Læsetid: 3 min.

Ministeren vil ikke give transkønnede mulighed for forældreskab

Transkønnede forældre kan ikke blive forældre i ovenstemmelse med deres juridiske køn. Ministeren erkender, at det kan sætte familier i en ulykkelig situation, men hun har ikke tænkt sig at ændre på loven
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) »går ind for«, at vi har og skal have forskellige familieformer. »Men når det gælder, hvem der er juridiske forældre til et barn, er vi nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste,« mener hun.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) »går ind for«, at vi har og skal have forskellige familieformer. »Men når det gælder, hvem der er juridiske forældre til et barn, er vi nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste,« mener hun.

Jens Dresling

23. marts 2017

»I Børnelovens forstand har man det køn, som man kan reproducere med.« Sådan hedder det i den del af Børneloven, der blev revideret, da Danmark i 2015 gjorde det muligt for transkønnede at få juridisk kønsskifte. Det betyder i praksis, at en mand, der lever som mand, har mandligt cpr-nummer osv. ikke kan blive far, som de nybagte forældre, Jon og Camilla, der har fået afslag på Jons faderskabserklæring.

Det er ikke lykkedes Information at få et interview med børne- og socialminister Mai Mercado (K), men i en mail skriver hun, at hun ikke har til hensigt at ændre loven. Hun »går ind for«, at vi har og skal have forskellige familieformer. »Men når det gælder, hvem der er juridiske forældre til et barn, er vi nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste. Derfor mener jeg ikke, at tiden er inde til, at vi skal gøre op med, at det køn, man er født med, også definerer, om man er far eller mor i Børnelovens forstand. På den måde opstår der ikke tvivl,« skriver Mai Mercado.

Jon er juridisk set ikke far til det barn, han er far for. Han er nemlig transkønnet – og er født med kvindelige reproduktive organer – og ifølge en godt gemt paragraf i Børneloven kan man kun opnå forældreskab i overensstemmelse med sine reproduktive organer.
Læs også

Hun mener også, at loven, som den i dag ser ud, giver mulighed for at favne de fleste.

»I dag er det muligt at blive mor og medmor, hvis to kvinder sammen bliver forældre. Samtidig kan man blive retlig forælder ved adoption, og selv om jeg anerkender, at der er mange følelser i spil, så vil langt de fleste familier kunne få det til at fungere i praksis inden for den nuværende ramme.«

Fuldstændig urimelig

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper har tidligere modtaget lignende svar fra ministeren. Hun kalder det »fuldstændig urimeligt«, at vi har en lov, der sætter familier i den situation, at et barn f.eks. ikke kan få en far.

»De taler om barnets bedste, men det her rammer jo lige nu et barns tryghed, at det ikke kan få en far.«

Hun mener, at Børnelovens definition på en forælder er direkte i strid med hensigterne i loven om juridisk kønsskifte.

»Vi foregav åbenbart bare at være progressive og anerkende folk for deres kønsidentitet.« For når transpersoner alligevel ender med ikke at have lige rettigheder på et så vigtigt område i menneskelivet som forældreskab, er der noget, der slet ikke hænger sammen, mener hun.

»Hvis vi er enige om, at man kan skifte køn, hvis man føler sig som et andet køn – hvilket i 2017 vel er helt naturligt på tværs af det politiske spektrum – så må det vel gælde i alle livets forhold.«

Måles på

– Kan man ikke argumentere for, at det er et stort arbejde at revidere en lov, når den jo ikke berører så mange?

»Det argument, kan man jo bruge hver gang, vi taler om en minoritet i vores samfund, så det holder jo ikke, hvis vi vil være det åbne og inddragende samfund, som vi jo gerne bryster os af, når vi sammenligner os med andre,« siger Pernille Skipper og tilføjer: »Desuden er der jo tale om helt ny lovgivning. Vi har jo ikke haft mulighed for juridisk kønsskifte i et par år, så vi ved slet ikke, hvor mange familier det her kan komme til at berøre.«

Hun har tænkt sig at tage sagen videre.

»Jeg mener 100 procent, at der er tale om diskrimination. Og jeg er mener, at vi som samfund skal måles på, hvor godt vi behandler vi minoriteter. Derfor er det her en så principiel sag for mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Børneministeren stiller sig i køen af uduelige Venstreministre, som ikke har fattet, hvad en ministers opgave er. Jeg håber da, at hun bliver dømt for diskrimination.

Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Helle Walther, Carsten Mortensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Suk, jeg har arbejdet med LGBT-rettigheder siden midten af 80'erne, og aldrig, aldrig har nogen borgerlig minister sagt noget pænt om os. Tværtimod har de fleste borgerlige politikere kaldt os alt muligt og været fuldstændig fodslæbende i forhold til vores rettigheder. Og jeg har bare aldrig fattet, at det skulle være specielt venstreorienteret at forsvare LGBT-personers rettigheder. Men det er det de facto i Danmark.

Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Dina Helbo og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Man kan kun undskylde Mai Makado på hendes ungdom og uvidenhed, og håbe den næste minister for hendes område laver loven om. Folk kan ikke gøre for, som de e r skabt, og et transkønnet menneske, kan give et barn lige så stor kærlighed, som en heterosexuel. Der er jo familier med børn, hvor alt har fungeret fint, og hvor så den ene part pludselig bekender kulør.
De konservative ministre skuffer.

Niels Bent Johansen

Nu er det jo folketingets opgave at lave loven om. Ministeren tilhører det udøvende lag, folketinget det lovgivende og domstolene det dømmende lag.

Mette Poulsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er en håbløs gammeldags indstilling ministeren lægger for dagen. Og så er det jo et tydeligt bevis på at love ikke bliver gennemarbejdet så de er i overensstemmelse. Det virker som om at "barnets tarv" bare bliver et udtryk man bruger til at legitimere sin uvidenhed med. Hvordan kan det være til barnets bedste at en far skal kalde sig en medmor, med alle de juridiske og følelsesmæssige problemer det medfører? LGBT rettigheder handler om ligestilling og ikke om venstreorientering, som det pointeres. Det ville klæde Mai Mercado at sætte sig ordentligt ind i dette paradoks, istedet for at fyre de sædvanlige klicheer af.

Søren Kristensen

Barnets tarv. Javel. Men hvad er det lige barnet skal beskyttes mod, i den sag. Ordet far?

Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar