Læsetid 8 min.

Intet er så smukt som en vindmølle – hvis man selv ejer den

Hvorvidt vindmølleprojekter for med- eller modvind, handler i høj grad om ejerskab. Rundt om i landet er møller kommet i kraftig modvind, fordi de opleves som en invasion udefra. Lige om lidt risikerer det hele at gå i stå
I en Megafon-måling fra december 2015 sagde 85 pct. af de adspurgte, at vindkraft er den energikilde, det er vigtigst for Danmark at udbygge. 43 pct. mente, at vindkraften bør udbygges »i meget høj grad«, mens blot to pct. svarede »slet ikke«.

I en Megafon-måling fra december 2015 sagde 85 pct. af de adspurgte, at vindkraft er den energikilde, det er vigtigst for Danmark at udbygge. 43 pct. mente, at vindkraften bør udbygges »i meget høj grad«, mens blot to pct. svarede »slet ikke«.

Carsten Andreasen
29. marts 2017

Det er min vindmølle. Min sammen med de 2.108 andre ejere. Heroppe fra Sky Bar på 23. etage i Ørestadens Bella Sky-hotel kan man lige akkurat øjne møllen ude ved Avedøre Holme. Forårssolen blinker i de snurrende vinger, der producerer grøn elektricitet og penge til mig og de andre medlemmer af Hvidovre Vindmøllelaug.

4.999 kr. gav jeg for en mølleandel tilbage ved starten i 2009, og foreløbig er 70 pct. af investeringen hjemme. Samtidig har vindmøllen løbende leveret, hvad der svarer nogenlunde til min husstands elforbrug.

Der er jubilæumsarrangement ude i Bella Center i Hvidovre Vindmøllelaug og Middelgrundens Vindmøllelaug, foreningerne bag de to vindmølleklynger, der er placeret i vandet ud for hovedstaden. Middelgrunden er den største og ældste med 20 års jubilæum og 20 møller, halvdelen af dem folkeejede, mens Hvidovre Vindmøllelaug har eksisteret 10 år som ejer af én mølle på 3,6 megawatt, opført imellem to andre, der ejes af DONG Energy.

»Velkommen,« siger fra talerstolen Erik Frølund-Thomsen, formand for møllelauget i Hvidovre, til de over 430 tilhørere i konferencesalen. Frølund-Thomsen er tidligere automekaniker og socialdemokratisk byrådsmedlem i Hvidovre, nu pensionist og ildsjæl i vindmølleprojektet.

At se til er andelshaverne i de to møllelaug ikke klimakampens typiske grønne frontkæmpere. Det er det grå guld, nydelige ægtepar oppe i alderen, der tydeligvis har set frem til denne fejring af deres fælles projekter. Og det er næppe for pengenes skyld, de er med. Mit eget forsigtige skøn siger, at jeg, når møllerne engang er færdige med at snurre, kan have opnået en fortjeneste på måske 7-8.000 kr. via min andel. Til gengæld har andelen indtil nu sparet klimaet for 5,4 ton CO2-udledning.

Så det må være det grønne engagement, der tiltrækker medlemmerne. Og det mærkes på deres bifald til dagens to gæstetalere, Københavns teknik- og miljøborgmester fra Enhedslisten, Morten Kabell, og formanden for den grønne tænketank Concito, tidligere klimaminister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard.

Kabell fortæller, at Københavns Kommune, der har som mål at blive CO2-neutral i 2025, hvert år modtager 400 internationale delegationer, der vil høre om kommunens klima- og miljøarbejde.

»Det eneste, de alle kommenterer, er møllerne. Og det var ikke sket, hvis I ikke havde haft et engagement, der har vist, at det kan lade sig gøre,« siger borgmesteren.

Han fortæller, at han som nytiltrådt borgmester i 2014 skulle indvie tre nye møller – en af dem folkeejet – på Prøvestenen ved Amager.

»Jeg havde ventet, at min mailboks blev fyldt med klager. Der kom ikke én. Jeg tror, at vindmøllelaugene er en del af forklaringen: At vi som københavnere er med til at eje og styre det.«

En meningsmåling foretaget af Epinion for forsyningsselskabet Hofor og offentliggjort i januar fortæller, at 83 pct. af de adspurgte københavnere ser vindmøllerne som byens grønne vartegn, at 80 pct. gerne vil have flere møller i Øresund og syd for Amager, samt at 71 pct. også går ind for nye møller i Københavns ydre havneområder.

Teknik- og miljøborgmesteren oplyser, at man har afsat fem mia. kr. i kommunal garanti til opførelse af nye møller.

Connie Hedegaard høster bifald, da hun stikker til regeringen.

»Det betyder meget, hvordan politikerne taler om det her. Det kan ikke nytte noget at tale det ned og sige, at vi ikke behøver gøre noget, fordi vi er så langt foran, og så tro, at det går af sig selv,« siger hun.

Connie Hedegaard påpeger, at når kullene ikke længere kan betale sig og er på vej ud af energiforsyningen, så er det, fordi, nogle fremsynede mennesker var tidligt ude med troen på vindkraften og i dag har gjort det til en konkurrencedygtig energiform.

»Det er så vigtigt, at der er borgere, som med deres engagement er med til at vise vejen,« siger hun. Og andelshaverne klapper.

Totalstop i Esbjerg

Sådan er det ikke lige i Tønder og Esbjerg. Ved Haved og Lundsmark på grænsen mellem de to kommuner var der planlagt en stor landmøllepark med 48 møller, etableret af energiselskaberne Vattenfall og SE Blue Renewables. Møllerne skulle levere grøn strøm svarende til ca. 130.000 husstandes behov og i løbet af 20 år spare klimaet for omkring 3,7 mio. ton CO2.

Men den 28. februar sagde kommunalbestyrelsens flertal i Tønder nej til projektet, og en uge senere meddelte Venstre og Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune, at de var blevet enige om også at droppe deres del af mølleparken og udbygningen med landmøller i det hele taget.

»Der bliver ikke mulighed for nye vindmølleparker i Esbjerg Kommune,« fastslog de to partiers borgmesterkandidater John Snedker (S) og Jesper Frost Rasmussen (V) i et fælles indlæg i Jydske Vestkysten.

Så helt uden den normale procedure med lokalplan og offentlig høring af borgerne har de to kommunalbestyrelser sagt nej – Vattenfall og SE Blue Renewables kan dermed skrotte flere års planlægning og vinke farvel til det tocifrede millionbeløb, de har investeret i forberedelserne.

»Uhørt,« sagde efterfølgende brancheforeningen Dansk Energi om forløbet. »Kortslutning af demokratiske processer,« mente Danmarks Vindmølleforening.

Naboer siger fra

Årsagen til de politiske beslutninger er modvilje mod landmøllerne blandt borgere i de to kommuner.

»Vi har noteret os, at modstanden mod vindmølleparker på land er kraftigt voksende – ikke alene i Esbjerg Kommune, men landet over,« sagde Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), om beslutningen.

Og mønstret fra Tønder-Esbjerg genfindes andre steder. I Viborg, hvor lokalpolitikerne glæder sig til Apples energislugende datacenter, som selskabet ønsker forsynet med 100 pct. vedvarende energi, har byrådets flertal for nylig sagt nej til fire store møller, helt uden den normale planproces med VVM-redegørelse og -høring. Borgmester Torsten Nielsen (K) henviser til 400 borgeres underskriftindsamling med protester over forventede støjgener fra møllerne.

I Roskilde vedtog byrådet før jul en kommunalplan med et generelt forbud mod vindmøller over 25 meter – det samme som nej til alt andet end de allermindste husstandsmøller.

I Varde har plan- og teknikudvalget foreslået, at nye mølleprojekter ud over den gældende plan skal fremvise skriftlig opbakning fra 95 pct. af naboerne, før kommunen vil give sig i kast med processen. Ifølge direktør Christian Kjær, Danmarks Vindmølleforening, er det at fralægge sig det politiske ansvar og i praksis tæt på et forbud mod nye møller.

I Haderslev byråd, hvor der hidtil har været politisk opbakning til et lokalt lodsejerlaugs projekt med 39 møller ved Kastrup Tiset Enge, kan flertallet vakle i lyset af borgerprotester og det forestående kommunalvalg.

»Stop de grådige investorer, der er totalt ligeglade med naboer, livskvalitet, støj og naturen,« skriver på facebook en af de vrede Haderslev-borgere, Anker Steen Sørensen, der kalder vindmøllerne »livsforkortende dræberturbiner«.

I byrådet er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance imod projektet, de konservative vil have færre møller, og ifølge Jydske Vestkysten er Venstre – med borgmesterpost og flest mandater – nu under pres fra sit bagland for at følge i Tønders og Esbjergs fodspor.

Kommunalvalget skræmmer

Sådan raser debatten mange steder i Danmark, hvor landvindmøller er planlagt. Og jo tættere man kommer kommunalvalget i november, desto sværere bliver det ifølge branchefolk at få lokalpolitikere til at bakke op om møllerne.

»Helt usagligt,« mener Asbjørn Bjerre, konsulent i Danmarks Vindmølleforening og en af oplægsholderne ved vindmøllejubilæerne i Bella Center. For ifølge flere meningsmålinger er danskerne rigtig glade for vindmøller.

I en Megafon-måling fra december 2015 sagde 85 pct. af de adspurgte, at vindkraft er den energikilde, det er vigtigst for Danmark at udbygge. 43 pct. mente, at vindkraften bør udbygges »i meget høj grad«, mens blot to pct. svarede »slet ikke«.

En måling gennemført af Jysk Analyse i januar 2016, fortæller, at der blandt naboer med mindre end én kilometer til møller i en af 62 hjemlige mølleparker var 58 pct., som »slet ikke« oplever gener ved naboskabet. 17 pct. oplever gener »i høj grad«, 13 pct. »i nogen grad« og 11 pct. »i ringe grad«.

Fordelingen rimer med Sundhedsstyrelsens vurdering af møllernes bivirkninger som formuleret i et brev til Norddjurs Kommune:

»Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur om helbredseffekter af vindmøllestøj og vurderer, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede helbredseffekter.«

Nye rammer savnes

Alligevel er der altså modvind. Asbjørn Bjerre fortæller, at antallet af lokale vindmøllelaug, der var den afgørende drivkraft, da det hele begyndte i 1980’erne, er faldet mærkbart.

»Mølleejerne i laugene er simpelthen er blevet ældre. En del af dem sælger deres møller, og de købes i vore dage af selskaber, der driver møllerne videre med måske bare én ansat. Det er der ikke meget vindmøllelaug i.«

På den måde skrumper den lokale oplevelse af ejerskab. Dertil er møllerne gradvist blevet betydeligt større, og det gør det sværere for lokale grupper at binde an med projekterne.

»Den helt store hæmsko er risikoen: Hvis man giver sig i kast med at lave projektplaner, udarbejde VVM-redegørelse osv., og kommunalbestyrelsen så pludselig siger nej, så har man tabt et millionbeløb,« siger Asbjørn Bjerre.

Den risiko har lokale borgere sjældent mulighed for at løbe, og så overlades initiativet til store selskaber som svenske Vattenfall. Og så føles afstanden mellem naboer og mølleejer pludselig meget stor. Også selv om der gælder en regel om, at 20 pct. af en ny møllepark skal tilbydes til lokale købere.

Det hele ved at gå i stå

I 2016 kom der væsentlig mindre landvind til end gennemsnittet for de fem forudgående år. At der er akut brug for nye projekter, hvis regeringens mål om 50 pct. vedvarende energi i 2030 skal nås, fremgår med al ønskelig tydelighed af Energistyrelsens aktuelle Basisfremskrivning 2017.

Men endnu har regeringen ikke spillet ud med et bud på en støtteordning for vindkraft, når den nuværende ordning udløber til februar. Det gør ifølge Dansk Energi, at påtænkte investeringer i nye landmøller for fem milliarder kr. risikerer at blive afblæst – hverken energiselskaber eller lokale projektmagere vil binde an med planlægning af nye projekter, når man ikke kender støtteregler endsige muligheder for at sikre større lokal deltagelse og accept af møllerne.

Set fra toppen af Hotel Bella Sky er udsigten mod Hvidovre og møllerne der ganske smuk. Men man kan ikke se så langt som til Roskilde, Esbjerg og Tønder og forstå, hvad der sker, når begejstringen over egen grøn energiforsyning forvandles til vrede over invasionen i ens nabolag af tårnhøje energimaskiner ejet af store selskaber og fjerne investorer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ud på havet med resten af alle nye store vindmøller.
Engang var vi et pindsvineland af telefon- og elmaster, der for det meste er nedlagt nu, men erstatter af nye pindsvin, nogle storpiggede nogle, der efterhånden præger landskabet rigeligt. Nu må kvoten være nået. Ud på havet med resten - langt ud.

Thorkil Søe, Jørn Andersen og Per Meinertsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ud på havet med resten af alle nye store vindmøller.
Engang var vi et pindsvineland af telefon- og elmaster, der for det meste er nedlagt nu, men erstatter af nye pindsvin, nogle storpiggede nogle, der efterhånden præger landskabet rigeligt. Nu må kvoten være nået. Ud på havet med resten - langt ud.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Køres man fra syd til nord i Jylland vrimler det med møller af forskellig størrelse. Vi har vænnet os til synet som rejsende - og som nabo.
Et anseeligt antal kan fjernes og erstattes af den sidste nye kæmpe - med samme energiforsyning.
Det giver en større afstandszone til beboelse - og sikkert ekspropriationer.
Men hvad er egentlig bedst ??

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ha, ha - på jorden, natur-ligvis.
Men hvis alle de mange naboer er glade for de mange, er ideen ikke meget bevendt.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det danske vindmølleeventyr er af H. C. Andersenske dimensioner, men hvem blandt industriens og politikernes topfolk vil egentlig erindre, at det hele startede i skolesamvirket Tvind i Ulfborg vest for Holstebro, hvor skolen byggede den første 'store' vindmølle på et tidspunkt, hvor ingen troede på den idé.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg kan godt nyde synet af en vindmølle, selv om jeg ikke er ejer eller medejer af den. Uden at det er det samme som at jeg kunne tænke mig at bo for foden af én. Vindmøller skal selvfølgelig placeres med omtanke.

Allan Stampe Kristiansen, Martin Madsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

Desværre er Asbjørn Bjerres udsagn til tider lidt fjert fra realiteterne.
Se http://wp.me/p1RKWc-1gi
Men sagligheden og uskyldige menneskers nattesøvn må naturligvis vige for den danske folketro på at man kan forsyne landet med den vindkraft, der strengt taget ikke engang er vedvarende, men stærkt varierende.
30 % af naboer til vindmøller er besværede.
Som et minimum kan man fortsætte det danske drømmesyn ude på havet.

Hvem står bag alt dette?
- Nogle grønne, der bilder os andre ind at atomkraft er farlig?
- Nogle investorer og erhvervsfolk, som har fundet en god måde til at malke os andre?
- Nogle politikere og journalister, der ikke kan eller ikke tør se realiteterne i øjnene?
- Og, udenfor landets grænser, en kullobby, der ser stort på klimaet?
Tør dog sveden af panden og se at atomkraft er mere sikker end alle andre kraftkilder.
Altså hvis man måler på dødsfald per kWh

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

Havvindmøller ude af syne

Det synes at være den eneste løsning, som alle kan acceptere. Det koster mere, men man lader mennesker, natur og landskab (over)leve i fred.

Michael Kongstad Nielsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Peter Hansen
Jens Peter Hansen

Vi kan vælge alene at sætte møller op på havet, men det kommer til at gå ud over samfundets svageste, hvis vi pr. år bruger op til 4.5 mia. kr. ekstra: Energinet.dks konklusion er, at etableringen af 12 GW landvind frem mod 2030 har et potentiale til en samfundsøkonomisk besparelse på 4,5 milliarder pr. år i 2030 i forhold til etablering af den samme mængde havvind. https://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/Kli...

Jens Peter Hansen, medlem af Randers Byråd (V) og energipolitisk senioranalytiker, Danmarks Vindmølleforening