Læsetid: 3 min.

Politikere: Alle døende har krav på lindrende indsats

»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
Dansk Folkepartis Sundhedsordfører og formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt mener, at de sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at sørge for, at alle patienter får den samme hjælp.

Dansk Folkepartis Sundhedsordfører og formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt mener, at de sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at sørge for, at alle patienter får den samme hjælp.

Carsten Snejbjerg

3. marts 2017

»Det kan ikke være rigtigt, at der skal være så stor forskel på alder og social status, og at det primært er dem, der er gode til selv at sige til forlange hjælpen, som får den.«

Sådan siger Dansk Folkepartis Sundhedsordfører og formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt, som en reaktion på tal fra Dansk Palliativ Database, omtalt i Information.

De viser, at lavt uddannede, økonomisk dårligt stillede og ældre mennesker får mindre specialiseret palliativ indsats end højt uddannede, velstillede og yngre. Det vil sige den professionelle lindring og pleje som tilbydes på hospice, palliative teams og sengeafsnit på hospitalerne.

Sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen er enig:

»Jeg kan ikke sige tydeligt nok, at det er fuldstændigt uacceptabelt med store sociale skel i forhold til, hvem der får tilbuddet. Det passer ikke til vores samfundssyn og vores frie og lige adgang til sundhed. Alle døende har krav på lindrende indsats. Omvendt ved vi godt, at der er sociale skel inden for sundhed – en ulighed der bliver forstærket af knappe ressourcer i systemet,« siger han.

For trods politisk fokus erkender Flemming Møller Mortensen, at der stadig mangler kapacitet:

»Det palliative område har gennemgået en fantastisk udvikling det seneste årti, og vi er fra politisk side meget opmærksomme på at støtte hospicepladser og børnehospice, vi har sat penge af i den seneste kræftplan og sat et videncenter om palliation på finansloven. Men jeg vedkender mig bestemt, at vi ikke er i mål. Jeg hører fra både borgere og sundhedsprofessionelle, at kapaciteten ikke på plads, og det er da et stort politisk ansvar for både Folketinget, regeringen og regionerne.«

Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus
Læs også

Klarere visitationer

Liselott Blixt mener, de sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at sørge for, at alle får den samme hjælp:

»Men måske skal vi fra politisk side definere klarere, hvordan vi sikrer at alle, der har brug for palliation, bliver visiteret til tilbuddet? Det vil jeg gerne stille spørgsmål til ministeren om,« siger Liselott Blixt, der også godt kunne tænke sig at vide, om der er geografiske forskelle på, hvem der får hjælpen.

Trods gentagne henvendelser siden januar, har sundhedsministeren ikke ønsket at lade sig interviewe om emnet, men sundheds- og ældreordfører for Venstre, Jane Heitmann siger, at der i den nye kræftplan er taget initiativ til en såkaldt ’patientansvarlig læge,’ som er et bud på en af løsningerne, og som vil blive rullet ud for kræftpatienter de kommende år:

»For os er det afgørende, at den patientansvarlige læge har et tværfagligt ansvar og sikrer patienten et så smidigt behandlingsforløb som muligt – også i den sidste fase af livet, som er en særlig følsom tid for både patient og pårørende.«

Debatten om aktiv dødshjælp

Sundhedsordfører for Enhedslisten, Stine Brix mener, der er grund til at reagere, fordi manglen på palliativ indsats kan puste til borgernes ønske om aktiv dødshjælp:

»Jeg mener ikke, vi kan affinde os med, at der er så voldsom en ulighed i forbindelse med, at man er døende. Og det er min fornemmelse, at debatten om aktiv dødshjælp, som igen og igen dukker op, ofte er motiveret af, at folk har set pårørende have en rigtig svær afslutning på livet. Og så kommer det til at handle om, hvorvidt vi skal tage livet af folk, selv om vi faktisk har god praksis, viden og redskaber, så folk kan komme herfra på en værdig måde,« siger Stine Brix.

Om end det skal prioriteres økonomisk, siger hun. Og eventuelt burde man gå i dialog med regionerne om, hvordan man kan gøre noget særligt for at nå bestemte grupper, som man eksempelvis har gjort med socialsygeplejesker til de mest udsatte borgere i sundhedsvæsnet.

Millioner til palliation

Bent Hansen, (S) formand for Danske Regioner, er enig:

»Hvis man skal komme uligheden til livs, kræver det, at der bliver gjort noget særligt for at nå de grupper, der ikke selv kan formulere det, de gerne vil og har brug for. De er måske gamle, svage og mangler netværk, og så ender vi i den her situation,« siger han og fortsætter:

»Vi som politikere skal være med til at skabe rammerne og formulere en politik, der gør opmærksom på, hvordan vi kommer den her ulighed til livs. Det er en udfordring, vi konstant skal være opmærksomme på.«

Både folketingspolitikere og Bent Hansen peger på, at der via satspuljemilder er afsat 100 millioner hen over tre år til at udvikle palliation i kommunalt regi samt 34 millioner de følgende tre år til blandt andet flere hospicepladser.

Serie

Døden i velfærdsstaten

I denne artikelserie sætter vi fokus på, hvordan velfærdssamfundet er rustet til, at stadigt flere danskere de kommende årtier får brug for lindring og pleje hen mod døden.

Seneste artikler

  • Når ens kære dør, må man genopdage sig selv

    30. marts 2017
    Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
  • Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til

    21. marts 2017
    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
  • Vi skal turde se døden i øjnene

    20. marts 2017
    Der er en grund til at bryde tavsheden – både blandt politikere og alle os andre. Så døden ikke ender som en følelse af nederlag for lægen, de pårørende og patienten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"... selv om vi faktisk har god praksis, viden og redskaber, så folk kan komme herfra på en værdig måde," proklamerer Stine Brix overformynderisk. Hun ved tydeligvis ikke, hvad hun snakker om. For af http://www.aktive-laeger.dk/ fremgår det blandt andet at:

"Nogle har taget afstand under henvisning til at man i dag råder over så effektive smertelindrende midler at den bitre, smertefulde død ikke længere er en trussel. Det er jo ikke sandt. Den langsomme, smertefri død er en illusion. Mange lidelser giver fortsat så svære smerter eller andre symptomer at kun en form for narkose hjælper."

PS: Må jeg opfordre til, at man læser hele ovennævnte hjemmeside?, så man kan få et mere nuanceret syn på sagen.

Bruger 266956, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad overformynderisk er der i Stine Brix' udsagn, når hun mener at folk kan komme herfra på en værdig måde ?

John Fredsted

Fordi "Sundhedsordfører for Enhedslisten, Stine Brix mener, der er grund til at reagere, fordi manglen på palliativ indsats kan puste til borgernes ønske om aktiv dødshjælp" i artiklen, hvis det står til troende, antyder, at hun er modstander af dødshjælp.

Ja, det er et stort politisk ansvar for både Folketinget, regeringen og regionerne, men hvorfor skulle det være bedre end de andre "asociale" tendenser, som kommer samme steds fra?
Vi har ikke brug for betonregler, men menneskelighed og de bedste individuelle løsninger tilpasset den enkelte borger og dennes behov.
Det er nok for svært for regeringen...

Bruger 266956, kjeld jensen, Ken Sass og John Fredsted anbefalede denne kommentar