Læsetid 8 min.

Intet var glemt og intet var tilgivet

Jeg hørte en høj hvislen ved siden af mit hoved og så et stykke granit lande fem meter foran mig. Den pansrede mandskabsvogn var tilsyneladende målet. Som en virus lå fortidens sammenstød mellem aktivister og politi i luften
Som en virus ligger fortidens begivenheder i luften, og en gruppe helt unge demonstranter løber rundt med brosten, der er så store, at de knap kan bære dem.

Som en virus ligger fortidens begivenheder i luften, og en gruppe helt unge demonstranter løber rundt med brosten, der er så store, at de knap kan bære dem.

Asger Ladefoged

3. marts 2017

Jeg når kort at se et lysglimt på jorden og må hurtigt træde tilbage. Kanonslaget går af med et brag og skaber en trykbølge, der rammer min trommehinde så hårdt, at jeg må mærke efter for at være sikker på, at den stadig er intakt.

Jeg står på Nørrebrogade, lige over for Assistens Kirkegårdens letgenkendelige gule mur – som kort forinden er blevet spraymalet af aktivister.

Jeg får deja vu. Dér, ti meter fra hvor jeg står, lavede politiet den famøse knibtangsmanøvre for præcis ti år siden, hvor jeg med nød og næppe undslap via et stillads op over et hustag. Og dér, 500 meter bag mig ligger den tomme byggegrund på Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset engang lå.

Foran mig står knap tusind demonstranter klædt i sort med et stort banner: »Intet glemt, intet tilgivet« står der.

Thomas Borberg

Klassefest

Det er i den 1. marts, og det er årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Hvert år siden har der været demonstrationer. Men i år er noget særligt, har jeg ladet mig fortælle. En stor familievenlig demonstration var i støbeskeen, både ifølge Informations kilder, men også ifølge den officielle Facebook-side for demonstrationen.

Få timer før demonstrationen når Assistens Kirkegård er jeg dukket op på Frue Plads, hvor demonstranterne begynder, for at dokumentere Ungdomshusmiljøet anno 2017 med lyd og billeder. Jeg er tidligere aktivist, og ved min ankomst føles det næsten som en klassefest.

En ven, som jeg ikke har set i flere år, har fået et barn, og junior er med i en klapvogn. Andre er – som jeg selv – nu blevet journalister og holder sig i periferien af demonstrationen. Der er en hyggelig stemning.

Det er der sådan set også fra demovognen, hvor revolutionsromantiske klassikere brager ud fra anlægget. Stemningen bliver mere seriøs, da en taler hopper op på vognen: »Det her handlede kraftedme ikke om et ungdomsoprør!« lyder det til store jubelråb.

 
Politiet bryder ind i Ungdomshuset på Dortheavej

Som de eneste var vi med, da politiet i nat brød ind i Ungdomshuset på Dortheavej. Læs mere her: https://www.information.dk/indland/2017/03/intet-glemt-intet-tilgivet

Posted by Dagbladet Information on Thursday, March 2, 2017

»Intet er glemt, intet er tilgivet!« råber hun og opfordrer til at fortsætte kampen for fristeder og mod kulturel ensretning.

Samtidig gør demonstrationen sig klar til at gå, og et stort frontbanner bliver foldet ud. Der er tænkt på det hele, og bærerne er iført klassiske BZ-maskeringer, der fungerer som fluepapir for fotograferne til stede.

Jeg er også skyldig. Gennem linsen ser det ud til, at de forreste i demonstrationen er unge. Selv med min aktivistfortid kender jeg forsvindende få af dem. Fortællingen om Jagtvej 69 er tilsyneladende noget, der kan mobilisere selv dem, der er så unge, at de umuligt kan have besøgt stedet, da det eksisterede.

Jens Dresling

Den første flaske

I hastige skridt bliver demonstrationen sat i gang. Den er eskorteret af en pansret politibil med kameraer både foran og bagved. Jeg skynder mig op foran for at få nogle billeder, men allerede efter få hundrede meter må jeg trække mig væk, da den første flaske rammer asfalten på Nørregade – tydeligvis kastet i retning af politibilen, selvom politiet har holdt sig i baggrunden.

Kort tid efter hører jeg en høj hvislen ved siden af mit hoved. Jeg ser et stykke granit lande fem meter foran mig – den pansrede mandskabsvogn var tilsyneladende målet. Mens jeg trækker mig ud til siden, begynder den at køre langsommere. Der bliver kastet flere ting, men det er i det små.

En ung fyr ser sit snit til at løbe den pansrede politibil op, og med en højtryks-spraydåse med chrom-farve, maler han et kæmpe anarkistsymbol på bilens bagende. Pressen bander eller jubler, alt efter om de fik fanget øjeblikket.

Og så er stilen ligesom lagt.

Demonstrationen fortsætter nu op forbi Torvehallerne på Israels Plads. Politiet holder sig fortsat langt foran demonstrationen. Pludselig tænder nogen et bomberør, og forundrede Torvehal-gæster skynder sig væk, mens de farvede fyrværkerieksplosioner går af tæt på jorden.

Stormløb på broen

Da vi når til Dronning Louises Bro, sker der noget. Som en virus ligger fortidens begivenheder i luften, og en gruppe helt unge demonstranter løber rundt med brosten, der er så store, at de knap kan bære dem. De har elefanthuer på og snakker om, hvad de skal finde på.

 »Hey se der!« råber den ene. De har fået øje på nogle skraldespande på broen og får den idé, at de kan kaste dem mod Hollændervognen, som stædigt følger med demonstrationen.

De får hurtigt afmonteret plast- og metalspanden og kylet den i retning af det panserede salatfad. Samtidig startes et lille stormløb frem mod vognen, som speeder op og lægger afstand til de løbende demonstranter, der kvitterer med et kanonslag, kastet midt ind i det efterhånden mennesketomme lyskryds.

Stemningen er ved at koge over – især blandt de yngste deltagere i den allerforreste del af demonstrationen. Danske Bank bliver offer for vreden, og forbløffede nørrebroborgere bliver gennet væk fra banken, så de ikke bliver ramt af kasteskyts.

Episoden er hurtigt overstået. Nærmest som et modsvar kaster nogen oppe fra en lejlighed noget, der ligner affald, på demonstrationens forreste del. Det er som, det er dråben, der får begæret til at flyde over.

En aktivist som før, under og efter dagen har ageret talsmand, skynder sig op foran demonstrationen. Med fagter og høj stemme prøver han at få de vildeste af demonstranterne til at slappe lidt af, så optoget kan få lov at fortsætte op til den tomme grund på Jagtvej 69.

Det dæmper gemytterne en smule. Men kort tid efter går en mindre gruppe løs på Arbejdernes Landsbank og en Nordea-automat.

Og det er her, det sker: Gennem højttalere erklærer politiet demonstrationen for opløst. En besked, der er forbeholdt situationer, hvor politiet vurderer, at situationen er ude af kontrol.

Snart når folkemængden til den tomme grund på Jagtvej 69. Endnu et deja vu rammer mig. Billeder af politi, der affyrer tåregas. Præcis som den 16. december 2006, dengang hvor Nørrebro oplevede de hidtil voldsomste sammenstød mellem aktivister og politi, danner politiets pansrede mandskabsvogne nu en linje ned af Jagtvej, omkring halvtreds meter fra nummer 69. Tåregas smider de dog ikke, men luften er tåget af røg fra romerlys.

Politiet får nok

En håndfuld aktivister skynder sig at opføre en lille barrikade, men langt størstedelen lader til at være afventende. Under forløbet på Nørrebrogade begyndte mange at sive, men nu går det rigtig stærkt, og kort tid efter opløser arrangørerne selv demonstrationen.

En gruppe på 300-400 vælger at blive, og de kaster mere skyts mod politiets vogne. Politiet er ved at få nok, og efter få minutter lyder råbet fra en delingsleder: »Kom så!«

Med hjelm og trukket stav stormer politiet frem mod menneskemængden. Flere vælter, men utroligt nok bliver ingen anholdt.

Presset op mod Nørrebros Runddel står demonstranter og politi ganske tæt over for hinanden. Stemningen er intens. Politiet rykker frem, og jeg og en fotografkollega bliver fanget i tumulten.

Det er ikke for sjov, det her, og stemningens alvor gør et vist indtryk på de tilbageværende. Både politi og demonstranter indtager en afventende og mere afslappet holdning. Et par kollegaer og jeg diskuterer, hvad der mon skal ske nu. Demonstrationen skulle jo egentlig gå til Dortheavej, hvor det nye hus ligger. Vil politiet mon presse folk derhen?

Det viser sig at være lige præcis, hvad der skal ske. Langsomt, men sikkert bevæger vi os mod Dortheavej. En nærmest hyggelig stemning breder sig – kun afbrudt af kortvarige skubberier mellem de bageste aktivister og politikæden, der presser på for at komme derudaf.

Vi når så småt til Dortheavej.

Politiopbuddet er massivt, og folk i kvarteret kigger måbende på. Flere spørger mig, hvad der sker. Da jeg forklarer, at det handler om Ungdomshuset, undrer de sig. En ældre mand fortæller, at han bor lige ved siden af og aldrig har oplevet andet end støjgener.

En ung kvinde skynder sig at opdatere sin Snapchat – og spørger mig så, hvor Ungdomshuset overhovedet ligger. Dér, siger jeg, og peger. »Gud! Jeg troede da slet ikke, der var noget mere,«  svarer hun og spørger så, om jeg kender den sikreste vej rundt om politiets afspærringer. Hun vil gerne hjem og bor få hundrede meter væk.

Ransagning

En kort stund ser det ud til, at dagen kan ende fredeligt. Trods enkelte tumultariske episoder har politiet dannet en linje rundt om den plads, der ligger ved Ungdomshuset, og de har ikke nærmet sig helt endnu. Hundredevis af aktivister står på pladsen, og for dem handler det helt tydeligt om, at politiet ikke skal have lov til at komme ind i huset. Det er også kun sket få gange før.

Er det politiets plan at holde sig væk? De fleste pressefolk er sikre på, at det hele er slut, og såvel aktivister som politifolk mumler i krogene om, at »det var nok det« . En flok unge aktivister går op på en afsats, hvor de tænder romerlys, som de holder i hænderne. En betjent brokker sig over, at man »ikke kan ryge smøger med hjelm på”.

Det er derfor en stor overraskelse, da politiet trækker helt op til det hegnet omkring Ungdomshuset. Ingen forstår helt, hvad der foregår. Aktivister filmer måbende det, der udspiller sig, og mange råber opfordringer om at gå til politiet. Men de presser på.

Asger Ladefoged

Lynhurtigt barrikaderer nogle af aktivisterne indgangene. Da politiet begynder at rykke i hegnet, går det løs, og folk kaster malerbomber og flasker imod dem. Det er helt umuligt at danne sig et overblik.

Jeg spæner ind i en lille gyde mellem hegnet og en nabobygning, men situationen intensiveres, og jeg banker febrilsk på ruden ind til nabobygningen. Heldigvis dukker en vagt op og lukker mig ind gennem huset.

Kort efter stopper konfrontationen, og på ny opstår et status quo. Politiet trækker sig lidt tilbage, og igen lader det til, at de kan forlade områder når som helst. Men det sker ikke. Til sidst kommer talspersonen fra før ud på pladsen. Han identificerer sig som Tau Guldmann og tilbyder, at hvis politiet går, så vil man sørge for, at aktivisterne gør det samme.

Men det sker ikke, og snart er Ungdomshuset omringet af politibiler.

Rygtet går: De vil ransage huset. På den anden side af hegnet bliver det taget seriøst, for her beslutter man sig tilsyneladende for at åbne en lille bagdør til huset, hvor alle, der ikke ønsker at blive anholdt, nu kan forlade huset. En ganske stor strøm af mennesker – måske hundreder – benytter den mulighed.

Jeg sniger mig i stedet indenfor og får lov til at blive af aktivisterne, som så småt beslutter sig for strategien herfra: Alle døre bliver åbnet i hele huset, og der bliver indgået en aftale med politiet om, at kun tre aktivister bliver tilbage for at følge med i politiets ransagning af stedet.

Kort tid efter går politiet ind. Et sært syn udspiller sig. En politimand begynder at brække døren til Ungdomshusets sidefløj op, men pludselig åbner en anden politimand den fra indersiden.

Skjoldene er fremme, og politiet er tydeligvis indstillet på at møde en eller anden form for konfrontation. Men det sker aldrig.

Alexander Sjöberg er i dag freelancejournalist, men har en fortid i ungdomshusbevægelsen. Det kan du læse om i den kronik, han skrev tidligere på ugen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Søren Veje
    Søren Veje
  • Brugerbillede for Thomas Petersen
    Thomas Petersen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
Viggo Okholm, Hans Larsen, Niels Nielsen, Søren Veje, Thomas Petersen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kirsten Hofset
Kirsten Hofset

Alexander Sjöberg
" Præcis som den 16. december 2006, dengang hvor Nørrebro oplevede de hidtil voldsomste sammenstød mellem aktivister og politi, " .
Nej Alexander, måske i sammenstødene omkring Ungeren, men de voldsomste sammenstød er stadig 18.maj 1993:

"18. maj-urolighederne (1993) henviser til de begivenheder der udspillede sig på Nørrebro i København om aftenen d. 18. maj 1993 efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe mellem politiet og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår.
Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: "Skyd efter benene"

Brugerbillede for Sup Aya  Laya

Er der et drama-filter på skribentens tastatur?
"Kanonslaget går af med et brag og skaber en trykbølge ..."
"... en højtryks-spraydåse med chrom-farve"
" ...brosten, der er så store, at de knap kan bære dem"
Eller har politikernes overdrevne reaktioner og kommentarer om at Ungdomshuset jo ikke skal bruges til at RADIKALISERE unge, haft en afsmittende effekt?

Mit gæt er at politikernes retorik skal legitimere brugen af det nyindkøbte POL-INTEL, der jo som bekendt kan afsløre radikal og kriminel adfærd, FØR den er begået.

Carsten Wienholtz, Hasse Eskildsen, Trond Meiring og peter hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Sup:
Er det da ikke lidt forfriskende med lidt farve og drama fremfor analyserende fremmedord?:)
Jeg må tilstå at jeg blev lidt fascineret af beskrivelsen.

Brugerbillede for Sup Aya  Laya

@Viggo Okholm
Hmm - det kommer an på hvad formålet er. I forvejen er reaktionerne fra politikerne helt ude af proportioner i min optik. Og som nævnt, gætter jeg på, at statsapparatet pt griber alle muligheder - med mikrofonholderstøtte af medierne - til at formidle om 'radikaliserede' og 'voldelige' grupper og foreninger. Der så bliver de første der udsættes for efterretningsdrengenes nye grej. De næste bliver sikkert dem der er uenige i den politiske dagsorden, der jo nu om dage kan beskyldes for at sprede fake news eller ppostfaktuelle

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Tænk hvis de opførte sig som normalt begavede. Så var der ingen diskussion. Og nej de er ikke fra overklassen alle sammen, det er bare en dårlig undskyldning.
Men uanset deres ophav så behandlede politiet dem lang bedre end de fortjente.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Peter Bækgaard, politiet er beregnet til at opretholde lov og orden, ikke til at afstraffe folk. Mener du virkelig i fuld alvor, at det er i orden, når politiet banker folk, og at de skulle have banket nogen flere på Dortheavej?

I så fald er du længere ude end politiet, som trods direkte berøring med problemerne for det meste forsøger at undgå at optrappe balladen. At det ikke altid lykkes for dem er jo noget, de sædvanligvis får kritik for af alle pæne og lovlydige mennesker. Men åbenbart ikke dig.

Hvem bestemmer egentlig, hvad folk fortjener? Er det ikke en dommers opgave?

Jeg troede, at du, Peter Bækgaard, var arbejdsgiver og børsspekulant, og ikke dommer, men du bekræfter da så til fulde mine fordomme om den etablerede økonomiske elite, som ikke alene føler sig hævet over loven, men som oven i købet drømmer om at tage den i sin egen hånd for at dømme dem, som de af personlige og politiske grunde ikke bryder sig om.

Brugerbillede for Viggo Okholm

Sup: Der ligger såmænd ikke noget dybere i det her, jeg var ikke involveret, da jeg er ældre og bor ikke i København. Men jeg følger dog en smule med og ind imellem er sproget i denne avis absolut kun for belæste og intellektuelle :) Modsat et par andre sprøjter, som jeg vist ikke behøver at nævne-
Journalisten her er så af forholdsvis yngre dato, så jeg blev lidt fascineret af det farverige sprog. jeg tager helt klart afstand fra optøjerne, de gavnede ingen og jeg håber de unge vælger kritikkens vej med konstruktive midler uanset følelser kan komme på vildveje. Jeg er gammel pædagog (lidt off topic) og havde journalisten her i hans tidlige barndom.

Sup Aya Laya, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Fotopoulos
Mikael Fotopoulos

Man protesterer over, at Københavns Kommune (altså de Københavnske borgere som betaler for det hele med deres skattekroner) vælger at sælge en kommunal grund (altså ejet af fællesskabet) fremfor at forære den væk.

Forære den til en gruppe unge, som for flere år siden havde gjort huset på grunden til et sted hvor man kun måtte komme hvis man var autonom punker. Alle vi andre unge idioter blev truet med tæsk hvis vi viste os. Kan I selv se hvor barnligt det lyder?

Og nej, jeg var ikke KUér, jeg var SFér.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Nej, man protesterer over, at Københavns Kommune først forærer de unge et Ungdomshus - jeg ved det, jeg var der selv, dengang Weidekamp fik buksevand - og så siden tager det tilbage igen. Huset var allerede foræret væk, da politikerne i Borgerrepræsentationen solgte det.

Og hvor har du fra, at huset kun var for autonome punkere? Jeg er gammel hippie, og har aldrig haft problemer med at komme i Ungdomshuset, selv om de unge mennesker da kiggede lidt, fordi jeg var så gammel - se den gamle hippie, han må være mindst 25, kunne jeg høre dem tænke.

Hvis du blev truet med tæsk var du sgu nok selv ude om det.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Jeg har faktisk selv oplevet, at unge anarkister, har en meget negativ opfatning af "socialister" og kommunister, måske af erfaring, men sikkert også bygget på fordomme. Sådan er det nu engang på venstrefløjen...

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

- Men vold reserverer den mest militantet del af miljøet til politiet og fascisterne. Så de er nok godt klar over hvem der er fjenden.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Niels Nielsen, ja det mener jeg at politiet skulle have gjort. Dernæst skulle de smide hver og en en tur bag tremmer, og dernæst skulle der rejses erstatningskrav mod hver og en, således de for evig til ville være forgældet. De kan passende betale for det de har smadret og det som selve politiindsatsen kostede.
Den holdning har jeg uanset om det drejer sig om det vi lige var vidner til eller om det er hooligans og andre med samme manglende forståelse for hvordan en demo afholdes.
Politiet skal netop sørge for at opretholde ro og orden, og beskytte befolkningen. Herunder standse disse amøber i deres hærgen. De fik jo advarsler nok, og de stakkels unge som blev tilbage ville jo konfrontationen.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

NIels Nielsen, jeg er skam ikke børsspekulant - jeg er arbejdsgiver, som har investeret alt hvad jeg ejer og har, og mere til i en lille virksomhed.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Peter Bækgaard,
Mener du, at du er arbejdskøber?
Jeg er en proletar, som har investert alt hvad jeg ejer og har (mere kan jeg ikke give) i en lille virksomhed. Har du virkelig det?

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Jeg er arbejdskøber ja, har du et problem med det? Husk på hvem der betaler til fælleskassen, før du bliver alt for rød... :-)
Jeg tror endda at jeg har en tilgang til det at være arbejdsgiver, som selv Niels Nielsen kan støtte op om, lang hen ad vejen.
Men nok om det - vi kan jo heller ikke alle rende rundt og suge på statspatten :-)

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Peter Bækgaard: "...således de for evig til ville være forgældet."

Det er så også en holdning at have - jeg håber, at du er klar over, at evig forgældelse skaber radikalisering. Og at den fremgangsmåde, du foreslår, derfor blot vil skabe mere af det, som du ønsker at forhindre. Når tingene bliver håbløse, reageres mennesker med enten resignation og fortvivlelse, eller trodsig vrede.

Det er lidt ligesom med politivold: Der er lavet undersøgelser, der viser, at når politiet banker en flok fredelige demonstranter, resignerer en stor del af demonstranterne og bliver væk fra fremtidige demonstrationer, mens en mindre del bliver trodsige og forvandles fra fredelige til militante demonstranter, der målrettet går efter politiet.

Jeg undskylder, at jeg kaldte dig børsspekulant, det må så være en anden Peter Bækgaard.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Nej, det er ikke noget problem, når vi nu har en kapitalistisk økonomi, så længe du behandler og lønner dine ansatte ordentlig, og det gør du vel formodentlig.
Men, hvem nasser (mest), spekulanter og ejendomsbesiddere, eller arbejdere/arbejdsledige?
Ingenting er gratis, ikke arbejdskraft, ikke vejer, strøm, vand og infrastruktur.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Niels Nielsen, jeg har intet problem med fredelige demonstrationer, så vi taler vist om to forskellige ting. Jeg mener at politiet og samfundet har ret til at straffe de urostiftere som vi så forleden og så er jeg ligeglad med om de er forgældet resten af livet - de er jo også ligeglade selv - de tror jo ikke på det kapitalistiske grundprincip alligevel.
Trond Meiring - jeg aflønner endda mine medarbejdere bedre end gennemsnittet -tænk en gang. Jeg har vist aldrig påstået at noget er gratis, og ved du hvad - jeg betaler også gerne min skat, og selskabsskat og så videre. Jeg sørger også for at mine ansatte har en indkomst der kan beskattes, og at de har en købekraft som ydermere kan beskattes når de handler.
tænk en gang at intet kommer gratis.
Ved du hvad det værste er? Jeg har skisme også haft både socialt udsatte ariske danskere ansat, og en håndfuld flygtninge. Desværre har vi indtil videre ikke fundet den rette endnu, og selvom jeg kan have dem "kvit of frit" i kortere og længere tid, så siger jeg hellere stop en dag før end en dag senere, for, og nu kommer bomben, det er nemlig ikke helt omkostningsfrit for mig at tage disse mennesker ind - vi afsætter 1 1/2 mand i snit til at hjælpe dem i gang, og sådan set gennem hele forløbet.
Jeg ved godt at det næsten lyder for godt til at være sandt... det er jeg ked af.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Peter Bækgaard,
Det er godt at høre,at du er en ansvarlig kapitalist. Og tak for indsigten i en arbejdskøbers kvaler.
Det lyder da ikke helt absurd og fremmed, det meste af det. Det er jeg (ikke) ked af.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Det bliver vildere endnu. Jeg tror der er mere end 5 ansvarlige kapitalister i det her lille land, foruden mig.
Jeg tror det er en tendens som vi vil se udvikle sig, når kapitalistsvinene sørger for ordnede forhold for sine slaver. Det er så svært at skaffe gode slaver, og det er jo dem som køber varerne i sidste ende. Måske hænger det hele sammen, og hvis man opfører sig anstændigt, ja så opnår man langt bedre resultater sammen.
Det kan være det er en døgnflue.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Jeg tror det var bedre, hvis man virkelig mente det, og mente sine "slaver" det godt, end om man bare opfører sig godt, for at opnå bedre resultater. Men hvis der kun er 5 relativt ansvarlige...
I føler jer trygge nu og for den overskuelige fremtid, men proletariatet er større og stærkere end jer, og har kun sin ufrihed at tabe, men en verden at vinde, for at parafrasere Marx. For jer er det helt omvendt. Måske var det bedre for jer, at sikre velfærdsstaten, end at styrke monopolkapitalismen.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Trond Meiring, jeg tvivler på at vi nogensinde vi se en ændring af det kapitalistiske system. Det er, på godt og ondt. det system som har givet os de fleste teknologiske og videnskablige landvindinger. Hvad enten vi kan lide det eller ej, så nyder vi godt af rige svin hver morgen vi slår øjnene op.
Det er en anden ting når det kommer til menneskelig moral, men der har vi endnu til gode at se hvilken isme der er bedst - socialismen sked noget så eftertrykkeligt i nælderne. Så foretrækker jeg til enhver tid kapitalismen, som oftest går hånd i hånd med demokrati. Socialisme kan ikke eksistere i et demokratisk samfund.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Peter Bækgaard,
Har du hørt om miljø-, klima- og flygtningekrisene? Og kapitalismens stadig tilbagevendende finansielle og socio-økonomiske kriser?
Eller er du ligeglad, bare du selv kan score kassen, og stille træskoene, inden "all hell breaks lose", som de siger i djævlestaten "over there".

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Kapitalisme, eller demokrati, socialisme og økologi.
Du tilhører "det gamle regime", som ikke hører fremtiden til, Bækgaard.
Ingen socialisme uden frihed, ingen frihed uden socialisme.
Simpelthen.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Trond Meiring, du glemmer en meget vigtig ting hvis socialismen skal virke. For at socialisme skal virke kræves det at den personlige firhed indskrænkes således den overliggende magt kan gennemføre sin politiske ambitioner.
Jeg undrer mig over hvordan man kan tro at socialisme og økologi hænger sammen. Historisk set har økologi ikke været en del af socialismen, hvorimod kontrol med masserne har stået højt på dagsordnen.
Frihed og socialisme er direkte modsætninger.