Læsetid 4 min.

Politifolk afhøres alt for sent, når de har løsnet skud

Der er risiko for, at politifolk samstemmer deres forklaringer eller mister hukommelsen i skudsager, fordi politi­klage­myndigheden ofte må vente længe på at afhøre dem. Det skyldes, at betjentene ønsker bestemte advokater. Politiforbund afviser kritikken, og advokat er ’pissesur’
Højesteret har i tre principielle sager i 2015 begrænset politibetjentenes ret til frit at vælge advokat på grund af risikoen for interessekonflikter. Arkivfoto

Højesteret har i tre principielle sager i 2015 begrænset politibetjentenes ret til frit at vælge advokat på grund af risikoen for interessekonflikter. Arkivfoto

Thomas Sjørup
11. marts 2017

Når en person bliver ramt af skud fra politiet, må politiklagemyndigheden vente i flere dage, uger og i et enkelt tilfælde måneder på at afhøre de implicerede politifolk.

Det sker i de såkaldte udrykningssager, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndigheds (DUP) efterforskere overtager gerningsstedet. De involverede politifolk ønsker ikke at lade sig afhøre uden forsvarer, og i stedet for at afhøringen foretages umiddelbart efter episoden, mens politifolkene husker hændelsesforløbet præcist, må politiklagemyndigheden derfor vente, til den ønskede advokat har tid til at deltage i afhøringen.

I politiklagemyndighedens seneste årsberetning kaldes det »uheldigt og i strid med formålet med Politiklagemyndighedens hurtige udrykning«:

»Det er efter Politiklagemyndighedens opfattelse uholdbart, når afhøringer af de involverede polititjenestemænd i disse alvorlige sager ikke kan gennemføres, umiddelbart efter episoden har fundet sted.«

Politiklagemyndighedens direktør Kirsten Dyrman siger, at problemet er, at politifolkene ønsker bestemte forsvarere.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at politibetjente rundt omkring i landet har nogle særlige præferencer for bestemte advokater fra bestemte advokatkontorer. Det, jeg gør opmærksom på, er, at det gør, at vi i Den Uafhængige Politiklagemyndighed har svært ved at leve op til forpligtelsen om, at der skal ske en hurtig efterforskning,« siger Kirsten Dyrman:

»Jeg kan sige, at vi i de situationer er meget, meget ærgerlige. Vi kan ikke gøre det arbejde, der lovmæssigt forventes af os.«  

Hun tilføjer, at der heldigvis også er efterforskninger, som foregår gnidningsløst og uden unødig ventetid. I de tilfælde, hvor det er et problem, skriver hun det direkte i redegørelserne til statsadvokaterne, ligesom hun presser på i møder med politikredsene, politiforeningerne og Politiforbundet for at få styrket det beredskab af forsvarsadvokater, der er til rådighed.

Forklaringer kan samstemmes

Højesteret har hejst flaget over for problemet i et par sager. I Løgstør-sagen, hvor en ung mand døde på en rasteplads efter en anholdelse, udtalte Højesteret, at offentlighedens tillid til statsadvokatens undersøgelse kunne svækkes af, at de implicerede politiassistenter havde mulighed for at samstemme deres forklaringer, inden de blev afhørt dagen efter et dødsfald, og at forklaringerne måtte ses i det lys.

I Tilst-sagen, hvor politiet skød og dræbte to biltyve, udtalte Højesteret, at den blotte mulighed for, at politiassistenterne i nogle få timer kunne samstemme deres forklaringer, inden de blev afhørt, var uheldig.

Hvor Højesteret altså taler om få timer, beretter politiklagemyndigheden om dage, uger og i et tilfælde måneder.

Advokat Torben Koch er manden, som har næsten alle sager som forsvarer for politifolk tiltalt i skudsager, og, skriver han på sin hjemmeside, »altid med et gunstigt resultat«.

Han afviser kritikken fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

»Jeg synes, det er helt uacceptabelt. Selv Kirsten Dyrman er underlagt retsplejelovens paragraf 750, hvor der står, at ingen er forpligtet til at udtale sig til politiet. Det samme gælder DUP’en – ingen er forpligtiget til at udtale sig til DUP’en. Det betyder også, at de i princippet selv bestemmer, hvornår de vil lade sig afhøre. Jeg som advokat for Politiforbundet har selvfølgelig sammen med de involverede politifolk sagt: Vi skal nok møde op. Vi gør det så hurtigt, vi overhovedet kan. Men nogle gange er det umuligt, hvis jeg laver noget andet.«

Torben Koch nævner som eksempel, at han sad i Tibet-kommissionen, da der blev afgivet et vådeskud på Politiskolen i Brøndby.

Men han nævner også et eksempel fra efteråret, hvor en politibetjent ikke var i stand til at blive afhørt en lørdag aften, fordi han havde skudt en kvinde og var stærkt påvirket af det. Ifølge Torben Koch fandt afhøringen sted nogle dage senere.

»Jeg møder op stort set altid, og jeg er pissesur over, at Kirsten Dyrman tillader sig at skrive sådan noget,« siger Torben Koch.

Advokaten får opbakning fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt:

»Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal ikke blande sig i politifolks valg af forsvarer. Politifolk skal have de rettigheder, de skal have, som alle andre borgere i det her samfund. Jeg synes faktisk, kritikken er helt urimelig.«

Han foreslår i øvrigt, at politiklagemyndigheden flytter kontor til København for at fremskynde processen med afhøringer. Han synes, det er »utilstedeligt«, at politifolk skal køres til Aarhus for at blive afhørt.

Objektiv og effektiv

Højesteret har i tre principielle sager i 2015 begrænset politibetjentenes ret til frit at vælge advokat på grund af risikoen for interessekonflikter. Med afgørelserne afsluttede retten en langvarig strid mellem advokat Torben Koch og Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og Torben Koch kunne ikke længere repræsentere flere betjente i samme sag.

Forsvarsadvokat Peter Trudsø har undervist på Politiskolen i seks år. I udgangspunktet har han forståelse for ønsket om det frie valg af forsvarer, men han kan sagtens se problemet:

»For at man kan have tillid til en undersøgelse foretaget af politiklagemyndigheden, skal den ikke alene være objektiv. Den skal også være effektiv. For at sikre tilliden til hele systemet må der derfor snarest findes en løsning på problemet.«

Han ser for sig, at kredsen af advokater, som politifolkene benytter, udvides:

»Det kan ikke nytte noget, at det skal være så svært med disse afhøringer i et land med flere tusinde advokater. Det må være muligt at finde lidt flere advokater, man kan have tillid til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
Ole Frank anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Stich

Er svaret så simpelt som Varetægtsfængsling?
I isolation?

Rolf Andersen, Kasper Kjær, uffe hellum, Einar Carstensen, Alvin Jensen, Janus Agerbo, David Zennaro, Jens Winther, Mette Poulsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Wørmer

Informations artikel om politifolks åbenbare mulighed for at samstemme deres forklaringer i blandt andet sager med dødelig udgang er deprimerende læsning. Der er ugler i mosen, når politifolk, der har overreageret, men ikke vil påtage sig konsekvenserne, benytter de samme advokater. En sådan advokat, Torben Koch, profilerer sig med at han altid får et "gunstigt resultat" for politifolkene. Man skulle tro at det gunstigste resultat var sandheden om, hvad der reelt var sket! I stedet handler det om at kaste ansvaret fra sig. Advokatens udtalelser minder om amerikansk straffelovgivning, hvor det ofte handler om IKKE at finde sandheden, men om at få den til at forsvinde. Det er et klart retssikkerhedsproblem, at politifolk, der fejler i tjenesten, kan manipulere sig ud af en belastende situation. Her må offentligheden op på mærkerne. De nævnte sager med dødelig udgang er belastende for politietaten, og det kan ikke undgå at påvirke befolkningens tillid til samme. Hvem husker ikke Benjamin-sagen på Rådhuspladsen for mange år siden? Sandheden kom heller ikke frem dengang. Og det blev starten på en periode, hvorefter man siden har kunnet løbe fra ansvaret. Politifolk, lige som alle andre, SKAL afhøres snarest muligt efter et forhold. Og så må en ankemyndighed så senere tage stilling til - og gerne efter en fornyet afhøring med advokatbistand (også fra professionelle politiforsvarsadvokater som Torben Bach) hvilken version, der skal lægges til grund for en afgørelse. Hvor svært kan det være - hvis altså borgernes retssikkerhed i forbindelse med mødet med politiet skal have nogen betydning!

Einar Carstensen, Jesper Nielsen, Alvin Jensen, Janus Agerbo og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Politifolk er borgere i dette land som alle andre, og skal selvfølgelig have samme rettigheder som os andre når det kommer til afhøringer, anklager og retsligt efterspil. At lige denne gruppe skulle tvinges til at blive afhørt uden advokatbistand kan jeg ikke se på nogen måde gavner retssikkerheden hverken for dem eller os andre.
Hvis der er risiko forpåvirkning af vidner etc. i et forløb, som må anses som værende kriminelt, så kan de blive varetægtsfængslet i isolation som os andre.

uffe hellum, Niels Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Mette Poulsen, du har i princippet helt ret. Problemet er bare det helt enkle, at der aldrig-aldrig sker varetægtsfængsling i disse sager - og dette uanset at vi i Danmark ellers varetægtsfængsler i et langt større omfang end i sammenlignelige lande. Tankevækkende, ikke?

uffe hellum, Alvin Jensen, Janus Agerbo, Jens Falkenberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben - Nielsen
Torben - Nielsen

Hæ, hæ, jeg kan godt lide den forvirring, der er om de forskellige roller, man kan have i retssystemet.

Politifolk afhøres som regel som vidner, eller i alvorligere sager, med en sigtets rettigheder.

Når man er sigtet, så sidder man altså på anklagebænken.
Her har man den mest udvidede ytringsfrihed, man må sige alt det som tjener ens sag bedst, man kan tie stille eller lyve så stærkt, som en hest kan rende, - det er op til modparten, at bevise at man lyver.

Deltager man som vidne, har man pligt til at tale sandt, og hvis man alligevel kommer med en lille hvid løgn og det kan bevises, at man har løjet som vidne, ja, så kan man også idømmes fængselsstraf.

Det betyder, at hvis man bliver afhørt med en sigtets rettigheder, så er sandsynligheden for at få vedkommende til at tale meget større, men man kan ikke være sikker på, at man får sandheden at vide.

Bliver man derimod afhørt som vidne, er det sikkert nok sandheden som kommer frem. Men man kan ikke være sikker på, at hele sandheden som kommer frem.

Poul Solrart Sørensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar