Ingen OECD-lande vil modtage radioaktivt Risø-brændsel

Forud for indstillingen om en løsning på spørgsmålet om deponering af det danske atomaffald, som snart afleveres til forskningsminister Søren Pind, har embedsmændene forgæves forsøgt at få eksporteret 233 kg bestrålet brændsel fra reaktorforsøgene på Risø
Tidligere var de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel kategoriseret som »højradioaktivt« affald. Men i forbindelse med bestræbelserne på at slutdeponere alt atomaffald i Danmark, blev de 233 kg omdefineret. Nu var det ikke længere højradioaktivt, men kun mellemradioaktivt

Tidligere var de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel kategoriseret som »højradioaktivt« affald. Men i forbindelse med bestræbelserne på at slutdeponere alt atomaffald i Danmark, blev de 233 kg omdefineret. Nu var det ikke længere højradioaktivt, men kun mellemradioaktivt

Joachim Adrian
2. marts 2017

Når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) formentlig i den kommende uge modtager en indstilling fra den tværministerielle embedsmandsgruppe om deponeringen af dansk atomaffald, vil gruppens forslag også omfatte det farligste af affaldet, nemlig bestrålet brændsel fra en række reaktorforsøg på Risø.

Der er nemlig ingen andre lande, som har erklæret sig villig til at modtage og opbevare de 233 kg såkaldt særligt affald, fremgår det af en aktindsigt, som Information har fået i mødereferaterne fra den tværministerielle embedsmandsgruppe.

Selv om Udenrigsministeriet har gennemført en »fornyet sondering i 23 OECD-lande«, så er resultatet, »at der fortsat ikke tegner sig en realistisk mulighed for at afsætte det særlige affald til andre OECD-lande«, som det hedder i referatet fra et møde den 6. januar 2017.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
David Zennaro og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

Sverige har god erfaring med eksport og deponering af atomaffald. Efter rigtig mange år med A kraft som en vigtig del af energiforsyningen i Sverige, går jeg stærkt udfra at affaldsdeponeringen fungerer(?) Mener også at jeg engang læste om et deponeringslager dybt under Østersøen. Og vi må vel bare betale hvad det koster at aflevere.

Brugerbillede for Gert Romme

Ja, sådan ser det faktisk ud lige nu. For hvem kan forudsige, hvad opbevaringen og evt. om-emballering og om-deponering vil koste gennem de næste i hvert fald mere end 100.000 år. For det er jo den pris, man må forlange, når man modtager skidtet.

Prisen for opbevaring de næste 100.000 år er ganske uoverskuelig. I Tyskland skal man nu til at flytte alt oplagrede radioaktivt materiale fra "100% sikre" salthorste under Wendland til rigtig sikre steder, som man endnu ikke har fundet. Og desuden skal de kostbare beholdere, som skidtet opbevares i, ændres til en endnu ikke kendt konstruktion.

I Sverige kan det opbevaringssted som a-tomkraft-firmaerne nu har arbejdet på at skabe gennem en årrække, fortsat ikke godkendes. Og også her søger man efter de rette beholdere til formålet, for de beholdere, man også har arbejdet på i en årrække, menes at skulle udskiftes om ca. 10.000 år, og ingen ved, hvad det koster til den tid.

Disse helt uafklarede problemer er en stor del af grunden til, at kommercielle a-kraft-værker stopper, og finder alternative energi-former. Derfor har ligeledes har både Frankrig og Storbritannien sagt nej tak til opbevaring af samme grunde. Og Frankrig, der indtil for 5 år siden har taget imod alt affald fra Japan, forlanger nu astronomiske efterbetalinger fra Japan, og så er disse beløb endda kun midlertidige.

De fleste Risø-folk flyttede jo til Roskilde, så jeg forslår, at man graver skidtet ned i Roskilde.

Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Der findes ingen sikre måder at opbevare det på. Der findes kun måder som man formoder er sikre i en årerække, sålænge forudsætningerne så som geologiske forhold og styrken af beholdere med videre ikke ændrer sig eller bliver påvirket på uventede måder.

Og den tro skal holde i årtusinder. Men se blot Tysklands eksempel og hvad der antageligt foregår under isen på Grønland, og så står det klart at denne tro ikke holder særligt længe.