Læsetid: 3 min.

Kommer aborterede børn i himlen?

Trump har sat abort på dagsordenen, men det vækker ikke jubel på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, selv om halvdelen af eleverne er abortmodstandere
13. marts 2017

Der var ikke gået mere end en dag med Trump som præsident, før han underskrev et forbud mod at give amerikanske skattekroner til internationale organisationer, der udfører aborter eller informerer om muligheden for at afbryde en graviditet.

Umiddelbart skulle man tro, at det lød godt i ørene på abortmodstandere, men de abortkritiske elever på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er tværtimod trætte af, at det er den kontroversielle Trump, der aktualiserer debatten. De mener dog stadig, at abort burde komme på den offentlige dagsorden.

»Jeg synes, at abort hele tiden er aktuelt, og der bør være mere oplysning om abort. Jeg tror, at der er mange, der ikke er klar over, hvordan en abort bliver foretaget, og hvilke konsekvenser det kan have at få en abort. Det er jo helt vildt, at der bliver foretaget omkring 15.000 aborter om året,« siger 18-årige Line Laugesen. Hun og klassekammeraten Ditte Nexgaard Keseler er begge imod fri abort.

»Jeg er imod abort. Lige fra undfangelsen tænker jeg, at det er et barn og ikke et foster. Derfor virker det også helt forkert at dræbe det,« siger 19-årige Ditte Nexgaard Keseler fra 3.a.

Netop fordi begge piger ser det som et barn lige fra begyndelsen, mener de også, at det er et liv, som har rettigheder.

Hanne Larsen fra 1.x har valgt at gå på et kristent gymnasium, hvor der blandt andet er obligatorisk forkyndelse.
Læs også

»Barnet har ikke selv bestemt, at det skal undfanges. Det har ikke selv indflydelse, og derfor synes jeg, at man skal varetage barnets rettigheder. Det er hensynet til barnet, der vægter højest, og ikke kvindens ret til at få en abort,« siger Line Laugesen og fortsætter:

»Typisk bliver eksemplet med voldtægt brugt: Hvis en kvinde er blevet voldtaget, skal hun have lov til at få barnet fjernet. Men fordi jeg ser det som et barn, så synes jeg, at vi har pligt til at kæmpe for dets liv.«

Træls nødløsning

Især med den nyligt overståede kvindekampdag og den dertilhørende kamp for fri abort, kan det virke kontroversielt, at elever fra Det Kristne Gymnasium er modstandere af kvinders ret til selv at bestemme over egen krop. Alligevel mener mange, at barnet kommer i første række.

Rasmus Ehmsen, der også går i 3.a, vil ikke sættes i bås med Trump, og derfor er han ærgerlig over, at det er den amerikanske præsident, der aktualiserer debatten. Rasmus Ehmsen er mest imod abort og ser det som en træls nødløsning.

»I dag er vi så informerede, og vi har så mange præventionsmidler, og så bliver abort hurtigt et ’gratis ud af fængslet-kort’. Derfor er jeg mest imod. Men under nogle omstændigheder, eksempelvis ved voldtægt, så synes jeg, det skal være muligt at få en abort,« siger 21-årige Rasmus Ehmsen.

3.a har netop haft et forløb i undervisningen, hvor de diskuterede abort. Men det var ikke det kristne argument om, at man ikke må slå ihjel, der blev brugt mest.

»Der var alle mulige forskellige argumenter, og jeg tror, det er en mest ophedede diskussion, vi nogensinde har haft, fordi vi havde så forskellige synspunkter,« fortæller Ditte Nexgaard Keseler.

Cirka halvdelen af eleverne i 3.a var imod fri abort, og Ditte Nexgaard Keseler tror, at det stemmer godt overens med holdningen på skolen generelt.

19-årige Emma Martinussen er ligesom de fleste andre elever kristen, men modsat dem er hun for fri abort. Dog kunne hun ikke selv finde på at få foretaget en.

»Jeg tror, jeg ville have svært ved at leve med det, hvis jeg havde fået en abort. Derfor mener jeg stadig, at andre mennesker skal have mulighed for at træffe deres egen beslutning. Om det er en voldtægtsforbryder eller en upser, så handler det om, at andre mennesker skal kunne vurdere, hvad der er bedst for dem selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Kjeldsen

Kommer aborterede børn i himlen? Næ, kommer et foster i himlen? Ingen af dem. Og langt ude at bruge betegnelsen børn om et foster. Det er ret enkelt når det gælder abort. Nogle har, jeg har en videnskabelig tilgang til vores biologi og vores psykologiske habitus og så findes der nogen der af religiøse eller andre følelsesmæssige grunde ikke ser livet på denne formel. Jeg vil ikke tvinge nogen til abort, men jeg vil heller ikke tvinges til at underkaste mig de religiøses forestillinger, på ingen måde. Jeg acceptere religion, ser den mest som en begrænset virkelighedsopfattelse. Den der tror at et foster er at ligne et nyfødt barn må gerne tro det og vælge derefter, men lad det blive deres eget valg. Og præcis lige nu har alle et valg. Det er det største vi kan opnå.

Sören Tolsgaard

Hvis man vil forstå et livssyn, hvor livet betragtes som evigt, må tilstanden før fødslen og efter døden tages i betragtning som en kontinuert proces, hvor sjælen eller bevidstheden er tilstede i en eller anden form, uanset at vores begrænsede naturvidenskab endnu ikke er i stand til at efterforske alle aspekter af sagen.

Et foster er i dette perspektiv et legeme, hvor en sjæl eller bevidsthed er i gang med sin inkarnationsproces. Da lægerne nu kan opretholde livet hos både meget tidligt fødte børn og aborterede fostre bliver grænsen mellem disse betegnelser stadig mere flydende, hvilket anskueliggør, at der i virkeligheden er tale om en kontinuert proces, mens en skarp skelnen mellem foster og barn er arbitrær og et spørgsmål om konventioner.

Og det evige liv tilhører i den forstand naturligvis os alle. Fostre, børn, unge og gamle vil alle blive genfødt, når tiden er moden, uanset, hvad dogmatiske materialister påberåber sig, og uanset, hvad en begrænset bevidsthed vælger at tro på.

Torben Kjeldsen

Søren Tolsgaard.
Et umuligt dilemma, den troende og den ikke troende eller? Kompremis, lad abort være et frivilligt, så behøves vi ikke at tage den umulige diskussion. Men som biologisk funderet psykolog kunne jeg godt tænke mig at vide om der findes viden, fx i form af konkret bevis der kunne få dig til at opgive troen? Følgende forsøger at give et fingerpeg på det psykiske opståen og form på et materialistisk grundlag. Her i en meget fortættet form men.....1. Subjektets eller det psykiske fremkomst i dets fulde og restløse form, kan forklares, med grund i fysikken, indsættende et niveau i materien vi p.t kalder det psykologiske. Fuldstændigt genuint og ikke reducerbart til fysik. 2. Min tolkning af den fremadstormende hjerneforskning viser mere og mere en del af grundlaget for og forklaringen for vores særegne eksistensmuligheder, med uendelig rige tanke og handlemuligheder, med 'mening' som grundform og herunder 'fri vilje' ( i psykologisk forstand). Og desværre gemmer hjernen ikke psyke. 3. Og desværre igen, kan vi 'dumme psykologer' 99% restløst forklare den regligiøse følelse , hvad tro er psykologisk og snart 'kompleksiteten' i tænkningen. Start selv med spørgsmålet hvordan kom subjektet til verden? En af vores (et lille team af fælles tænkere) veje, for den krævede lige en sikker definition på psyke før vi tog den hen til fysikken, kiggede lige forbi kvantemekanikken/teorien, og meget andet 'let læseligt stof. Den er i sin grund baseret på sandsynligheder, som lovmæssighed, også i fysikken. Den snupper vi tænkte vi, sandsynligheder og uberegnelighed i universet, så er der plads til subjektet. Som altid åbnede der sig tusind andre spørgsmål, helt vidunderligt og ærgerligt at livet på den måde er kort. Og det vidunderlige ved at være inde i fysikken, ydmygt på besøg, så forsvinder 'vorherre' og epistemologien. Det er så ikke nok at kunne snuse til lidt kvanteteori for at få plads til subjektet, men det hjælper. Som nævnt er vi er nået til denne konklusion, at opdelingen naturvidenskab og 'åndsvidenskab' er en ren pseudoforestilling. Der er videnskab og kun videnskab, alt andet er noget andet forstås.Sagt af en psykolog og andre i teamet, der de sidste 20 år, når tid har været, har studeret overgangen liv -ikke liv og søgt svar på hvordan subjektet kom til verden, helt udramatisk og restløst forklarligt, med minimun af reduktionisme. Indtil videre har vi hverken haft brug for 'det intelligente' banale eller mødt gud på vejen. Det er særlig træls når man møder 'folket' humaniora der 'hele deres liv' kun har studeret tekster, læner sig opad af fastlåste filosofiske dogmer og som sjældent overhovedet indrømmer at de tager fejl, at deres teori kun havde partiel rækkevidde fx. og fuldstændigt som en naturlov fastholder dualismen, helt uden reel grundlagsdiskussion.
En fælles ledetråd for at forklare psyke/subjektet konkret:. Subjektet dette fantastiske objekt 'svømmede ind i verden (ursuppen) uberegneligt , spontant, intentionelt, reflekterende, sanseligt, virksomt, skabene, og var det fra sin første færd i verden. Og lidt efter fulgte hjernen, der helt fantastisk svedsomt må regne på alt det uberegnelige, gætte og bare følge med. Og vupti liv med psyke, et subjekt, en celle med hale!. Er dette et svar? Nej en solid 'hypotese 'desværre' og har indtil videre kostet mange timer og dages vildt spændende, til tider anstrengende 'læsning' og diskussioner, for en dum lille psykologhjerne hvor alt for store spørgmål, som fx beregningsparadigmet, studie af cellebiologi, hjernens dannelse og funktion, kompleksitetsproblemet, korrespondensproblemet, evolutionsteori, teori om kosmos og big bang, og meget mere.Har jeg mange venner ? nope. Du kan læse Niels Engelsted nyudkomne 'lange artikel' på Springer forlag, Catching up with Aristoteles så er der 'noget at tænke over'.