Læsetid: 3 min.

Ombudsmanden finder ingen huller i mørklægningsregler

Tilbage i 2013 slog politikerne bag den ny offentlighedslov gang på gang på, at de to vigtigste mørklægningsregler i tvivlstilfælde skulle anvendes og fortolkes ’restriktivt’. Men nu viser det sig, at der ikke har været tvivl om anvendelsen, og derfor har anvendelsen ikke været restriktiv, fremgår det af en evaluering fra ombudsmanden
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har netop afleveret en evaluering af offentlighedslovens to vigtigste mørklægningsregler, som undergraver tilhængernes argumenter om, at reglerne skulle anvendes og fortolkes restriktivt.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har netop afleveret en evaluering af offentlighedslovens to vigtigste mørklægningsregler, som undergraver tilhængernes argumenter om, at reglerne skulle anvendes og fortolkes restriktivt.

Jens Dresling

9. marts 2017

Et af de centrale argumenter for, at den ny offentlighedslovs to mest markante indskrænkninger af retten til aktindsigt ikke ville være så slem endda, falder nu til jorden.

Sådan må man læse en kortfattet evaluering, som ombudsmand Jørgen Steen Sørensen netop har sendt til Folketingets Retsudvalg. Her er konklusionen entydigt, at ministerierne bruger de to centrale mørklægningsregler i offentlighedsloven – den såkaldte ministerbetjeningsregel (§ 24) og af folketingspolitikerreglen (§ 27, stk. 2) – ganske efter hensigten.

Efter at have gennemgået henholdsvis 45 og fem klagesager om de to regler, når ombudsmanden nemlig frem til, at reglerne bruges »juridisk korrekt«.

At det er tilfældet, overrasker dog ikke ombudsmanden, understreger han flere steder i evalueringen, der fylder syv sider med 25 sider bilag. Dels indebærer § 24 med ombudsmandens ord en »væsentlig« juridisk klarhed, dels er forarbejderne til reglen »meget udførlige«, som Jørgen Steen Sørensen skriver.

Det er en væsentlig pointe, som ombudsmanden her leverer. For da det omstridte forslag til en ændret offentlighedslov blev debatteret i Folketinget tilbage i foråret 2013, understregede tilhængerne ellers gang på gang, at ministerbetjeningsreglen skulle anvendes og fortolkes restriktivt. En sådan restriktiv anvendelse og fortolkning af mørklægningsreglen var netop betingelsen for, at de overhovedet ville stemme for loven.

Da S, V, K, R og SF i oktober 2012 indgik en politisk aftale om en ny offentlighedslov, pålagde de således ombudsmanden at gennemføre den nu overståede evaluering netop for »at understrege, at ministerbetjeningsreglen skal fortolkes og anvendes restriktivt, og at den såkaldte folketingspolitikerregel skal have et snævert anvendelsesområde«, som der står i aftalen.

Ombudsmanden skulle evaluere, om ministeriernes praksis var i overensstemmelse med de nye regler i offentlighedsloven, bestemte de fem partier, der var tilhængere af den ændrede offentlighedslov.

For at imødegå kritikken af mørklægningsbestemmelsen, som tog til i styrke i foråret 2013, sagde daværende justitsminister Morten Bødskov (S) bl.a. fra Folketingets talerstol i juni 2013, at »nu er det skrevet direkte ind i aftaleteksten, at det skal fortolkes snævert, at det skal fortolkes restriktivt.«

Men ifølge ombudsmandens evaluering har der aldrig rigtigt været grundlag for tvivl, når ministerierne skulle anvende og fortolke § 24. I praksis er der derfor kun sjældent opstået en tvivl, som kunne føre til en restriktiv anvendelse og fortolkning.

Forudsætningen i lovens forarbejder om, at ministerbetjeningsreglen skal fortolkes og anvendes restriktivt, synes »at have meget begrænset betydning i praksis«, fastslår ombudsmanden således i evalueringen og fortsætter:

»Det skyldes som nævnt, at de tilfælde af juridisk tvivl, som forudsætningen tager sigte på, i praksis sjældent synes at opstå.«

Med andre ord har argumentet om en restriktiv fortolkning og anvendelse ikke ført til begrænsninger af mørklægningen.

Tilhængernes ’halmstrå’

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der selv var medlem af Offentlighedskommissionen, læser ombudsmandens evaluering som en kritik af »det halmstrå, som politikerne lagde vægt på med betoningen af ordene ’restriktiv anvendelse’.«

»Ombudsmanden skriver meget klart, at den her vending, som politikerne bag den ny offentlighedslov formulerede om en restriktiv anvendelse og fortolkning, ikke har haft nogen betydning i praksis,« fortsætter Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Forklaringen er jo, at der netop ikke har været nogen tvivl om, hvordan reglen skulle forstås. Det er en meget klar regel, og den har meget vide rammer for at undtage oplysninger fra offentligheden. Derfor konstaterer ombudsmanden også, at ministerierne har anvendt reglen juridisk korrekt.«

Ombudsmanden har tidligere konkluderet, at § 24 i praksis fører til »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«, og i den nye evaluering henviser han til bl.a. denne konklusion.

Det er Oluf Jørgensen enig i, og det samme gælder for § 27, stk. 2, selv om den ikke er så anvendt som § 24.

»§ 24 er en meget markant udvidelse af undtagelserne fra aktindsigt, og der er ikke nogen juridisk tvivl, som kan føre til en restriktiv fortolkning. § 27, stk. 2 er ikke en snæver undtagelse, men derimod en meget bred undtagelse fra aktindsigt i informationer, der udveksles mellem ministerier og enkelte folketingsmedlemmer, som dermed får en fortrinsstilling frem for de øvrige medlemmer af Folketinget.«

Ombudsmandens evaluering på syv sider er første trin i en proces, som skal føre frem til, at Folketinget – men formentlig først efter sommerferien – kan drøfte en redegørelse om erfaringerne med offentlighedsloven, som Justitsministeriet skal udarbejde i løbet af foråret. Ministeriets redegørelse skal ifølge den politiske aftale fra oktober 2012 »mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med loven«.

Selv om både De Konservative og Liberal Alliance tidligere har udtrykt voldsom utilfredshed med § 24, indeholder grundlaget for VLAK-regeringen kun en ret upræcis formulering om en kommende ændring af offentlighedsloven:

»Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjenings­reglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuvæ­rende regler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Og så er det vist på høje tid, at Information skifter spor og koncentrerer sig om, hvor man kan anvende miljøoplysningsloven, og hvorfor offentlige myndigheder undlader at udarbejde de lovbefalede lister over deres miljøoplysninger.