Imamer får ikke længere lov til at blive domsmænd og nævninge

Imamer får fremover ikke lov til at sætte sig til rette i retssalene som domsmænd eller nævninge.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nemlig udvide retsplejelovens forbud mod at såkaldte gejstlige fra anerkendte/godkendte trossamfund, herunder præster, bestrider hvervet som domsmand eller nævning til også at omfatte imamerne.

»Det er afgørende for mig, at der i retsplejeloven er generelle krav til lægdommere, som behandler præster og imamer fra forskellige trossamfund lige. Det er ikke tilfældet i dag, og der er derfor behov for en ændring af de gældende regler om udelukkelse af gejstlige fra folkekirken og de anerkendte trossamfund,« skriver Søren Pape Poulsen til Folketingets retsudvalg.

Ifølge justitsministeren skyldes beslutningen, at der ikke må kunne rejses tvivl om domstolenes uafhængighed og upartiskhed og om, hvorvidt deres afgørelser »alene er baseret på gældende dansk ret«.

Søren Pape Poulsen henviser til, en række personer af samme årsag i dag er udelukket fra at være nævninge eller domsmænd, fordi disses medvirken i en straffesag kan »give anledning til tvivl«. Ud over præster kan for eksempel ministre og en række tjenestemænd heller ikke blive det.

»Da det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt de afgørelser, der træffes af domstolene, er påvirket af bl.a. religiøs overbevisning, er det min opfattelse, at gejstlige, der som medlemmer af præstestanden har en særlig central rolle som forkyndere af den enkelte religion, fortsat bør være udelukket fra at være lægdommere,« skriver justitsministeren.

Søren Pape Poulsens beslutning kommer, efter at et flertal uden om regeringen tidligere har kritiseret, at nok er imamer og andre religiøse forkyndere, der i et anerkendt/godkendt trossamfund udfylder den samme rolle som en præst, også omfattet af retsplejelovens § 70, der udelukker gejstlige fra at være nævninge og domsmænd.

Men forbuddet gælder kun for forkyndere fra netop anerkendte/godkendte trossamfund (trossamfund blev indtil 1969 anerkendt af kongen, for siden at blive godkendt). I dag er der 27 anerkendte/godkendte islamiske og islaminspirerede trossamfund i Danmark, men der er ikke registreringspligt for trossamfund, og der findes en del, som er ikke anerkendt ved kongelig resolution eller siden er blevet godkendt.

Den omstridte Grimhøjmoské i Aarhus tilhører således ikke et godkendt trossamfund, men er organiseret i en godkendt forening, og imamer herfra vil ikke være udelukket fra at blive nævninge eller domsmænd.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, er tilfreds med Søren Pape Poulsens beslutning:

»Udover at det selvfølgelig er urimeligt, at imamer godt kan blive nævninge eller domsmænd, når præster ikke kan, så er der jo en risiko for, at bestemte retsopfattelser kan vinde indpas i det danske retssystem. Og det er for eksempel sharia–lovgivning. Det er meget problematisk, at man ikke har tænkt over dette noget før,« siger Martin Henriksen.

Til gengæld har Enhedslistens kirkeordfører, Bruno Jerup, svært ved at se, at det skulle være et problem, at præster – og for den sags skyld imamer – er domsmænd eller nævninge.

»En påstand om at de mere end andre troende skulle dømme efter tro og ikke efter gældende lovgivning er tvivlsom. Men hvis man fastholder, at de ikke må være domsmænd og nævninge, så må man behandle gejstlige fra forskellige trossamfund ens. Det vil naturligvis betyde, at udelukkelsen også gælder imamer,« siger Bruno Jerup.

Ifølge justitsministeren bliver forbuddet en del af en kommende revidering af en række af retsplejelovens bestemmelse om lægdommer, som han forventer at fremsætte inden sommerferien.

Senest vedtog Folketinget i 2009, at dommere ikke må bære religiøst betingede tørklæder eller andre religiøse symboler med henvisning til, at disse skal fremstå neutrale og »dermed understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt«. Forbuddet gælder dog ikke for domsmænd og nævninge.