Læsetid: 8 min.

Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far til sin søn

Ifølge loven må Jon ikke være far til sit nyfødte barn. Han er nemlig transkønnet og ifølge en godt gemt paragraf i Børneloven kan man kun opnå forældreskab i overensstemmelse med sine reproduktive organer. Så til trods for, at Jon i enhver juridisk forstand er en mand, afviser Statsforvaltningen, at han kan blive sin søns far
Jon er juridisk set ikke far til det barn, han er far for. Han er nemlig transkønnet – og er født med kvindelige reproduktive organer – og ifølge en godt gemt paragraf i Børneloven kan man kun opnå forældreskab i overensstemmelse med sine reproduktive organer.

Jon er juridisk set ikke far til det barn, han er far for. Han er nemlig transkønnet – og er født med kvindelige reproduktive organer – og ifølge en godt gemt paragraf i Børneloven kan man kun opnå forældreskab i overensstemmelse med sine reproduktive organer.

Sille Veilmark

23. marts 2017

Camilla Tved er højgravid, og mens vi taler, kører hænderne rundt på hendes mave i mønstre. Barnet kan komme når som helst. Det er hendes tredje, og hun er uddannet jordemoder, så mon ikke hun ved det. Ved siden af Camilla sidder Jon.

Han er far til barnet, det er hans første. De to har kendt hinanden i ti år, har boet sammen i to år, og i sommeren 2014 besluttede de at få et barn sammen.

De skal føde hjemme, og han skal klippe navlestrengen.

Barnet er blevet til ved hjælp af donorsæd. Som så mange par, der er udfordret af, at manden enten har for lav eller ingen sædproduktion, har de fået hjælp fra donor. I dette tilfælde er årsagen, at Jon er transkønnet og derfor ikke født med mandlige reproduktive organer.

Selv når han har fuldført den kønskorrigerende operation, som han er blevet godkendt til, vil det ikke betyde, at han får en sædproduktion. Så de to skulle altså en tur ind over sundhedssystemet, hvis deres drøm om et fælles barn skulle gå i opfyldelse.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) »går ind for«, at vi har og skal have forskellige familieformer. »Men når det gælder, hvem der er juridiske forældre til et barn, er vi nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste,« mener hun.
Læs også

De gik begge til deres praktiserende læger i juni 2015 og blev indstillet til insemination. De søgte efter en donor på en hjemmeside, der tilbyder sæd fra kendt donor. De ønskede nemlig en asiatisk donor, da Jon er adopteret fra Korea. »Vi var enige om, at det ville være godt, at barnet kunne identificere sig med mig,« fortæller han.

Behandlingen gik i gang. I den forbindelse skrev Jon under på en såkaldt omsorgs- og ansvarsblanket, hvor han vedkendte sig faderskabet til det – forhåbentlig – kommende barn. Intet i den proces adskiller sig fra proceduren i tilfælde af, at manden er infertil af andre årsager f.eks. genetiske forhold, sygdom efter kemoterapi etc.

De to valgte at fortælle både læger og klinik, at Jon er transkønnet. Ikke fordi de var forpligtet til det, eller at det skulle betyde noget som helst i juridisk forstand. For med det juridiske kønsskifte, der ifølge en lovændring i 2014 blev muligt for transkønnede, og som Jon søgte og blev godkendt til samme år, er han ifølge loven fuldstændig ligestillet med en person, der lever i overensstemmelse med det køn, som den er tildelt fra fødslen.

Det skulle vise sig at hænge anderledes sammen.

Inseminationen

Fem gange prøver de insemination på klinikken uden held, derefter med IVF-behandling, men så gik klinikken på en lang sommerferie. Parret beslutter at prøve med hjemmeinsemination. Som jordemoder ved Camilla ikke alene, hvordan man gør, hun har også som sundhedsfaglig person ret til at foretage hjemmeinsemination. Det får hun bekræftet hos både lægen, klinikken og sædbanken. Men også det skulle senere vise sig at være mere kompliceret.

De to modtog en beholder med tøris og donorsæd. »Det var vildt sjovt,« fortæller Jon. »Vi havde sådan en gigantisk mælkejunge stående i vores køkken med et lille bitte reagensglas i med et par dyrebare dråber.« Camilla fortæller, at stemningen omkring inseminationen var let, næsten pjattet. »Vi troede jo ikke rigtig på, at det ville lykkes, når det nu ikke var sket på klinikken.«

D. 18 juni 2016 stod Camilla og Jon med en positiv graviditetstest efter første forsøg hjemme. »Det var ret vildt,« siger Jon. »Og fantastisk.«

Blanketten

Jon indsendte endnu en blanket, hvor han vedkendte sig faderskabet til det barn, der nu lå og voksede i Camillas mave. Efter en tid begyndte han at undre sig over, at han ikke havde modtaget bekræftelse og besluttede at ringe til Statsforvaltningen. »Jeg ville gøre det her med livrem og seler.«

Under samtalen spurgte en sagsbehandler pludselig, om Jon tidligere havde haft et andet cpr-nummer. Spørgsmålet kom noget bag på Jon, da det jo ikke stod registreret nogen steder – selv hans fødselsattest blev jo rettet ved det juridiske kønsskifte, så der stod et mandligt personnummer – men han svarede ja, da han ikke havde grund til at antage, at det var et problem. »Men så fortæller han mig, at jeg i så fald ikke kan ansøge om faderskab.«

I det referat som sagsbehandlingen foretog af telefonsamtalen, og som parret efterfølgende har fået aktindsigt i, lyder det som følger: »Han vejledes om, at da der er tale om juridisk kønsskifte, vil han være at anse som kvinde. Dette betyder, at de har skullet overholde de almindelige regler for registrering af medmoderskab (...)«

Ifølge Statsforvaltningen skulle Jon altså – til trods for at han er en mand – have søgt om medmoderskab. Men der vil efter to et halvt år være mulighed for stedbarnsadoption, oplyser de.

»Jeg var chokeret,« fortæller Jon. »Her gik jeg rundt og troede på, hvad jeg havde fået at vide: At jeg ved juridisk kønsskifte ville blive ligestillet med andre mænd og så sidder der en i telefonen og siger, at det alligevel ikke passer.« Camilla forstod Jons frustration, men var dog ikke i første omgang alarmeret: »Jeg blev ved med at sige til Jon, at der måtte være tale om et fejlskøn fra embedsmandens side. At der umuligt kunne være lovgrundlag for en sådan beslutning. Vi havde jo indhentet al den information, vi kunne, men ingen kendte tilsyneladende til den lov.«

Børneloven

Camilla Tved er nemlig ikke bare barnets mor. Hun har også i fem år fungeret som politisk rådgiver i Enhedslisten på bla. sundhedsområdet og i forhold til LGBT-spørgsmål. Hun har altså haft hænderne helt nede i loven om juridisk kønsskifte. »Jeg gennemgik loven igen og kunne stadig ikke finde noget som helst, der handlede om det. Jeg spurgte alle de politikere, der havde været med til at lave den, men ingen kendte til det. Indtil jeg blev henvist til Børneloven,« fortæller Camilla.

For da loven om juridisk kønsskifte blev udarbejdet, havde det konsekvenser for en række andre love og bestemmelser, så der skete en sideløbende revision af de tilstødende områder, herunder Børneloven. Her blev indført, at man: »I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig ...«. Det vil altså sige, at hvis man har æggestokke kan man være mor. Hvis man har en sædproduktion kan man blive far. Uanset hvilket køn man juridisk har.

Medmoderskab

Da det stod helt klart for Jon og Camilla, at der altså var lovgrundlag for afvisning af Jons faderskabserklæring, gik de lidt i panik. »Jeg var jo pludselig uden rettigheder. Helt konkret kunne jeg jo f.eks. ikke få barsel,« fortæller Jon. Så skulle de bide i det sure æble og ansøge om ’medmoderskab’? Den mulighed som eksisterer i loven for den ikkebiologiske mor i et lesbisk forældreskab. Skulle Jon acceptere, at loven åbenbart opfatter ham som sådan?

De valgte at søge om medmoderskab. Og fik afslag. Denne gang med henvisning til, at det skulle de have ansøgt om i første omgang. Og at Camilla aldrig skulle have foretaget inseminationen selv. For Børneloven giver mulighed for medmoderskab, men, som Statsforvaltningen formulerer det, er det »afgrænset til tilfælde, hvor behandlingen foregår i overensstemmelse med reglerne om assisteret reproduktion, og at formålet med denne afgrænsning er at sikre, at parterne på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling (…)0«.

Vejledning?

Camilla måtte altså alligevel ikke inseminere sig selv, fordi hun derved ikke er sikret ’vejledning’ om deres retsstilling. Problemet er bare, at de søgte alt mulig vejledning og information hos enhver tænkelig instans om netop deres retsstilling uden at få andet at vide, end at både hjemmeinseminationen og Jons faderskabserklæring var helt inden for loven.

Men da de to havde sovet på afvisningen af medmoderskab, var de faktisk lettede. »Jeg er jo ikke mor. Og jeg vil ikke resten af mit liv blive konfronteret med, at jeg ikke er den far, som barnet kender. Det føles som et overgreb, at man skal skrive under på en blanket om, at jeg er mor, og f.eks. sende til mit arbejde,« siger Jon.

Og det er heller ikke i barnets tarv, understreger Camilla. »Det skal jo ikke gennem livet konfronteres med, at far slet ikke er far.«

Børneloven

Tobias Raun, lektor ved Roskilde Universitet, har bla. arbejdet med transkønnedes forhold. Han mener, at Jon og Camilla er stødt ind i en ’skyggelovgiving’. »Til trods for at loven om juridisk kønsskifte lovede at dæmme op for diskrimination og brud på menneskerettighederne, indeholder andre love stadig rester af det gamle system,« siger han.

Danmark var i mange år genstand for hård kritik for den tvangssterilisation, som kritikere mente var en konsekvens af den gamle lovgivning. Før 2014 krævede det nemlig en sterilisation, før man kunne opnå kønsskifte. Det, Jon og mænd som ham møder i Børneloven, betyder reelt det samme: For at blive forældre i overensstemmelse med sit køn skal han gennemgå en stor og indgribende operation.

Læs også

Tobias Raun understreger, at der er to beslægtede, men alligevel forskellige problematikker i spil: Et scenarie, hvor personen er biologisk tilknyttet barnet – altså hvor en transmand, der stadig har sine kvindelige organer, vælger at bære et barn, eller en transkvinde leverer sæd. »Men det er jo ikke sagen i dette tilfælde, hvor faren ikke er biologisk tilknyttet barnet.«

Han mener, at loven bør revideres. »Vi har her en person, der juridisk, socialt, visuelt genkendes som en mand, men som ikke i forældreskabet må være det. I Jons tilfælde handler det jo ret simpelt om, at han ikke er ligestillet med andre infertile mænd.«

Og Tobias Raun er ikke alene om at mene, at børneloven på dette område er uhensigtsmæssig. Allerede da den blev udarbejdet, advarede Etisk Råd om konsekvenserne. De skrev i et høringssvar at: »en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af Børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. (...) Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn«.

Fremtiden

Den 27 februar i år blev Camilla og Jon forældre til en lille dreng.

Og de to kan heller ikke bare nyde barnet lige nu. Der ligger nemlig en indkaldelse til retten og venter på dem. Barnet har jo i statens øjne ingen far. Og det må man ikke. Camilla skal altså i retten og redegøre for, hvem faderen er. De to har derfor fået tilknyttet advokatfuldmægtig Helena Gjerding.  

Hun betegner situationen som ’absurd’ »Nu er der født et barn, der ifølge Statsforvaltningen ikke har en far. Og nu skal Camilla under straffeansvar redegøre for, hvorfor der ikke er en far. Men der er jo en far. Det er jo Jon.«

Spørgsmålet er, om det hjælper forældrene i denne sag. For det er ifølge Helena Gjerding helt oplagt at køre sagen som en diskriminationssag. Og den slags vil byretten normalt sende videre til landsretten, og det kan tage op til to år.

Imens er Jon juridisk set ikke far til det barn, han er far for. »Jeg er jo uden rettigheder i forhold til barnet, og det er dybt frustrerende og sårende. Hvad ville der f.eks. ske, hvis Camilla skulle dø?«

Jon har ikke ønsket at stå frem med sit rigtige navn af hensyn til sit privatliv. Redaktionen er hans rigtige navn bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • June Beltoft
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Klaus Lundahl Engelholt, Viggo Okholm, David Zennaro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

En fuldstændig absurd sag, hvor formalia står i vejen for den eneste rimelige løsning.

Det mest absurde er, at børneministeren ikke har tænkt sig at ændre loven, da "vi [er] nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste", som hun siger. Hvordan kan det være til barnets bedste, at den person, barnet kender som sin far, ikke er barnets far, men barnets (med)mor, alene fordi politikerne sjuskede, da de lavede loven om.

Får vi ikke snart en ordentlig regering i stedet for den flok amatører, der lige nu er i gang med at ødelægge den sidste smule tillid, vi endnu har til folkestyret.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Heidi Larsen, June Beltoft, Bruger 252386, Nickey Fregerslev, Viggo Okholm, Anne Eriksen og Jens Jacob Buus anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endnu et grotesk eksempel på regeringens inkompetente og ulogiske politik.

Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Hanne Ribens, Nickey Fregerslev og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Måske det kulturelle efterslæb spiller ind? Måske er det mere kompliceret end som så?

Hvis min mor bliver mand, har jeg så to fædre?

Vi skal nok finde ud af det til sidst. I mellemtiden er der nogle, som må leve i "vadestedet". Men det er trods alt ikke stilstand - det er et vadested.

Held og lykke til hele familien

Jesper Frimann Ljungberg

Der er jo ikke så meget at rafle om der.
Selvfølgelig skal han sidestilles med enhver anden far, der har fået børn med donor sæd.
Det er jo lidt en nobrainer, han er juridisk en mand punktum.
Jeg vil endda sige, at det er helt ok, at man for betalt fertilitets behandling af det offentlige, selv om jeg rent principielt mener, at det bør homoseksuelle ikke.
J
eg mener nemlig ikke at homoseksualitet er en sygdom. Man kan så sige at pga. af det faldende fødselstal så er det gavnligt for samfundet alligevel at give homoseksuelle hjælp, og den er jeg med på.

// Jesper

Eva Schwanenflügel

For lige at klargøre begreberne, så er transkønnethed ikke det samme som homoseksualitet. Som transkønnet kan man derfor være alle sexualiteter, fx. bi - homo eller hetero. Det handler om hvordan man føler sig som køn, ikke om hvordan man udlever sin sexualitet.

Viggo Okholm og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel
Jup. Den er jeg helt med på, og 100% enig.
Min formulering var klodset, og når jeg nu læser den, kan jeg godt se, at det er mere lige til at misforstå den.. end at tolke den rigtigt.

Min pointe var sådan set bare, at sidestille familien med, ethvert andet par hvor manden ikke er fertil. Han er jo juridisk en mand. Case closed IMHO.

Min bemærkning mht. homoseksualitet, bunder selvfølgelig i at mange vil påpege at efter som han er født kvinde, så skal det sidestilles med et lesbisk par. Det mener jeg ikke.
Jeg er så af den overbevisning at lesbiske rent principielt ikke skal have adgang til fertilitets behandling af samme grunde, som heteroseksuelle par. For det sygeliggør IMHO det at være lesbisk. Det er det _ikke_ efter min mening.
Når jeg så mener det er helt ok, at man hjælper lesbiske par med at få børn, så skyldes det menneskelige grunde og det at vi har et for lavt fødselstal her i Landet.

Så det var det jeg skulle have skrevet :)

// Jesper

Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann
Tak for din kommentar til mit indlæg, og opklarelsen af begreberne :-)
Når det så er sagt, undrer din argumentation mig meget, såfremt jeg da ikke har misforstået den?
Altså, du er imod at lesbiske skal have ret til at blive insemineret på lige fod med heteroseksuelle, fordi det "sygeliggør " dem? Samtidig er du pro - inseminering med den begrundelse at fødselstallet i Danmark daler?
Med hensyn til det første, så er det vel mere diskriminerende (og sygeliggørende ) at nægte homoseksuelle ret til insemination end det modsatte. Og den anden argumentation har faktisk slet ikke relevans IMHO i denne diskussion. . Det er æbler og pærer.
Vi snakker jo om en krænkelse af de basale menneskerettigheder (retten til at være et individ i egen ret ) og om ligebehandling, fremfor et samfundsproblem der handler om faldende fertilitet. .
Så sorry, jeg ved nok ikke helt hvor du vil hen? ;-)

Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel

Nå kan se at mit svar .. aldrig kom på..
Så prøver vi igen.

Det jeg måske burde have skrevet var:
"Jeg er så af den overbevisning at lesbiske rent principielt ikke skal have adgang til GRATIS OFFENTLIG fertilitets behandling af samme grunde, som heteroseksuelle par."
Selvfølgelig skal de kunne få fertilitets behandling. Men jeg mener at når det at få fertilitetsbehandling er noget man gør i Danmark.. ikke pga. menneskeret eller ligebehandling.. men pga af sygdom. Så vil man sygeliggøre det at være homoseksuel.
Se f.eks. her:
http://www.netdoktor.dk/fertilitet/behandling/regler.htm
og her
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10319
for Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Lovgivningen er beregnet til syge mennesker. Og tager slet slet ikke højde for lesbiske og deres situation. se f.eks. her:

§ 5. Der må ikke etableres kunstig befrugtning, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner.

Der burde jo have stået

§ 5. Der må ikke etableres kunstig befrugtning, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, ELLER AT ÆGCELLEN eller sæden stammer fra hendes partner.

Således at lesbiske selv kan vælge, hvem der skal bære barnet og hvem der skal være den biologiske mor. Det ville jeg mene var relevant, fra de lesbiske par vi kender.

Så jeg mener .. at man skal give fertilitetsbehandling pga. menneskelige hensyn, altså at folk skal have retten til hjælp med at få børn. Og hvis man gør det af de grunde.. så mener jeg at man ikke sygeliggør homoseksualitet, og så har jeg ingen problemer med at lesbiske også får gratis offentlig hjælp.
Det er jo også det jeg skriver "Når jeg så mener det er helt ok, at man hjælper lesbiske par med at få børn, så skyldes det menneskelige grunde og det at vi har et for lavt fødselstal her i Landet. "

Den med fødselstallet er jo bare en bonus :)

// Jesper

Eva Schwanenflügel

@ Jesper
Tak for de opklarende ord :-)
Hvis jeg forstår dig ret, mener du altså at det er en menneskeret at modtage fertilitetsbehandling gratis, både for at fjerne sygeliggørelsen og booste fødselstallet? Det er jeg i såfald helt enig med dig i!

Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel
Menneskeret er måske nok for stærkt et ord. Men det er noget, som det offentlige hospitalsvæsen tilbyder danskere i Danmark kan få. Hvis det er relevant for dem.

Menneskeret er noget mere grundlæggende :)=

// Jesper