Læsetid: 4 min.

Vi har ikke løst flygtningekrisen. Vi har skubbet den sydpå

Kommer vi til at se flygtninge på motorvejene i Danmark i 2017? Er flygtningekrisen ovre? Det er den langt fra, siger en ekspert, selv om tallene ser bedre ud – for Europa
Der kommer stadig flygtninge over Middelhavet til Europa, men det er markant færre, efter aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået.

Der kommer stadig flygtninge over Middelhavet til Europa, men det er markant færre, efter aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået.

Santi Palacios

21. marts 2017

Når man ser på tallene for strømmen af flygtninge og migranter til Europa, ser man et billede af en situation sådan nogenlunde under kontrol.

Efter EU-landenes aftale med Tyrkiet om at oprette flygtningelejre og tage flygtninge og migranter retur fra Grækenland mod milliarder af kroner og visum til tyrkiske borgere er tilstrømningen faldet markant i de første to en halv måned af 2017 sammenlignet med 2016.  

Men tallene fortæller ikke det fulde billede, og desuden kan billedet meget hurtigt ændre sig.

Tværtimod kan det siges at være et skønmaleri, som kun kan opretholdes, fordi Europa er blind for den humanitære katastrofe i Grækenland, og så længe Europa lukker øjnene for store fremtidige usikkerheder – genopblusningen af konflikter og ikke mindst den tyrkiske præsident Erdogans trusler om at åbne for den nordlige landegrænse.

Det siger migrationsforsker Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt ved Aalborg Universitet, efter at Information har forelagt ham tal fra organisationen IOM, Eurostat samt det danske integrationsministerium, som viser, at den samlede tilstrømning er taget kraftigt af.

»Det er korrekt, at det samlede niveau er ganske meget lavere i årets første måneder af 2017 end i 2016. Men der må man også bare sige, at det man så i 2015, var ganske meget højere end det, det plejede at være.«

To hovedruter

Samtidig siger han, at hele situationen er »meget omskiftelig«.

»Fremadrettet afhænger meget af, hvad der sker med de områder, hvor fordrivelsen produceres. Der er forskellige nyheder om, at russerne muligvis støtter en oprørsk libysk general, som kører nogle kampe i Libyen. Hvis der sker noget med fordrivelser derfra, ændres billedet. Tilsvarende hvis Erdogan og hans ministre gør alvor af deres trusler og bruger flygtningeaftalen som en slags gidseltagning i spillet om den tyrkiske forfatningsafstemning. Hvis Tyrkiet gør alvor af sine trusler, kan billedet ændre sig. Derfor er det svært at udlede ret meget fremadrettet af tallene lige nu. Men en vigtig pointe er, at de europæiske lande givet det lave ankomsttal nu kunne bruge tiden til at få et mere retfærdigt og bæredygtigt modtagesystem op at stå.«

Der er to hovedruter, som det er værd at holde øje med, når det kommer til flygtningene og migranternes vej til Europa.

»Fortællingen om, at den Ægæiske rute op til Balkan er helt lukket, og at der er en prop i, er ikke helt rigtig. Der er stadig ca. 1.000 mennesker, som ankommer hver måned fra Tyrkiet til Grækenland, men det er selvfølgelig meget lavere, end det var i 2015. Hvis du ser den anden vej – dem, der sendes til Tyrkiet fra Grækenland som en del af aftalen – så er det sådan cirka det samme antal. Det betyder, at det tunge flow af mennesker er erstattet af en mindre cirkulation af mennesker, der sendes frem og tilbage under meget dårlige forhold.«

Og det er altså kun, så længe tyrkerne fortsætter tilbagetagningen af flygtninge fra Grækenland som hidtil, hvilket Tyrkiets udenrigsminister har truet med at standse efter den nylige politiske krise med Holland og Tyskland over beslutningen om at lukke ned for tyrkiske ministres deltagelse i valgmøder.

Det fik i sidste uge den tyrkiske udenrigsminister til at kalde Hollands regeringschef for »røvtulipan«.

Derudover er der situationen i den centrale del af Middelhavet.

»Der er tallet steget lidt i forhold til 2015. Det er faktisk ganske højt. Der er noget, der tyder på, at den ustabilitet, man har i Libyen, spilder over på den måde, at smuglere og andre i manglen på legale flugtmuligheder har gode arbejdsbetingelser. Med over 5.000 har vi nået det højeste antal af dødsfald på Middelhavet nogensinde.«

Nye tal fra Frontex viser, at 96 procent af de interviewede flygtninge i 2016 i deres interview med myndighederne oplyste, at de var kommet til Europa med hjælp fra organiserede smuglere. Frontex selv kalder tallet »forbløffende«, og det afspejler, at legale flugtruter stort set ikke findes længere.

En række stramninger

Martin Lemberg-Pedersen siger, at Europas svar på flygtningekrisen frem for samarbejde reelt set har været at blokere grænserne og skubbe de fordrevne sydpå.

»Man ser tallet rasle ned. Men det sker faktisk et godt stykke tid før EU-Tyrkiet aftalen i marts 2016. Man kan se, at allerede fra oktober og fremad begynder det at falde. Det er ikke kun til Danmark. Det er også til Sverige, det er også til Holland og Belgien. Det indikerer, at der er nogle større tandhjul i bevægelse længere nede. Det passer med, at man ser lande som Østrig, Kroatien, Serbien og Slovakiet begynde at indføre ID-kontrol og frasortere alle andre nationaliteter end syrere, afghanere og irakere. Det er alle de her ting, der gør, at man sekventielt skubber dem længere ned, ognu er de inddæmmet i Grækenland og Tyrkiet og længere nede samt inde i Syrien også.«

Prisen, de fordrevne betaler, er en humanitær katastrofe, hvor mange dør i forsøget på at nå Europa, fordi ruterne er blevet farligere, samt frygtelige forhold for flygtninge og migranter i Grækenland og Tyrkiet. Amnesty International leverede i februar en sønderlemmende kritik af forholdene for flygtningene i Grækenland og Tyrkiet.

– Men kommer vi til at se flygtninge på motorvejene i Danmark i 2017?

»Vi er burde måske overveje, om det var bedre at se flygtninge på motorvejen i Danmark end at se dem dø af frost nede i de græske lejre, drukne i Middelhavet eller dø af tørst i Jordans ørken. Som det er lige nu sidder ca. 70.000 mænd, kvinder og børnfast i Grækenland. Ifølge Red Barnet lever mere end 5.000 børn under forfærdelige forhold i græske lejre plaget af sygdomsepidemier. Spørgsmålet er, om de ikke ville være noget bedre tjent med at vandre på en dansk motorvej.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Morten Frich

Det er umuligt ikke at dukke nakken i skam, når Martin Lemberg-Pedersen udtaler:
”Men en vigtig pointe er, at de europæiske lande givet det lave ankomsttal nu kunne bruge tiden til at få et mere retfærdigt og bæredygtigt modtagesystem op at stå.”

Danmark har sit selvfede retsforbehold, så vi ikke kan deltage i arbejdet med at få et mere retfærdigt og bæredygtigt modtagesystem op at stå – og hvis de andre opnår enighed om et sådant system, så deltager vi ikke i implementeringen.

Vi danskere har rigtig meget at takke Holger K. Nielsen for.

Carsten Svendsen

Torben Lidegaard, der er flere østeuropæiske EU-lande uden noget retsforbehold, der ikke har taget nogle flygtninge overhovedet!

Det kan være, at det ikke fremgår tydeligt i danske medier. Men lige nu arbejder EU faktisk på en "ny ordning", der tilsyneladende skal munde ud i, at visse EU-lande vil få frataget deres indflydelse i EU, hvis de ikke tager det antal flygtninge, de er blevet tildelt. Og hvis dette fortsat ikke fungerer, vil man videre tilbageholde pengene fra struktur- og socialfonde.

Landene, der er Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Poland, er alle lande, der modtager langt flere penge fra EU (andre EU-lande), end de betaler. Desuden er Poland allerede dybt inde i en anden sag, som EU har rejst, medens Ungarn har en sag mod EU.

Peter Bækgaard

Så længe der er tørke, ufred og lignende, så længe vil de mere velstillede regioner hvor overførselsindkomst nærmest er en menneskeret stå med en udfordring.
Hvis en dag fred bliver global, så vil der stadig være flygtninge, nu bare derhen hvor der er mere guld i lommen end der hvor de kommer fra.
problemet bliver aldrig løst

Det er slet ikke en krise. Det er en udvikling.
Men, at betale Tyrkiet milliarder for at bevare Fort Europa er at skubbe problemet længere foran sig.
Væk med grænserne, for alle er lige meget værd.
.

Peter Bækgaard

Teoretisk er vi alle lige men vi, og det gælder alle på jorden, lever ikke ud fra denne betragtning. Selv en verden uden gods og guld vil der være forskelle, som vil influere på menneskers flugt og bosætning.
Teorierne holder ikke en meter, og i en verden hvor vand er en mangel så er den med mest vand rigest og ikke ham med mest på kistebunden.
Dermed kan det også slås fast at socialismen aldrig vil fungere.

Peter - du kan da ikke sådan udtale dig på alles vegne.
Jeg lever f.eks. ud fra den betragtning, at alle er lige meget værd.
.

Peter Bækgaard

Carsten Rank der vil altid opstå en ulighed iblandt mennesker, og vupti så har du et mikrokosmos af det vi ser i dag.
Nævn ét tilfælde hvor der har eksisteret lighed, og du må gerne tage dyreriget med.
hvis vi to er i en ørken og jeg er den eneste som har vand af os to. Så kan der sker to ting. Jeg kan vælge at dele med dig og risikere at jeg ikke selv har nok, eller du kan forsøge at fravriste mig vandet. I dette tilfælde er der forskel på os på godt og ondt. Jeg vil snarere sige at vores tillærte moral definerer hvor lige vi selv synes vi er. Men når moral fjernes så er spillet helt åbent.

Sören Tolsgaard

Jeg hørte et eller andet program på P1 i dag, hvor et panel debatterede, hvorvidt boghandler Sam Mansour, som har tålt ophold i DK trods gentagen kriminalitet inkl. opfordring til terror, skal/kan udvises fra DK?

Nogle mener ud fra humane principper og konventioner, at vi ikke kan udvise Mansour, fordi hans hjemland, Marokko, anvender tortur. Vi skal altså, for ikke at udsætte Mansour for nogen risiko, leve med den risiko, han påfører de herboende ved at opfordre til terror. Ikke mærkeligt, at nogle griner deres røv i laser og udnytter vores eftergivenhed, idet de skaffer sig adgang hertil for at udnytte situationen.

Ifølge den kristne moral, som vi engang byggede samfundet på, skal vi hjælpe de svage og udsatte, men næppe en storskryder, som opfordrer til vold og terror. Han skal vel snarere overlades til sin skæbne, indtil han evt. bliver klogere.

Hvis vi skal hjælpe de, som virkelig har hjælp behov, må vi finde en realistisk holdning ift. de destruktive kræfter, den femte kolonne, som vi hidtil har forholdt os til på strudsens maner. Det kan vi som samfund ikke blive ved med.

Finn Thøgersen

Det er da vældigt interessant at EU endnu en gang overvejer en "frivillig" fordeling af flygtninge.

Men har man gjort sig nogen overvejelser om hvordan man skal takle de ikke ubetydelige grupper af flygtninge der vil tabe fordelingslotteriet og ende i et land de ikke ønsker.

Det er jo tydeligt at langt de fleste har klare ønsker om hvilke land(e) de vil til, hvad enten det skyldes familieforhold, niveauet for off ydelser eller bare generelt rygte og indtryk.

Og hvad skal holde dem i fx Bulgarien når fætteren i Kbh kan fortælle at han får 10 gange så meget eller familien er i Tyskland ?
Enkeltpersoner kan man vel klare som alm politiforretninger selv om det er tvivlsomt om der er overskud til det, men hvis hele grupper sætter sig i bevægelse, hvad så ?

Er man parat til at bruge våbenmagt for at holde dem i det tildelte land ?

Og har nogen overvejet reaktionen første gang der dukker billeder eller video op af politi eller militær der skyder på flygtninge form at hindre 'republikflugt'...