Læsetid: 3 min.

Ole Birk Olesen og kunsten at vælte en minister på grund af en fodfejl

Det er næppe realistisk, at transportminister Ole Birk Olesen skulle være så dum, at han bevidst fyrede en løgn af, der blev afsløret af en redegørelse, som hans ministerium havde udsendt tidligere samme dag
Det forekommer at være et mål i sig selv for Socialdemokratiet at fælde en borgerlig minister. Her Ole Birk Olesen (LA) ved ministeroverdragelsen i Transportministeriet.

Det forekommer at være et mål i sig selv for Socialdemokratiet at fælde en borgerlig minister. Her Ole Birk Olesen (LA) ved ministeroverdragelsen i Transportministeriet.

Linda Johansen

11. marts 2017

Det, der foreløbig ligner en fodfejl, ser nu ud til at kunne fælde transportminister Ole Birk Olesen og ultimativt udløse Liberal Alliances udtræden af regeringen.

Umiddelbart synes anklagerne imod ministeren at bygge på en lidt besynderlig konspirationsteori: At han skulle have forsøgt at hemmeligholde PostNords katastrofale underskud og behov for en statslig kapitalindsprøjtning. Men spørgsmålet er, om sagens substans har den store betydning, for reelt synes truslerne mod Ole Birk Olesen at handle om alt muligt andet.

Nogen overraskelse burde det ikke være, at posten står midt i en alvorlig økonomisk krise. År efter år har virksomheden haft underskud og har måttet fyre medarbejdere i tusindvis, blandt andet på grund af digitaliseringen af den offentlige post. Og fordi mange postansatte har lukrative tjenestemandsordninger, vil det blive dyrt at rette op på budgetterne ved at afskedige endnu flere.

Kort før jul præsenterede PostNord så en redningsplan for Transportministeriet. Desuden orienterede den svensk-dansk-ejede virksomhed ifølge et mødereferat ministeren og hans folk om, at planen ville koste 5,5 mia. svenske kr., hvoraf posten selv kunne finansiere de 2 mia.

Med andre ord stod det klart ved mødet, at der var behov fra 3,5 mia. svenske kr. eller omkring 2,7 mia. danske kr. udefra. Men Ole Birk Olesen orienterede ikke Folketinget om dette finansieringsbehov før i februar, og onsdag i denne uge forklarede han over for TV 2 den sene orientering med, at der ved mødet før jul ikke blev »sat tal på«, hvor mange penge posten havde brug for.

Det er særlig påstanden fra Ole Birk Olesen om, at der ikke blev »sat tal på« postens finansieringsbehov, som har hidset DF og Socialdemokratiet op. Selv har ministeren hævdet, at hans udtalelse gik på, at det ikke stod klart, »hvor meget selskabet mente, den svenske og den danske stat bør bidrage med, og hvor meget andre kilder forventes at bidrage med«. Men det var nu engang ikke det, ministeren sagde. Han sagde, at han ikke blev orienteret og postens finansieringsbehov, og det var forkert.

Transportminister Ole Birk Olesen har længe været på kollisionskurs med Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen. Få politikere er så forskellige som den tidligere journalist og liberale debattør og den tidligere X Factor-deltager og nuværende bodegaejer.
Læs også

Meget tyder til gengæld på, at ministeren faktisk mente, der ikke blev sat tal på, hvor stor en del af finansieringsbehovet, den danske og svenske stat skulle dække – og ikke hvor stort selve finansieringsbehovet er.

For når DF og Socialdemokratiet overhovedet ligger inde med viden om, at der ved mødet før jul netop blev sat tal på finansieringsbehovet, skyldes det, at den oplysning fremgår klart af en redegørelse, partierne fik fra Transportministeriet tidligere samme dag, som Ole Birk Olesen sagde noget andet til TV 2. Og i det lys forekommer det ikke sandsynligt, at ministeren bevidst forsøgte at vildlede offentligheden.

Ukendt motiv

Socialdemokratiet og DF har endnu ikke forklaret, hvad de mener, ministerens motiv kunne være til at komme med en påstand, der bliver undermineret af en redegørelse, som hans eget ministerium har udsendt samme dag.

Sandheden er også snarere, at truslerne for DF’s vedkommende handler om, at partiet ønsker at statuere et eksempel over for regeringen. For den er ifølge DF ikke lydhør nok over for sit støttepartis ønsker om blandt andet at blive inddraget tidligere i politikudviklingen.

For Socialdemokratiets vedkommende er det tilsyneladende et mål i sig selv at fælde en borgerlig minister. Det er ikke rigtig lykkedes med ældreminister Thyra Frank (LA), og nu åbner der sig i stedet en anden chance.

Over for begge partier kan man indvende, at de ikke altid er gået lige meget op i, om en minister har givet Folketinget og offentligheden retvisende oplysninger. I langt mere alvorlige sager end den aktuelle har de således ikke kunnet se, at der ligefrem var behov for en ministers afgang.

Da Birthe Rønn Hornbech i sin tid blev afsløret i at have hemmeligholdt ulovlig sagsbehandling af statsløse over for Folketinget, mente DF’s daværende indfødsretsordfører, Søren Krarup, at det var udtryk for »svaghed« fra Lars Løkke Rasmussens (V) side, at han fjernede hende som minister.

Og da daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i den såkaldte Christiania-sag i 2013 blev afsløret i at have deltaget aktivt i at konstruere en sindrig løgnehistorie, som blev serveret for Folketingets Retsudvalg, ønskede Socialdemokratiet at lade ham blive som minister – hvorfor det var op til Enhedslisten at vælte ham.

På et møde i postforligskredsen skal Ole Birk Olesen tirsdag forklare sig over for sine kritikere. Forinden har to medlemmer af Liberal Alliances folketingsgruppe annonceret i BT, at partiet trækker alle sine seks ministre ud af regeringen, hvis der viser sig at være politisk flertal for at udtrykke mistillid til transportministeren.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det ikke i demokratiets tjeneste, at en minister orienterer sit Folketingsudvalg samt at befolkningen får den korrekte viden. BØR det ikke være et hovedmål - og ikke alle disse historier om mere eller mindre "artige" motiver fra modstanderne i Folketinget?????

Mogens Holme, Finn Thøgersen, Kim Houmøller og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

HELT enig men sandhed er ikke altid populær hos politikere eller spin doktorer hvor jeg synes og det er selvfølgelig meget subjektivt at deres dagsorden handler mere om at være populær

Det er mindst lige så belastende, at TM Ole Birk Olesen har besluttet, at beholde ledelsen af HCLJ (Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane).

Efter først, at have være imod en undersøgelse, så traf TM Ole Birk Olesen det forkerte valg, selvom den erhvervs-psylogiske rapport pegede på en: "Stærkt dysfunktionel organisation" Læs her:

https://ing.dk/artikel/kaos-havarikommissionen-chefen-fredes-tre-medarbe...

Allerede i 2000, måtte Informations Ulrik Dahlin forgæves kæmpe for at bevare HCL chefens ansættelse, med artikelserien: "Hard Landing"

Daværende HCL chef ,Jørn Madsen, var for effektiv (for SAS & Mærsk Air) og blev bortvist.

Nu er det lige omvendt, ineffektiv ledelse passer de største luftfartsselskaber fint og intet syntes at være så slemt, i mindst 16 år, at det ikke passer den, til en hver tid, siddende minister og departementschef godt.

Det er kun Berlingskes Birgitte Erhardtsen & Simon Bendtsen, der sammen med ing.dk har fulgt den sørgelige udvikling i HCLJ, kom nu på "banen" Information.

Arne Lund, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Ligner det ikke noget vi har set før?
Landbrugspakken blev gjort til et spørgsmål om at vælte en minister og det skabte en hulens masse larm. I ly af person-krigen blev pakken vedtaget og man undgik debatten om hvorvidt landbruget skulle have lov at forurene mere. Man snakkede lidt om en tillægs-pakke, men den blev hurtigt glemt i minister-skiftet.
Nu laver de en masse larm om Ole Birk, så man undgår en debat om hvorvidt vi skal have et postvæsen eller ej.-og kan således fjerne endnu en del af fællesejet............

peter hansen, morten rosendahl larsen, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Jesper Nielsen, Janus Agerbo, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

@Ole Christiansen, jo, det er set talrige gange, at politiske modstandere "går efter ministeren" bare for at køre det politiske spil i stedet for at interessere sig blot det mindste om sagens substans!

Det er da fuldstændig uinteressant, om sagen tages i udvalget lidt før eller siden. Postnord og dets problemer løber sgu ingen vegne i mellemtiden. Og den tid, der går inden der kan opnås politiske enighed om noget som helst i relation til Postnord overstiger den mulige forsinkelse mange gange.

Hvis dem, der nu driver klapjagt på ministeren, ville vise blot tilnærmelsesvist det samme engagement i reelle diskussioner om det faktiske problem og dets løsningsmuligheder og konsekvenser, villle meget være vundet. Men det er erfaringsmæssigt for meget at forvente.

Politikerlede kommer ikke af ingenting!

Flemming Berger, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er i demokratiets tjeneste at vi får udsyn til magtfuldkomne politikeres beskyttelse af øvre cheflag rundt omkring i de offentlige forvaltninger, som idag er gjort til 'virksomheder', som pr. definition er kastet ud i overlevelseskampe på servicemarkedet. Et servicemarked, som kontinuerligt udvides, jvf. bl.a. beslutningen om at indskrænke Havarikommissionens ressourcer og i højere grad gøre brug af 'ekstern ekspertise'. Og det er i demokratiets tjeneste at vi får udsyn til at mangen transportminister har redet samme hest som OBO, hvorfor jagten på ham primært indgår i en vulgariseret parlamentarisk skueproces, som på ingen måder tjener almenvellets interesser. Slutteligen er det i både demokratiets og almenvellets klare interesse at koble de katastrofale udviklinger og forstå at forvaltninger skal drives som forvaltninger; de er ikke virksomheder ... eller koncerner, som bl.a. Finansministeriet på allermest perverse facon har besluttet at kalde sig selv, at arbejdsløse ikke er ledige ... at problemer ikke skal løftes, men løses ... og at politikerne faktisk lyver og fordrejer sig ud af ansvar, fordi vi har et voldsomt problemprovokerende, politisk system.

Oluf Husted, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ulækkert det der foregår Postvæsenet skulle med vold og magt halvprivatiseres og siden er det kun gået en vej. Samfundets tekniske udvikling har sat en stopper for postenes nødvendighed og ja hvad sker der så, en masse fyres og skal på dagpenge og de der bliver skal løbe hurtigere. Ministre udskiftes løbende og den sidste, som er den mest uskyldige skal være syndebuk. Birk Olsen er sikkert ikke den skarpeste kniv i skuffen, da han er fra LA, men at bruge ham som syndebuk synes at være ren taktik og hvor er det ulækkert.

SÅ kort kan det siges: Det her handler om Kim Christiansens og hans partis behov for at komme på forsiden, og intet andet. De har ingen forsalg til hvordan Postens problemer skal løses.
Stemmemaksimering er partiets alfa og omega, især nu hvor de trues af det stedse mere højredrejede Soc.dem og Nye Tarvelige.

Lars Bo Jensen

"Det er næppe realistisk, at transportminister Ole Birk Olesen skulle være så dum, at han bevidst fyrede en løgn af, der blev afsløret af en redegørelse, som hans ministerium havde udsendt tidligere samme dag"

Har A.G. lagt mærke til nogen af de udtalelser der er kommet fra Ole Birk Olesen tidligere. OBO er jo netop kommet i en position, hvor LA kunne bruge ham som kandidat og senere folketingsmedlem og minister, ved at komme med en masse kontroversielle og ikke altid gennemtænkte udtalelser.
Men det er da nok rigtigt at det ikke er en bevidst løgn, det er nok bare en minister der ikke ved hvad der sker i hans ministerium.

PS. Det var så mit personangreb, på en politiker der i Deadline har udtalt, at folk på overførselsindkomst burde have frataget stemmeretten.

Hanne Ribens, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Mogens Holme, Egon Stich, Helle Walther og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det famøse brev til del-staten Schleswig-Holstein om Fehmern-forbindelsen blev ivrigt diskuteret i parlamentet i Kiel og vist på den nordtyske TV-kanal NDR -dagen efter det blev sendt fra København.
Så offentliggørelsen er da sket - måske nok det forkerte sted.

Søren Kristensen

Som jeg husker OBOs vej til magten, var det ikke ligefrem transportområdet han gjorde sig klog på. Derfor undrer det ikke mig, hvis han er lidt upræcis.

Helle Walther

Tomme tønder buldrer mest. OBO er nok fejlplaceret som minister, men DF strammer løkken, men de lader ikke lemmen åbne sig, DF vil få et dårligt valg, som resten af Blå blok, de holder ved, til det sidste af neglene må slippe. Derfor overlever OBO, fordi DF ikke tør tage skridtet fuldt ud. Andre ministre er faldet på mindre.

OBO kunne bidrage positivt ved at ville gennemføre en skilsmisse i denne umage "fusion" begået i 2009 med Frits Schur i spidsen.
Hvad var hele ideen og kunne uligheden ikke forudses - mellem svensk og dansk udvikling på de digitale område.
Efter skilsmissen skulle folketinget tage stilling : En samfundsmæssig, heldækkende, forpligtende, solidarisk væsen - eller en afskaffelse med private aktører og de offentlige instansers eget ansvar at kommunikere med borgerne.
Skal de nye tider med huller i telekommunikationen være model for den skriftlige kommunikation ?
Dette skulle politikerne beskæftige sig med istedet for dette politiske teater.

Kom så igang Ole Birk Olesen.