Læsetid: 3 min.

SF: Skrot skattelettelser og brug pengene på fattige børn

’Vi kan se, at børnene i de fattige familier får en helt anden barndom end andre børn i Danmark,’ lyder det fra SF op til partiets landsmøde
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, siger, at man i SF kun vil pege på en socialdemokratisk statsminister ved et eventuelt regeringsskifte, hvis Socialdemokratiet vil være med til at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, der er årsag til, at tusindvis af børn vokser op i fattigdom.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, siger, at man i SF kun vil pege på en socialdemokratisk statsminister ved et eventuelt regeringsskifte, hvis Socialdemokratiet vil være med til at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, der er årsag til, at tusindvis af børn vokser op i fattigdom.

Linda Johansen

25. marts 2017

SF foreslår at bruge en del af de allerede afsatte penge til kommende skattelettelser på at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, der er årsag til, at tusindvis af børn vokser op i fattigdom.

Inden SF denne weekend indleder partiets landsmøde i Odense under parolen »Et Danmark, som hænger sammen«, advarer partiets formand, Pia Olsen Dyhr, om, at denne sammenhængskraft – eller »nerven« – i det danske samfund er ved at blive skåret over af den stigende ulighed som følge af netop fattigdomsydelserne.

Partiformanden henviser til kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen.

»Vi kan se, at børnene i de fattige familier får en helt anden barndom end andre børn i Danmark. Det at vokse op uden at have råd til en cykel eller til at gå til fodbold eller fødselsdagsfester, fordi man ikke har råd til at købe en gave, er ikke kun skidt for det enkelte barn i barndommen. Det sætter sig spor resten af livet og er skadeligt for hele samfundet,« siger Pia Olsen Dyhr, som har gjort det, at kontanthjælpsloftet bliver fjernet, til et ultimativt krav for at kunne pege på en kommende socialdemokratisk statsminister.

April, 2012: SF’s landsmøde hylder Villy Søvndal på Comwell i Kolding.
Læs også

Den tidligere Venstre-regering afskaffede som noget af det første efter det seneste folketingsvalg den fattigdomsgrænse, den daværende SRSF-regering indførte.

Grænsen blev indført efter anbefalinger fra en ekspertgruppe, der satte mål for, hvornår man var fattig som dansker. Det var man, hvis ens formue var under 100.000 kroner, og man havde haft en årlig indkomst på under 103.000 kroner i en periode på tre år i træk (studerende undtaget).

Fattigdom kan ikke kun måles i kroner og øre, lød forklaringen fra den nye regering, som samtidig indførte de lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og indvandrere.

S vil ikke love noget

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har – ud fra den tidligere regerings fattigdomsgrænse – beregnet, at alene kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen næsten vil fordoble antallet af fattige børn i Danmark fra 8.000 til 15.000.

I alt vil 11.800 personer blive fattige, hvoraf de 7.000 altså er børn. Kontanthjælpsloftet rammer især børnefamilier og skærer – sammen med 225-timersreglen – op til 40 procent af enlige forældres rådighedsbeløb.

Regeringen har dog endnu ikke ’brugt’ de 1,2 milliarder kroner, som er kommet ind fra fattigdomsydelserne. I stedet er pengene ’gemt’ som en reserve på finansloven, der skal være med til at finansiere den kommende skattereform eller JobReform 2.

Det er penge, SF nu foreslår at bruge på igen at afskaffe fattigdomsydelserne samt indføre et højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og et såkaldt fritidsklippekort for fattige børn (pengene til de to sidstnævnte forslag kommer fra en foreslået annullering af den kommende lavere arveafgift).

Fattigdomsydelserne blev indført med kun de borgerlige partiers stemmer, og i dag opfordrer også Enhedslisten Socialdemokratiet til at love, at partiet også vil være med til fjerne dem igen den dag, regeringsmagten måtte skifte.

»Den samlede opposition har jo fra dag ét bekæmpet regeringens politik, hvilket kan give os håb om, at Socialdemokratiet så også snart vil være med til at love vælgerne, at ydelserne så også bliver afskaffet den dag, regeringsmagten måtte skifte,« siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

Det vil Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ikke love.

»Vi vil helt sikkert kigge på ydelserne, hvis vi får flertal, for de skaber flere fattige familier og børn. Men jeg kan ikke love noget, da vi ikke ved, om der til den tid vil være penge eller flertal for at gøre det,« siger Leif Lahn Jensen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser kritikken af fattigdomsydelserne. Ministeren henviser til, at et typisk ægtepar på kontanthjælp – med to børn – samlet vil få 23.600 kroner om måneden i samlede offentlige ydelser efter skat, hvilket »er til at leve for«.

»Vi har lavet et kontanthjælpsloft, fordi der skal være forskel på at gå på arbejde og være på kontanthjælp. Det er rimeligt ikke mindst for dem, der i forvejen arbejder til en løn i den lavere ende. Vi har derudover lige vedtaget en jobpræmie, som giver en ekstra gevinst for langtidsledige, der kommer i job. Og regeringen vil senere også lette skatten i bunden. Alt sammen så det bedre kan betale sig at arbejde. Vi har samtidig sikret et rimeligt forsørgelsesgrundlag,« siger beskæftigelsesministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Problemet er bare at man kan ikke berige børnene, uden samtidig at berige forældrene og hvem siger de har gjort sig fortjent til det? Det skal jo kunne betale sig at arbejde, ikke sandt? Så måske man skulle sende nogle flere pengene efter daginstitutionerne og folkeskolen i stedet for. Mange steder trænger der fx til at blive malet og lidt flere lærere og pædagoger, til at tage sig af guldklumperne, gør vel heller ikke noget. Man kunne også bruge nogle flere penge på billige boliger. Det er alt for dyrt at bo i fx. København, hvis man ikke har en uddannelse. Og hvis vi ikke blander befolkningen på kryds og tværs af herkomst og indkomst opstår der både fattigdoms- og rigmandsghettoer og så forsvinder sammenhængskraften, med fare for oprør eller decideret borgerkrig. Det kan ingen være tjent med.

Lise Lotte Rahbek

Det sørgelige er jo, at fattige børn vokser op og bliver fattige voksne, som ikke har kapital til at konkurrere mod ressourcestærke succesrige voksne. Det sker i Danmark såvel som alle andre steder.
Ingen politiker kan redde børnene uden samtidig at tage sig af de voksnes tilværelse.
Det lyder bare bedre at tage hånd om børn.

Bjarne Bisgaard Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Hvor ville det klæde SF, hvis partiet i stedet havde meldt ud:

"Skrot skattelettelser og brug pengene til at betale vores gæld"

Staten skylder 650 mia. kr. væk og låner 40-60 mia. kr. om året i forbrugslån - og DET vil i den grad gå ud over børnene, som kommer til at sidde med regningen.