Papes ’jernnæve’ rammer ikke elefanten i rummet

Da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag præsenterede den politiske aftale om en bandepakke III, kaldte han den for »en jernnæve mod rockerbandekriminaliteten«.

Men spørgsmålet er, hvem der egentlig bliver ramt af denne ’jernnæve’, siger sociologen og forfatteren Aydin Soei.

For selv om bandepakke III med 35 nye initiativer nærmest bugner af hårdere straffe, udvidelse af zoneforbud, forbud mod prøveløsladelse m.m., så har stramningerne det til fælles, at de vil ramme de lavere hierarkier i banderne, vurderer Aydin Soei. Men det er bare ikke dem, der bestemmer.

»Banderne er et strengt hierarki, og de bliver ved med at eksistere, hvis ikke toppen også bliver ramt,« siger han.

»Når du skruer op for straffene, rammer det alle håndlangerne, som bruges som kanonføde og til det beskidte arbejde. Lige meget hvor meget man strammer og strammer, bliver toppen aldrig straffet.«

Dertil kommer det, som Aydin Soei kalder »den store elefant i lokalet«, når det drejer sig om tilgang til banderne:

»Vi taber ekstremt mange drenge, der slutter folkeskolen uden at have læsefærdigheder, så de kan forstå indholdet af en almindelig avis. Blandt tosprogede elever er det næsten en tredjedel,« siger han. Et tilsvarende billede kan ses i Sverige.

»Danmark og Sverige er da også i en kategori for sig selv, når det drejer sig om antallet af bandemedlemmer og unge, der potentielt set kan blive radikaliseret. Men det er jo et langt mere komplekst problem at gøre noget ved end at lave udvidede zoneforbud og lukke rockerborge.«

Udvidet opholdsforbud

Et af de initiativer i bandepakken, som allerede vakte opsigt tilbage i januar, da Søren Pape Poulsen første gang præsenterede pakken ’Bander bag tremmer’, er at idømme bandemedlemmer forbud mod at komme i bestemte områder i op til 10 år.

»Opholdsforbuddet skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den dømtes ulovlige bandeaktiviteter har fundet sted,« som det hedder i aftalen, og det skal ske »i den udstrækning, Grundloven og Danmarks internationale forpligtigelser ikke er til hinder herfor«.

Vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck kalder det for en »ganske vidtgående« mulighed.

»Det er dels bevægelsesfriheden dels retten til privatliv, der kan komme i spil. For ikke at komme i karambolage med menneskerettighederne skal der være proportionalitet mellem det hensyn, man vil varetage, og indgrebets styrke. Det vil f.eks. være af betydning, om personen har familie eller lignende inden for området. Det vil også spille en rolle, hvor stort området er, og hvor lang tid forbuddet gælder,« understreger hun.

Så alt afhænger af, hvordan Justitsministeriets jurister konkret vil formulere lovændringen, og hvordan forbuddet i praksis så bliver håndteret, tilføjer hun.

Ifølge forslaget vil det være domstolene, der lader et muligt forbud være en del af straffen mod et bandemedlem, og »danske domstole er naturligvis forpligtet til at sikre, at Danmarks menneskerettighedsforpligtelser overholdes«, understreger Louise Holck.

Nemmere at lukke klubhuse

Aydin Soei er skeptisk over for, om der overhovedet kommer en mærkbar effekt af et udvidet opholdsforbud.

»For det første tror jeg slet ikke, at det kan lade sig gøre. Men selv om det skulle være juridisk muligt, så er f.eks. bikergrupperne ikke begrænset til bestemte territorier. Hvis du gerne vil være kriminel, vil du bare rykke til en anden kommune,« siger han og peger på, at de tidligere lokalt organiserede gadebanders territorier de senere år er blevet mere flydende, og nogle har åbnet nye lokalafdelinger andre steder.

»Så jeg tror mest, at netop det initiativ har en signalpolitisk effekt, hvor Søren Pape Poulsen gerne vil signalere stærk mand fra Christiansborg,« siger Aydin Soei.

Men han er glad for et enkelt af aftalens 35 initiativer. Det kan få mærkbar betydning for rekrutteringen af unge til banderne, mener han.

»Nu bliver det lettere for kommunerne at lukke klubhuse og rockerborge,« siger han.

I forlængelse af Rockerborgsudvalgets anbefaling til en forbudsordning vil et kommende lovforslag fra Justitsministeriet indføre regler om, at en kommune »skal« overveje at nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for f.eks. en rockergruppe eller bande, »hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende«, som det hedder med en fleksibel formulering i den politiske aftale.

Aydin Soei kender flere eksempler på, at banderne i dag bruger klubhuse som effektivt rekrutteringsredskab. Det var ifølge ham dét, der skete, da den oprindelige hollandske rockerklub Satudarah opslugte gadebanden Værebros Hårde Kerne i Gladsaxe. Det gik som efter en drejebog.

»Hvis der i et udsat boligområde er en større gruppe unge mænd, der ryger for meget hash og er småkriminelle, så etablerer en rockergruppe et klubhus, hvor de inviterer til fester med sprut, stoffer og damer. Derefter åbner de en lokalafdeling, og på et tidspunkt skal de nyslåede bandemedlemmer så betale regningen.«

Og den kan godt være dyr. Aydin Soei husker således et medlem fra støttegruppen AK81. Han kom fra en provinsby i Jylland, hvor en gruppe gamle venner ikke var kommet videre efter folkeskolen end til at ryge en masse hash.

»Så lavede Hells Angels et klubhus. Værsgo, det er Jeres. De holdt en masse fester, hvor de kunne føle sig som frihedselskende outlaws. Lidt efter lidt fik de pålagt andre opgaver, hvor de skulle gøre rent og lave mad til medlemmerne med rygmærker. Efter halvandet år fik han og en anden besked om at likvidere en fyr, der sad på et spisested. Det mislykkedes, og begge blev dømt for drabsforsøg med ekstra straf for bandekriminalitet. Nu sad han så i fængslet og havde ’toiletvagten’, hvor han skulle skure wc-kummen, så den var ren, når dem med rygmærker skulle til. Hierarkiet mærkede han stadig, nu bare uden fester og damer,« siger Aydin Soei, der mener, at hvis Christiansborg »virkelig vil ramme banderne«, skal de som foreninger gøres ulovlige. Men i modsætning til flere tyske delstater har Danmark hidtil afholdt sig herfra af hensyn til foreningsfriheden.