Læsetid: 4 min.

Pape vil ikke ændre regler om fødested i pas

Selv om justitsministeren ikke vil ændre på pasreglerne, så danske statsborgere, der er født f.eks. i Gaza, kan have det som fødested i deres pas, så kom Søren Pape Poulsen under en times åbent samråd torsdag med en mulig åbning
Efter torsdagens samråd med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var Hamed El-Beltagi fra Høng ikke imponeret. I mere end fire år har han forsøgt at få tilladelse til, at Gaza, hvor han er født før Israels oprettelse, kan blive registreret som fødested i hans danske pas.

 

Efter torsdagens samråd med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var Hamed El-Beltagi fra Høng ikke imponeret. I mere end fire år har han forsøgt at få tilladelse til, at Gaza, hvor han er født før Israels oprettelse, kan blive registreret som fødested i hans danske pas.

 

Ulrik Hasemann

24. marts 2017

For justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er sikkerheden det vigtigste af alt. Derfor ville han på et samråd torsdag ikke give tilsagn om at ændre pasreglerne, således at det fremover vil være muligt for folk at få deres fødested angivet i deres pas med den betegnelse, som var gældende, da de blev født.

»Jeg mener det samme som min forgænger,« sagde Søren Pape Poulsen med henvisning til, at Søren Pind på et lukket samråd i juni 2016 havde afvist at ændre reglerne.

Som Information tidligere har beskrevet, så gælder det f.eks. for danske statsborgere med palæstinensisk oprindelse – som den 71-årige Hamed El-Beltagi, der tidligere har haft ’Gaza’ som fødested – at de siden en ændring i januar 2012 kun har kunnet vælge mellem enten ’Israel’ eller ‘Mellemøsten’ som fødested, når de skulle have fornyet deres pas. Eller kørekort. Før i tiden stod der ’Gaza’ eller ’Palæstina’ i hans pas.

»Jeg går fra at være Hamed El-Beltagi, som er født den 5. marts 1946 i Gaza, Palæstina, til at være en eller anden araber, som er født et tilfældigt sted i det enorme område, vi kalder Mellemøsten,« som han siger og sammenligner det med, at der skulle have stået ’Tyskland’ som fødested for danskere, der var født under den tyske besættelse af Danmark.

Hamed El-Beltagi har dokumenteret, at han er født i Palæstina i 1946 – to år før oprettelsen af Israel. Alligevel vil myndighederne ikke ændre det på hans kørekort.
Læs også

»Jeg oplever det som et angreb på min identitet som palæstinenser,« mener han.

Andre, som den 76-årige Kurt Jonas, der blev født i Stettin, mens byen endnu var tysk, har ikke længere kunnet skrive ’Tyskland’ som sit fødested, men har måtte vælge mellem ’Polen’ eller ’Europa’.

Kurt Jonas begræder ikke, at hans fødested i dag er polsk, og han har intet ønske om at skrue tiden tilbage.

»Men historiske begivenheder efter min fødsel bør ikke kunne ændre det historiske faktum, at jeg i 1941 blev født i Tyskland. Som krigsbarn og flygtning i Danmark i 1945-47 og senere indvandrer i 1949 og endelig dansk statsborger fra 1954 lægger jeg stor vægt på, at registreringer vedrørende min person er rigtige i forhold til det liv, jeg har haft,« lyder det fra Kurt Jonas, der dog omsider har fået lov til at anføre ’Udlandet’ som fødested i sit nye pas.

Hvert land sine regler

Søren Pape Poulsen vil gerne anerkende »de stærke følelser«, som kan være forbundet med en borgers fødested, men sikkerheden kommer for ham i første række. Og da oplysninger til pas og kørekort om en borgers fødested automatisk trækkes fra cpr-registret, så er ensartethed i kæden fra folkeregistret til andre offentlige it-systemer afgørende, fortalte han på torsdagens samråd, der varede en time.

I Danmark anvender folkeregistret de aktuelle betegnelser for et land, som tilmed skal være anerkendt af Danmark for at kunne registreres som en landekode. Men ingen regel uden undtagelser, for selv om f.eks. Taiwan ikke er anerkendt af Danmark, så har landet siden 1978 kunne bruges som fødested i danske pas, tilføjede Søren Pape Poulsen.

Ministerens forklaring var ikke tilfredsstillende for indkalderne af samrådet, Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (Alt.).

Det har intet med sikkerhed at gøre, men med bureaukratisk træghed, mente Christian Juhl.

Han fortalte, at Søren Pind på det lukkede samråd havde antydet, at der var tale om internationale regler, men et rundspørge, som Udenrigsministeriet har udført i flere europæiske lande om reglerne for fødested i pas, viser noget andet: Der er ikke rigtigt nogen fælles regler. Nogen lande gør som i Danmark, andre tillader f.eks. Gaza som fødested. Andre lande har en tredje løsning.

Dansk-palæstinenseren Hamed El-Beltagi må finde sig i, at der i hans pas står, han er født i enten Israel eller Mellemøsten, lyder det fra Dansk Folkeparti. Alternativet og Enhedslisten undrer sig over sagen
Læs også

I Norge godtager myndighederne således den betegnelse, som historisk kan dokumenteres, også selv om betegnelsen på stedet eller landet senere er blevet ændret. Men da hverken Gaza, Vestbredden eller Østjerusalem er anerkendt på FN-organisationen ICAO’s liste over anerkendte lande, kan disse tre områder ikke angives som fødeland.

Sverige bruger de angivelser, som Folkbokföringsregistret oprindeligt har modtaget fra en ansøger, og de bliver ikke senere ændret. De svenske myndigheder har også en landekode for Staten Palæstina.

Finske myndigheder lader det være op til ansøgeren, om vedkommende vil have sit fødesteds historiske navn eller registreres som født i ’Udlandet’. Det er dog kun i forbindelse med Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, at fødested ’Udlandet’ i praksis er blevet anvendt.

I Tyskland anvendes principielt fødestedets navn og skrivemåde, som det var på tidspunktet for ansøgers fødsel.

I Holland bruger myndighederne de betegnelser, der måtte fremgå af fødselsattesten. Det er således muligt at blive registreret som født i Palæstina, hvis man er født der før Israels oprettelse i maj 1948.

Franskmændene bruger kun lande, som fremgår af en liste fra det franske statistiske kontor. Men i passet nævnes kun fødebyen, ikke fødelandet.

I Storbritannien følger man den »internationale praksis for pas«, nemlig at det skal reflektere fødestedet med det aktuelle officielle navn. Men britiske pas viser lige som franske fremover kun fødebyen, og myndighederne oplever derfor generelt ikke problemer med utilfredse borgere.

På den baggrund lød opfordringen til ministeren fra Christian Juhl, at også danske myndigheder »burde kunne finde en fornuftig og pragmatisk løsning«.

’Kører i ring’

Til sidst i samrådet kom Søren Pape Poulsen så med en lille åbning. Det er således ikke hans ressort hvilke landekoder, der kan anvendes i cpr-registret. Han foreslog derfor, at man tog en samtale med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). For hvis landekoderne blev ændret, så f.eks. Gaza blev tilladt, ville angivelsen i passet om fødested automatisk følge efter.

Både Rasmus Nordqvist og Christian Juhl vil derfor indkalde til nyt samråd, hvor såvel økonomi- og indenrigsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren må komme, sagde de.

Hamed El-Beltagi var taget fra sin bopæl i Høng til Christiansborg for at overvære samrådet. Bagefter var han ikke imponeret, men synes tværtimod, at sagen er tilbage til start:

»Det kører i ring, og det har det gjort i over fire år nu. Rigspolitiet sagde til mig, at jeg skulle klage til Indenrigsministeriet, som henviste til Udenrigsministeriet, som igen henviste til Justitsministeriet, som igen henviste til ombudsmanden, der sagde, at jeg skulle gå til Retsudvalget,« som han siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Erstat/tilføj evt. "land" med en GPS-koordinat, så er den ged vidst barberet.
Ellers må man tilbage til kirkebøger, hvor man med pen og blæk kan skrive - det AKKURATE sogn!

Hvem styrer hvem?
Skulle vi ikke styre IT - fremfor at lade os begrænse af det?
Hvad siger Europol/Interpol?

Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt Kent Hansen, det har vel noget med nationalitet at gøre. Og dermed den lovgivning, der gælder i det land, du er født i. Men hvis du er flyttet og har nyt statsborgerskab og nyt pas, kan jeg heller ikke se, hvad fødestedet skal bruges til.
Eksemplerne er ren politisk dril.

Fødestedet angives i pas og andre personlige dokumenter med henblik på, at gøre det muligt at identificere personen mere præcist.

Man kan mene, det er omsonst, når man f.eks. rejser rundt i Thailand, om der står det ene eller det andet sogn i passet. Især, når vi danskere jo også har et CPR-nr.. Men for andre landes borgere kan det være en stor hjælp, hvis de lokale myndigheder i Thailand har mere end et navn og en nationalitet, at gå ud fra, hvis og når de skal identificere f.eks. en anholdt, en syg eller død person.

I Sverige anvender man vist nok ens mors adresse i stedet for fødestedet - dvs. det sted, man selv har adresse på det tidspunkt, man bliver født.

Steffen Gliese

Et eksempel på den forfejlede brug af digitalisering: det ville være ligeså nemt at angive by og land på fødselstidspunktet som et eller andet uspecificeret.
På samme måde ville det være en enorm lettelse for systemet, hvis man i stedet for at øge og øge mængden af data, fordi man kan, havde holdt sig til det, der fungerede fint i gamle dage. Så havde man opnået en rationaliseringsgevinst og lettet arbejdet.
I stedet dømmer vores samfund hele tiden og helt IRrationelt sig selv til mere og mere arbejde og mere og mere "pligt" - selvom mere og mere frihed burde være det indlysende mål. Og med frihed menes ikke økonomisk frihed, men snarere frihed til ikke at behøve at tænke så meget i økonomi,