Læsetid 4 min.

Ingen OECD-lande vil modtage radioaktivt Risø-brændsel

Forud for indstillingen om en løsning på spørgsmålet om deponering af det danske atomaffald, som snart afleveres til forskningsminister Søren Pind, har embedsmændene forgæves forsøgt at få eksporteret 233 kg bestrålet brændsel fra reaktorforsøgene på Risø
Tidligere var de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel kategoriseret som »højradioaktivt« affald. Men i forbindelse med bestræbelserne på at slutdeponere alt atomaffald i Danmark, blev de 233 kg omdefineret. Nu var det ikke længere højradioaktivt, men kun mellemradioaktivt

Tidligere var de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel kategoriseret som »højradioaktivt« affald. Men i forbindelse med bestræbelserne på at slutdeponere alt atomaffald i Danmark, blev de 233 kg omdefineret. Nu var det ikke længere højradioaktivt, men kun mellemradioaktivt

Joachim Adrian
2. marts 2017

Når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) formentlig i den kommende uge modtager en indstilling fra den tværministerielle embedsmandsgruppe om deponeringen af dansk atomaffald, vil gruppens forslag også omfatte det farligste af affaldet, nemlig bestrålet brændsel fra en række reaktorforsøg på Risø.

Der er nemlig ingen andre lande, som har erklæret sig villig til at modtage og opbevare de 233 kg såkaldt særligt affald, fremgår det af en aktindsigt, som Information har fået i mødereferaterne fra den tværministerielle embedsmandsgruppe.

Selv om Udenrigsministeriet har gennemført en »fornyet sondering i 23 OECD-lande«, så er resultatet, »at der fortsat ikke tegner sig en realistisk mulighed for at afsætte det særlige affald til andre OECD-lande«, som det hedder i referatet fra et møde den 6. januar 2017.

At det ikke er muligt at eksportere de 233 kg særligt affald vil betyde, at den fortsatte opbevaring af atomaffaldet – uanset om embedsmændene peger på en mellemlagerløsning eller en slutdeponering – skal foregå i Danmark og vil blive mere krævende. For selv om de 233 kg særligt affald er kategoriseret som mellemaktivt affald, så stiller det »særlige krav til slutdeponering på grund af et stort indhold af langlivede isotoper«, som det fremgår af et referat fra et embedsmandsmøde den 23. juni 2016.

Bent Dyrberg fra borgergruppen Morads, Foreningen mod Radioaktivt Affald i Skive, mener, at når de 233 kg ikke kan eksporteres, må det tale for en mellemlagerløsning.

»Vi ser det som en fordel. For hvis man vil lave et slutdepot i Danmark, eventuelt med et særligt dybt hul til de 233 kg særligt affald, så bliver det meget dyrere.«

Hverken Morads eller nogen af de øvrige borgergrupper har fået besked om, at eksportplanerne for de 233 kg nu er droppet.

Nej, nej, og nej til eksport

Det er langtfra første gang, at Udenrigsministeriet har forsøgt at få det danske atomaffald eksporteret. Helt siden 2003 har ’udlandssporet’, som det blev kaldt blandt embedsmændene, således været undersøgt.

Oprindeligt skete det ud fra en antagelse om, at hvis man adskilte de 233 kg særligt affald fra det øvrige atomaffald, så kunne langt den største del af affaldet – som f.eks. arbejdstøj, maskindele eller rester fra bygninger – placeres i et slutdepot et eller andet sted i Danmark, mens det særlige affald kunne eksporteres til et andet land. Eksporten ville nemlig gøre et dansk slutdepot for det øvrige affald billigere og dermed mere overkommelig.

»På grund af den eksorbitante store udgift til deponering i Danmark af dette affald skulle der arbejdes på en international løsning, dvs. en eksportløsning,« hed det f.eks. i en status, som Forskningsministeriet udarbejdede tilbage i marts 2012.

Selv om det gennem årene ikke lykkedes at finde en aftager til det særlige affald, aftalte den daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) i 2012 sammen med Folketingets partier, at Udenrigsministeriet nu skulle prøve at få alt det danske atomaffald eksporteret. Tilsammen fylder det godt 5.000 kubikmeter eller godt 250 lastvogne med anhænger.

Men heller ikke det lykkedes, trods flere forsøg fra Udenrigsministeriet. Det var således ikke »muligt at pege på realistiske muligheder for slutdeponering af affaldet i udlandet«, som konklusionen lød i et notat fra Sundhedsministeriet fra marts 2015.

Da daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) samtidig efter en ny aftale med Folketingets partier lagde »slutdepotsporet på hylden« for i stedet at koncentrere kræfterne om »mellemlagerløsningen«, indgik det trods de tidligere negative erfaringer alligevel i aftalen, at »bestræbelserne på at finde deponering i udlandet af det særlige affald« skulle fortsætte.

Måske var det ikke verdens mest attraktive opgave, Udenrigsministeriet her fik pålagt. I hvert fremgår det af referatet fra et møde i den tværministerielle embedsmandsgruppe fra november 2016, at det havde været nødvendigt med en »fornyet kontakt til Udenrigsministeriet på departementschefsniveau« for at få en endelig afklaring af eksportmulighederne for det særlige affald.

Med referatet fra den tværministerielle embedsmandsgruppes møde fra januar 2017 kan det nu konkluderes, at ’udlandssporet’ for tredje gang må opgives.

Omklassificering? Tja …

Tidligere var de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel kategoriseret som »højradioaktivt« affald.

Men i forbindelse med bestræbelserne på at slutdeponere alt atomaffald i Danmark, blev de 233 kg omdefineret. Nu var det ikke længere højradioaktivt, men kun mellemradioaktivt.

I forbindelse med de nuværende bestræbelser på at undersøge en mellemlagerløsning, har myndighederne også nedsat et »uvildigt ekspertpanel«, og de er blevet spurgt om omdefineringen.

Ifølge ekspertpanelets svar er den radioaktive aktivitet i de 233 kg under det niveau, som det internationale atomenergiagentur IAEA siden 2009 har anvendt i forbindelse med højradioaktivt affald.

»Det er ikke entydigt, hvorfor det særlige affald tidligere har været omtalt som højaktivt, men definitionerne og klassificeringssystemerne har ændret sig over tid,« fortsætter panelet og tilføjer, »at klassificeringssystemerne ikke er mere rigide, end at IAEA fastslår, at nationale myndigheder rent kommunikationsmæssigt kan bestemme, om affaldet består af mellemaktivt eller højaktivt affald ud fra generiske sikkerhedsbetragtninger, imens man afventer etablering af affaldsfaciliteter for enten mellemaktivt eller højaktivt affald«.

Bent Dyrberg fra Morads oplyser, at borgergrupperne mod atomaffald »ikke er gået voldsomt meget ind i den problemstilling«.

»Man skal ikke undervurdere risikoen, og det er ikke fair at omklassificere det særlige affald, hvis det er for at nedtone risikoen. Men det er svært at gennemskue. For os er det væsentlige, at vi ikke vil have gravet atomaffaldet ned, uanset hvad de kalder det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
David Zennaro og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

Sverige har god erfaring med eksport og deponering af atomaffald. Efter rigtig mange år med A kraft som en vigtig del af energiforsyningen i Sverige, går jeg stærkt udfra at affaldsdeponeringen fungerer(?) Mener også at jeg engang læste om et deponeringslager dybt under Østersøen. Og vi må vel bare betale hvad det koster at aflevere.

Brugerbillede for Gert Romme

Ja, sådan ser det faktisk ud lige nu. For hvem kan forudsige, hvad opbevaringen og evt. om-emballering og om-deponering vil koste gennem de næste i hvert fald mere end 100.000 år. For det er jo den pris, man må forlange, når man modtager skidtet.

Prisen for opbevaring de næste 100.000 år er ganske uoverskuelig. I Tyskland skal man nu til at flytte alt oplagrede radioaktivt materiale fra "100% sikre" salthorste under Wendland til rigtig sikre steder, som man endnu ikke har fundet. Og desuden skal de kostbare beholdere, som skidtet opbevares i, ændres til en endnu ikke kendt konstruktion.

I Sverige kan det opbevaringssted som a-tomkraft-firmaerne nu har arbejdet på at skabe gennem en årrække, fortsat ikke godkendes. Og også her søger man efter de rette beholdere til formålet, for de beholdere, man også har arbejdet på i en årrække, menes at skulle udskiftes om ca. 10.000 år, og ingen ved, hvad det koster til den tid.

Disse helt uafklarede problemer er en stor del af grunden til, at kommercielle a-kraft-værker stopper, og finder alternative energi-former. Derfor har ligeledes har både Frankrig og Storbritannien sagt nej tak til opbevaring af samme grunde. Og Frankrig, der indtil for 5 år siden har taget imod alt affald fra Japan, forlanger nu astronomiske efterbetalinger fra Japan, og så er disse beløb endda kun midlertidige.

De fleste Risø-folk flyttede jo til Roskilde, så jeg forslår, at man graver skidtet ned i Roskilde.

Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Der findes ingen sikre måder at opbevare det på. Der findes kun måder som man formoder er sikre i en årerække, sålænge forudsætningerne så som geologiske forhold og styrken af beholdere med videre ikke ændrer sig eller bliver påvirket på uventede måder.

Og den tro skal holde i årtusinder. Men se blot Tysklands eksempel og hvad der antageligt foregår under isen på Grønland, og så står det klart at denne tro ikke holder særligt længe.