Læsetid: 2 min.

Pist! Skattevæsenet forsvandt til Ringkøbing

Centralisering og besparelser har fjernet skattemyndighederne fra borgernes liv – og dermed mindsket frygten for at blive grebet i snyd. Kontrol får nu endnu færre penge
De ekstra politisk aftalte penge til SKAT bliver blandt andet brugt til at rette op på de fejlramte ejendomsvurderinger i stedet for på kontrol af skattesnydere

De ekstra politisk aftalte penge til SKAT bliver blandt andet brugt til at rette op på de fejlramte ejendomsvurderinger i stedet for på kontrol af skattesnydere

Jens Dresling

15. marts 2017

I mine unge år fyldte skattevæsenet meget i folks liv. Ikke alene skulle de betale skat, men de havde også skattevæsenet tæt inde på livet.

I hver kommune udpegede byrådet en ligningskommission, der stod i spidsen for den lokale skatteforvaltning. Ligningskommissionens medlemmer kunne være særdeles emsige med at holde øje med, om folks selvangivne indtægt nu også svarede til den levefod, de stillede til skue. Hvis der var et misforhold, måtte der vel være noget at komme efter.

Så indkaldte Kommissionen de mistænkelige skatteborgere til det, der i folkemunde hed »torskegilde«. Der var dengang 270 kommuner og dermed 270 ligningskommissioner. Kun i de meget store bykommuner kunne skattevæsenet den gang opleves som et bureaukrati, der var så fjernt, at det ikke kunne overvåge snyd.

Nu er verden en anden. Vejret kan trækkes lettere af mulige skattesnydere. Skattevæsenet er nemlig forsvundet, pist væk, til Ringkøbing. Det skete i forbindelse med Anders Foghs og Lars Løkkes store ’strukturreform’ i 2005. De kommunale skattevæsener blev lagt under det statslige Told & Skat.

Førhen var jeg og min omgangskreds tit – lovligt tit – i personlig kontakt med skatteansatte. Sidenhen har jeg ikke hørt om nogen, der har været det.

’Gevinsten’

Som andre dele af ’strukturreformen’ var skatteændringerne drevet af Venstres forventninger om besparelser. Og ganske rigtigt. Det sammenlagte personale udgjorde – ifølge SKAT’s oplysninger i 2006: 9.300 fuldtidsansatte; i 2015: 6.200. Nedskæringerne har til gengæld medført groteske skatteskandaler, herunder fejludbetalingen af 12,3 milliarder kr. i udbytterefusion.

Skandalerne fik i november sidste år partierne VLAK, DF, S og R til at enes om en genopretning af SKAT med 6,7 milliarder kr. over de næste fire år.

Men det behøver ikke at gøre skattesnydere utrygge. Dagbladet Politiken kunne i går offentliggøre, at midlerne til kontrollen ikke bliver øget. De udgjorde i 2011 1,2 milliarder kr. I år er der kun afsat 567,4 millioner. De ekstra politisk aftalte penge bliver i stedet brugt til at rette op på de fejlramte ejendomsvurderinger, de voksende skatterestancer og de forældede it-systemer.

Et eller andet sted er det svært at frigøre sig fra en mistanke om et kontrolsvigt skabt af en manglende politisk vilje til at gøre noget virksomt ved skattesvindlere. Afdøde statsminister Anker Jørgensen (S) sagde engang om landbrugets ejendomsskatter: »Den skat betaler de dog.« Hvormed Anker Jørgensen sigtede til, at der kunne savnes politisk vilje til effektiv beskatning af landbrugets egentlige indkomster.

Uansvarligheden i det nuværende kontrolsvigt fremgår af, at det virkelig skæpper i statskassen, når der sættes kraft ind på at ramme snyd. Ifølge Politiken har indsatsen mod momssvindel båret frugt. I de første ni måneder af 2016 inddrev 65 momskontrollanter 1,5 milliarder kr. De indtjente således deres egen løn 38 gange.

Rart var det i sin tid ikke med Ligningskommissionens nidkære blikke. Men en vis angst hos mulige snydere er en forudsætning for, at velfærdsstaten kan finansieres. Og det skulle der da helst være bred politisk enighed om. Ikke sandt?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Margit Tang
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Jan Weis
  • Oluf Husted
  • Torben Lindegaard
  • Grethe Preisler
Henrik Leffers, Margit Tang, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Jan Weis, Oluf Husted, Torben Lindegaard og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære David Rehling,

Tak for din artikel om SKAT, der begynder med: "I mine unge år" (David R. født 1949)

"I mine unge år" (født 1942) havde vi "Åbne Skattebøger" DET gav inspiration til langt mindre snyd.

Genindføresel af fuld offenliggørelse af ALLE danskeres indtægts og skattebetalinger er langt mere effektiv end 5000 nye skattekontrolører.

Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, jørgen djørup, uffe hellum, Trond Meiring, Bjarne Jensen, Jens Erik Starup og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Fra mine unge år huskes tydeligt, at 'den gamle' havde travlt med én gang om året, at daffe om på rådhuset for at tage et kik i de fremlagte skattebøger, for at vende mindre glad hjem, endnu en gang bekræftet i, at skattesystemet var uretfærdigt ...

Torben Skov, Kim Houmøller, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Oluf Husted
Det er en god idé med åbne skattebøger.
Det kan bare ikke længere lade sig gøre at opgøre nogens skattebetalinger, da skatter og afgifter i dag inddrives via utallige ugennemskuelige ordninger og regler. Staten har iflg. embedsmand vendt hver en sten for at finde på nye afgifter og skatter.

Under regeringen Thorning sværtede Holger K og compagni erhvervslivet for at betale lav selskabsskat. De ville offentliggøre betalingen af selskabsskat. Klassisk uvidende venstrefløjsretorik, idet selskabsskatter jo netop er offentliggjort via de åbne regnskaber, som også ligger på internettet, og fordi der betales et hav af skatter og afgifter - de offentlige udgifter er som bekendt 1.100 mia. kr. om året, hvoraf 40-60 mia. hentes i årlige forbrugslån, mens resten jo hentes ude i samfundet.

Det kan således godt være, at eksempelvis en virksomhed ikke betaler meget i selskabsskat, men så betaler den måske store beløb i ejendomsskatter, punktafgifter mmm. Virksomheden kan skabe store skatter mv. via sine medarbejdere. Virksomheden vil være ulønnet opkræver af Statens moms og personskat. Et arbejde, risiko og omkostning, som burde værdisættes. Set fra virksomhedens side, er den også pålagt en skjult skat i form af revisionspligt, idet det mest af alt har til formål at sikre Statens indtægter.

At Skattekontrollen øjensynligt ikke fungerer, er anden sag, som burde have enhver regerings allerstørste bevågenhed.
Den burde også omfatte sort arbejde, som iflg. Rockwool fonden koster Staten 50 mia. om året.

Tilsvarende burde de omfattende sociale bedrageri bekæmpes på tilsvarende vis, med en ny uafhængig instans, som kontrollerede kommuner og modtagere.
Hertil revision af diverse ordninger. Alene den ikke administrerbare fleksjobordning er eksploderet til en udgift på størrelse med folkeskolen! - uden som tilsigtet, at bringe udgiften til førtidspension tilsvarende ned,

@Niels K. Nielsen
Tak for din grundige gennemgang af vores komplicerede, udemokratiske skatte- og anden lovgivning.

Jeg hørte flere af dine argumenter, ved et "Åbent Samråd" med Skatteminister Morten Østergaard, om
at få afskaffet erhvervslivets "(Ny)Åbne Skattebøger", det var i 2014.

Grundet denne uoverskuelighed sendte jeg statsministeren, i 1989, denne forenklingsplan, her i sommeren 2008 udgaven:
http://www.whistleblowers.dk/live/skattereform.php

Jeg mener nu godt vi kan begynde med at offentliggøre den personlige indkomst og skattebetaling, det er jo lige sket individuelt.

Rigtigt! Det er ikke "dækkende" men så kan individuelle, nær "0" skatteydere, forklare hvordan de, på anden vis, bidrager til "Samfundsøkonomien"

Bjarke Hansen

Dumhed tror jeg ikke det beror på. Tværtimod. Det er som et led i en helt bevist strategi Den-Lille-Svindler anvender for at nedbryde danskernes tillid til det offentlige og for derigennem at påvise "nødvendigheden" af færre skatter, privatisering og afvikling af velfærdsstaten.

Sup Aya Laya, Hans Larsen, Carsten Wienholtz og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Åbne skatte bøger har kun effekt i et samfund med moral.
I dag er det velanset, og udtryk for den rette ideologi, at snyde og bedrage fællesskabet efter bedste evne
Skattesunddragelse kan derfor ikke bekæmpes med offentliggørelse af naboens svindel, men udelukkende ved at genindføre et skattevæsen, der udøver kontrol.

Bjarne Bisgaard Jensen, Sup Aya Laya, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Skattevæsenet skulle være forsvundet til Ringkøbing?.
Så er jernbanedriften måske forsvundet til Italien og postvæsenet endt i Sverige?
Vi må vist i stedet konkludere, at politikere og embedsfolk af i dag ikke er i stand til at forestå en virksomhed.

Henrik Leffers

Måske vi skulle bruge næste valg til, at minde politikkerne om, at et stort flertal af danskerne i dag bor i de store byer...

Al denne snak ville være overflødig hvis alle fra fattig til rig ville erkende fællesskabets nødvendighed og at det kan være i orden at tjene mere end andre, så længe det mere ikke forsøges gemt væk fra det nødvendige fællesskab. Altså en mentalitetsændring ,men det er sikkert g for naivt at håbe på.

John Damm Sørensen

Da jeg var barn årgang 50, havde vi skattelister. Vi havde også en samfundsmoral, hvor man ved sammenkomster åbent pralede af skattesnyd.
Det var først i 60erne, at samfundsmoralen ændredes så meget, at det blev set som en pligt at bidrage til fællesskabet via skatterne.
Som David Rehling beskriver havde vi også lokale ligningskommissioner, hvor storbønderne på torskegilderne kunne sidde og tryne de små selvstændige håndværkere.
Den bedste måde at nedbryde velfærdssamfundet på er at nedbryde skattevæsnet. Hvad vi er vidne til, er virkeliggørelsen af Anders Fogh Rasmussens minimalstat.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar