Læsetid 3.5114285714286 min.

Politiet hævder, at de ikke kan identificere betjente trods tydelige fotos

Det var ikke vanskeligt for politiet at finde frem til betjenten, der på et ikonisk pressefoto leger med en syrisk pige på motorvejen. Men betjentene, der på andre fotos anvender magt mod flygtninge på samme motorvej, kan politiet ikke finde frem til, nu hvor forsvarsadvokat vil have dem indkaldt som vidner i en retssag
Efter halvandet år har politiet konkluderet, at det ikke er muligt at identificere betjentene på de to billeder, der viser politiet anvende magt mod flygtningene. Det på trods af, at man på de to fotos tydeligt ser deres ansigter.

Efter halvandet år har politiet konkluderet, at det ikke er muligt at identificere betjentene på de to billeder, der viser politiet anvende magt mod flygtningene. Det på trods af, at man på de to fotos tydeligt ser deres ansigter.

Alex Luka Ladime
17. marts 2017
Delt 8313 gange

RETTELSE: I denne artikel fremgår det, at Syd- og Sønderjyllands Politi har hævdet, at de ikke kan identificere betjentene på fotos taget på motorvejen i Sønderjylland den 9. september 2015, da flygtninge vandrede mod Sverige. Det er ikke korrekt.

Op til publiceringen af denne artikel ønskede Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at udtale sig om sagen til Information. Men efterfølgende har Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst til Information, at de ved et forberedende retsmøde den 6. februar i år oplyste, at de kunne identificere nogle af betjentene, men ikke dem alle. Det blev imidlertid fremstillet på en misvisende måde i retsbogen, som Information citerer fra, og derfor understregede Syd- og Sønderjyllands Politi igen torsdag over for landsretten i forbindelse med et kæremål, at de havde identificeret to af betjentene, og politiet gav landsretten oplysninger om de to betjentes identitet. Ifølge politikredsen er der tale om de to betjente, der er fotograferet tæt på, så man tydeligt ser deres ansigter, mens de holder fast i en mand og hans datter.

Det fremgik af en mail, som Information modtog fredag fra advokat Hanne Rahbæk, at politikredsen dagen forinden havde oplyst landsretten om to betjentes identitet, men oplysningen blev misforstået, og artiklen, der var skrevet forinden, blev derfor ikke rettet. Det er en alvorlig fejl. Information beklager.

Læs også

Både politiet og pressen var massivt til stede, da en gruppe flygtninge en varm efterårsdag i 2015 begyndte at vandre op ad de danske motorveje for at komme til Sverige.

Kl. 14.35 tog freelancefotograf Michael Drost-Hansen et billede af en betjent, der leger med en syrisk pige på motorvejen. Billedet gik verden rundt, politiet blev hædret, og fotografen vandt senere årets pressefotos.

En time efter blev der taget to fotos mere af Informations fotograf samt en freelancefotograf. Denne gang af en situation, hvor betjente tager fat i flygtninge og forsøger at skille dem fra deres børn for at få dem op i busser og væk fra motorvejen.

Billederne blev bragt i Information den 24. september og vakte opsigt, fordi de dokumenterer, at politiet anvendte magt over for flygtningene, selv om de havde hævdet, at de ikke anvendte magt.

Det tog kun politiet et par dage at finde frem til identiteten på den betjent, der leger med pigen

Mens det kun tog politiet et par dage at finde frem til identiteten på den betjent, der leger med pigen, har de efter halvandet år konkluderet, at det ikke er muligt at identificere betjentene på de to billeder, der viser politiet anvende magt mod flygtningene. Det på trods af, at man på de to fotos tydeligt ser deres ansigter.

Når politiet er blevet bedt om at finde frem til betjentene, er det som led i en retssag mod Politikens pressefotograf Martin Lehmann. Han blev anholdt på motorvejen den 9. september, da han nægtede at følge politiets ordre og forlade de vandrende flygtninge på motorvejen med den begrundelse, at pressen havde ret til at dokumentere den danmarkshistoriske begivenhed. I den verserende retssag er han tiltalt for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

I halvandet år har Lehmanns advokat, Hanne Rahbæk, forsøgt at få betjentene på de to billeder, der blev bragt i Information, ført som vidner i retssagen samt at få udleveret radiokommunikation fra den pågældende dag til brug for yderligere bevisførelse i retssagen.

Men Syd- og Sønderjyllands Politi har afvist anmodningen med den begrundelse, at »yderligere bevisførelse er overflødig«, og at det »ikke er muligt at identificere nogle af de betjente, der fremgår af bilag 1-19«. 

Den begrundelse godtog retten i Sønderborg den 13. februar i år. 

Burde være muligt 

Advokat Hanne Rahbæk undrer sig over, at Syd- og Sønderjyllands Politi ikke kan identificere alle betjentene. På det ene af de to billeder, der fremgår i bilagene, står de i front mod kameraet, så man tydeligt kan se deres ansigter. Samtidig står det i sagens natur klart, at de alle må have været blandt de betjente, der blev sendt ud på motorvejen den dag.

»Det burde efter al overbevisning være muligt at finde frem til alle de betjente, der optræder på de to fotos,« siger advokaten.

Tilsyneladende var det heller ikke vanskeligt for Syd- og Sønderjyllands Politi at finde frem til identiteten på betjenten, der sidder i skrædderstilling og leger med den syriske pige på motorvejen samme dag.

To dage efter episoden på motorvejen bekræftede Sydøstjyllands Politi over for Ekstra Bladet, at betjenten var ansat i deres politikreds, og at han var nede for at hjælpe Syd- og Sønderjyllands politi med at håndtere flygtningene på motorvejen.

»Vi synes, at det er et rigtig flot billede af en dygtig politimand fra Sydøstjyllands Politi. Vi er både meget glade og meget stolte over det flotte politiarbejde, som vores medarbejder udviser. Derfor er vi glade og stolte i dag,« udtalte kommunikationschef hos Sydøstjyllands Politi Ulla Caspersen til Ekstra Bladet.

Hanne Rahbæk bakkes op af direktør for den juridiske Tænketank Justitia, Jacob Mchangama, der også mener, at det »virker ganske besynderligt, at politiet ikke kan identificere betjente som fremgår af billeder«.

»Det lignende forløb i Tibet-sagen gør ikke en mere tryg ved den forklaring,« fortsætter han og understreger, at han ikke forholder sig til begrundelsen for at udelukke betjentene som vidner i retssagen i øvrigt.

Uidentificeret politi

I Tibet-sagen protesterede politiet mod at fremlægge lydoptagelser af radiokommunikationen fra en demonstration under det officielle besøg af Kinas daværende præsident Hu Jintao i juni 2012, som advokaten til en af demonstranterne havde bedt om.

Københavns Politi hævdede også, at de ikke kunne finde frem til identiteten på de betjente, der bevogtede en mand med et tibetflag i Kongens Have, trods et tydeligt foto. Politiets beslutning blev anket til Østre Landsret, og det viste sig senere, at betjentene allerede var identificeret af politiet. 

»Jeg er noget chokeret over at høre, hvordan vi ligefrem efterlyses. Vi er identificeret, vi har sagt, at det var os, jeg var inde til en samtale om sagen i marts,« udtalte en 29-årig politibetjent fra Københavns Vestegns Politi til fagbladet Dansk Politi.

Og Tibet-sagen er ikke den første sag, hvor politiet ikke har kunnet finde frem til identiteten på deres betjente. Under klimatopmødet i 2009 anholdt politiet fem uskyldige mennesker, idet de forvekslede en uskyldig flyttemand i en varevogn med en internationalt eftersøgt topterrorist.

Efter episoden klagede et ægtepar over politiets opførsel, men efter to og et halvt års efterforskning droppede statsadvokaten sin undersøgelse, da det ikke lykkedes politiet at identificere betjentene – på trods af, at der fandtes et billede af dem.

Sagen udskudt

Hanne Rahbæk er ikke enig i byrettens afgørelse om, at materialet er overflødigt. Hun mener, det er afgørende at føre betjentene som vidner i sagen for at få et korrekt billede af forholdene på motorvejen på tidspunktet for anholdelsen af Martin Lehmann. Hun har derfor kæret sagen, der nu afventer Vestre Landsrets afgørelse.

»Med afhøringen af flere betjente vil der kunne tegnes et mere nuanceret og retvisende billede af situationen,« siger hun og tilføjer, at hun også har bedt om politiets radiokommunikation.

»Det er en eksakt gengivelse af det, der fandt sted i det pågældende tidsrum. Erfaringen fra Tibet-kommissionen viser, at sådanne objektive oplysninger kan være væsentlige ved vurderingen af, hvad der rent faktisk er passeret,« siger Hanne Rahbæk.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke ønsket at svare på, hvorfor de ikke kan identificere betjentene.

»Syd- og Sønderjyllands Politi kommenterer ikke på verserende sager, især ikke sager, hvor der verserer kæremål for landsretten om bevisførelsen. Vi har derfor heller ingen bemærkninger til den såkaldte pressefotograf-sag.«

Sagen skulle have været for retten den 22. marts, men er blevet udskudt, da det ikke har været muligt at finde en ledig anklager. Det fortæller Lene Gaarde, afdelingsleder ved Retten i Sønderborg, til Politiken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Sup Aya Laya
    Sup Aya Laya
Henrik Klausen, Kristen Carsten Munk, Viggo Okholm og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Nogen betjente må sidde derude nu, kigge på billederne af sig selv og vide at de er uegnede til deres job. Hvorfor er de uegnede? Ikke for deres magtanvendelse, men for ved ikke at stå frem, er de blevet til forbrydere. Deres chefer er forbrydere. Alle der har kendskab til hvem de er er forbrydere. Også de naboer der måtte genkende dem, og ikke står frem.

Pascal Horanyi, Carsten Wienholtz, Svend Erik Sokkelund, Jens Winther, Allan Stampe Kristiansen, Ken Sass, Ulla Søgaard, Søren Roepstorff, Klaus Seistrup, Arne Lund, Einar Carstensen, Peter Jensen, Søren Andersen, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Et demokrati kan ikke leve med den slags opførsel af en magtudøvende myndighed.

Pascal Horanyi, Henrik Klausen, Svend Erik Sokkelund, Jens Winther, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Ulla Søgaard, Klaus Seistrup, Torben Lindegaard, Einar Carstensen, Søren Andersen, Jes Elnif og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for søren andersen
søren andersen

På Altinget.dk har jeg lige læst om "De etablerede medier har problemer med troværdigheden"
Skulle Gallup ringe til mig og spørge til politiets ditto, vil jeg nok placerer den kære gamle etat i liga med Komiske Ali.
Alt ubelejligt bliver væk. Aldrig kan de finde deres medarbejdere, deres vagtplaner eller deres filer. En strøm af fake news direkte fra kilderne selv. Ikke leveret til (eller af) et tilfældigt nyhedsmedie men i en retssag !

Henrik Klausen, Carsten Wienholtz, Svend Erik Sokkelund, Jens Winther, Allan Stampe Kristiansen, Peter Tagesen, Janus Agerbo, Søren Roepstorff, Klaus Seistrup, Torben Lindegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Søren Andersen, Sup Aya Laya, Christel Gruner-Olesen, Jesper Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Der er ikke noget nyt i, at politiet dækker over egne fejltagelser. Man kan ikke have tillid til en fair behandling da ofrene kommer i anden række.

Henrik Klausen, Jens Winther og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Spred billederne på Facebook og de virale netværk, med overskriften

EFTERLYST.
Dusør gives for oplysninger der kan føre til identifikation af disse betjente.

Det burde være en tilstrækkelig symbolsk protest mod et åbenlyst magtmisbrug.

/O

Pascal Horanyi, Ulla Søgaard, Ib Ling, Arne Lund, Sup Aya Laya og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Søndergaard
Henning Søndergaard

Der er jo enkle løsninger på problemet, og de her nævnte har alle været oppe før. 1: Alle betjente udstyres med et synligt nummer, som kan refereres til ved efterfølgende tvister om sandheden. 2: Betjentene bærer kropskameraer, og optagelserne kan bruges som bevisførelse i retssager - både når det er til fordel og til ulempe for etaten. 3: Radiokommunikation er automatisk tilgængelig for alle parter i retssager.
Det er såmænd blot et spørgsmål om politisk vilje, hvorvidt vi ønsker at leve i en politistat eller i et anstændigt demokrati.

Pascal Horanyi, Carsten Wienholtz, Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Ulla Søgaard, Janus Agerbo, Henrik L Nielsen, Klaus Seistrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Christel Gruner-Olesen, Hans Larsen, Bruger 263967, Thomas B Jensen og Finn Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Nielsen
Jesper Nielsen

@Henning Søndergaard Det faktum at de tre punkter du lister ikke allerede er indført for længe siden, siger alt om hvilken af de to typer samfund vi lever i.
Gad vide om vi ikke har været i en eller anden form for udvidet hemmelig undtagelsestilstand siden 9-11 i 2001....

Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Peter Salling og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Hansen
Benjamin Hansen

Hvorfor er det politimanden på gulvet der skal skydes?
Hele den seance byggede jo på at politikerne ikke kunne træffe en beslutning, da de selv havde sovet i timen.

Brugerbillede for odd bjertnes

Jamen så må jeg jo tage den sure tjans at tilføje, at øverst i al den juridiske korrekthed ligger præmisset, at man skal følge politiets anvisninger. Gør man ikke det er det ikke nogen anden myndigheds ansvar.
Det synes at være fejet ind under gulvtæppet af alle hidtidige kommentatorer, men nogle skal jo ... Samtidig er det helt i skoven, at landets primære undersøgelses og opklarings-institution ikke 'kan' foretage disse identifikationer. Det er ikke Palme-mordet og der er ingen undskyldning. Kan man ikke se at det skal medføre en konkret påtale, undersøgelse i sig selv etc. så er man ikke egnet til at være justitsminister, -- og temmelig nøjsom med politiets funktionalitet.
Hermed skitseret hvad denne sag i virkeligheden drejer sig om. For at ville lave en kæmpesag ud af at nogle mennesker har villet 'bæres' op i salatfadet ? Det er der nogen der vil hver evige eneste dag ude i forstæderne.

Anne Eriksen, Kim Houmøller og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

På mig vil det virke mere troværdig, hvis myndighederne var i stand til at indentificere medarbejderne, ikke mindst i de tilfælde, hvor der er tvivl om lovligheden af myndighedernes indgreb.

Pascal Horanyi, Janus Agerbo og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Hansen
Anders Hansen

Martin Madsen:
Du skriver at et demokrati ikke kan leve med den slags opførsel af en magtudøvende myndighed.

Jeg vil så komme med den påstand at vi ikke rigtig er et demokrati. Ja, på papiret er vi, men i virkeligheden er vi et demokrati en enkelt dag hvert fjerde år eller lidt oftere (lad os sige hver tusinde dag i gennemsnit for argumentationens skyld) når vi sætter vores kryds på stemmesedlen til Folketingsvalget.

De resterende 999 dage er vi en politistat, hvor den politiske magtelite så godt som konsekvensfrit kan gøre præcis som det passer dem og i en sådan styreform kan man sagtens leve med den slags opførsel...faktisk er det bydende nødvendigt.

Pascal Horanyi, Ole Christiansen, Egon Stich, Janus Agerbo, Søren Roepstorff, Peter Salling, Peter Jensen og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Noah Möller-Rasmussen
Noah Möller-Rasmussen

Det er jo den allerøverste ledelse, som med andre ord godkender, og står bag magtudøvelsen, den enkelte betjent er jo egentlig et redskab "lovens forlængede arm".
Så den er gal med justitsministeren som jo har det egentlige ansvar, men kan belejligt give lorten videre, hopsan så fandt de alligevel de der betjente som så fok en repremente for magtmisbrug. Sagen er løst.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Det er såmænd blot et spørgsmål om politisk vilje, hvorvidt vi ønsker at leve i en politistat eller i et anstændigt demokrati."

Og hvad vælger de politiske beslutningstagere, regering som opposition? De rider stormen af. Danmark er kun et demokratisk retssamfund når det kan betale sig for eliten og kapitalmagten - det viser de mange, mange sager hvor etaten har vist sig magtfuldkommen og uredelig. Og etaten kan helt åbenlyst fortsætte med at manipulere, dissociere og aflede - hvis ikke direkte undertrykke og misbruge sit magtmonopol - uden at hverken journaliststanden (det liberale paradigmes imaginære, fjerde magt) eller befolkningen (de forledte) for alvor modreagerer. Helt som forventeligt. Dydige Danmark.

Egon Stich, Peter Salling og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Det tog jo ikke lang tid, at identificere "spyttemanden", og her havde man kun et enkelt foto af mandens profil. Alligevel...
Men at politiet ikke VIL udlevere betjentenes identitet, burde ikke overraske nogen. Det er jo blot business as usual.

Henrik Klausen, Niels Nielsen, Carsten Wienholtz, Ken Sass, Janus Agerbo og Peter Salling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Arne Lund

Hvis Politiet ikke VIL udlevere betjentenes identitet, så må Politiet jo sige det..............og ikke, at betjentene ikke kan identificeres - hvilket er en helt åbenlys løgn, som de åbenbart fint kan slippe af sted med.

odd bjertnes, Ken Sass, Jens Erik Starup, Ole Frank og Peter Salling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Politiet har jo i århundrede været en stat i staten, hvornår sker der en form for demokrati inendenfor politistaten. Det burde være sådan, at hvis den enkelte betjent får en ordre til at udføre noget der strider mod menneskerettighederne, at så er det hans pligt at nægte at udføre den, og ikke som det oftest sker, at de dækker over hinandens magtmisbrug.
Katho

Niels Nielsen, Egon Stich, Janus Agerbo og Peter Salling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Billeder er taknemlige - jeg tænker, at al den ballade omkring motorvejen og flygtningenes færden og især politikernes manglende hjernevrid, kan tolkes på mange måder.

Dette kan være en tilrettevisning, ud fra billedet, og reaktionen kan være en misforståelse fra manden/ barnets side. Vi er hurtige til at fordømme og falde over - bare ikke dem, der ikke kan løse landets problemer (politikerne)
Det er ærgerligt, at man ikke er i stand til at løse problemet og lade politibetjentene afhøre, men måske opgiver man gr. en forventet hetz?

Brugerbillede for Henrik Koudahl
Henrik Koudahl

Er det virkelig sådan et politi Danmark ønsker? Og så med en konservativ justitsminister som prædiker "ordentlighed"?

Carsten Wienholtz, Svend Erik Sokkelund, Ken Sass, Torben Lindegaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Frygt; frygt foranlediger at selv ønsket om anstændig borgerlighed, som naturligvis optager mange danske politifolk, pakkes væk, når etatens ledende kræfter har truffet beslutning om at magtfordreje. Frygten for at miste karrieremuligheder, netværk, anseelse, tillid og i sidste instans sit arbejde - blive regulært mobbet ud, eller på anden vis sanktioneret.

Det er sådan, etaten fungerer i Danmark, der er ingen grund til at undre sig ... sådan har det været længe. Meget længe, som enkelte kommentatorer er inde på. Fra Fælleden til fremtiden.

Tankevækkende er det så at vi i internationale spørgsmål, f.eks. i EU-udviklingen, imødeser en overnational udvikling, hvor vi fortælles at det er demokratisk, at danskerne får (og har) indflydelse via deres valgte repræsentanter ... så der er ikke noget at være grundlæggende urolig for. Men når vi ser på hvad der sker i det danske, altså vores såkaldte folkedemokrati, så erfarer vi gentagne gange at magtkorrumpering er evident - at den danske befolkning ikke lever i et retssamfund, hvor det kan forudsættes at magtforvaltningen er underlagt demokratisk kontrol. Vi kan ikke engang udvikle en velfungerende magtforvaltningspraksis i det små - men skal alligevel abonnere på en idé om at det kan vi så i det store, med afsæt i det små (som altså notorisk ikke fungerer). En ikke helt ædruelig ligning, kan man vist diplomatisk udtrykke det ... men går den, så står den.

Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas H. Pedersen
Thomas H. Pedersen

Jaa op med deres ansigt på facebook, jag dem indtil vi vinder dem, frem med høtyv og faklerne, de skal findes de baryler!.

Det er da klart politiet ikke vil udleveres deres ansatte når de ikke har gjort noget forkert.. hvis der kommer navn osv. på politibetjenten så har vi nok retarderet mennesker i Danmark som vil skade dem..

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

@Anne

Det er faktisk helt irrelevant for denne sag, hvorvidt de pågældende betjente har gjort noget galt, eller ej.

Det er et principielt problem, at politiet bevidst og så åbenlyst modarbejder offentlighedens og domstolenes forsøg på at få prøvet sager, der involverer politiet. Det er et retssikkkerhedsmæssigt problem - og reelt udtryk for at politiet er udenfor demokratisk kontrol.

Der er jo ingen, der tror på politiets forklaring her. Alle ved, at de lyver - og dermed benytter de nu samme kneb som politikerne, som heller ikke længere er forpligtet overfor sandheden.

Det er desværre ikke noget nyt fænemen. Vi har haft det problem med politiet i årtier. Etaten værner om sig selv, som en rockerbande. Ingen udleverer nogen, og alle dækker over hinanden.

/O

Kaj Julin, Carsten Wienholtz og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Tagesen
Peter Tagesen

Nåh ja. Yderligere udvikling i sagen. Landsretten og syd- og sønderjyllands politi har haft navnene på dem siden 2015. Tjek Oxfeldts twitterprofil.

Christ...

Brugerbillede for Stig Wørmer

HELT uacceptabelt i en retsstat

Det er ikke op til en politimyndighed at afgøre hvornår det behager den at vise identiteten af en politibetjent (når der er tale om en positiv historie) og hvornår det ikke behager den (som i dette tilfælde, hvor der er tale om en negativ historie.).
Der burde ikke være politik eller partipolitik i dette.
Den ansvarlige politimyndighed i et demokratisk samfund har IKKE ret til at vælge. Det er ganske elementært og det er forskellen mellem en retsstat og en bananrepublik.
Så enkelt er det: Politiet kan ikke vælge at tilbageholde identiteter, blot fordi der er tale om en dårlig sag - for politiet.
Information skal ikke give op i dette spørgsmål. Advokaten og alle andre, der går ind for lighed for loven, skal føre sagen frem i folketinget.
Nej tak til bananrepublikker!

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

I Tibet-sagen blev der frisk og frejdigt løget helt op i etatens top overfor medier, politikere, kommissionen, ja sågar i Byretten holdt man sig ikke tilbage.
Det kunne jeg forvente med god grund at de ville lære noget af, meeen om ikke showet nu gentager sig.
Hvis dette skal undskyldes med reform og imagepleje og hvad ved jeg, så siger jeg undskyld for at have haft tillid til politiet

Torben Lindegaard, Kaj Julin og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

Jeg er sikker på at vor dygtige regering ser med stor alvor på dette, og hurtigt vil finde den helt rigtige løsning på problemet:
Der må øjeblikkelig afsættes yderligere økonomiske midler til politiet, så de får den fornødne manpower og ekspertise til fremover også at kunne at løse denne form for komplicerede detektivopgaver.
Financieringen finder vi........................de sædvanlige steder.

Brugerbillede for Peter Jensen

Daniel Larsen, historien rapper imidlertid om at Syd- og Sønderjyllands Politi begik en 'fejl' da man meddelte retten at man ikke kunne identificere de pgl. betjente. Oxfeldts forsøg på at bringe luften ud af historien står i stærk kontrast til det citerede svar til retten, da han hævder at begrundelsen for ikke at videregive identiteterne på betjentene er at de arbejdede under ledelsesansvar (det gør de fleste betjente forhåbentligt). Men det hjælper sikkert til at dæmpe gemytterne og sløre etatens uredelighed.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

De forklaringer, der kommer fra politifolk i denne sag, ville politiet formentlig betegne som usammenhængende, hvis ikke lige forklaringene kom fra politifolk.

Brugerbillede for Tino Rozzo

Denne overdrevne frygt for at blive "afsløret" virker temmelig barnlig og overdrevet.
Hvad er man så bange for?
De let genkendelige betjente står jo ikke til død straf.

PS. Billedet af betjenten, der leger med den lille pige, gør mig stadig helt varm indvendig.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Jeg gætter på, at grunden til den manglende identifikation af de uniformerede gerningsmænd skyldes, at politiet generelt får for lidt anerkendelse - og når de får anerkendelse, er det af de forkerte.

Politibetjente sætter liv og førlighed på spil for at beskytte os menige borgere, som via lovgivningen er afskåret fra at anvende vold til at løse vore problemer, og derfor forventes at anerkende politiets voldsmonopol.

Når det så en gang imellem går galt for lovens håndhævere, og deres vrede går over optugtelsen, er der regler for den slags. Problemet er, at for at disse regler kan følges, kræver det samarbejde fra de øvrige politibetjente. Og at dette samarbejde ofte ikke finder sted, skyldes ikke kun den berømte korpsånd, der forbyder at stikke en kollega, selv om den også spiller en stor rolle.

Efter min mening tærer det på et menneske at skulle sætte livet på spil for andre mennesker uden at få anerkendelse for indsatsen. Når en kollega risikerer irettesættelse og muligvis fyring på grund af en uheldig beslutning i kampens hede, opstår der en naturlig solidaritet hos de menige soldater. "Det kunne have været mig" tænker de, og holder deres kæft.

Sagt af en mand, som absolut ikke elsker politiet, men som godt ved, at vi ikke som samfund kan klare os uden.

Brugerbillede for Thomas B Jensen
Thomas B Jensen

Der er flere som har forsøgt, så lad mig lige igen minde om at holde fokus på den egentlige sag...... Syd og Sønderjyllands politi ledelse, som ikke mener at yderligere bevisførelse er nødvendig.
Vi har i Danmark en skarp opdeling mellem den lovgivende, dømmende, og udøvende magt...... eller vi burde i hvert fald have.
Det vil i praksis sige at politiet ikke burde kunne afvise en indkaldelse til at vidne. Det siger nærmest sig selv at, i forventningen om en fair rettergang, sigtedes advokat har ret til at indkalde de vidner som han/Hun finder nødvendige for en grundig belysning af alle aspekter i sagen.

Hvis politi ledelsen er bange for repressalier mod de 2 betjente (som for øvrigt ikke har gjort noget galt i mine øjne) kunne de jo bare få nedlagt navneforbud ved retten.

nu til det som mange andre klager over: at politiet sigter en pressefotograf for ikke at følge deres anvisninger.
Nuvel, man skal følge politiets anvisninger, men ingen regler uden undtagelser. I sådanne sager som stiller politiet i et dårligt lys, må det i offentlighedens interesse være reporter/fotograf som får længst snor...... altså at man tillader en vis civil ulydighed, da han/Hun som medlem af pressen, er menigmands eneste virkelige mulighed for at kontrollere politiets arbejde.
at sigte fotografen lugter langt væk af hævn og magtmisbrug.

sidst men ikke mindst.... husk nu alle på at ansatte hos politiet også kun er mennesker. Desuden må man gå ud fra at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. DVS at der indenfor politiets rækker er 10-15% kriminelle, som bare ikke er blevet opdaget endnu.
NETOP DERFOR ER PRESSENS ARBEJDE SÅ VIGTIGT (og ja de laver også fejl ligesom os andre)

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Thomas B. Jensen

"Vi har i Danmark en skarp opdeling mellem den lovgivende, dømmende, og udøvende magt..."

Det er da lige netop det, som vi ikke har.
Vi roder det hele sammen - den udøvende magt - regeringen - har sæde i den lovgivende magt, Folketinget. Når man hører folketingsmedlemmer fra regeringspartierne udtale sig, så ligger det lige for at tro, at de er medlemmer af regeringen - hvilket de ikke er, de er derimod en del af den lovgivende magt.