Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen vil støtte Tysklands forurening af danske farvande

EU-Domstolen anklager Tyskland for at forurene farvandene omkring Tyskland og Danmark. Den danske regering melder sig nu på banen – med støtte til Tyskland. Den danske landbrugspakke betyder, at Danmark risikerer at stå for skud næste gang, hvis Tyskland får en dom
De lokale tyske myndigheder har længe set gennem fingre med, at de tyske landmænd udleder for meget nitrat.

De lokale tyske myndigheder har længe set gennem fingre med, at de tyske landmænd udleder for meget nitrat.

Polfoto

Indland
10. marts 2017

Danmark skal komme Tyskland til undsætning i en sag, som kan komme til at koste dyrt for både Danmark, Tyskland – og miljøet.

Det fremgår af et notat, som Miljø- og Fødevareministeriet har sendt til Folketinget.

Kort fortalt har EU-Domstolen anlagt en sag mod Tyskland med påstand om, at Tyskland har forsømt at leve op til et EU-direktiv, som skal beskytte vand mod udledning af nitrat fra landbruget.

Den tyske forurening af både grundvand og overfladevand er i nogle områder forværret i de senere år – særligt omkring Østersøen. Forureningen fortsætter ind i de danske farvande og gør det sværere for Danmark at leve op til miljøreglerne.

Men nu melder Danmark sig altså på banen – med støtte til Tyskland.

I notatet står der, at Danmark skal »intervenere i sagen til støtte for Tyskland«.

»Det er simpelthen skammeligt,« siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører Maria Gjerding mener, at regeringens beslutning er »under al kritik«.

Forklaringen på den danske støtte skal formentlig findes i landbrugspakken.

Ikke godt nok

Der står i ministeriets notat, at sagen mod Tyskand kan få »principiel betydning for«, hvornår et EU-land skal »iværksætte supplerende eller skærpede foranstaltninger efter nitratdirektivet«.

Med andre ord: En dom mod Tyskland kan få betydning for Danmark, hvis det viser sig, at den danske landbrugspakke fra 2015 fører til øget nitratudledning i Danmark. Så risikerer vi måske også en dom.

SF's miljø- og landbrugsordfører Trine Torp skriver til Information:

»Det er desværre fuldstændig forventeligt, at denne regering støtter andre lande, der har sager kørende med Kommissionen, der handler om manglende indgreb mod landbrugets forurening.«

Tyskland afleverede i 2012 en rapport, som viste, at forureningen af både grundvand og overfladevand – særligt omkring Østersøen – var blevet forværret. Tyskerne præsenterede nogle tiltag, som skulle rette op på problemerne. Men det var ifølge EU-Kommissionen langt fra nok.

Derfor indledte EU-Domstolen i 2016 en sag mod Tyskland. Den kan komme til at koste tyskerne dyrt, hvis de bliver tvunget til at betale dagbøder, indtil der er rettet op på problemerne.

Tyndt argument

Den danske regering vil forsøge at skabe tvivl om, hvorvidt beviserne mod Tyskland er stærke nok, og argumentere for, at »Kommissionen ikke har det fornødne grundlag til at påstå, at Tyskland har tilsidesat sin forpligtelse«.

Danmark vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor kort tid et land har til at bringe orden i forureningen, før det får konsekvenser.

»Det er et meget tyndt argument,« mener Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Han forstår ikke, at Tyskland ikke er blevet slæbt i retten langt tidligere.

»Det har længe været kendt, at deres landmænd har haft nærmest frit spil,« siger han.

Særligt på to områder har Tyskland været temmelig afslappet med hensyn til udledning af nitrat.

For det første har de lokale myndigheder længe set gennem fingre med, at landmænd udleder for meget nitrat.

For det andet har tyskerne ikke medregnet majsaffald fra biogasanlæg, som bliver spredt på markerne, i gødningsregnskabet.

»Kommissionen er nok blevet skarpere i deres udmelding end tidligere, og de har fulgt den tyske proces i et stykke tid,« siger Brian H. Jacobsen, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Han forklarer, at EU-Kommissionen også har løftet pegefingeren over for Holland, som skal blive bedre til at sikre sit grundvand, specielt på sandjord, og fortsat sænke udledningen af fosfor, ligesom de skal reducere antallet af malkekøer med minimum 160.000 stk. (ti procent) i 2017.

»Det er også derfor, kommissionen stiller krav til Danmark,« siger han med henvisning til EU-Kommissionens krav i relation til den danske landbrugspakke.

EU-Kommissionen har tidligere skrevet til den danske regering, at landbrugspakken kan være i strid med tre EU-direktiver.

Vil have klarhed

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er på officiel rejse i Japan og har sendt et skriftligt svar gennem en pressemedarbejder i ministeriet. Han skriver, at regeringen går ind i sagen mod Tyskland, fordi den kan få »principiel betydning for Danmark«.

»Det handler om, hvornår de miljøfaglige data er tilstrækkelige til at konstatere, at der er behov for yderligere foranstaltninger efter nitratdirektivet. Sagen kan muligvis også få betydning for, i hvilket omfang vi kan tage andre midler i brug for at opfylde EU's miljøkrav.«

Hvis Danmark får en dom, kan det forringe muligheden for at give økonomisk kompensation til de landmænd, der fremover må gøde mindre på grund af den målrettede regulering i landbrugspakken.

EU tillader ikke statsstøtte til landbrug, hvis formålet med støtten er at kompensere for økonomiske tab som følge af miljøkrav. Derfor kan det for eksempel blive sværere for den danske stat at betale for de vådområder, som nogle landmænd vil blive tvunget til at anlægge på grund af landbrugspakken.

»Denne intervention handler ikke om, at tyske landmænd skal have lempeligere miljøkrav end danske,« skriver Esben Lunde Larsen.

»Vi går alene ind i sagen i håbet om at få gjort klart, hvilket grundlag der skal til, før det enkelte medlemsland er forpligtet til en yderligere indsats for at opfylde kravene i Nitratdirektivet.«

Men det er den forkerte vej at gå, mener Maria Gjerding (EL).

»Man forsøger at udvande den regulering, der passer på vores miljø og natur,« siger hun med henvisning til, at regeringen vil udfordre præmisserne for, hvornår EU kan straffe et land.

»Jeg synes, at Esben Lunde Larsen står på den forkerte side i den her sag,« siger hun og tilføjer, at hun nu vil tage sagen op i Miljø- og Fødevareudvalget.

En pressemedarbejder i EU-Kommissionen skriver til Information, at Kommissionen ikke vil kommentere på verserende sager ved EU-Domstolen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selvfølgelig støtter regeringen op om tysk landbrug.
Det var jo netop de lempeligere regler i Tyskland, der var et af hovedargumenterne for den nuværende landbrugs lovgivning.

kjeld jensen, Anne Eriksen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Igen er udgangspunktet laveste fællesnævner. Produktionshensyn over alt andet. Sørgeligt!

kjeld jensen, Jens Carstensen, Anne Eriksen, John Andersen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Det var ikke reglerne der var lempelige, Peter. Det var de lokale myndigheders håndtering af disse, der ikke fulgte loven.

Mona Blenstrup

De lempelige regler i _tyskland er i strid med EU miljø lovgivning, og landet står over for straf for netop ikke at følge disse love.

Esben Lunde Larsen står hele tiden på den forkerte side af miljøhensyn, nu vil hans "fætter" til at forurene vore fjorde og farvande på nøjagtig samme måde - så der kan produceres mere salgbare fødevarer.
Venstre kan bare det der...

kjeld jensen, John Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Du har sikkert ret Thomas. Ikke desto mindre påpegede landmændene nødvendigheden af et større kvælstofforbrug med henvisning til Tyskland.
Her kunne der gødes og produceres proteinrigt korn, men dansk korn på grund af de stramme regler blev af en dårlig kvalitet. Og, og det er nok det væsentligste, deres påstande stod stort set uimodsagte.

Peter,

det interessante i den sag er så at aftagerne af det danske korn ikke har brokket sig.

Det med proteinet er i mine halvt-uddannede øjne en stråmand. Det handler langt mere om at maksimere høstudbytten på jorde der ikke er bedst egnet til hvede som f.eks. i Nord- og Østjylland hvor f.eks. hvedehøsten ligger på under 7t/hektar og 6,5t/hektar (samlignet med Sjælland/Lolland-Falster hvor den ligger på over 8t/hektar)
.

Lars Bo Jensen

Citat fra Søren Egge Rasmussens (EL) ordførertale ved 1. behandling af landbrugspakken.
"Men er det kvælstofgødningen til kornet, som er det store problem? Næh, det er det sådan set ikke. Det, som er problemet, er, at landbruget jo vælger at dyrke det korn, der kan give det største udbytte. Og jeg synes, at vi mangler belæg for at få helt klart præciseret fagligt: Kan man både gå efter, at man høster mest muligt, samtidig med at man øger proteinindholdet i kornet? Nej, det kan man ikke. Der mangler simpelt hen faglige belæg i det her, så man bygger en løgn op, og så giver man landbruget lov til at bruge mere kvælstof. Det vil sikkert resultere i, at der kan høstes flere kilo korn, men det her vil ikke medføre, at der vil komme et højere proteinindhold i alt korn."
http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l68/beh1-27/24/forhandling.htm...