Læsetid 3 min.

Forskning skal måles på dens betydning for hele samfundet

Dansk forskning bliver målt på simple faktorer som publikation, citater og patenter, men det siger kun lidt om forskningens betydning for samfundet. Store forskningsnationer som Storbritannien og USA vurderer i dag forskningens relevans ud fra langt flere kriterier, viser ny rapport fra Det Frie Forskningsråd    
20. marts 2017

Hvad får samfundet ud de milliarder, vi hælder i forskningen? Det spørgsmål er blevet centralt for forskningsinstitutioner efter finanskrisen både i Europa og USA, og nu er der herhjemme blevet nedsat en arbejdsgruppe på tværs af en række ministerier, der skal udfærdige en analyse af Danmarks forsknings- og innovationsindsats.

Årsagen er ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, at der er behov for at skabe et bedre udgangspunkt for at prioritere de 21 mia. kr., der bliver brugt på forskning.

 »Forskning gør os klogere, giver nye indsigter og skaber grobund for nye arbejdspladser og et bedre velfærdssamfund. Vi ved, at de samfundsmæssige effekter af forskning er store og positive. Men vi kan blive klogere på, hvordan ny forskningsmæssig viden skaber værdi i samfundet,« skriver Søren Pind i et mailsvar til Information.

Som oplæg til debatten om, hvordan forskning skaber værdi for samfundet, har Det Fri Forskningsråd lavet en ny rapport, der sammenligner de danske metoder med tendenser i udlandet. 

Den viser, at dansk forskning hidtil kun er blevet målt på relativt simple faktorer, som hvilke tidsskrifter forskningen bliver offentliggjort i, eller hvor mange patenter og licenser, forskningen fører til.

Men det er langt fra nok, hvis forskningens aftryk skal gøres op, mener forfatteren til rapporten, David Budtz Pedersen, der er lektor på Aalborg Universitet.

»Det, vi kan se internationalt, er, at der er en udvikling i gang, hvor man er på vej væk fra det meget snævre fokus på forskningens økonomiske gennemslagskraft til også at se på, hvordan forskning påvirker civilsamfund, patientforeninger, medielandskab, uddannelsessystem og den politiske udvikling. I Danmark har vi mest fokuseret på, hvordan forskningen kan få betydning for erhvervslivet, men forskning har betydning rigtig mange andre steder,« siger David Budtz Pedersen.

Især Storbritannien og National Science Foundation i USA er begyndt at se langt mere bredt på forskningens samfundsmæssige betydning. For forskningen påvirker også efteruddannelse, den offentlige debat, kulturinstitutioner, lærebøger og embedsværket.

Derfor er det vigtigt at belyse forskningens mere indirekte virkning på samfundet, mener David Budtz Pedersen: »I USA og England ser de den viden, der overføres til andre dele af samfundet, som lige så vigtigt for forskningens relevans som den viden, der overføres til virksomheder. I Danmark har vi måske haft et lidt for snævert fokus på virksomhedssamarbejde, når vi i virkeligheden kan se, at forskningsviden siver ud i samfundet på mange andre niveauer. Det er vigtigt, når man fra politisk side vil se på forskningens bredere gennemslagskraft.«

Dårlig målestok

Hvis Danmark fastholder en mere snæver opgørelsesmetode, hvor det primært er antallet af publikationer, der udgives i specialiserede videnskabelige tidsskrifter, eller hvor mange patenter, der udtages, får vi ikke dokumenteret eller belønnet de andre dele af forskningen, som også har stor værdi for samfundet.

»Publikationer og citationer er ikke en særligt god indikator for forskningens samfundsrelevans eller gennemslagskraft. Vi glemmer at kigge på forskningsrådgivning, forskningsformidling, forskningskonferencer og de mange uformelle samarbejder og interaktioner, som forskere hver dag indgår i med det omgivende samfund. Skal vi have et fyldestgørende billede af forskningens aftryk i samfundet, så skal vi se på flere aspekter. Det kan være den humanistiske forsker, der er med til at kuratere en udstilling. Eller det kan være en biokemiker, der rådgiver Miljøstyrelsen,« siger David Budtz Pedersen og påpeger, at det selvfølgelig kan være vanskeligt at gøre op i tal.

En af konklusionerne i rapporten er blandt andet, at forskningens gennemslagskraft er afhængig af virksomhedernes, uddannelsesinstitutioners og civilsamfundets åbenhed over for ny viden. Hidtil har det været set som forskernes og universiteternes ansvar at åbne sig mod omverdenen, men det er ikke nok, mener David Budtz Pedersen.

»Gennemslagskraft er et delt ansvar. Vi har talt meget om, at forskningen skal flytte sig tættere på samfundet, men samfundet skal også flytte sig for at lade ny viden sive ind fra forskningen. Der skal være en vidensparathed og åbenhed i erhvervslivet, blandt journalister og i embedsværket, før forskningen bliver taget i brug. Det er mere afgørende for anvendelsen af ny viden end det arbejde, forskerne kan gøre på egen hånd,« siger David Budtz Pedersen.

At forskningen i stigende grad også får tildelt forskningsmidler ud fra den såkaldte bibliometriske forskningsindikator, som handler om at få publiceret i de bedste videnskabelige tidsskrifter, betyder ifølge rapporten, at andre former for vidensdeling nedprioriteres, som f.eks. politisk rådgivning, medieoptrædener eller skabelse af nye virksomheder. Derfor er der ifølge David Budtz Pedersen behov for det, som EU kalder ansvarlige indikatorer.

»Hvis ikke risikerer man at drive forskerne op i elfenbenstårnet og væk fra samfundets udfordringer,« siger han.

Formand for Det Frie Forskningsråd, professor Peter Munk Christiansen, forklarer, at det øgede politiske fokus på at måle forskningens samfundsmæssige virkning gør det nødvendigt at få mere solid viden på området.

»Vi har jo haft en stor vækst i offentlige forskningsinvesteringer i en årrække og nedskæringer fra 2016 på trods af store bestræbelser fra både industrien og forskningsverdenen om at bevare niveauet. Derfor er der behov for, at vi kan fortælle politikere og befolkning, hvorfor vi skal bevilge så mange penge til forskning – og måske endda hvorfor det er nødvendigt at øge indsatsen,« siger Peter Munk Christiansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Samfundet får ikke noget ud af det, bortset fra at udnytte de evner og interesser, som er med til at gøre os stadig klogere på den verden, vi bebor. Det er også mere end nok.