Læsetid: 4 min.

Ny undersøgelse: Kvindelige forskere er nødt til at gøre deres arbejde bedre end mænd

Kvindelige forskere i økonomi skal formidle bedre end mandlige for at få offentliggjort deres forskning. Derfor bruger de ifølge en ny undersøgelse seks måneder længere på at få deres forskningsartikler godkendt. Ifølge forskeren bag undersøgelsen kan det være en del af forklaringen på, hvorfor kvinder publicerer mindre forskning end mænd
6. marts 2017

Egentlig var det en oplevelse fra undervisningen af de økonomistuderende på Cambridge Universitet, der gav Erin Hengel ideen til at undersøge, om kvindelige forskere i økonomi bliver behandlet anderledes end mænd.

Efter at hun havde givet de studerende en god forklaring på et indviklet økonomisk spørgsmål, oplevede hun de studerende lyse op i et øjeblik af forståelse. Til en forelæsning med en mandlig kollega undrede det hende derfor, hvorfor de studerende også reagerede anerkendende på uklare og svært forståelige forklaringer.

»Da jeg kiggede på den forreste række af studerende, så gav de den mandlige underviser det der blik: Wow-du-er-så-klog. Er det sådan det er? tænkte jeg, og det fik mig til at overveje, om man kunne måle, hvorvidt kvinder faktisk skal gøre deres arbejde bedre end mænd,« fortæller Erin Hengel, der i dag er adjunkt i økonomi på Liverpool Universitet.

Hengel besluttede at undersøge den såkaldte peer review-proces (når forskere finder frem til ny viden, skriver en forskningsartikel og sender den ind til et videnskabeligt tidsskrift, så skal artiklen læses og revideres af nogle andre forskere på området).

Spørgsmålet er, om der er forskellige krav til henholdsvis mandlige og kvindelige forskere?

Erin Hengel har gennemgået tusindvis af økonomiske forskningsartiklers læsbarhed via de fem mest anerkendte tests. Undersøgelsen omfatter artikler fra 1950 til 2015 fra de fire førende økonomiske tidsskrifter og er en del af Erin Hengels ph.d.-afhandling.

Resultaterne viser, at der især blandt unge forskere, som publicerede første gang, ikke er de store forskelle imellem læsbarhed og køn. Men ved offentliggørelse af forskernes tredje forskningsartikel var gabet mellem kvindelige og mandlige økonomers læsbarhed blevet større. De kvindelige forskeres tekster var altså blevet klarere og mere forståelige i forhold til mændenes.

Forskellen i læsbarhed mellem mænds og kvinders artikler er tre gange større i de færdigredigerede artikler end i de oprindeligt indsendte manuskripter, hvilket antyder, at ændringerne sker i peer review-processen. Den forskel giver udslag i, at kvinderne ifølge Erin Hengels data bruger seks måneder længere end mænd på at få deres forskning offentliggjort.

»Hvis det tager dig seks måneder længere at få offentliggjort din forskning, så bruger du seks måneder længere på at udføre en opgave, som mænd allerede har færdiggjort. Så du har seks måneder mindre til at lave din forskning,« siger Erin Hengel, der har kontrolleret tallene for, om kvinderne var på barsel og havde mindre børn.

Publiceringsparadoks

Flere laboratorieforsøg, hvor man måler mænds og kvinders præstationer og vurderingen af dem, viser det samme. Kvinder skal kunne mere for at blive set som lige så kompetente som mænd, forklarer Erin Hengel.

Og selv om hendes forskning primært drejer sig om kvindelige forskere i økonomi, så kan den bidrage til at belyse det såkaldte publiceringsparadoks, der gælder i alle grene af forskningen: Kvindelige forskere producerer mindre end mænd.

»De her resultater tyder på, at det ikke bare skyldes barsel og moderskab, men også kan skyldes, at kvindelige forskere skal bruge mere tid på at forholde sig til bedømmeres kritik, tid som går fra at lave ny forskning. Det vil resultere i færre publikationer over ens levetid,« siger Erin Hengel og tilføjer, at de kvindelige forskere i gennemsnit derfor får publiceret en forskningsartikel mindre om året end deres mandlige kolleger.

– Men kan det ikke også være en fordel for de kvindelige forskere, at deres forskning er mere læsbar og tilgængelig?

»I teorien burde det være en fordel, men problemet er, at selv om tidskrifter sætter pris på velskrevne artikler, så betyder det ikke, at der er flere kvindelige forskere, som får accepteret deres forskning til publikation, end mænd. Her er der ingen forskel, og så er de højere krav til læsbarhed jo blot udtryk for mere strikt kontrol af kvindelige forskeres arbejde,« siger Erin Hengel.

Hengels forskning siger ikke noget om, hvorvidt bedre formidlet forskning betyder, at resultaterne bliver citeret mere af andre forskere. Et nyt canadisk forskningsprojekt af mere end en million artikler peger i den modsatte retning: Ifølge sciencemag.org får en række kvindelige forskere inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik faktisk publiceret deres forskning i bedre tidsskrifter end mændene. Alligevel bliver disse kvinder citeret mindre end mændene.

At kvindelige forskere oplever forskelle i måden, deres forskningsartikler bliver behandlet på, tvivler Erin Hengel på, da det er svært at sammenligne ens egen oplevelse af publiceringsprocessen med andres. Alligevel mener hun, det er vigtigt at belyse, fordi det kan være med til at forklare den manglende ligestilling i forskning.

»Folk er hurtige til at sige, at det er kvindernes problem, at de ikke publicerer nok, men hvis du kun koncentrerer dig om det argument, så får vi jo aldrig bugt med de forskelle, der er,« siger Erin Hengel, der bygger videre på sin forskning ved at se på, hvilken betydning etnicitet har i forskningen.

I de fire førende økonomiske tidsskrifter, som Erin Hengel har undersøgt, bruger de ikke det såkaldte dobbelt-blind peer review, hvor bedømmerne ikke kender navnet på forskeren bag artiklen. To andre internationale økonomiske tidskrifter forsøgte i en periode at lave den type af bedømmelse, men er gået væk fra det igen, da distribution af forskningsartikler på nettet gjorde, at forfatterens identitet allerede var kendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad studiet viser er, at kvinder skriver 1-6 % mere 'läselige' artikler. En 'läselig' artikel er defineret i studiet som en artikel med kortere ord og kortere sätninger.
Kortere ord og sätninger = bedre arbejde?
Tja. Exit lixtal, alle danskläreres yndlingsmetrik.

PS kan man overhovedet se på en artikel indsendt til et tidsskrift om den er skrevet af en kvinde? Er P. Smith kvinde eller mand?

ulrik mortensen, Trond Meiring og Ian Borges R. Salmandar anbefalede denne kommentar

I langt de fleste af mine videnskabelige artikler er jeg som forfatter benævnt F. Hansen. Det samme gælder, når andre forfattere refererer mine artikler.

Jeg har lige tjekket. Det er nu ikke helt rigtigt, måske en alternativ sandhed. Det gælder især i ældre artikler. Det er dog korrekt, at jeg næsten altid refereres til som F. Hansen.

Claus E. Petersen

Nogle gange sidder jeg bare og undrer mig over hvordan højt uddannede kvinder i Danmark kan leve under disse forhold, uden simpelthen at strejke i samlet protest mod denne konstante, ulidelige forskelsbehandling der reducerer kvindelige akademikere til 2'nden rangs borgere i deres eget land.

Morten P. Nielsen

Er artiklen for sjov? Måske skulle man undersøge om der er en særlig grund til at kvindelige journalister tilsyneladende arbejder med reducerede krav til evidens, når de skriver kønspolitiske indlæg i aviserne.

Henrik Munk Molke Rediin og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Klavs Hansen:
Det er forskelligt fra tidsskrift til tidsskrift om forfattere anonymiseres. American Economic Association, som udgiver en række centrale tidsskrifter inden for økonomi, droppede for nogle år siden anonymisering af forfattere med begrundelsen, at det er meget nemt for en referee at finde forfatterens navn gennem en internetsøgning (det er almindelig praksis, at forskere lægger ikke-publicerede arbejdspapirer op på deres hjemmeside).

Runa Lystlund

R ikke SL
Arktiklens indhold er velkendt bland de fleste kvinder. Jeg har undervist på en højere læreanstalt i mange år, samtidigt med mit arbejde i det private erhvervsliv.

Læs bare en artikel af Rane Willerslev om tolvtalspigerne, her afslører han en slet skjult foragt for tolvtalspigerne. At han er eliteforsker med dårlig karakter fra gymnasiet grundet dysleksi, eller dovenskab, gør ikke en pige med et 12 tal mindre kreativ. Hans succes skyldes sikkert hans kreativitet, vedholdenhed og vilje. 12 tallene kommer af brændende interesse, eller bare intelligens. I løsning af alle opgaver er 99.99% hårdt arbejde, resten kan skyldes geniet, held, eller sjusk som med Alexander Flemming. Om man skal gå så meget op i karakter kan han have ret i, men det er vilkårene i dag. Han var måske ikke kommet ind på universitetet i dag. Tiderne er andre. Nu minder han mig selv lidt om de mandlige hovedpersoner i nogle af forfatteren Jack Londons bøger. (Jack London var en forfatter, der glorificerede mænds styrke og mod). Det skal være ham velundt, jeg trækker bare lidt på smilebåndene. Han er god til at rose sig selv. Det kan kvinder også lære noget af, dog med måde.

Mit indtryk som lærer er ikke, at kvinder er mindre kreative en mænd. Kvinder er mere pligtopfyldende, end mænd. Dette overdøver somme tider kvindens kreativitet. Hos unge kvinder skal alt være fuldkomment. Her kunne de lære noget af deres mandlige kollegaer, at være mere afslappede. Jeg har mødt et hav af dygtige og kreative kvinder med store evner. Hvis mændene gav plads til kvinderne ved bordet ville vores samfund have et større potentiale.

Efter mange år i mit fag vil jeg sige, at viljen er vigtigere end talentet, hvis man vil have succes, måske desværre nogle gange. Det vigtigste er dog personlig kontakt til en med magt. Det er nogle mennesker gode til, her behøver der ikke at høre talent til. Talentet kan man ansætte, kvinde, eller mand.

ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Nogle af mine bedste studerende er piger. Jeg har lige anbefalet en af dem til Oxford University. Hun lever og ånder for kvantemekanik og har lige været inviteret en måned til Paris for at lave nogle avancerede forsøg.

Det er lidt dumt at blive ved med at antyde, at vi diskriminerer kvinder. Det har intet på sig. Jeg har netop ansat to personlige assistenter til at holde rede på min undervisning og tage sig af dem, som dumper. De er begge kinesiske piger.

Henrik Munk Molke Rediin, Runa Lystlund, ulrik mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

R ikke SL
Frank Hansen
Jeg tror bestemt ikke, at mandlige professorer behandler kvinder anderledes end deres mandlige studerende. Jeg havde selv en meget god professor, som gav mig al den støtte han kunne give. Det er efter afsluttede studier, at jungleloven kommer for kvinder. Det sker heller ikke alle steder.

Søren Lystlund,

Hvis den sang skal fortsætte, så må vi jo have nogle konkrete verifiserbare eksempler på bordet. Det er ikke nok at citere statistikker, som kan være et udtryk for personlige valg og forskellige preferencer mellem kønnene.

Jeg har indenfor det sidste år været med til at promovere to kvinder til henholdsvis assistent professor og associate professor, den sidste på Chinese Academy of Sciences i Beijing. Så bliver det ikke finere.

Rasmus Larsen,
studiet inkluderede artikler med start i 1950. Det var ikke let at bruge internettet til at identificere hvem der var hvem på det tidspunkt.

Og pröv nu at forholde dig til påstanden: Kvinder skriver et par procent kortere sätninger og ord, det er bedre formidling, og det taget meget längere tid for dem end mänd at få accepteret artiklerne. Og det er fordi kvinder skal prästere bedre end mänd.
Der mangler en del logisk sammenhängskraft i den historie. Mere end et sted. Led selv.

Nej, ulven kommer heller ikke denne gang..

En af de største forskelle på mænd og kvinder, er, at mange kvinder til enhver tid føler sig underkendt, mener, at der er tale om diskrimination, hvis de møder modstand og har den grundlæggende opfattelse, at alt er lettere for mænd.

Come-on: grow up, tør øjnene og tag selv ansvar!

ingemaje lange

F. Hansen, tja, jeg tror i al fald, at de fleste kvindelige akademikere ville kunne stave til 'verificerbar' og
'præference'. De ville formentligt også vide, at assisting (og ikke assistent) og associate professor såmænd bare hedder hhv. adjunkt og lektor på dansk. Men det er måske omvendt diskrimination?

Rasmus Larsen

Klavs Hansen:
Du spurgte, og jeg svarede. Inden internettet var referees forbavsende gode til at gætte forfatteren i et double-blind review (omkring halvdelen af gangene - se http://www.unifr.ch/wipol/assets/files/PhD%20Course/Blank1991.pdf).

Jeg orker ikke rigtig at bore mig ned i Hengels artikel, men jeg skimmede den lige. Hengel viser, at læsbarheden forbedres mere i kvinders publicerede artikler ift. arbejdspapirudgaven relativt til mænd. Det peger i hvert fald i en retning, som understøtter hendes hypotese: kvinders artikler er genstand for større flueknepperi under review-processen, hvilket giver udslag i flere sproglige rettelser. Til gengæld er jeg bange for, at nogle resultaterne bliver drevet af en stikprøve med relativt få kvinder i. Men som sagt: jeg orker ikke rigtig at læse artiklen grundigt.

Ingemar lange,

Der var tale om videnskabelige stillinger på udenlandske universiteter, der præcist bruger betegnelserne assistant professor og associate processor. Tror du virkelig at jeg som medlem af et bedømmelsesudvalg ikke kender de korrekte stillingsbetegnelser.

Jeg sidder i en lufthavn og skriver på en iPhone. Det giver nogle gange lidt pudsige resultater.

Jeg kan tilføje, at pedanteri ikke er meritgivende og ikke fører til ansættelse på et anerkendt universitet.

Christina Stougaard Hansen

Interessant artikel. Det som undre mig mest i bekrivelsen er, at god forsking sættes lig med mange publicerede artikler. Som borger og kvinde oplever jeg, at samfundet er på EPO, og at bremsefunktionen er fuldtændig væk. Jeg tror kun det bliver bedre for ligestillingen den dag både kvinder og mænd lærer at værdsætte bremseklodsens og "værens" gearets bidrag til den kollektive evolution. Jeg er ikke forsker, fravalgte det for 15 år siden og har ikke fortudt, kh