Læsetid: 4 min.

Sass sammenligner kritikere af Socialdemokratiet med svin

De Radikale, Enhedslisten og Alternativet kalder det en karikatur på virkeligheden, når Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, mener, at kritikere af partiets udlændingepolitik går ind for masseindvandring og ophævelse af nationalstaterne
’Socialdemokratiet tager ansvar, sådan som vi altid har gjort,’ skriver Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen. ’Og som altid vil der stå en Rehling (David Rehling, red.) og svine os til undervejs, men for at citere en god gammel landstræner: Der ryger jo ikke et blad af et solidt bøgetræ, fordi der står et svin og gnubber sig op ad det.’

’Socialdemokratiet tager ansvar, sådan som vi altid har gjort,’ skriver Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen. ’Og som altid vil der stå en Rehling (David Rehling, red.) og svine os til undervejs, men for at citere en god gammel landstræner: Der ryger jo ikke et blad af et solidt bøgetræ, fordi der står et svin og gnubber sig op ad det.’

Jakob Jørgensen

1. april 2017

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, kritiserer kritikere af partiets udlændingepolitik – eller »utopiske humanister« – for at true velfærdssamfundet og den vestlige verdens civilisation og sammenligner disse med svin.

I et debatindlæg i Information skriver Henrik Sass Larsen, at når Informations David Rehling i kommentaren »Socialdemokratiet er sunket fra almagt til afmagt« hævder, at partiet anno 2017 har givet afkald på den humanisme, der igennem årtiernes omskiftelse har været et socialdemokratisk hæderstegn, så er det udtryk for journalistens »eget ideologiske totalsammenbrud«:

»For med ’humanisme’ mener han formentlig – ligesom sine åndsfæller i den øvrige presse – det utopia, som defineres via menneskerettighederne gennem konventioner, som tolkes rigidt og praktiseres ved at ophæve nationalstaterne og finansieres ved global handel. Det humanistiske utopia. Mens socialdemokrater har haft travlt med at opbygge velfærdsstater med primært nationalt udgangspunkt, har vores makkere ofte haft det humanistiske utopia som målsætning.

Med stor folkelig opbakning og succes er velfærdssamfundet bygget op, mens det har knebet mere med succes og opbakning til det humanistiske utopia. Vores brøde består i, at vi i nogen udstrækning er gået for langt med utopisterne. At vi i dag slår hælene i og overtager rorpinden fra folk, der har sat den vestlige verden på slingrende civilisationskurs, er ikke udtryk for afmagt. Det er udtryk for, at vi tager ansvar og styring.«

»I Socialdemokratiet er vi ikke i tvivl om, at de utopiske humanister for sent eller måske aldrig vil erkende deres egen ideologis sammenbrud, for de er ofte karakteriseret ved, at de har deres egen velstand på det tørre, og af at deres solidaritet er herligt afkoblet fra folk syd for København Ø’s breddegrader,« skrev Henrik Sass Larsen blandt andet
Læs også

Ifølge Henrik Sass Larsen vil de »utopiske humanister« ikke erkende deres ideologis sammenbrud. Deres »ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære«. De er kendetegnet ved at have deres på det tørre og mangle solidaritet med folk, som lever syd for Østerbro. Og når deres »hyl« stadig høres, skyldes det kun, at humanisterne er »altdominerende i den statsstøttede presse«.

»Socialdemokratiet tager ansvar, sådan som vi altid har gjort,« skriver Henrik Sass Larsen. »Og som altid vil der stå en Rehling (David Rehling, red.) og svine os til undervejs, men for at citere en god gammel landstræner: ’Der ryger jo ikke et blad af et solidt bøgetræ, fordi der står et svin og gnubber sig op ad det.’«

Hverken den tidligere regeringspartner, De Radikale, eller Enhedslisten eller Alternativet, som efter det seneste folketingsvalg pegede på Socialdemokratiets formand som statsminister, kan genkende Henrik Sass Larsens beskrivelse af kritikerne af det tidligere regeringspartis udlændingepolitik.

Den radikale integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at opgaven handler om at finde realistiske løsninger med en »grundlæggende humanistisk indstilling«:

»Antallet betyder noget for os alle sammen, og at skulle stille det op som en modsætning mellem, at enten tror man, at alle kan være i Danmark – og så er man åbenbart utopisk humanist – eller også går man ind for at stramme og stramme, og så er man en, der passer på Danmark. Det er jo simpelthen en gal modstilling.

Vi skal kunne leve af at samarbejde med hinanden, og selvfølgelig kan vi ikke rumme alle i Danmark. Jeg er bare optaget af, at løsningerne skal være realistiske, og det er de kun, hvis vi samarbejder over grænserne, og der vil Socialdemokratiet ikke være med. Socialdemokratiet vil ikke være med til at løse det fælles i EU. Men det er der, den realistiske løsning ligger,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Brug for humanister

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, det er »trist, at Sass bidrager til skræmmefortællingen om en stor farlig masseindvandring, der er på vej til at ødelægge det danske samfund«.

»Jeg synes også, at hans bud på de udfordringer, som mennesker på flugt rigtignok kan skabe, er dybt urealistisk, for han mangler jo helt det internationale perspektiv. Han tror på linje med DF og Inger Støjberg, at hvis bare man lukker grænserne, så forsvinder problemerne. Men hvis alle vælger den strategi, bryder de lande, der har Europas ydre grænser, sammen. Netop i en situation, hvor historisk mange mennesker er tvunget på flugt, er der behov for internationalt samarbejde, og jeg må bare sige, at Sass’ nationale navlepilleri er dybt urealistisk,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, melder også hus forbi. Sidst år kaldte Henrik Sass Larsen Alternativet for et »bluffnummer«. Et sted, hvor folk angivelig går hen, fordi det føltes rart lige for tiden. »Men hvis man virkelig tænker det igennem, er det jo håbløst,« som den socialdemokratiske gruppeformand forklarede.

»Hele det velfærdssamfund, som Henrik Sass Larsen – med god grund – er stolt af, at Socialdemokratiet har skabt, er skabt, fordi der netop var humanister,« siger Rasmus Nordqvist.

»Det er skabt, fordi nogle på det tidspunkt havde en utopi. Den utopi har bragt os til, hvor vi er i dag, og nu er spørgsmålet så selvfølgelig, hvordan vi kommer videre. Verden har nu engang forandret sig fra en nationalstatslogik, fordi vi er blevet globaliseret. Det kan man synes er forfærdeligt eller ej. Men det er realiteten, og den realitet bliver vi nødt til at arbejde med politisk.«

Det fjerde parti i oppositionen, SF, har ikke ønsket at kommentere Henrik Sass Larsens kritik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Henrik Leffers
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Mihail Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
John Hansen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Mihail Larsen, Niels Duus Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Henrik Sass Larsen må da ha`fået et "anfald" eller hvad er der sket ?
Socialdemokratiet har jo nærmest overhalet både dansk folkeparti og nye borgerlige "højre" om i deres udlændinge politik.
»Socialdemokratiet er sunket fra almagt til afmagt«
Nej, de er bare som konen med æggene landet dybt i muddergrøften!

Søren Roepstorff, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Hanne Ribens, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, John Hansen, Allan Stampe Kristiansen, jørgen djørup, Martin Madsen, Niels Duus Nielsen, peter juhl petersen, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der var engang, hvor Socialdemokratiet var optaget af at give til den danske befolkning, men i dag skjuler de deres tyveri fra samme ved at hænge de allersvageste ud.
Socialdemokratiet kæmper i dag ikke for den frihed for enhver i samfundet, uanset hartkorn. Tværtimod er de faldet for fupnummeret med, at det er fint at give den økonomiske overklasse magten oveni - noget, man siden Oldtiden har vist, er døden for den almindelige, ikke specielt besiddende eller velhavende borger.
Socialdemokratiet byggede måske velfærdssamfund op for en tid, men magtbegæret tog over, og i stedet for at hjælpe borgerne til muligheder for at skabe og udvikle aktiviteter i samfundet, centraliserede Socialdemokratiet, ligesom tankegangen om arbejde blev ren efterligning af de værste borgerlige slavestatstanker.

Peter Jensen, Søren Roepstorff, P.G. Olsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Hanne Ribens, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, John Hansen, Ervin Lazar, Margit Tang, Egon Stich, Tino Rozzo, Allan Stampe Kristiansen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Jensen, Søren Andersen, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Brian Jensen, Colin Bradley, Claus Jørgensen, peter juhl petersen, Christel Gruner-Olesen, Torsten Jacobsen, Ole Frank, Ebbe Overbye og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Europæisk politik, herunder dansk politik, er i opbrud. Langt hovedparten af befolkningerne i Europa vil reducere indvandringen. Oversat til dansk - stramme endnu mere end Støjberg har formået! Politikkerne har været helt ude af sync med sine vælgere, og mange har nu travlt med at mene det modsatte af hvad de mente for blot 5 år siden.
De synspunkter Mette Fredriksen og nu Sass fremfører i disse dage, kunne være kommet ud af munden på en DF politikker for år tilbage.

Kenneth Jacobsen

Sass har tabt sutten.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Uanset hvor meget Enhedslisten, De Radikale og Alternativet snakker … og snakker … og snakker om indvandring og udlændingepolitik generelt, er det en ubestridelig historisk kendsgerning anno 2017, at disse tre partier ikke længere betragter Danmark som danskernes land. Hvilket især de to førstnævnte partier har dokumenteret klart og tydeligt gennem de sidste 25 år, og stadig gør det hver eneste dag med deres holdninger, og de betragter iskoldt deres eget lands etniske majoritetsbefolkning som blot èn ud af mange befolkningsgrupper.

I deres univers eksisterer begrebet førstefødselsret ikke for danskerne.

Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, men også store dele af Socialdemokratiets og SF’s vælgere, har gennem årene tillagt sig den klare politiske filosofi og falske humanisme, at Kongeriget Danmark lige så meget tilhører en araber, en iraker, en somalier, en iraner, en afghaner, en pakistaner eller hvem som helst fra de 58 muslimske regimer på kloden, der gennem brugen af begrebet asylshopping selv kan finde vej til den danske grænse og her sige det befriende ord ”asyl”. Hvorefter de fra dag 1 skal livsforsørges gennem statskassen – betalt af den etniske danske majoritetsbefolknings indsats ude på det private arbejdsmarked.

Begrebet humanisme er systematisk blev voldtaget på det groveste gennem årene af disse partier i Folketinget, som i deres egen selvforståelse, selvoptagethed, indbildskhed og selvforherligelse har den opfattelse, at de alene har eneret på at definere medmenneskelighed, hvor de blandt andet helt samvittighedsløst giver migranter, der kommer fra sikre og beskyttede flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan, et retskrav på en bolig fra dag 1 af ankomsten til grænsen, mens deres egen danske befolkning skubbes bagest i boligkøen og må på bo gaden eller hos familie og venner.

Enhedslisten og De Radikale har om nogen gennem de sidste 25 år, været med til at omdanne deres egen danske majoritetsbefolkning til en hær af dhimmier (arbejdsslaver), der kan få lov til at stå op og gå på arbejde hver dag på de efterhånden få arbejdspladser i det private erhvervsliv, og her knokle bruttonationalproduktet hjem, så titusinder af u-integrerbare indvandrere og flygtninge – der reelt er migranter – bare kan gå rundt og leve en arbejdsfri tilværelse på alverdens overførselsindkomster.

Men, men, men …

Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet skal imidlertid også feje grundigt foran deres egen dør, når vi taler om den udfoldede humanisme gennem de sidste 25 år samt forsøget på at ophæve nationalstaten, for hele udviklingen begyndte på deres vagt. Nemlig under regeringerne med Poul Nyrup-Rasmussen i 1990`erne, hvor man efter vedtagelsen af Maastricht-aftalen i 1993 lod i tusindvis af migranter indvandre i ly af Udlændingeloven fra 1983, der gav alle og enhver ret til at blive asylbehandlet ved ankomsten til Danmark.

Det er de europæiske socialdemokratier, der mere end nogen andre har tiltrådt striben af konventioner under FN og EU, der udstyrer alverdens migranter og flygtninge med såkaldte ”multikulturelle menneskerettigheder”, og de har så bare hele vejen igennem fået total opbakning fra de øvrige venstrefløjspartier, men også af flere partier blandt de borgerlige, der gerne ser Danmark som et åbent land, hvor alle bare kan bosætte sig med livsforsørgelse fra dag 1.

Tragedien med de ”utopiske humanister” er ganske rigtigt, at de ikke vil erkende deres ideologiske sammenbrud. At drømmen om at gøre Danmark til alle menneskers land er umulig. At de ikke kan se det hamrende urimelige i, at tilfældige flygtninge og migranter ud af verden 65 millioner flygtninge, bare kan stille op ved den danske grænse og så fra dag 1 kræve livsforsørgelse fra andre folks penge i henhold til nogle FN-konventioner og EU-konventioner, og så ellers få deres familier bragt hertil fra hjemlandet.

Desværre er sandheden nok den anno 2017, at de ”utopiske humanister” er hamrende ligeglade med nationalstaten Danmark og deres etniske majoritetsbefolkning, dette lille veludviklede demokratiske oplyste kongerige gennem flere hundrede år, hvis forfædre har bygget velfærdsstaten op til det som den er blevet til i dag, og ganske rigtigt med det store arbejderparti Socialdemokratiet som en strålende katalysator gennem mange år.

Johanne Schmidt-Nielsen dokumenterer med sine udtalelser i denne klumme, at hun er fuldstændig blank (eller bare ligeglad) over for den trussel som masseindvandringen gør mod hendes eget folk, når man tillader flere hundredtusinde migranter og flygtninge med en helt anden kulturel og religiøs baggrund, at komme til et land med demokrati som politisk styreform, hvor alle borgere skal leve efter menneskeskabte sekulære love, hvad enten man er kristen, jøde, muslim, hindu, buddhist eller ateist, ikke efter bibelske love i en hellig bog.

Og, nej, Rasmus Nordqvist, Alternativet, velfærdssamfundet blev ikke skabt af Socialdemokratiet på grund af utopi, men på grund af en realistisk vision om, at Danmark inden for rammerne af sin nationaløkonomi var i stand til at lægge et økonomisk sikkerhedsnet ud til samfundets mest svage borgere. Men vel og mærke til en homogen befolkning med et fælles sprog og kultur. Og ikke som i dag med et multikulturelt samfund, hvor store grupper af migranter og flygtninge bare går og lever en permanent arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster, uden at kunne èt ord dansk.

Verden har forandret sig fra nationalstatslogik for mennesker som Rasmus Nordqvist og andre, men uden folkeligt mandat og uden at man på noget tidspunkt har spurgt den danske majoritetsbefolkning med førstefødselsret til deres forfædres jord, om de ønsker at blive globaliseret i et omfang, så de ikke længere bestemmer hvem der har adgang til deres nationalhjem. Alt sammen takket være uansvarlige politikere, der påstår de er humanistiske, men i realiteten er inhumane over for deres egen befolkning, som de anno 2017 har omdannet til en hær af dhimmier (arbejdsslaver) for alverdens folkeslag.

Historien vil dømme partier som Enhedslisten, De Radikale og Alternativet hårdt, når Danmark på et tidspunkt bryder, socialt, økonomisk, kulturelt og menneskeligt sammen, for det kan ikke undgå at blive resultatet med de millioner af migranter fra Afrika og Mellemøsten, som i de kommende år vil gøre alt for at komme ind på det europæiske kontinent, fordi det uvægerligt kommer til at ende med borgerkrig, anarki og kaos.

Det er så nemt at være en selverklæret humanist og mene, at vi danskere bare skal åbne vores land op socialt og økonomisk for hvem som helst, der kan finde vej til vores grænse ved hjælp af kriminelle professionelle menneskesmuglere, når bare man selv har sit eget liv på det tørre med godt fast arbejde, og måske oven i købet selv lever i det man populært gennem årene har betegnet som ”godhedsindustrien".

Ikke desto mindre har samtlige humanister gennem de sidste 30 år svigtet deres egen danske majoritetsbefolkning ved bare at lukke øjnene for de voldsomme kulturelle og religiøse problemer, der følger med denne masseindvandring. Johanne Schmidt-Nielsen mener oven i købet, at Henrik Sass Larsen skaber en skræmmefortælling ved at bringe emnet på bane, og at han ved at gøre det ødelægger det danske samfund.

Næh, ifølge Enhedslisten, Det Radikale og Alternativet – og måske også SF – har vi intet at frygte i fremtiden med masseindvandringen. Vi kan alligevel ikke ændre det, og det siger disse partier velvidende, at Folketinget i morgen i simpelt flertal kan ændre alt. Men, nej, vi er jo stadig et af verdens rigeste lande, selv om vi hvert år optager milliarder af kroner i lån til at finansiere den årlige finanslov, så titusinder af u-integrerbare mennesker uden nogen uddannelse kan strømme ind over vores grænser og blive livsforsørget, hvorefter vores børn og børnebørn kan betale regningen i fremtiden.

Henrik Sass Larsen skrev for nogle måneder siden i en kronik hos dagbladet Politiken, at hvis han skal vælge mellem danskernes velfærd og udlændinges velfærd, så vælger han danskerne, og det lyder jo alt sammen meget godt, hvis ikke det lige var fordi, at hans egen partiformand Mette Frederiksen tog afstand fra udtalelsen i det berømte interview hos Clement på DR 2, hvor hun ikke ville tilslutte sig hans klare holdning.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet tager danskernes bekymring for masseindvandringen alvorligt, men jeg tror også på, at de bastante udtalelser fra Henrik Sass Larsen er luftig og taktisk retorik, kort sagt øregas, der udelukkende har til formål at lokke partiets vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti, som de mistede ved folketingsvalget i 2015.

Alle med en sund politisk og pragmatisk dømmekraft ved nemlig, at hvis rød blok kommer til magten ved det næste folketingsvalg, er den ultimative pris for en regeringsdannelse med Mette Frederiksen som statsminister, at samtlige opstramninger af Udlændingeloven under V-regeringen omgående bliver ophævet, nøjagtig som da Socialdemokratiet kom til magten efter VK-regeringen med Helle Thorning-Schmidt som regeringsleder i 2011.

Det skal Enhedslisten, De Radikale og Alternativet nok sørge for.

Claus E. Petersen, Jesper Nielsen, Henrik Leffers, Niels K. Nielsen, Hans Aagaard, Peder Kruse, Henrik Munk Molke Rediin og Rie Forchhammer anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Here we go again.
Im Vesten Nicht Neues.

Samme aktører, samme skuespil, forfra altså.

Ingen blev klogere sidste gang og ingen bliver det denne gang.

Thuesen sidder og griner af Showet som den sikre vinder af stemmer og magten.

Venstrefløjen elsker med sig selv og skaber et mesterligt universelt multikulturelt menneske, med en tolerancetærskel og krav, der virker frastødende på alle, fordi det virker falsk når det kommer i modvind.

Vi bliver alle vindere......eller tabere, efter vinkel og efter tid.

Men enige??? Aldrig

Afstanden er for stor, virkeligheden for grum.
Så hellere leve på løgnen.

Fint med en klar udmelding ... fy for f..... S

Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ole,
der er jo meget af dit indlæg, man kunne kommentere, men jeg vil nøjes med en enkelt ting:
"dette lille veludviklede demokratiske oplyste kongerige gennem flere hundrede år"

Hvad mener du med, at DK "gennem flere hundrede år" har været demokratisk og oplyst? Er det enevælden, du hentyder til?

Søren Roepstorff, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Torben Kjeldsen, John Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya, Claus Jørgensen, Jens Erik Starup og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Godt at vi har Ole Punktum til at udlægge teksten.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Begyndelsen på enden for S?

Det sociale kompas er tabt og man kan alligevel aldrig slå DF på hjemmebane...

Det bliver ikke kønt.

S = DF - 5 år
DF = NSDAP - 96 år
(SF = S - 10 år)

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

En dansk civilisation? Vikinger har koloniseret Island og greenland og måske Vinland, og ikke at glemme Normandiet og cecilien, i alle disse steder findes ingen synlige spor af dansk og Danmark, selvom de første mennesker, der drog til disse steder var migranter. Vikinger var immigranter og kolonister men har ikke taget med en civilisation eller skabt en verdens civilisation i verden, Men danmark har levet blandt forskellige folkeslag og kendte godt begivenheder som migration og globalisation.

Niels Duus Nielsen

Flemming S. Andersen: "Afstanden er for stor, virkeligheden for grum. Så hellere leve på løgnen."

Er du blevet Socialdemokrat?

@ Martin Lund,

Jeg tror, du har ret i, at der er mange europæer, der gerne ville have set et Europa uden den aktuelle indvandring af flygtninge. Men derefter strammer du den nok lidt for meget.

Sagen er, at hvis man ser op reelle og uafhængige meningsmålinger, der gøres løbende i de fleste lande, så er der faktisk blandt Europas borgere et solidt flertal for, at Europa må tage sit sociale ansvar omkring disse flygtninge.

Du kan finde et par lande, hvor man tilsyneladende ikke har målt på dette, og her er et flertal af politikere imod at tage imod flygtninge. Desuden er der 3 andre lande, hvor både det politiske flertal og et flertal af borgere er imod.

Men det er også sådan, at selv i de lande der har modtaget flest flygtninge pr. indbygger, er der fortsat et stort flertal, der syntes, man sagtens kunne have taget flere.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Når man ser på migration globalt, finder man den største vandring i verden og til alle verdens dele kommer fra vesten. De vesterlændige har udvandret mest til alle verden dele. I Slaveriets tid( Amerika og i kolonitiden i det meste af verdenslande, efter den fransk revolution. "Det må være grunden at folk i vesten fortrænger at tale om kolonitiden"og satte den ud af historie. Og det var sult og elendighed,i nogle tilfælde var der behov for forandring der drev dem til udvandring, noget andet var, nemlig krig, flygninge fra Syrien havde drevet dem til at tage af sted.

Steffen Gliese

Det er simpelthen FORKERT, at det skulle være et problem eller en risiko for europæisk eller dansk kultur med mindre end 5% muslimer i befolkningen - for det er jo det eneste, der gås op i.
Nej, faren er fanden galeme fra USA, som vi i fuldkommen debil mangel på omtanke har handlet verdenssyn ind hos i de seneste små 30 år. Folk glemte at tænke, da Muren faldt, og vi har i stigende grad lidt under det siden.
Nu står vi i den situation, at folk ikke engang længere kan finde ud af at arbejde for et godt og menneskeligt samfund! Vi har satset ressourcerne helt forkert med vores opskruede privatøkonomi og nedskæringer på samfundets trygge grund af institutionel udvikling.

Kenneth Jacobsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Sup Aya Laya, Leif Høybye, Holger Madsen, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Michael Gudnaes anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg vil håbe at det er Informations Aprilsnar
Men at det skulle være sandt er nok for naivt.
PS: hørte på P1 en debat om "vi" skal sige undskyld for "vore" slavehistorie - her siger en at så bør "vi" også sige undskyld til "vores" egne fattige dengang. Men behandler "vi" i dag "vores" mest ubemidlede borgere bedre i dag? Er "vi" ikke stadig ret kyniske i behandlingen af disse grupper?????

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Enhedslisten, Alternativet og de Radikale kører på frihjul, også her. Deres humanistiske, sympatiske tilgang er gratis, så længe de ved, at andre aktører er villige til at bære lokumsspanden ud og få lort på fingrene.

Steffen Gliese

Nej, Peder Kruse, den gratis omgang er de i egen forståelse "ansvarlige" partier selv eksponenter for.
De kaster ansvar for samfundet fra sig, men havde de gjort, hvad de er valgt til, var vore problemer med indvandrerne endnu mere minimale.
Havde politikerne udbygget og konsolideret velfærdssamfundet, havde Socialdemokraterne haft fremgang; men i stedet valgte man at alliere sig med de få, men rige - og man har stadig ikke forstået, hvordan ledelsessygen i det offentlige stjæler de ressourcer, som folk med rette kunne forvente blev brugt på at lade ekspertise og færdigheder komme fællesskabet til gode. Er Henrik Sass Larsen ikke det perfekte eksempel på en politisk døgenigt, der aldrig lige fik tage sig en uddannelse, men sandelig heller ikke efterfølgende har forstået sin rolle som forbilllede ved i det mindste at tage fuldt og helt del i landets kulturliv.

Eddie Pier, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Glimrende af Sass.

Han rammer ganske fint det virkelighedsfjerne humanistiske utopia, men glemmer at sige hvor skadeligt dette er for venstrefløjen, fordi det jager stemmer over i den højrepopulistiske lejr når man ikke tager røsten fra egne vælgere alvorligt.

Desværre har han også ret i , at vi aldrig opnår en rigtig debat med de rigtige hårde hunde fra det humanistiske utopia, for slet ikke at sige en form for konsensus.
De må så bare opleve at magten fjerner sig mere og mere fra dem, og at de mister muligheden for at forme fremtiden.

Meget tyder på, Sass Larsen er ved at erkende, at de ikke har gjort, hvad de var valgt til. Nu mangler vi bare Enhedslisten, Alternativet og de Radikale.

At socialdemokraterne er medskyldige i de senere års bombetogt mod den velfærd, de selv har en del aktier i, kan jeg kun slutte op om, men det hænger sammen med drømmesynet/mareridtet EU.

Hvor HSLs uddannelse og kulturvalg kommer ind i billedet, fanger jeg ikke helt ?

Jesper Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Sass er om nogen arkitekten bage SD's tilnærmelse til DF. I modsætning til Camre, så bliver Sass i partiet, men ellers lyder de ret ens.
Det er værd at lægge mærke til, hvad Sass siger om konventionerne: "...det utopia, som defineres via menneskerettighederne gennem konventioner, som tolkes rigidt og praktiseres ved at ophæve nationalstaterne og finansieres ved global handel".
Det her er en melding til Løkke. Når DK i 2. halvår af 2017 overtager formandsskabet i Europarådet, da har Løkke bebudet, at han vil tage menneskerettighederne op til "revision". Og ligesom ordet "reformer" i Løkkes mund bebuder forringelser, så forholder det sig lige sådan med "revision". Hvor slemt det vil blive vides ikke t?, men at noget vil ske, og nu har Løkke jo et flertal i folketinget til at gøre noget ved konventionshysteriet.
Hvad Sass også fortælle er, at RV, EL og ALT de kan rende og skide - for de er ikke relevante for en S-ledet regering. SF holder kæft, ingen kritik at Sass herfra, eller en opfordring til ham om at dæmpe sig lidt ned. Det kunne jo i så fald spolere Pia Olsens ministerdrømme.
I øvrigt pudsigt, at Sass Larsen spytter på alt hvad der bor på Østerbro og nordpå. Hans tidl. chef. Helle Thorning boede på Østerbro. Første gang Sass var opstillet il Folketinget var i - didadida! - I Gentofte. (For resten, så bor Rehling vist på Amager. Nå, men det ved Sass helle ikke).
I en periode drev han et kommunikationsfirma, der bl.a. havde de borgerlige som kunde. Så han kan skam lidt af hvert.

Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Holger Madsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Der bliver 10.000 flere mennesker på kloden i timen.
Befolkningseksplosionen er en af de største trusler mod menneskeheden selv.
Det er IKKE nogen løsning at lade en del af det store fødselsoverskud flytte hertil. Det vil blot medføre overbefolkning her også, spændinger og vor kulturs kollaps.
Hvis man vil hjælpe på andre menneskers nød er der rig mulighed for at betale til et hav af organisationer, der arbejdet med det. Og man kan på Facebook o. lign. skrive hvor meget man har givet, hvis man gerne vil vise, at man er særlig god.
Hvis man mener, at fællesskabet bør hjælpe på årsagen: befolkningseksplosion og dårligt fungerende samfund, så må det være ved uddeling af prævention og skolebøger - og forskning herhjemme i f.eks. fødevareproduktion.

Steffen Gliese

"Befolkningseksplosionen" foregår sjovt nok dér, hvor befolkningenstætheden er en brøkdel af Europas. Hvis de 10% rigeste i verden levede bare tilnærmelsesvist så bæredygtigt, som de næste 10%, ville vi have færre problemer.
At skyde på befolkningstilvæksten er at fralægge sig ansvaret for verdens problemer. Den er jo iøvrigt forlængst toppet. http://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-med-lokumspapir-jorden-topp....
I det hele taget er danskerne blevet eksperter i at udpege sig selv som ofre - især de, der ikke er det.

Eddie Pier, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Vibeke Hansen, Lars Bo Jensen, Karsten Aaen, John Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Niels Nielsen

Nej, men hvis ikke resten af venstrefløjen tør åbne øjnene, hvad skal en tørstende så gøre.

Med socialdemokraterne er det sådan, at selv en blind høne kan træde i en lort.

Steffen Gliese

Peder Kruse, helt nøjagtigt hører Socialdemokratiets omstigning fra paradis sammen med en fejlagtig økonomisk analyse efter Murens fald, som fik partiet til at forlade sin egalitære kamp for at skabe lighed i samfundet for i stedet at købe den højreekstreme forklaring om "lige muligheder".
Det er det, der stadig hjemsøger vores tankegang, som giver os flere ledere og færre til at udføre de nødvendige og ønskede opgaver i samfundet, som sælger vores offentlige virksomheder, og som i det hele taget fejlagtigt tror, at staten skal drives som en husholdning - i stedet for at se staten som det, den er: en maskine til løsning af konflikter og problemer.
Det kunne være så godt, hvis vi ophørte med at betragte produktionsefektivitet som en trussel, fordi det fjerner arbejdspladser - for i stedet at glæde os over, at vi i mindre grad er tvunget til at slide i mange timer for at kunne få vore materielle ønsker og behov dækket. Det er nok det største problem: at erkende, at vi forlængst kan dække de materielle behov med meget mindre arbejdskraft.

Eddie Pier, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Karsten Aaen og Peder Kruse anbefalede denne kommentar
Bjørn Rasmussen

Jeg tænker, at dette må være Informations bidrag til den gode gamle aprilsnar -tradition. Det er for absurd til at være sandt og de journalistiske formuleringer af de forskellige politikeres kommentarer virker konstruerede. På den anden side troede jeg også at Støjbergs kage var fake konstrueret af hendes modstandere...
Overlærer Rasmussen, Samsø

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

For mig at se er Sass Larsen blot Socialdemokratiets svar på Venstres Støjbjerg.
Alt sammen for at tækkes det farligste parti i Danmark - DF.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Hans Larsen, Karsten Aaen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet har blot fulgt befolkningens holdning om indvandring og ikke kun fulgt DF, efter min mening er det rigtigt hvad Sass siger.

Jesper Nielsen, Torben K L Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så er det igen tid til Sass' halvårlige sviner af de andre røde partier - minus SF som formand Frederiksen lige har hyldet på deres landsmøde.
Det man siger er man selv. Og hvem kaster den første sten?

Poul Sørensen

Det klart Sass flipper helt ud over David Rehlings kommentar om; at de værste socialdemokrater er dem der kun er socialdemokrater for at rane magt til sig.... selvfølgelig må Sass tage det som en personlig fornærmelse, jeg ved ikke om Sass direkte har sms'et hans venner i biker miljøet om det... men man kan aldrig vide....
- Hvis det bare kun var humanismen som socialdemokraterne havde tabt på gulvet, men det syntes som om at det er det hele....og nu sidder Mette med hænder i skødet og venter på at hun automatisk bliver statsminister... og Sass venter på at Mette ikke bliver statsminister, så han kan rane magten til sig.... tragisk.

Sup Aya Laya, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er altså ingen på centrum-venstrefløjen, eller på venstrefløjen, der mener, at alle 60 millioner mennesker, der er på flugt i dag, skal bo i Vesten, eller i de såkaldt vestlige lande! Vi beder bare om det her: at man ser mennesker på flugt som dels en resurse, da der skal en hel del mod til at bryde op fra det kendte og begive sig i ukendt farvand (sommetider bogstaveligt talt), dels at vi tager imod vores del af de flygtninge, der er i verden i dag. Og så vil vi også gerne påpege, at en del flygtninge fra Iran, Irak, Afghanistan, Eritrea mm. er politiske flygtninge, kristne! ateister, yezedier, hazarer mm. Som alle er forfulgte af alle styrer i Mellemøsten! Og som derfor har krav på vor beskyttelse!

Flemming S. Andersen

Peter Salling

Man kan jo frit tænke sig det man vil, jeg tvivler da også på at hans fornuft holder ret længe.

Thomas Frisendal

Endnu en (ud af alt for mange) grunde til ikke at sympatisere med Socialdemokratiet, selvom det er noget, jeg har gjort gennem mange år.
Sass kan kigge på sig selv i spejlet, hvis han vil se hvor politikerlede kommer fra.
Det er en ommer, Sass. Eller skal vi virkelig til at kalde dig nedværdigende navne?