab. Et andet sted står der, at »jødeudryddelsen under Holocaust og omfanget af det var mindre kendt, før lejrene blev befriet.«

»De taler om jødeudryddelsen under Holocaust, men holocaust er jødeudryddelsen,« siger Thomas Brudholm:

»Der er også forskel på etnisk udrensning og folkedrab, og det er et felt, hvor det kan have stor betydning, om man taler om et folkedrab eller krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden eller etnisk udrensning.«

Ikke tilstrækkelig faglighed

Undervisningsministeriet fik to bud. Det ene var Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som tidligere varetog opgaven, og det andet fra Batavia-Digtea.

DIIS oplyser til Information, at deres bud lød på 6,9 mio. kr. Batavia-Digteas bud var på 6.6 mio. kr.

Tea Sindbæk Andersen, der forsker i folkemord og Balkan på Københavns Universitet, savner, at tilbuddet af Batavia-Digtea er understøttet af et større fagligt fundament.

Det nye undervisningsmateriale skal eksempelvis indeholde aktiviteter som sangaftener, spil og podcasts. Tea Sindbæk Andersen sætter spørgsmålstegn ved, om dagsordenen i for høj grad bliver at engagere og underholde eleverne frem for at have fokus på faglighed og viden.

Nogenlunde samme pointe går igen hos Thomas Brudholm. Han tvivler også på, om det faglige grundlag er tilstrækkeligt.

En af hans anker i forhold til det nye tilbud er, at der kun bliver nævnt én forsker, som skal være med til at sikre det forskningsmæssige grundlag.

»Tidligere har der været en rig inddragelse af forskere med forskellige discipliner og ekspertiser på forskellige folkedrab. Forskertilknytningen synes at være frakoblet. Tænk, hvis det havde handlet om atomfysik eller genmodifikation,« siger Thomas Brudholm.

Afspejle efterspørgslen

Målgruppen for det nye undervisningsmateriale er blandt andet elevenerne på landets voksenuddannelsescentre. Hanne Mortensen, bestyrelsesmedlem i historielærerforeningen og underviser i historie på KVUC, er ikke så bekymret for, om det nye materiale bliver godt nok.

»Hvis det er et materiale fra Undervisningsministeriet, vil jeg nok som udgangspunkt synes, at det er troværdigt. Samtidig har jeg min egen faglighed med mig, som betyder, at jeg kan vurdere det. Derfor er jeg ikke så betænkelig ved det nye materiale.«

Undervisningsministeriet begrunder valget af Batavia-Digtea med, at efterspørgslen er ændret. I et skriftligt svar til Information skriver ministeriet:

»Begrundelsen for vægten på fornyelse i forhold til form og indhold i undervisnings- og oplysningsaktiviteter er en afspejling af efterspørgslen på grundskoleområdet og ungdomsuddannelser, hvor der i stigende grad efterspørges digitale lærermidler og tværfaglige undervisningsforløb.«

Samtidig skriver ministeriet, at materialet tager afsæt i de krav, der stilles til undervisningens indhold og didaktiske tilrettelæggelse.

Information har spurgt Undervisningsministeriet til de faktuelle fejl. Ministeriets svar er, at materialet kun er skrevet som første udkast, og de forventer, at det er fejlfrit, når det engang er færdigt.

Batavia-Digtea er lydhør

Redaktør og producent Hans Bülow-Hansen fra Batavia-Digtea har været med til at udarbejde tilbuddet til Undervisningsministeriet. Han siger, at materialet er det første udkast, og at Batavia-Digtea har planer om at inddrage flere forskere.

»Vi har ikke sat navne på, hvilke forskere vi vil inddrage. Men jeg vil sige, at vi er interesseret i at snakke om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Vores spidskompetence er formidling til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det kan være en vanskelig disciplin for forskere. Derfor har de brug for os, ligesom vi har brug for dem,« siger Hans Bülow-Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

For at forstå optakten til Holocaust kan elverne sådan set bare studere Støjbergs kage....

Christel Gruner-Olesen, Hans Larsen, Henrik L Nielsen, Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man ser det for sig: Historiskrivning til laveste pris, vil blive antaget af staten. Så er der plads til fuskere, og dovenlarser. Discountfilosofien trumfer Helge Sanders fra forskning til faktura og Dandy-forskningen. Hvad med et frisk lørdagstilbud - rent røverkøb: 5 sandheder om Auschwitz. Kom og køb - begrænset parti. Begrænsede sandheder - masser af friske alternative facts. Som fx den om, at når der døde så mange i kz-lejrene, så skyldtes det de indsattes dårlige helbred, infektionssygdomme, mangel på medicin pga. krigen, kulde osv.
Historierevisionisterne på den yderste højrefløj får en chance for at være med, for i det markeds-styrede samfund, kan den ene mening jo være lige så god som den anden. Det er derfor, at Inger Støjberg kan slippe godt fra sige, "at det er da muligt, at Ombudsmanden/Institut for Menneskerettigheder eller lign. skriver dette eller hint, men JEG mener osv."
Gud ved hvor det ender, når forskning og historieskrivning sendes i udbud, men forbavset er jeg ikke over regeringens hastige tilpasning til tidens Trumpismer.

Christel Gruner-Olesen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Du mener altså at have bevis for at krigens gang og Tysklands sammenbrud ikke medvirkede til sygdomsudbrud og medicin-mangel og som følge deraf dødsfald?

Peter Salling har en god pointe omkring order holocaust som i sin betydning er ufatteligt ekskluderende. Her tænker jeg personligt på de polakker som beboede Auschwitz i de to første år inden der ankom jøder til lejren. Lyder det som alternative facts at der ikke blev sendt jøder til lejren de første år? Jamen nuvel, så ret henvendelse til Auschwitz museet og be dem om at reviderer deres officielle historie. Tak.

Søren Roepstorff, Anne Eriksen og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Holocaust er ikke det eneste folkedrab, der har fundet sted – så langt fra, og holocaust benægtere er ikke de eneste folkedrabsbenægtere blandt os. I de seneste årtier, inden for og uden for akademiske cirkler, har mange mennesker brugt den samme teknik som holocaust benægtere og påstået, at de lidelser, der blev jøder til del under nazisterne var en unik begivenhed i menneskehedens historie..

Disse mennesker, historikere og andre uden denne faglige baggrund, har forsøgt at skabe en sag for at gøre jødiske udryddelser usammenlignelige med andre folkedrab, ved enten at benægte dem eller ved at forsøge at minimere de lidelser, som blev påført andre ofre for folkedrab – jødiske lidelser og drab på millioner af jøder og en lange række af andre mennesker under holocaust er langt fra uden paralleller.

Når man ser på den massive dækning, som jødernes grusomme skæbne under holocaust har fået i manges bevidsthed, selv sml. med mange andre etniske grupperinger under denne skammelige epoke i tysk samtidshistorie, vil det vil uden tvivl komme som en overraskelse for mange mennesker, at andre grupper historisk har lidt større forholdsmæssige tab af liv som følge af folkedrab end jøder under Hitler. Tyskere dræbte mellem 60 og 65 % af Europas jøder, sammenlignet med de drab, som spaniere, briter og amerikanere stod bag på 95 % eller mere af de oprindelige befolkningsgrupper i Nord- og Sydamerika.

Antisemitiske holocaust benægtere har ofte påstået, at de fleste jøder døde som følge af sygdomme og andre ”indirekte” årsager som sult o.l., og på et falsk grundlag har fremført påstande om, at disse drab ikke skulle betegnes som folkedrab. Desværre bliver de samme begrundelser brugt af mennesker, der forfægter, at en jødisk holocaust under Hitler var unik.

Det amerikanske folkedrab på over 100 millioner mennesker fra det 16. årh. til det 19.årh. er blevet beskrevet som en utilsigtet tragedie, fordi mange af dødsfaldene var en følge af sygdomme.

I alle folkedrab, inkl. holocaust under Anden Verdenskrig, er en enorm mængde af dødsfald resultatet af andre grunde end direkte drab. If. verdens ubestridt førende holocaust forsker, Raul Hilberg, døde mere end halvdelen af fanger i alle tyske koncentrationslejre, mellem juni og november 1942, af sygdomme og sult. Af de 2 millioner jøder, som døde uden for lejrene under holocaust, bukkede næsten halvdelen under for det, som Hilberg beskriver som ”ghettoisering og almindelig mangel på elementære livsfornødenheder”; en kategori, der omfatter høje koncentrationer af dødsfald som følge af sygdomme.

Erling Jensen, cand.jur.

David Henriksen

Erling du frembringer mange gode vinkler som kunne være interessante at at debattere nærmere.

Som en fodnote kan nævnes de mange holocaust memorials i USA, som en påmindelse om en europæisk tragedie. Amerikanernes eneste aktier i den periode var vidst at de nægtede at modtage jødiske flygtninge. Sjovt nok skal man kigge længe efter et memorial for slaveriets grusomheder eller udryddelsen af originalbefolkningen i USA.

Man savner et eller andet sted ordenlige undersøgelser af alle folkemord uden specialinteressers indblanding. Det siger meget at Israel ikke vil anerkende folkedrabet på armenerne som værende netop et folkedrab. Selvfølgelig af frygt for "konkurrence" hvor ulækkert det ellers kan lyde. Det får selvfølgelig også holocaust til at fremstå som et forhandlingskort i international politik. Gad vide hvor mange af ofrene der ville have syntes om det...

erling jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@David Henriksen.
Når du nævner, at USA’s eneste aktie I Nazi-Tyskland var nægtelsen af jøders adgang til landet, bør du nok læse The Guardian-artiklen: How Bush's grandfather helped Hitler's rise to power. Han var ikke den eneste.

• George Bush's grandfather, the late US senator Prescott Bush, was a director and shareholder of companies that profited from their involvement with the financial backers of Nazi Germany.

https://www.theguardian.com/world/2004/sep/25/usa.secondworldwar

t.o. Batavia Medias hjemmeside

Batavia Media gav if. artiklen bud på 6,6 mio kr og DIIS på 6,9 mio kr.

Mht. betænkelighed ved fagligheden så har læreren, der skal anvende materialet, jo sin egen faglighed med som et medlem af historielærernes bestyrelse siger til Information.

Direktøren i Batavia Media oplyser, at firmaet vil inddrage forskere, da Batavia Media's spidskompetence er formidling. Det er helt afgørende, at der inddrages forskere, fordi en lærer - der ikke har tilstrækkelig viden om Holocaust eller heller ikke får det med Batavias materiale - risikerer at komme til kort bl.a. overfor benægtere.

DIIS og Batavia skulle efter min mening være gået sammen om at udarbejde materiale. 

Men der skal undervises i Holocaust (og andre folkedrab) ud over Auschwitz-dagen. 

Som fx fransklærer er det uomgængeligt, at tage jødeforfølgelserne i Frankrig op i undervisningen: Fransk politi stod for 90 % af arrestationerne af jøder, og fransk politi deporterede jødiske børn, inden tyskerne bad om det. Og i Belgien gav belgiske myndigheder efter for den tyske anti-semitisme, på trods af at de havde manøvrerum og kunne have stået imod. 

David Henriksen

Steen Sohn. Nu mener jeg ikke pengemæssigt for så sidder der mange der har tjent en skilling. Jeg mener de har ingen skyld i tyske overgreb, hvorfor så alle holocaust memorials? Det var min pointe. Beklager hvis det kunne misforstås.

I fortsættelse af det jeg skrev 22.3.:
Det er også vigtigt, at danske elever hører om dansk politi og dansk embedsværk optræden i forhold til tyske jøder:

I "Som om de slet ikke eksisterede - Hugo Rothenberg og kampen for de tyske jøder" 1991 kan man læse, at dansk politi optrådte som Gestapos forlængede arm. Man får også indblik i justitsministeriet: 

Kapitel 45 Men vi skal vel til det 
Da Ministeren for særlige anliggende Anliggender i befrielsesregeringen, Per Federspiel, i 1945 vikarierede tre uger for justitsministeren, fik han sig lidt af et chok. Han havde haft kontakt med et jødisk ægtepar, der var kommet i 1930'erne, og med dets forsøg på at få lov til at komme tilbage til Danmark efter krigen og tage et jødisk barn med sig, som de havde taget sig af under opholdet i Sverige. De danske myndigheder lod ægteparret komme ind i landet, men afviste drengen.

Federspiel benyttede sin stilling som justitsministerens afløser til at tage denne sag, som havde optaget ham meget, op. Han tilkaldte den ansvarlige embedsmand og spurgte ham, hvordan det kunne være, at drengen ikke havde fået lov til at komme ind i landet. Embedsmanden var næppe kommet inden for døren, før han sagde til Federspiel: "Hvis det barn skal ind, så fralægger jeg mig ethvert ansvar for administrationen af fremmedlovgivningen." Federspiel kunne ikke nære sig for at spørge, om han havde været opmærksom på, at der havde været en verdenskrig, hvor så og så mange jøder var blevet tilintetgjort - antagelig også dette barns familie. men kontorchefen var ikke overbevist. Parret havde jo ikke indfødsret, så de kunne ikke få plejetilladelse, og de kunne slet ikke adoptere barnet.