Interview
Læsetid: 3 min.

Pressen holdes væk fra rundspørge om Scandinavian Star

For anden gang har Søfartsstyrelsen afvist at give aktindsigt i, hvad medarbejdere har fortalt om katastrofeskibet Scandinavian Star. En offentliggørelse vil vise et ’ufuldstændigt billede’, der vil ’forstyrre den politiske proces’, mener styrelsen
Indland
31. marts 2017

Et sted i Søfartsstyrelsen ligger et antal breve og mails fra tidligere og nuværende medarbejdere, der måske kan kaste lys over et af de dunkle spørgsmål, der stadig er om norgesbåden Scandinavian Star her snart 27 år efter den påsatte skibsbrand, der natten til den 7. april 1990 kostede 159 personer livet.

I sensommeren 2016 henvendte Søfartsstyrelsen sig nemlig dels til tidligere medarbejdere, dels 349 nuværende. Nu skulle det undersøges, om nogen fra styrelsen havde været i kontakt med skibet fra den 1. april 1990, hvor det blev indsat på ruten mellem Oslo og Frederikshavn, og frem til mordbranden.

Selv om styrelsen flere gange havde afvist, at der havde været sådanne kontakter, så fastholdt den tidligere sømandsformand Henrik Berlau bl.a. i Information, at to mand fra styrelsen ifølge hans oplysninger faktisk havde været ombord, da det kom til Frederikshavn, men at styrelsen alligevel undlod at inspicere skibet.

Men hvad resultatet af rundspørgen er, og hvad der er modtaget af svar fra medarbejderne, skal pressen ikke blande sig i.

To gange har styrelsen således afvist at give aktindsigt i, hvad medarbejderen har svaret. Ja afslaget er så omfattende, at det omfatter samtlige dokumenter og aktlister om de 81 registreringer, som sagen Kontakt til nuværende og tidligere medarbejdere med journalnummeret 2016031617, indeholder.

Styrelsen begrunder det totale afslag med, at »en udlevering og offentliggørelse af svarene« fra tidligere og nuværende medarbejdere »uden en generel beskrivelse af rundspørgen sammenholdt med de andre relevante oplysninger i sagskomplekset vedrørende Scandinavian Star vil give et ufuldstændigt billede af rundspørgen.«

Og dette ufuldstændige billede ville ifølge styrelsen »kunne forstyrre den politiske proces, som er baggrund for sagen, og hvis afslutning antages at skulle finde sted, når Folketingets Retsudvalg orienteres om sagen.«

Styrelsen lover til gengæld, at når Folketingets retsudvalg er blevet orienteret, vil den tage Informations aktindsigt op til en ny vurdering.

»Søfartsstyrelsen skriver jo, at de vil have lov til at fremstille sagen i det lys, som den mener, er det fuldstændige lys, inden pressen får adgang. Men det er ikke et relevant hensyn, der i sig selv kan begrunde et afslag,« vurderer pressejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun peger på, at styrelsen netop bruger en opsamlingsbestemmelse i loven kendt som generalklausulen.

»Men netop fordi reglen har karakter af opsamlingsbestemmelse, har den et utroligt snævert anvendelsesområde, og det fremgår klart af lovens forarbejder og af ombudsmandens praksis,« siger Vibeke Borberg.

I praksis skal en myndighed kunne vise, hvordan en aktindsigt konkret kan gøre skade, hvis reglen anvendes.

»Men jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved, om de betingelser er opfyldt. Medierne skriver konstant om sager som led i en politisk proces, og at en styrelse er blevet bedt om at tilvejebringe noget materiale om en sag, er der jo intet usædvanligt i, tværtimod er det en helt normal fremgangsmåde. Så problemet er, at Søfartsstyrelsen bruger en regel, der er reserveret særlige tilfælde til at nægte aktindsigt i en helt almindelig sag uden at komme med en begrundelse for, hvordan det kan skade.«

Bare ikke lige nu …

Det var daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der efter et samråd i maj 2016 lovede at gennemføre en rundspørge blandt styrelsens medarbejdere, så de fik »mulighed for at bistå til at belyse de spørgsmål, som udvalget har rejst«, som det hed i ministerens svar til Søren Søndergaard (EL) den 22. juni 2016.

Da det trak ud med et resultat af rundspørgen, begærede Information aktindsigt i svarene i begyndelsen af oktober. Midt i december afviste styrelsen forespørgslen bl.a. med henvisning til, at rundspørgen til de tidligere medarbejdere var »en del af en politisk beslutningsproces af særlig karakter«, hvorfor alt materiale ifølge styrelsen kunne hemmeligholdes.

Efter en klage besluttede Erhvervsministeriet i begyndelsen af februar at sende sagen tilbage til styrelsen med en opfordring om enten at komme med en konkret vurdering, der kunne begrunde det totale afslag eller træffe en ny afgørelse.

Onsdag fastholdt Søfartsstyrelsen så afslaget med den nævnte begrundelse. Styrelsen er dog enig i, at svarene fra de tidligere medarbejdere om deres viden om Scandinavian Star er »faktuelle oplysninger«, som principielt skal udleveres. Bare ikke i dette tilfælde, fordi en udlevering af oplysningerne lige nu vil skade statens interesser, mener styrelsen.

Over for Information afviser Søfartsstyrelsens presseafdeling, at de gentagne afslag er en forhalingsproces. Styrelsen oplyser ikke, hvornår der kan forventes et svar til Folketinget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik L Nielsen

Det giver jo meget god mening. Vi skulle jo nødigt have nogle af de svære spørgsmål stillet. /sarcasm off