Læsetid: 4 min.

Postens kollaps er en forudsigelig tragedie

Massefyringer og statslige milliarder skal redde PostNord. Siden offentliggørelsen af underskud på 1,9 milliarder svenske kroner har politikere på begge sider af Øresund kappedes om at være mest overrasket. Men kollapset har i årevis været fuldt forudsigeligt, siger iagttagere. En redningsplan kan desuden sende regeringen på kollisonskurs med sit eget regeringsgrundlag
Det er den danske del af PostNord, Post Danmark A/S,  har nu haft solide underskud i fem år i træk. Det tilskrives ikke mindst et dyk i brevmængden, der er faldet med 90 procent siden år 2000.

Det er den danske del af PostNord, Post Danmark A/S,  har nu haft solide underskud i fem år i træk. Det tilskrives ikke mindst et dyk i brevmængden, der er faldet med 90 procent siden år 2000.

Benjamin Nørskov

10. marts 2017

PostNord meddelte onsdag, at virksomheden har behov for at afskedige op mod 4.000 medarbejdere over de næste to til tre år. Fyringerne samt en »omstilling af den danske operation« kræver desuden, at den danske og den svenske stat skal finde 2,3 milliarder kroner over samme periode.

Siden offentliggørelsen af det massive hul i postkassen i forrige uge har politikere for rullende kameraer haft travlt med at bedyre, hvor overraskede de er. Det sker ikke kun på den svenske side af sundet, hvor bestyrtelsen er så stor, at den svenske industriminister ikke vil udelukke en skilsmisse.

Repræsentanter for de ansvarlige danske partier er angiveligt også »chokerede«. Senest har ordførerne fra både S og DF anklaget transportminister Ole Birk Olesen for at have tilbageholdt oplysninger i sagen.

Det er den danske del af PostNord, PostNord Danmark, der har leveret de seneste røde tal på 1,9 millliarder svenske kroner.

Men det er langt fra kommet som et lyn fra en klar himmel. PostNord Danmark har nu haft solide underskud i fem år i træk. Det tilskrives ikke mindst et dyk i brevmængden, der er faldet med 90 procent siden år 2000.

Danmark har været pioner inden for digitalisering af post siden midten af 00’erne, og den udvikling fik ekstra brændstof, da Folketinget tilbage i 2011 pålagde det offentlige at indskrænke den analoge kommunikation til et absolut minimum.

Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed
Læs også

Alene derfor er ph.d-stipendiat og økonomisk historiker fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab Rune Møller Stahl langt fra overrasket.

»Det er jo ikke nogen nyhed, at man skulle omstille postvæsnet til den digitale tidsalder,« som han siger.

For lidt for sent

Rune Møller Stahl medgiver, at det danske postvæsen er gået et stykke den rigtige vej. Men han mener, at det er sket alt for sent, og at der ligger dybere bevæggrunde bag den danske stats håndtering af ejerskabet. Der har været en for ringe vilje til at tage tilstrækkeligt store og afgørende innovative beslutninger.

»Alt, der kan vokse, er og har været potentielt problematisk. Det er en tilgang, der stammer fra 80’erne, hvor man havde oplevet for meget vækst i den offentlige sektor. Tænkningen var inspireret af økonomer som Milton Friedman fra Chicago og James M. Buchanan fra Public Choice-skolen. Her så man den offentlige sektor som et dræn på samfundets ressourcer, og hovedopgaven for centraladministrationen var at forhindre væksten i den offentlige sektor. Derfor har fokus også fra det danske finansministerium siden været på, hvad man har kunnet privatisere eller udlicitere for at begrænse den offentlige andel af økonomien; mens det har været utænkeligt, at staten kunne gå ind på nye områder, hvor der allerede var private virksomheder,« siger Møller Stahl, der mener, at al innovation i det offentlige i de sidste mange årtier er sket gennem nedskæringer.

Ingen har snydt svenskerne

Postens situation skal da også ses i lyset af de store besparelser, der er opnået gennem digitaliseringen af den offentlige post. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet blev digitaliseringen indfaset ved udgangen af 2014. Herefter har det offentlige sparet ca. 400 millioner om året på papir og porto plus et ukendt beløb på op mod 600 millioner på mere effektive arbejdsgange mv.

Det har afspejlet sig i PostNord Danmarks regnskaber, som har givet voksende underskud år for år.

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh konstaterer, at regnskaberne er gået stadig mere i rødt i takt med udviklingen i brevmængder, indskrænkninger i service og stigende priser.

»I dag står Post Danmark og mangler ca. en halv milliard på driften. Dertil kommer, at de har en forpligtigelse på ca. fem milliarder kroner til de tidligere tjenestemænd,« siger Per Nikolaj Bukh. Han kan ikke se, hvordan den situation kan komme bag på hverken danske eller svenske politikere.

»Der er ingen, der har snydt svenskerne. Begge parter har været lige gode om fusionen, og svenskerne har naturligvis været fuldt orienteret om både den danske befordringspligt, digitaliseringen og de mange tjenestemandsansatte.«

Han vurderer ikke, at de danske politikere bag postforliget har så mange muligheder.

Brud på regeringsgrundlag

»De er kommet med relativt klare meldinger om, at de ikke vil fjerne befordringspligten. De ønsker heller ikke at privatisere. Dermed er der kun Postens egen strategi tilbage. Og det er at lave en stærk logistikforretning,« konkluderer professoren.

Med en investering i størrelsesordenen to-tre milliarder kroner mener han også, det kan lade sig gøre.

»Men det betyder også, at man i større udstrækning helt bevidst går ind med en statslig virksomhed og konkurrerer med private virksomheder,« siger han og medgiver, at politikerne bliver nødt til at sluge nogle kameler.

PostNord Danmarks direktør, Peter Kjær Jensen, har tidligere sagt til DR, at forretningen skal vendes om. Samme besked fik Information fra bestyrelsesformanden. Altså omlægges yderligere om fra breve til pakker og fremover ikke mindst tungt gods – det, der refereres til som »omstilling af den danske operation«. Særligt det sidste område er væsentligt, da PostNord Danmark her kun har en markedsandel på 2-3 procent.

Som professoren siger, betyder det, at PostNord Danmark vil øge væksten på den konkurrenceudsatte del af forretningen. Det går imod regeringsgrundlaget, hvor der om ejerskabet af statslige selskaber står: »Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomhe­der. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber.«

Information har bedt transportminister Ole Birk Olesen (LA) om at forklare, hvordan det hænger sammen.

»Spørgsmålet må bero på en misforståelse. PostNord har ikke noget monopol i Danmark. Alt, hvad PostNord foretager sig i Danmark, er konkurrenceudsat. Folketinget besluttede i 2010, at der fra 2011 skal være fuld konkurrence på brevmarkedet.

Pakkemarkedet har alle dage være et åbent marked, uden eneret for PostNord. At PostNord øger sin indsats her er meget naturligt, da der er en vækst i antallet af pakker som følge af den stigende internethandel. Om PostNord får held hermed, beror på virksomhedens dygtighed i forhold til konkurrenterne,« lader ministeren forstå i et skriftligt svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Man kan ikke fratage Post Danmark deres monopol og stadigvæk kræve den gamle service.
For snart længe siden bestod postvæsnets monopol i følgende:
Hvis en privat virksomhed ombragte et brev (eller en pakke?)
Så skulle der alligevel frankeres med frimærker svarende til postens takster.
Til monopolet hørte nogle forpligtigelser. Fx var forsendelser til blinde gratis.
I et, næsten religiøst, ønske om at effektivisere gennem konkurrence og privatisering, tillader man andre fx GLS at de kan skumme fløden og overlade det tabsgivende til Post Danmark.
Klogeligt nedlægger man de fleste posthuse og bruger postbutikker, der får så ringe betaling at det ikke undrer at nogle begynder at siger Nej Tak.
Men hvis man har erhvervspost skal man ’sådan bare’ aflevere på posthuset, der ’sådan bare’ er lukket eller ligger ’langt pokker i vold’.
Post Danmark besværliggør småpakker / storbreve. Tilsyneladende i et forsøg på at fremskynde det uundgåelige sammenbrud.
I dag læser man hvorledes kunderne – i de gode områder – foretrækker GLS
Jeg gentager: Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

David Breuer, Ole Frank, Anne-Marie Krogsbøll, Malan Helge, Flemming Berger, Anker Nielsen, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Egon Stich, Flemming S. Andersen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Torben Arendal, David Joelsen, jørgen djørup og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

-og jeg kan tilføje: Man kan ikke bestemme at al offentlig post skal være digital, -og siden spille overraket, når firmaet bukker under.....
Postens død er en politisk beslutning truffet bag lukkede døre..........

David Breuer, Ole Frank, Allan Stampe Kristiansen, Sup Aya Laya, Malan Helge, Charlotte Svensgaard, Maj-Britt Kent Hansen, Flemming Berger, Anker Nielsen, Niels Duus Nielsen, Søren Kristensen, Carsten Munk, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Gert Romme, Anders Reinholdt, Egon Stich, Nike Forsander Lorentsen, Kim Houmøller, Heidi Larsen, Torben Arendal, Hans Larsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Mads Kølbæk

Enig Ole, det betyder dog ikke at det var en forkert beslutning at digitalisere. At Postnord er en ringe forretning er bare et tegn på at politikerne *endnu engang* ikke magter at have det mindste smule fremtidsperspektiv og i stedet symptombehandler når katastroferne opstår.

Jens Winther, Allan Stampe Kristiansen, Anker Nielsen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Flemming S. Andersen, Nike Forsander Lorentsen, Heidi Larsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi skal da bare tvinges til at skifte vores dyrt indkøbte postkasser ud med containere, der både modtager pakker samt brevpost. Disse må naturligvis kun benyttes af PostNord. Jeg garanterer for at de udenlandske kurerfirmaer får problemer!

Nike Forsander Lorentsen

" omstilling af den danske operation", ja mon ik. De herrer og sikkert en enkelt dame som styrer PostNord er usedvanligt 'klantiga'.
Og hvad skal folk nu med sine postkasser som er placerede i stueetagerne, må man så spørge?

PostNorden er en oplagt skandale. Det er nultime nu. Ikke flere penge til det foretagende, hvor kun 14 pct. af underskuddet skyldes postfadæsen, men hvor resten skyldes spekulationsforetagender, idet man har været ude at investere og tjene penge på områder, som de ingen forstand har på. Det er jo moderne at man skal have overskud unaset. DONG skal snart investere i pølsevogne i Jylland - hvis det ser ud til at give overskud. DSB købte jernbanestrækninger op i Sverige og mistede 800 millioner. Det gjorde man sådan bare. Og så taber man lidt af kundernes penge, Og hvad så+ Pyt. Staten (skatteyderne) dækker bare tabet, ikke sandt. - Lad PostNorden gå konkurs. Privatiser postvæsenet og udsæt det for reel konkurrence. Ikke flere skandalepenge til det foretagende. Det burde være slut med at være til grin!

Jesper Frimann Ljungberg

Det her er jo en total konstrueret virkelighed. Der er en underliggende agenda bag ved det her, som vi ikke ser. Post forretningen er stadig en relativ sund forretning.

En ting der er vigtigt her er at forstå at Post Danmark (og post norden) har udbetalt udbytte til deres ejere (Den danske og den Svenske stat). Og har haft et positivt EBITDA før afskrivninger. SÅ:
PostDK havde i 2015 et underskud på 223 mil og gav udbytte på 795 millioner.
PostDK havde i 2014 et underskud på 154 mil og gav udbytte på 0 millioner.
PostDK havde i 2013 et underskud på 102 mil og gav udbytte på 496 millioner.
PostDK havde i 2012 et underskud på 124 mil og gav udbytte på 397 millioner.
PostDK havde i 2011 et overskud på 124 mil og gav udbytte på 826 millioner.
PostDK havde i 2010 et overskud på 297 mil og gav udbytte på 745 millioner.
PostDK havde i 2009 et overskud på 1640 mil og gav udbytte på ~674millioner.

Så selv om Post Danmark har kørt med underskud så har staten TRUKKET PENGE UD AF FIRMAET I MASSEVIS! Det står sort på vidt i regnskaberne.
Så f.eks. så har man siden 2010 haft et samlet underskud på 182 millioner, men har i samme tidsrum trukket 3.26 MILLIARDER ud af firmaet i form af aktieudbytte til staten.
Måske kunne journalisten grave lidt dybere ? Man kunne f.eks. tage en snak med tidligere direktør i PostDanmark, Henning Christensen, som jo pludselig sagde "Nok er Nok" i sommers. Og Henning som jeg husker ham, var da en fornuftig fyr, som man kunne snakke fornuft med.

Det her er endnu et eksempel på at den Danske stat opfører sig som en kapital fond af den værste skuffe, (faktisk har jeg aldrig set en kapital fond up close, opføre sig på den her måde) hvor man udøver vold mod virksomheden og medarbejdere, skærer ned på servicen og sætter priserne op. For at presse citronen mest mulig.
Problemet er bare at kunderne er os ejerne er os skatteyderne, inclusive medarbejderne.

DER LIGGER EN HISTORIE HER!

// Jesper

Dokumentation :
http://www.postnord.dk/da/Documents/Finansiel-info/arsrapport-2015.pdf
http://www.postnord.dk/da/Documents/Finansiel-info/arsrapport-2014.pdf
http://www.postnord.dk/da/Documents/Finansiel-info/arsrapport-2013.pdf
http://www.postnord.dk/da/Documents/Finansiel-info/arsrapport-2012.pdf
http://www.postnord.dk/da/Documents/Finansiel-info/arsrapport-2011.pdf

David Breuer, Ole Frank, Anne-Marie Krogsbøll, Allan Stampe Kristiansen, Kjeld Jensen, Sup Aya Laya, Kim Houmøller, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Ole Christiansen, Janus Agerbo, Carsten Munk, Torben Skov, Henrik Leffers, Anders Reinholdt og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Sagen er krystal klar: - Postens kollaps i Danmark var allerede en forudsigelig tragedie i 2008, hvor partier bag post-forliget tog den politiske beslutning.

Så kan man spørge sig, om ikke at dette var et bevidst mål. For den senere sammenlægningen af PostDanmark til PostSverige og efterfølgende med de andre landes postvæsener, der førte til PostNorden, var jo egentlig forløberen til at privatisere hele postområdet.

For det blev jo sagt meget tydeligt dengang, at man ville gøre den skandinaviske post-distribution "konkurrencedygtig", så det kunne være attraktivt for Deutsche Post at overtage det hele til en høj pris. Og det skulle så garantere den fremtidige post-distribution.

For på dette tidspunkt var Deutsche Post jo et stort og velhavende offentligt "firma" på markedsvilkår, der havde og har med distributionsnet for pakkeforsendelse over hele Europa og i en del lande udenfor Europa. Hvordan Deutsche Post har det nu, ved jeg ikke, men stort og magtfuldt er det i hvert fald stadigvæk.

Trods planerne i Danmark, ser det ikke ud til at svenskerne vil forsætte med at betale i Danmark. Og netop nu får den svanske regering udarbejdet et juridisk-økonomisk dokument, der skal vise, om PostDanmark skal hægtes af. Og da PostDanmark end ikke har til de kommende lønninger, er det faktisk nødvendigt for den danske regering at finde en løsning netop nu og her.

Det er patetisk og ikke mindst foruroligende, at vore politiske ledere kan stå og ligne store spørgsmålstegn når de oplyses om Postnord's store økonomiske problemer. Hvor, nogetsteds i den virkelige verden, vil en virksomhed, som over en kort årrække mister 90% af sin kerneydelse, ikke være i alvorlige problemer. Ligeledes er det politikerne selv der har en del af ansvaret idet brevmængden er reduceret væsentligt ved politisk ønske om, at overgå til e post fra offentlige myndigheder.

Jens Winther, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

En planlagt katastrofe, alle overskudsgivende dele af det gamle PostDanmark er solgt fra og alle værdier er realiseret.
Løft lidt på dynen og det vil ikke se pænt ud.
Fortællingen om at færre breve kommer som et chock er latterlig.

Egon Stich, Nike Forsander Lorentsen, Maj-Britt Kent Hansen, Henrik Leffers og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Postomdeling er noget, som jeg mener skal være en offentlig pligt! Vi kan ikke have et land, hvor det afhænger af et privat firma, om vi kan modtage information og breve. Problemet er jo, at private firmaer kun findes, hvis de tjener penge på det, så de går alt for tit konkurs, når de ikke kan det.

Men det her er meget principielt, så måske der skulle afholdes en folkeafstemning om det. -Det kunne så generaliseres, så alle danskere bliver spurgt direkte, om en række ting skal være offentlige eller privatiseres. Det vil forhindre, at latterlige mindretalsregeringer pludseligt privatiserer et eller andet, fordi "nogen" har betalt dem for det. Hvad ville i sige til en privatisering af brandvæsnet? -Eller politiet? Eller militæret? Man kunne f.eks. lave en liste med vigtige (essentielle) ting, og så få en omfattende national diskussion om det inden en afstemning. Det vil låse politikkerne, så der ikke pludseligt sker noget vanvittigt!

Ole Steensen, Heidi Larsen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Kjeld Jensen, Kim Houmøller, Mikael Velschow-Rasmussen, Sup Aya Laya, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Jesper Frimann
Er det ikke det, man i gamle dage kaldte selskabs-tømmere?
Var det ikke ulovligt?
-men den lov gælder måske ikke i politikernes parallelsamfund........

Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Nike Forsander Lorentsen, Sup Aya Laya, Kim Houmøller, Flemming Berger og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Posten taber styrtende med penge på de opgaver som førhen var varetaget alene af private virksomheder. Selve postforretningen giver et moderat underskud.
Man burde overveje om det ikke ville være en god idé at lad eposten stå for posten og andre for pakkedistribution og alm. logistikløsninger.
Staten er kendt og berygtet for ikke at have tilstrækkelig indsigt i de reelle omkostninger.

Niels Duus Nielsen

Der findes visse opgaver i et samfund, der koster penge uden at generere en indtægt. Måske er postomdeling en sådan i sig selv tabsgivende opgave? Hat postforretning nogen sinde givet overskud? Dengang der var masser af post, var der også masser af postarbejdere, så jeg tvivler på, at postforretning nogen sinde har været en god forretning.

Det reelle spørgsmål er, om postomdeling er vigtigt for samfundet. Hvis det er, må staten træde til og betale, hvis det ikke er, nedlægger man det statslige postvæsen og overlader omdelingsbranchen til det frie initiativ.

Selv får jeg næsten kun regninger og rykkerbreve i min post, så personligt ville tabet være til at overkomme. Hvad siger mine kreditorer?

Anna Sørensen

På prærien i gamle dage kunne man finde ud af at have et postvæsen.

Et velfungerende postvæsen- for ALLE- er basalt for demokrati, civilisation, velfærd.

Hvad med Maren på Lars Tyndskids Mark? Det vil aldrig blive god økonomi for privat firma at sende et postbud ud til hende.

Og hvorfor skal nogen tjene penge på Post i Danmark? Det må da gerne kunne løbe rundt, men ellers er det da noget af det, der giver rigtig god mening af betale til for et land. For at sikre de rettigheder jeg nævnte ovenstående.

Lukke posthuse? Gamle posthuse i købstæderne? Landets 'rygrad'.

Jeg ville sende pakke til Schweiz, men kunne ikke finde en privat, der gør det.... Så uden Post Danmark, ingen pakke til Schweiz!

Masser af pakker, ikke så mange breve? Hvorfor tager dem med alle pakkerne ikke bare de få breve med også?

Og hvorfor kunne Post Danmark ikke konkurrere med private bude? Når man have hele ekspertisen? Her ligger sikkert nogle interessante grunde, måske også noget med pressede arbejdsforhold i de 'meget friske' nye postfirmaer? Og så noget med en forkert ledelse?

Maj-Britt Kent Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Så.... - post Nord har valgt at over tage drift og undladt at lave en cost/Benefit analyse - som TDC gjorde det i sin tid ved overgangen til privatisering. Og nu skal skal danske skatte ydere til at betale for et drifts underskud - i en privat virksomhed som hele tiden har kendt til e-bogs og digital Danmark - og har gjort det minimum 10 år som det samme som os borgere.
Pardon my french - men hvor mange gange tror politikkere at den bliver ved med at gå.
Det er dælme spøjst at man laver økonomiske og offentlige analyser for besparelser i post drift og bruger det som argument for at INDFØRE e-post.
og at det indførelsen af den e-post nu skal bruges som økonomisk argument for at skatte borgerne igen, igen skal til lommerne - for at opretholde en vis praksis og aftale for hånd omdelt post - det er simpelthen så sjofelt at jeg fattes ord - og det er sjældent

Vedrørende besparelserne ved e-post, både de lovede lovede og de reelle:
" KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer
til at spare hele potentialet på ca. 1 mia. kr. om året ved at overgå til Digital Post.
Det skyldes for det første, at Finansministeriet kun i begrænset omfang har udmøntet
det beregnede besparelsespotentiale i egentlige besparelser på det statslige område.
Rigsrevisionens gennemgang viser, at de statslige bevillinger kun er blevet reduceret
med ca. 48 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til ca. 1/5 af det beregnede potentiale
på 244 mio. kr. på statens område. Potentialet er endvidere udmøntet meget uensartet
på tværs af staten. Kun SKATs og Rigspolitiets bevillinger er blevet reduceret.
Ingen andre statslige myndigheder har fået reduceret deres bevillinger som følge af
Digital Post, og der er ikke indgået andre former for aftaler på statens område, fx om,
at myndighederne skal bruge sparede kroner på andre opgaver. "
Kilde: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/Nyheder/2016/01/~/media/Statsrevisorer...

Personligt er jeg meget imod den danske tvangsdigitalisering. Igen og igen ser vi at den danske stat ikke kan finde ud af at passe på vores data, vores sundhedsdata sælges og mange registre samkøres. Staten har valgt firmaer med base i USA til at varetage dens databehandling - så hvor meget af vores data ligger på amerikanske servere? Enhver der ikke er tryg ved dette set-up burde have mulighed for at takke nej til den digitale løsning - og kunne få papirbreve.

Og endelig, glem ikke at Fritz Schur har siddet i bestyrelsen for henholdsvis Post Danmark / Post Nord fra 1995 - 2013. Hvis der er nogen i dette land der har arbejdet benhårdt på smadre samfundets offentlige infrastruktur er det ham. At han og hans supportere ( læs: f.eks. Finansministeriet og Corydon) arbejder ud fra 'Starve the beast' teorien, er for mig åbenlyst. Altså at velfærdsstatens institutioner udsultes til et niveau hvor alle kan blive enige om at de ikke længere fungere - som vores sundheds- og skolesystem m.m.m. Derefter kan pøblen forstå at den skal stemme liberalt.
https://en.wikipedia.org/wiki/Starve_the_beast

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Svendsen, Ole Christiansen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Hvad er 'prisen' for et civiliseret samfund ?

I et velfungerende og oplyst samfund synes jeg det forekommer oplagt, at fx. følgende kritiske opgaver/institutioner skal varetages af det offentlige/staten:
- Infrastruktur
- Finanssektor
- Energiforsyningen

Der er sikkert også andre, men de nævnte er afstemt med dem der nævnes af P. Dragsted i følgende udmærkede interview:
http://raeson.dk/2017/pelle-dragsted-marx-er-mere-relevant-end-nogensinde/

Løsningen af ovenstående opgaver er en del af 'den sociale kontrakt' mellem borger og samfund.

Hvis disse sektorer og andre ikke giver 'overskud' er det fuldstændig ligegyldigt - eftersom intentionen ikke er profit men et samfund med sammenhængskraft der giver folk muligheder for at; være produktive, være kreative (skabe/innovere), osv.

'Prisen' skal derfor betales via skatten som en del af prisen for et civiliseret samfund - apropos svaret på det i indledningen stillede spørgsmål.

Et velfungerende postvæsen må vel i alles øjne være en del af en kritisk logistikinfrastruktur og hører derfor naturligt ind under ovenstående.

Jeg synes desværre, det ser ud til, at der er foretaget en ideologisk 'selskabstømning' af det danske postvæsen, så man senere (i dag) har kunnet sige - "se bare ! ... Det ville ha' været meget smartere, hvis det var blevet helt privatiseret".

Nu har diverse regeringer desværre tilsyneladende med kalkuleret overlæg bragt os dybt ned i sølet.
Bedste løsning på nuværende tidspunkt (efter min mening) - der ikke nødvendigvis er den billigste - er at re-nationalisere de enkelte landes postvæsen og redefinere de opgaver der skal løses, når nu udbringelsen af små breve ikke længere er den vigtigste.

Carsten Svendsen, Anne-Marie Krogsbøll, Jesper Frimann Ljungberg, Ole Steensen, Sup Aya Laya og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

"Bedste løsning på nuværende tidspunkt (efter min mening) - der ikke nødvendigvis er den billigste - er at re-nationalisere de enkelte landes postvæsen og redefinere de opgaver der skal løses, når nu udbringelsen af små breve ikke længere er den vigtigste."

Det lyder som en farbar vej.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen

Dårlig analogi. Udbringning af fysiske beskeder og genstande er stadig en samfunds kritisk opgave.
Er det en opgave der skal løses af et statsejet post selskab ? Måske, men man skal ikke blande offentlig og privat virksomhed sammen i en pærevælling, som man gør her.
Enten så er det en offentlig opgave, hvor dele godt kan være outsourced, eller så er det en privat opgave, hvor der måske kan være bundet nogen støtte kroner for at der kan bringes post ud til Lars på hans tyndskidsmark.

Igen BT har også en artikel med samme vinkel som mig.
http://www.bt.dk/danmark/post-danmark-havde-underskud-paa-223-millioner-...

Posten er blevet til en ekstra skat, hvor vi har 'nogen' der sidder og skummer fløden.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen
"Jeg kan ikke se, at det er en samfundskritisk opgave at dele pakker ud. Det er samfundskritisk, at vi kan kommunikere med hinanden, og her er Internettet den perfekte løsning"

Ja men du kan ikke forudsætte (endnu) at alle folk har og kan finde ud af at bruge internettet. Og med den katastrofale trackrecord, som det offentlige har mht. offentlige IT-projekter. Og der er folk i dag, på offentlige ydelser der må vælge mellem mad og en computer.
Så er man simpelt hen IMHO ikke moden nok endnu til at IT kan erstatte brevpost. Og det ved du også godt.
Om PostDanmark skal lave pakkepost.. tja ja.. måske.. måske ikke, der er en reel risiko for at yderområder så ikke kan få pakkepost, da det måske ikke er økonomisk rentabelt at bringe post ud til lars tyndskids mark 12b.

Ja, man har virkelig gang i at udhule værdien i firmaet. Husk på at alle disse grund og bygninger jo er noget du og jeg har betalt for over skatten, og derfor er det 'vores egendom', som nu er deponeret i endnu et offentligt katastrofefirma.

Det her med at det offentlige driver firmaer på 'markedsvilkår' er IMHO en abomination. Det er simpelt hen samfundsmæssigt en katastrofe. For det ender som regel med at du får det værste med fra begge verdener.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@MIchael Pedersen
"Selvfølgelig kan vi kræve, at alle skal bruge internettet. Jeg er sådan set meget godt tilfreds med den elektroniske kommunikation, jeg modtager fra det offentlige, det være sig skat.dk, borger.dk og de semioffentlige e-boks.dk og NemID."

Der er bare en stor gruppe mennesker, der ikke har samme muligheder. Du kan ikke lave offentlige løsninger der kun passer til 70% af befolkningen.

Og når det kommer til service , så er Postens .. nok lidt bedre.. end det offentliges digitale betjening af borgerne. For de er da godt nok ringe.

// Jesper