Læsetid: 4 min.

Røde partier vil udvide opdatering af finansministerens regnemaskine

»Man tager ikke fat på elefanten i rummet: Nemlig hvordan man får beregnet, hvordan den offentlige sektor medvirker til at skabe velstand,« lyder kritikken af finansministerens opdatering af sin regnemaskine
Det positive er, at finansministeren erkender, at de økonomiske modeller ikke er støbt i beton, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted

Det positive er, at finansministeren erkender, at de økonomiske modeller ikke er støbt i beton, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted

Jakob Dall

18. marts 2017

Venstrefløjen kræver, at en eventuel kommende socialdemokratiskledet regering udvider den netop igangsatte opdatering af Finansministeriets regnemaskine – eller – model, ADAM – til at omfatte andet, og mere, end blot en opdatering af hvor hurtigt et øget arbejdsudbud øger beskæftigelsen.

Kravet kommer, efter at finansminister Kristian Jensen (V) har oplyst til Folketingets finansudvalg, at en række regneprincipper nemlig ikke indgår i opdateringen: Der bliver således hverken tale om at se på, hvordan skatteændringer påvirker folks adfærd, eller hvad de såkaldte dynamiske effekter er af offentlig forbrug og ulighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Dorte Sørensen
Alan Strandbygaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finansministerens 'erkendelse' af at modellerne ikke er støbt i beton er taktisk nødvendig, men uden strategisk betydning for de magtbærende partiers politikproduktion.

Fuldstændigt korrekt, må jeg blot tilføje: Velstand, tryghed, stabilitet og funktionalitet i samfundet.

Poul Sørensen

Lad os få den opdatering med det samme ... det var på tide. Endelig kan vi komme i gang med noget offensiv socialistisk økonomisk tankegang i stedet for den evige defens....

Alan Strandbygaard, Torben Skov og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

ADAM omfatter da allerede masser af relationer ud over, hvor hurtigt et øget
arbjdsudbud øger beskæftigelsen!
Da må da findes personer på venstrefjøjen, der har ARBEJDET med ADAM?

Mikael Velschow-Rasmussen

I min sidste studie tid på DTH efterår 1990 (nu om dage DTU - Danmarks Tekniske Universitet) lavede jeg speciale på det der dengang hed IMSOR (Institut for Matematisk Statistik og Operationsanalyse - nu vistnok blot IMS).

Til institut julefrokosten det år underholdt institut bestyreren bl.a. med ADAM* og SMEC**s mangler:
- På det tidspunkt var ingen af de anvendte modeller i stand til at forudsige noget som helst fornuftigt om noget som helst.
- Modellerne indeholdt som største fejl alt for mange input-variable med for stor statistisk usikkerhed. (Og det gør de jo så tilsyneladende stadig).
- Der blev joket med, at man med enkle ARIMA*** tidsrække modeller langt bedre var i stand til at forudsige forskellige økonomiske parametre, (hvor man forudsiger ved at se på historisk tidligere målinger af selvsamme parameter).
- Dengang syntes vi vist blot, at det var yderst morsomt, at ministerierne var så inkompetente - og at de ikke ville lytte til den virkelige ekspertise.

Jeg kan jo kun håbe på, at modellerne er blevet bedre siden, men forskellige artikler for nyligt her i Information tyder jo desværre ikke på dette. Det virker derimod som om politisk ideologifikserede analfabeter holder modellerne i et stramt greb, så de i hvertfald ikke bli'r opdateret til at kunne sige noget, man rent faktisk kan stole på.

*:ADAM (Annual Danish Aggregate Model)
**:SMEC (Simulation Model of the Economic Council)
***: ARIMA (Auto-Regressiv Integrated Moving Average model)

NB (meget kort om tidsrækker - umiddelbart efter min bedste hukommelse):
Tidsrække modeller er modeller der som input i stedet for separate variable tager tidligere tiders målinger af outputvariablen.
Så hvis man fx. vil forudsige temperaturen netop nu, er det meget sandsynligt, at denne fx. er korreleret til, hvad temperaturen var for en time siden (gennemsnitsvariation), hvad temperaturen var for 24 timer siden (døgn variation), samt hvad temperaturen var for 1 år siden (sæson variation). En simpel tidsligning kunne fx. se ud som følger:
- tid(x)=a*tid(x-1)+b*tid(x-24)+c*tid(x-8760)+/-(noget 'random' støj)

Mikael Velschow-Rasmussen

Glemte lige angående tidsrække modellerne:
Ved at estimere koefficienterne a, b og c i ligningen ovenfor forsøger man at 'fitte' tidsserien bedst muligt til de historiske data, hvorefter man har en model, hvor man kan fremskrive tiden og dermed forudsige med en vis usikkerhed, hvad fremtiden vil indeholde.

Kære Mikael Velschow-Rasmussen
Kunne du ikke tænke dig at dele denne besked som kommentar til Pelle Dragsteds opslag? Jeg synes det er nogle vigtige pointer, du kommer med.

Mikael Velschow-Rasmussen

Hej Maria,
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig ...
Hvor er det jeg skal dele beskeden udover i dette forum ?