Læsetid: 3 min.

Nordiske venstrefløjspartier vil styrke nordisk forsvarssamarbejde efter valget af Trump

’Med Trump har verdens stærkeste militærmagt fået en øverstkommanderende, som er utilregnelig og ikke har respekt for international ret,’ lyder det fra de nordiske venstrefløjspartier, som mener, at tidspunktet er kommet til, at deres respektive lande i stedet satser på det nordiske forsvarssamarbejde i stedet for NATO
I et fælles udspil foreslår de nordiske venstrefløjspartier, at de nordiske lande forbereder og samøver militærstyrker som kan deltage i fælles fredsbevarende opgaver med et FN-mandat

I et fælles udspil foreslår de nordiske venstrefløjspartier, at de nordiske lande forbereder og samøver militærstyrker som kan deltage i fælles fredsbevarende opgaver med et FN-mandat

Martin Lehmann

24. marts 2017

En række nordiske venstrefløjspartier opfordrer nu deres respektive regeringer til at frigøre deres udenrigs- og sikkerhedspolitik fra NATO og i stedet bruge flere kræfter på det nordiske samarbejde.

Opfordringen kommer, efter at valget af Donald Trump gentagne gange har skabt tvivl om USA’s sikkerhedsgaranti til NATO. Den nyvalgte amerikanske præsident har også krævet, at forsvarsalliancens medlemslande øger deres forsvarsudgifter.

»Med Trump har verdens stærkeste militærmagt fået en øverstkommanderende, som er utilregnelig og ikke har respekt for international ret,« hedder det i en fælles erklæring fra de i alt ni venstrefløjspartier fra Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island, Færøerne og Grønland. »Valget af Trump har gjort verden mere usikker og øget risikoen for, at USA og i forlængelse NATO vil gå med i aktuelle væbnede konflikter eller starte nye. Udviklingen i USA forstærker behovet for, at vi i Norden øger vores samarbejde.«

I et fælles udspil foreslår venstrefløjspartierne, som tæller danske Enhedslisten, Alternativet og SF, blandt andet, at de nordiske lande forbereder og samøver militærstyrker, som kan deltage i fælles fredsbevarende opgaver med et FN-mandat (den endelige beslutning om at deltage skal dog stadig træffes i de respektive lande). Endvidere skal landene forpligte sig til at forbyde eksport af våben til undertrykkende og krigsførende lande. Og endelig skal Norden og Arktis være atomvåbenfrie zoner.

Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har på forhånd flertal for at øge bevillingerne til forsvaret, men der er stor uenighed blandt forligspartierne om, hvor mange penge Forsvaret har brug for. Kun de Radikale mener, at der fortsat skal spares
Læs også

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, advarer mod »panikreaktioner«, efter at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fornylig, i et interview med CNN, pludselig lovede at leve op til NATO’s officielle målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Danmark forpligtede sig sammen med de øvrige lande i Nato i 2014 på at stoppe årtiers nedskæringer og begynde at øge budgettet op mod de to procent. I dag bruger Danmark årligt 23 milliarder kroner på Forsvaret, hvilket svarer til 1,17 procent. Skal Danmark op på de to procent, vil det kræve 17 milliarder kroner ekstra hvert år, og regeringsgrundlaget lover da også, at Forsvaret skal have »et substantielt løft«.

»Vi kan kun sørge for vores egen sikkerhed ved at bidrage helhjertet til afrustning og nedtrapning i verden omkring os, i første omgang i området omkring Østersøen,« siger Pernille Skipper. »Det gør vi ikke ved at deltage i Donald Trumps våbenkapløb. Danmark skal i stedet skrue ned for engagementet i NATO og skrue op for det nordiske samarbejde, der kan skabe gensidige nedrustningsaftaler her i regionen.«

Når Danmark hidtil ikke har gjort det store ud af det nordiske forsvarssamarbejde skyldes det, at samarbejdet kompliceres af, at Norge og Island er med i NATO, men ikke EU. Hvorimod Sverige og Finland nok er med i EU, men ikke NATO.

Danmark var dog i 2009 med til at etablere det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO som blandt andet letter landenes adgang til hinandens territorier i fredstid med militære fartøjer og enheder samt styrker informationsdelingen mellem de nordiske deltagerlande. Senest har landene aftalt en fast rotationsordning af transportfly til FN’s mission i Mali.

I en kommentar til Information understreger Claus Hjort Frederiksen, at NATO er – og bliver – »hjørnestenen« for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men det nordiske samarbejde er også en »prioritet« for Danmark.

»Det nordiske forsvarssamarbejde har givet gode resultater og er et forum for god dialog og godt samarbejde. Fra dansk side finder vi, at det – foruden det løbende konkrete samarbejde – også er vigtigt at støtte Sverige og Finland i det tætte forhold til NATO – både for den kollektive nordiske sikkerhed, men også for NATO’s samlede sikkerhed. Østersøområdet er og bliver et dansk fokusområde. Danmark vil i NATO, NORDEFCO og via bilaterale aftaler arbejde for at sikre stabilitet og samarbejde i området. Derfor støtter jeg en styrkelse af forsvarssamarbejde i Norden,« skriver forsvarsministeren.

Et flertal i Folketinget besluttede i december at øremærke 120 millioner kroner om året til Forsvaret i Arktis, mens et egentligt forsvarsforlig skal forhandles til efteråret. Det nuværende forsvarsforlig udløber nemlig med årets udgang. Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative står bag forliget.

Regeringen har bebudet et udspil til et nyt forsvarsforlig den 1. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Kim Kristensen

Det er ærligt talt ret pudsigt, at Pernille Skipper kalder det en panikreaktion, at Danmark beslutter at leve op til de forpligtelser Helle Thorning på Danmarks vegne tiltrådte.

Danmark skal aldrig - Aldrig - stiller tropper til rådighed for FN under direkte FN kommando - det er opskriften på et nyt Srebrenica.

John Christensen

Torben Lindegaard..........så korriger opskriften uden at ændre målet, så Srebenica undgås: Brød uden sukat smager glimrende.

Prøv at genlæs artiklen (og benyt evt Ctrl + F og søg FN), så vil du se at der står FN-MANDAT.

Der er altså ingen af partierne i Norden der forlanger FN-kommando. Ligesom der heller ikke er nogen der kræver Nato-kommando.
Nordisk kommando over nordiske bidrag i samarbejde med briter o.a. Kan du se det for dig? Jeg kan godt.

Vi skal trodse Trump, og i stedet for gå nedrustningens vej.
Uden at sætte vores egen sikkerhed over styr, mener jeg.
Tættere nordisk samarbejde er altid godt, også når det virkeligt gælder.
Vi er jo broderfolk, og har mere til fælles end der skiller os.

Annuller F35 ordren og køb istedet nordisk for, at vise skiftet i vores forsvars prioriteringer.
Det vil de nok kunne forstå "Overthere"!
Det er USA der er for langt ude med Trump, det skal vi ikke lade os styre af!

Vi har brug for fred. ikke mere krig.

God dag der ude

Torben Lindegaard

@John Christensen

Du har ret - der står F.N. mandat.

Panikken over "F.N. kommando" må have grebet mig i midnatstimen; men det var heldigvis ren projektion.

Jeg forstår ikke helt, havde USA i Obama, Bush, Clinton og andre forgængere virkelig en tilregnelig præsident, som respekterede international ret? Der er noget galt i ligningen, det minder om samme populisme, som gær sig gældende når mainstreampolitikere verden over bruger Trump som springbræt til at erklære at alt var meget bedre før ham; da var amerikanske politikere respektable, ærlige og pålidelige. Flot tapet at klistre på den nære fortids vægge.

Danmark har intet at gøre i NATO, hvis vi ønsker en fredelig udvikling i verden; NATO-medlemsskabet tvinger os ind i oprustning, et overforbrug på militær samt en aggressiv udenrigspolitik, hvor vi gentagne gange vikles ind i konflikter og håbløse missioner som skaber flere problemer end de løser og tillige stempler os som imperialister i diverse lande og regioner.

Preben Jensen, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Holger Madsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Uddrag fra Lissabon-traktatens artikel 42:
Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen
til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på
at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet. De medlemsstater, der
opretter multinationale styrker i fællesskab, kan ligeledes stille disse styrker til
rådighed for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet..................SUK!

Flemming Berger, Holger Madsen, Alvin Jensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar