Læsetid 1.7342857142857 min.

Vi må stå den kække bi bi

Det er nemt og sjovt at give bierne bedre levevilkår. Og det er nødvendigt. For de dør stadigt hurtigere
22. marts 2017
Delt 716 gange

Som bamser i miniformat brumler humlebierne i disse tidlige forårsdage ud af deres vinterhi på udkig efter en sommerbolig og mad og drikke. Også honningbierne i bistader vågner op til dåd nu, med appetit på nektar, pollen og en slurk vand.

Medmindre de altså er døde. I de seneste 10-15 år er dødeligheden blandt bier steget markant i mange lande – bl.a. i Danmark. Danske bistaders vinterdødelighed ligger på mere end det dobbelte af de 10 procent, som EU kalder acceptabelt. I 2008 døde 35 procent af alle danske honningbier.

Menneskets påvirkning af naturen er fællesnævner for nogle af årsagerne: landbrugets kemikalier og monokulturer (manglende biodiversitet) og global opvarmning. Dertil kommer bakterier, vira, den snyltende mide Varroa og andre parasitter.   

Biernes stress og gradvise forsvinden er et af mange eksempler på vores rovdrift, som rutinemæssigt bringer arter til uddøen. Men for bierne er der stadig håb. De flittige blomsterbestøvere kan nemlig ikke undværes – heller ikke af det landbrug, som stresser dem. De mange døde bier og forskrækkelsen har omsider bragt de små lodne kræ ind på den politiske dagsorden. Vi har ikke skønnet nok på dem og deres vigtige rolle.

Biavleren Herodot

I gamle dage blev de værdsat. Herodot nævner biavl i sine beretninger fra år 440 før vor tidsregning, og for tusinde år siden holdt vikingerne bier og lavede mjød af honningen (det russiske ord for honning er ’mjed’).

 I Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 fylder bier et helt kapitel, som stadig er gældende lov – f. eks. en paragraf om, hvem en bisværm tilhører, hvis sværmen flyver fra »nogen Mand« ind på »anden Mands Skov og Træ«. På Napoleons kejserlige våbenskjold er den guldkantede, røde kappe spækket med gyldne bier.  

I 2013 reagerede EU-kommissionen på alarmsignaler fra biavlere og forskere og forbød landbrugets anvendelse af fire insektdræbende kemikalier mistænkt for at være farlige for bier. Tre af dem er neonicotinoider, som virker via frøet, så det insektdræbende stof ikke sprøjtes udenpå, men bliver en del af planten og »beskytter planten indefra«, som det hedder på producenten Bayers hjemmeside. Bayer afviser, at deres insektdræbende produkter rammer bier. Og der lobbyes stærkt for at få forbuddet ophævet igen.

I USA har neonicotinoiderne frit spil og stor udbredelse, skønt miljøstyrelsen EPA for et år siden konkluderede, at et af de i EU forbudte neonicotinoider er til fare for bier.

Kost og logi

Derudover presses bierne af manglende biodiversitet og monokulturer. For tiden blomstrer enorme mandeltræsplantager i Californien med lyserøde blomster, så langt øjet rækker. Masser af bi-guf. Men kun i et par uger. Resten af året er der intet for en bi at leve af. For at få bestøvet træerne må bistader derfor køres ind fra nær og fjern, lastvognstog efter lastvognstog. Og retur igen når blomsterne er væk, inden bierne dør af sult.

Monokulturer giver tilsvarende problemer herhjemme, hvor landbrugets 61 procent af Danmarks areal er blevet fattigt på træer, levende hegn og vilde blomster. I dag har vi derfor relativt flere bier i byområder, hvor haver og parker byder på en vis biodiversitet. Det kan dog blive meget bedre, hvis vi, der har have eller altaner, tænker bare lidt på biernes behov for kost og logi.

Foråret er det rigtige tidspunkt, så lad os gøre det nu, mens Bayer kæmper for klam kemi og imod EU’s forbud: Modvirk bidøden ved at plante bi-venlige blomster eller buske (nogle er mere velegnede end andre).

Og køb et bi-hotel som vilde bier kan flytte ind i. Eller lav et selv. (Det er nemt – søg efter insekthotel.) Her på matriklen har vi plantet sommerfuglebuske og lavendel, og hotellet er næsten klart. Sammen med jeres kan det blive en hel kæde. Air bi’n’bi.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Sup Aya Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Dina Hald
    Dina Hald
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Jens Falkenberg
    Jens Falkenberg
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Albertina Vistoft
    Albertina Vistoft
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Poul Schou
    Poul Schou
  • Brugerbillede for Henrik Leffers
    Henrik Leffers
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Niels Vest-Hansen
    Niels Vest-Hansen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Jan Weis, Sup Aya Laya, Dina Hald, Torben Arendal, Jens Falkenberg, Flemming Berger, jens wolff, Albertina Vistoft, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Poul Schou, Henrik Leffers, Anne Eriksen, Alan Strandbygaard, Niels Vest-Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

30 millioner grise og 61% udpint jord spækket med gift og gylle - Danmark er et landbrugsland...
Som mange planter og dyr forsvinder, er det naturligvis også den resterende del af det levende, bierne, der må holde for.
Det samme med MRSA, der også breder sig og kræver ekspertice på sygehusene (jeg skriver ikke sundhedshuse med vilje)
Hvad venter vi egentlig på? - en ny regering?

Anders Graae, Helene Kristensen, Torben Skov, Albertina Vistoft, Gert Romme, Henrik Nielsen, Per Torbensen, Flemming S. Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Kristen Carsten Munk og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben - Nielsen
Torben - Nielsen

Nææh. Jeg tror ikke at en ny regering vil hjælpe på problemet.

Som jeg ser det, er vi for mange mennesker, og det tror jeg ikke at en ny regering vil ændre på.

Ellers er problemet for bierne, at der ikke er så meget, der blomstrer i eftersommeren.
Det har jeg løst ved at plante 4 bitræer, euodia daniella, et i hvert hjørne. Bitræer blomstrer fra juni og til oktober, og giver derved bierne føde, hvor man normalt ellers giver dem en sukker opløsning.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Torben - Nielsen,
Det er skønt at du planter træer til bierne, også selvom du er honningavler :)
Hvor er der ikke så mange blomster?
Det er fordi der ikke er vilde blomster og gode våde enge osv. med græssende køer.

Per Torbensen, Torben Skov og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan kun applaudere højlydt til artiklen !!

Hvir nogen skulle være nørde-interesseret i hvilke planter som er gode bi-kilder,
så kan man slå op her: http://www.biavl.dk/medlemmer/wp-content/uploads/2016/05/Biplantekalende...

Ellers kan man såmænd bare ydvikle lidt på den åh-så-forkætrede dovenskab og lade kløver, pil, vedbend, mælkebøtter og alskens andet blomstrende gevækst vokse i haven fremfor at fremelske bare jordpletter.

jens wolff, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Pind

for noget tid siden viste arte på tagene i byen, https://www.youtube.com/watch?v=6zyWEsnOTng , der en 20min inden komemr der om en biholder i paris, hvor derbliver fortalt at udbydet i byen er bedre end ude på landet, pga den meget spøjtegift og monokultur, i byerne findes blomsterne derimod , en sørgelig udvikling.

Torben Skov, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben - Nielsen
Torben - Nielsen

Nææh, jeg er nu heller ikke engang honning avler, jeg har æbletræer. Og så er jeg så egoistisk, at jeg sørger for, at bierne holder til inde hos mig, hvor der så også er noget godt at spise.

Og for at få en fornuftig bestøvning af æbletræerne, skal man lokke bierne til. Og det gør jeg ved at sørge for at der er noget at spise hele året.

Derfor har jeg også et stort paradisæbletræ, som står midt i haven, - ikke fordi jeg skal bruge paradisæblerne, men træet sikrer en fornuftig bestøvning af de øvrige æbletræer, og så ender det med, at det er rådyrene, som spiser alle paradisæblerne.

Laver naboen så noget tilsvarende, ja så er der plads til endnu flere bier.

Per Torbensen, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Jeg ved ikke om du har hørt denne udsendelse, Torben-Nielsen. Jeg fandt den vildt interessant. Om skovmyren som husdyr, skadedyrs- og sygdomsbekæmper. Det sidste fordi, at skovmyren for at kunne overleve i myretuen udskiller særdeles potente antibiotikalignende stoffer. Så æbler, der ofte bekravles af skovmyrer, er sygdomsfri.
http://www.dr.dk/p1/natursyn/natursyn-2016-10-17

Brugerbillede for Sup Aya Laya

Jeg undrer mig over at Niels Enrum ikke nævner mistanken om forbindelsen mellem bi-død og mobilernes elektromagnetiske mikrobølger? Da der ikke bliver færre mobiltelefoner og master i de kommende år, så Ja, sæt opførelse af bistader på dagsordenen!

Også sundhedsmæssigt er der gode grunde til det.
BeeVernonTherapy er en udbredt medicin-form, hvor giften i bistikkene bruges som medicin, der ligger masser af film om det på youtube, og der er lavet en kortfilm om emnet: http://www.venomtherapyfilm.com/
Det bruges til mange forskellige symptomer, og for dem der synes stikkene er for voldsomme, kan det også købes homøopatisk: http://www.holisticmd.org/treatments/apitherapy-homeopathic-bee-venom-th...

https://en.wikipedia.org/wiki/Apitherapy

Brugerbillede for Hans Henrik Bruun
Hans Henrik Bruun

Ikke for at forklejne problemet med "bidød", men Nils Enrum blander nogle emner sammen på en misvisende måde i sin klumme. Honningbien lever ikke vildt i Danmark, men holdes som husdyr. Det er et husdyr, der er vigtigt for os mennesker. Og hurra for honning.
Men når Nils Enrum flere gange nævner "monokulturer (manglende biodiversitet)", så er honningbien jo en del af problemet: For at dække vores menneskelige behov dyrker/avler vi én art af gangen: Hvede, svin eller honningbier. Det giver naturligvis mindre plads til alle de vilde arter. Og i honningbiens tilfælde betyder det at de 286 arter af vilde bier, der lever i Danmark, i store områder udkonkurreres af honningbier i kæmpe kolonier. "Bidød" kan således godt ses som en gave for Danmarks vildtlevende fauna.
Se fx http://vildebier.dk

Brugerbillede for Torben Skov

De vilde bier er også ofre for neonicotinoider mm.
Stod det til mig blev alle ådale, enge og overdrev fredet. Skovarealet tredoblet og landbruget gjort pesticidfrit. Griseriet og fjerkræsvineriet standset og køerne lukket på græs. Tyrekalvene opfedet.
Laksehavbrug stoppet. Osv...
Desværre har jeg ikke meget at sige :o/