Læsetid: 4 min.

Kønsopdelt kildestatistik skal give kvinder ordet

Politikere, journalister og kvindeorganisationer ønsker sig officiel statistik over kønsfordelingen i medierne
Indland
8. marts 2017

Kvinderne på arbejdsmarkedet har det. Kønsopdelte lønstatistikker, der skal være med til at mindske løngabet mellem de to køn. Og på kvindernes internationale kampdag foreslår politikere, journalister og kvindeorganisationer nu, at Folketinget skal sikre, at der løbende udfærdiges solide, officielle statistikker over, hvor mange – eller få! – gange kvinder optræder i aviser samt radio- og fjernsynsprogrammer.

Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, advarer nemlig om, at det giver et »misvisende billede af virkeligheden«, når kvinder – eller for den sags skyld etniske minoriteter eller folk med kortere uddannelser – i dag kommer sjældnere til orde, end deres antal berettiger.

»Den enkelte journalist og det enkelte medie skal selvfølgelig vælge de kilder, de synes, er de bedste og mest relevante, og man kan og skal ikke tvinge dem til at vælge en anden,« siger Søren Søndergaard.

»Problemet er bare, at det misvindende billede ofte opstår, uden at nogen tænker over det. Og selv om de fleste troede, at det ville løse sig med tiden, så viser tallene faktisk, at det ikke er tilfældet. Enhver situation har det med at reproducere sig selv. Men er det nødvendigvis sådan, at hvis man for eksempel skal høre, hvad der foregår i ghettoerne, så ringer man til en sociolog på Københavns Universitet? Eller er det bedre at tage ud til området og snakke med nogle af beboerne?«

Tilbagegang

Forslaget om kønsopdelt kildestatistik kommer, efter at undersøgelsen Who Makes the News sidste år afslørede, at der er færre kvindelige kilder i danske medier i dag end for fem år siden. Hvor 25 procent af de personer, som på en enkelt dag i 2015 blev omtalt eller citeret, var kvinder, så var det tilsvarende tal i 2010 31 procent.

Det er anden gang, Danmark har deltaget i undersøgelsen, og på trods af, at vi sammen med de andre nordiske lande generelt fremhæves for at have den største kønslighed, er denne lighed ikke udtalt i mediesammenhæng: De 25 procent er kun marginalt bedre end gennemsnittet hos undersøgelsens 114 lande, hvilket er 24 procent kvindelige og 76 procent mandlige nyhedskilder.

»Man er nødt til at bruge mange forskellige remedier for holde fokus på, at medierne skal afspejle samfundet – både i valg af historier og kilder,« siger Danmarks Journalistforbunds formand, Lars Werge, om forslaget om en kønsopdelt kildestatistik.

KVINFO’s direktør, Suzanne Moll, mener, at en sådan statistik vil være mere brugbar for de enkelte redaktioner – og derfor have større effekt – end isolerede undersøgelser eller kampagner på enkelte medier.

»Men samtidig rykker det ikke noget, hvis der ikke også i medierne kommer en erkendelse af, at det både er et demokratisk problem, at deres kildevalg er så skævt, og et problem for dem selv, at de afspejler deres læsere og seere for dårligt,« siger Suzanne Moll.

’Lugter lidt af poppolitik’

Kulturminister Mette Bock (LA) henviser i en skriftlig kommentar til, at forslaget om en kønsopdelt kildestatistik – og dets finansiering – må drøftes blandt partierne bag medieforliget, og hun ønsker ikke at kommentere forslaget, før det er blevet fremlagt for denne forligskreds.

Men både Venstre og Socialdemokratiet støtter Enhedslistens forslag.

 »Det er et meget relevant forslag på lige netop kvindernes kampdag,« siger Venstres kulturordfører, Britt Bager.

»Selvfølgelig er det et velfærdsproblem i forhold til, hvad kampdagen oprindeligt udsprang af. Men derfor skal man prøve at komme endnu længere, og hvis vi skal sætte fokus på at få flere kvindestemmer i medierne, skal vi først have afklaret, hvor stort problemet reelt er. Der vil det være naturligt at starte med en undersøgelse.«

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, henviser til, at Kulturstyrelsen – som en del af det brede medieforlig – allerede laver såkaldte medieanalyser, så pengene er der allerede. Hvis altså partierne bag medieforliget (som tæller alle Folketingets partier undtagen Alternativet) kan blive enige.

»Men lad os i første omgang prøve ideen af med et par undersøgelser for at se, om det giver den ønskede effekt ved, at tallene kommer frem, før vi gør det til en permanent ordning,« siger Mogens Jensen.

Til gengæld afviser Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, forslaget om en kønsopdelt kildestatistik:

»Det lugter lidt af poppolitik, som lige skal ud på kvindernes kampdag, fordi der måske ikke er så mange kampe tilbage at kæmpe. Man kan – og skal – ikke millimeterdemokratisere mængden af kvinder – eller udlændinge og partier for den sags skyld – i medierne. Og jeg har altså ikke den store bekymring i forhold til, om det lige er en kvinde eller mand, som citeres. Det kan godt være, at der ikke er sket noget de seneste fem år, men vi ser jo i dag, at pigerne overhaler drengene i gymnasierne, så om 10 til 20 år vil man se et helt andet samfund. Så kan det være, at man der kommer til at se undersøgelser, som viser, at mændene faktisk er underrepræsenterede«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her