Læsetid 7 min.

Søren Pape: ’Vi er så bange for at komme til at være for hårde i det her samfund’

Justitsminister Søren Pape Poulsen vil inddele dømte kriminelle i to grupper. De mindre rå skal tilbydes uddannelse og arbejde under afsoningen, men vi skal ikke spilde alt for mange kræfter på at prøve at resocialisere forhærdede bandemedlemmer. Et opgør med 70’er-mentaliteten, kalder han det
Den bløde 70’er-mentalitet er ifølge Søren Pape Poulsen blevet overhalet af de barske realiteter i fængslerne, hvor volden er eskaleret, og flere indsatte end tidligere har banderelationer. En »ny normal«, som han kalder det

Den bløde 70’er-mentalitet er ifølge Søren Pape Poulsen blevet overhalet af de barske realiteter i fængslerne, hvor volden er eskaleret, og flere indsatte end tidligere har banderelationer. En »ny normal«, som han kalder det

Sigrid Nygaard
10. marts 2017
Delt 15 gange

Det skal være hårdere at sidde i fængsel.

Så kort kan man opsummere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) vision for fængslerne, som i de senere år har været plaget af stigende vold, overfald og trusler mod de ansatte.

Siden sin tiltrædelse i november har ministeren fremturet med en række værdipolitiske udmeldinger, som har fået hårene til at rejse sig på fængselspræster, humanister og fængselsbetjentenes egen fagforening.

Søren Pape Poulsen vil ikke længere tillade skatteborgerbetalte julegaver til de indsatte, og han har varslet et opgør med det, han kalder 70’er-mentaliteten i landets fængsler. En mentalitet, som ifølge ham kommer til udtryk, når man for eksempel omtaler de indsatte som »klienter«.

Hidtil er det dog blevet ved de symbolske udmeldinger, og Søren Pape Poulsen gør det også klart fra begyndelsen, da Information kommer på besøg, at der vil blive tale om et »holdningsinterview«.

Læs også

Han har endnu ikke sat sig grundigt nok ind i sit nye ressortområde til at lancere en plan for landets fængsler. Den kommer senere. Men han vil gerne uddybe sine visioner lidt:

»Det er rigtig vigtigt for mig, at når man sidder i fængsel, ja, så sidder man i fængsel. Så er man ikke i en institution, og man er ikke klient og de der mærkelige begreber, der faktisk er i systemet i dag, som jeg ikke forstår, hvorfor man har.«

»De er ikke klienter. De er fanger. De er indsatte.«

– Hvad er forskellen?

»Der er noget holdningsmæssigt i det. Der er noget symbolik i det over for befolkningen.«

»’Klient’ kan hurtigt komme til at lyde som en, det er synd for. Som en eller anden socialrådgiver skal hjælpe med noget. Og det, synes jeg, er en forkert indgangsvinkel.«

Det skal være hårdt

70’er-mentaliteten er ifølge Søren Pape Poulsen blevet overhalet af de barske realiteter i fængslerne, hvor volden er eskaleret, og flere indsatte end tidligere har banderelationer. En »ny normal«, som han kalder det.

Den bløde holdning stak ifølge justitsministeren sit ansigt frem, da en fængselspræst i december besluttede sig for at give julegaver til en værdi af cirka 100 kroner til hver af de 228 indsatte i det lukkede fængsel Enner Mark.

– Kommer den her 70’er-mentalitet mest til udtryk i symbolsk form som med julegaverne og de ord, vi bruger om de indsatte, eller kan man også se den i dagligdagen i fængslerne?

»Jeg har ikke noget færdigt budskab her i dag. Men inden vi skal forhandle en ny aftale om Kriminalforsorgen i efteråret, vil jeg gerne se på, hvordan ressourcerne er fordelt mellem resocialisering – uddannelse og arbejde – og så den sikkerhedsmæssige situation for de indsatte.«

»Det skal være hårdt at være i fængsel, det skal ikke føles godt.«

Færre kræfter

– Betyder det, at der skal være mindre resocialisering i fængslerne?

»Jamen, jeg mener, at vi er nødt til at tage et opgør med, hvem vi resocialiserer,« siger ministeren.

Han vil fortsat satse på resocialisering af de dømte, der får mildere straffe og for eksempel afsoner i fodlænke. Men de mere hårdkogte kriminelle skal vi ikke nødvendigvis bruge lige så mange kræfter på at resocialisere.

– Skal vi give op over for en gruppe af indsatte?

»Jeg synes ikke, at vi skal give op. Den tilgang skal vi ikke have til andre mennesker. Men jeg synes bare, at vi skal erkende, at vi har nogle bandekriminelle og nogle rockere, hvorom jeg vil sige, at den resocialiserende indsats kun er noget, vi gør, fordi vi selv vil være til grin. Det hjælper ikke en dyt.«

– Hvad er det for eksempel?

»Det er jo, hvis vi tror på, at vi via relationsskabende samtaler og ’kære bandemedlem X, hvad kan vi tilbyde dig her i fængslet?’ og så videre … det tror jeg ikke en dyt på …«

»Jeg tror, vi må erkende, at vi har en gruppe dybt kriminelle, som man ikke kan gøre noget ved.«

– Hvilke ressourcer er det, vi bruger i dag, som vi ikke skal bruge fremover på at resocialisere bandemedlemmer?

»Jeg har jo ikke indblik i den enkelte vagtplan og sagt, nu er det sådan og sådan, vi skal gøre. For mig er det her mere bare en værdidebat om, at der er nogle, vi skal bruge flere kræfter på end andre, og vi skal ikke bruge ret mange kræfter på de bandekriminelle.«

Kolde i kiksen

Justitsministeren har allerede åbnet muligheden for, at fængselsbetjentene ikke længere skal stå for det såkaldt relationsskabende arbejde med de indsatte, men fokusere endnu mere på sikkerhed og orden.

Fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, har advaret mod det forslag. Samtalerne med de indsatte er ifølge ham fængselsbetjentenes vigtigste værn mod overfald, og han mener, at ministeren risikerer at sætte de ansattes sikkerhed i fare, hvis han skruer bissen endnu mere på over for de indsatte.

– Gør det indtryk på dig?

»Det gør altid indtryk på mig, hvad folk siger. Men det vil kræve nogle længere samtaler, hvis jeg skal overbevises.«

Søren Pape Poulsen mener ikke, at fængslerne skal tilpasse sig efter de indsattes adfærd.

»Fordi jeg står altså på de lovlydige borgeres side og på de ansattes side, og jeg synes simpelthen, at det er grotesk, at hvis bare en indsat er voldsparat nok, så skal vi danse efter hans pibe.«

– Der står i straffuldbyrdelsesloven, at fængslerne skal ’påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse’?

»Ja, og så må man nogle gange gøre op med sig selv, hvad den påvirkning skal bestå i, og hvor realistisk den er.«

»Jeg siger sådan set ikke det her, fordi jeg har brug for at fremstå som en eller anden hård banan eller ondskabsfuld på nogen måde. Det er simpelthen, fordi det bare gør noget ved mig, at det er de her typer … Det er, som om vi render rundt og vil gøre alt det gode, og så står der nogen og griner af os. Det kan jeg slet ikke have.«

– Hvor har du fået det indtryk fra?

»Jeg har blandt andet fået rigtig mange henvendelser fra folk, der er ansat i fængselsvæsenet, som simpelthen føler afmagt over for de her typer. Hvem af os kan ikke huske det billede, da statsministeren blev budt velkommen i Vollsmose [af en bandeleder, red.]. Det siger bare alt.«

– Det var jo trods alt ikke i et fængsel?

»Nej, nej, men det siger noget om, hvad det er for nogle typer, vi har med at gøre. De her hårdkogte bandemedlemmer bliver jo ikke nogle søde drenge, når de kommer ind i fængslet. Derinde er de jo kolde i kiksen.«

»Jeg er helt med på, at hvis vi sætter hårdt mod hårdt, så risikerer man selvfølgelig også, at den indsatte får en mere konfrontatorisk tilgang til den ansatte. Men der er det så mit synspunkt, at vi skal sikre, at de ansatte har de midler, de skal bruge – både magtmidler og mandskabsmæssigt – til, at det er dem, der styrer fængslerne. Det skal ikke være de indsatte, der styrer fængslerne.«

Søren Pape Poulsen henviser til et eksempel fra Vestre Fængsel i København.

»Prøv at stå uden for dér, når nogle af de ansatte går hjem. Hvordan alle de der kriminelle står og råber til dem fra vinduerne. Stod det til mig, så smækkede vi en plexiglasplade på, så man ikke kunne høre, hvad de sagde. Men det er jo igen ’uha, kan man nu det, og hvad betyder det.’ Igen fordi vi er så bange for at komme til at være for hårde i det her samfund – og det er dét, jeg godt kunne tænke mig et opgør med.«

Ramt af realisme

– Har du en forventning om, at bandepakken, som er ved at blive forhandlet, og dine kommende tiltag i fængslerne, vil føre til mindre kriminalitet, eller at flere kommer ud af miljøet?

»Det er ikke sikkert.«

– Er det ikke et mål?

»Jo. Men jeg er også ramt af realisme, der siger, at så længe, de sidder i fængsel, gør de ikke skade på andre mennesker i hvert fald.«

– Måske bortset fra nogle af de andre indsatte?

»Joh … jo, jo.«

– Eller ansatte?

»Ja, ansatte skal de i hvert ikke … de skal ikke begå kriminalitet mod nogen. Det er derfor, vi har fokusafdelinger i dag,« siger justitsministeren med henvisning til en type af afdelinger, hvor de indsatte er låst inde i cellen 23 timer i døgnet.

»Så er det da trods alt begrænset, hvor meget du kan slippe af sted med.«

– Det handler ikke kun om at nedbringe kriminaliteten?

»Det handler altid om at nedbringe kriminaliteten. Så kan vi bare også have en diskussion om, hvad der så er ret og rimeligt. Hvis nu du sagde til mig, at de her bandemedlemmer bliver nok ikke så kriminelle, hvis de bare skulle være i et åbent fængsel og hygge sig. Det ville jeg aldrig acceptere, uanset hvad.«

– Heller ikke selv om det nedbragte kriminaliteten?

»Nej! Fordi det er da en hån mod de ofre, de har haft.«

– Hvad så med de potentielt fremtidige ofre, der kunne være, hvis de bliver forrået af at sidde i fængsel og derfor går ud og begår mere og hårdere kriminalitet?

»Det er jo sådan et tankespind, man kan have. Om det bliver det ene eller det andet. Jeg er imponeret over, hvis der findes nogen, der virkelig tror, at hvis de bare får lov at være i et åbent fængsel og hygge sig lidt, så holder de nok op med at lave kriminalitet.«

– Tror du, at der er nogen, der mener det i dag?

»Nej, men jeg siger bare, at hvis det er for hårdt i dag, og vi skal bløde op, hvor langt skal vi så bløde op, og hvor går grænsen så?«

Vigtigt at forebygge

– Man kunne også sige, at man skulle investere endnu mere i resocialisering, nu når man har et hårdere klientel, hvis man for alvor ønsker at forandre de mennesker, mens de sidder der?

»Det synspunkt anerkender jeg 100 procent. Jeg er bare ikke enig. Og det er en politisk holdning,« siger Søren Pape Poulsen, men understreger igen, at han stadig vil satse på resocialisering.

Han har også planer om at styrke bandeexitprogrammerne, så de, der vil ud af det kriminelle miljø, får mere hjælp, og han arbejder også på en pakke om ungdomskriminalitet, som skal forhindre unge i at blive medlem af banderne.

»Der går jeg jo ind for forebyggelse i helt vild grad, fordi det er simpelthen bare så vigtigt, at de ikke kommer ind og bliver en del af det her miljø.«

– Når du en dag ikke er justitsminister længere, hvad vil du så gerne have, at vi måler dig på i forhold til fængselsområdet?

»Jeg vil gerne måles på, at folk føler sig mere trygge, og jeg vil gerne måles på, at folk synes, at den måde, man sidder i fængsel på, er retfærdig. Og så vil jeg også gerne måles på, at der er flere, der kommer ud af den her kriminalitet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Johnny Werngreen
Johnny Werngreen

I Danmark er kun 0,6% af befolkningen i fængsel, og vi skulle da gerne op på de 1%, som USA har. Den sikreste måde at gøre det på er at skærpe straffene og mindske resocialiseringsindsatserne, så hvor er vi heldige at have en så forstandig justitsminister, der forhåbentlig snart bliver afløst.

Allan Stampe Kristiansen, Kaj Julin, Karsten Aaen, Flemming Berger, Arne Lund, Niels Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Torben K L Jensen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Betyder det at folk i almindelighed NU i følge hr. Søren Pape Poulsen skal opdeles i egnede og uegnede. Vil hr. Poulsen så også fratage folk mulighed for sundhedsbehandling og uddannelse, hvis han mener de selv har været skyld i deres sygedom og manglende uddannelse??????

Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Justitsministeren er tilsyneladende fortaler for dybt asociale tiltag, når det ikke lige gælder hans egen omgangskreds.

Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Kaj Julin, Arne Lund, Peter Jensen, Niels Nielsen, Helle Walther, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Den samme mand vil skide dine rettigheder en lang march, med hensyn til den på hans post fortsatte masseovervågning af alle danskere.

Niels Nielsen, Alan Strandbygaard og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Bro

når vi nu er i gang, så er der alt for få politikere, der bliver undersøgt og behørigt straffet for de ulovligheder, de begår. Der er i øvrigt også i vælgerhavet en forbløffende kort hukommelse overfor de politkere, der er blakkede, så der er nok at tage fat på.

Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Helle Walther, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Godsejerens forkarl har ikke hørt, at modtryk avler modtryk?

Hvad er målet, pape? At skabe splid?

Mød hårdhed med blidhed og blidhed med blidhed.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lige modsat - de mindre fisk skal nok selv klare at komme tilbage til et almindeligt liv, mens de hårdere straffede har brug for en indsats, der kan vende deres opfattelse af dem selv og samfundet.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det fængslerne trænger til er et program for dem der vil opføre sig ordentligt og et andet program for dem der ikke kan finde ud af det.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Det er for svagt Pape, og så i øvrigt "gammel vin på nye flasker", og det er det så heller ikke, men blot nye etiketter.

Jeg kunne godt tænke mig et retssamfund, der også tog ofrenes mentale situation med ind i forbrydelsen, - og ikke kun "det brækkede ben", "den smadrede kæbe" og "den ubrugelige arm" som en del af retssamfundet også medtog ved og i rets behandlingen.

For 5 % her og 10 % eller 15 % i skadeserstatning for ovennævnte synlige skader som vort hospitalsvæsen lapper sammen efter bedste evne, - ER KUN DEN ENE SIDE AF SAGEN, NEMLIG DEN SYNLIGE SIDE!

Ofrenes mentale tilstand med livet og dets gang uden deres nærvær som tidligere er tilsidesættes alt for let efter sammenlapningen på hospitalerne og i rets behandlings sammenhæng.

Det ikke længere mentalt at føle sig sikker i sin færden i samfundet efter det man har været udsat for fra gerningsmandens side, er en hån mod ofrene at tilsidesætte, og kun tage det med i rets behandlingen, der handler om arme eller ben i gips - det synlige som der gives straf for og udbetales skadeserstatning for, er en hån mod det store tab af hverdagsliv mange må slås med - alene i mange år fremover, som er berøvet dem - måske hele resten af livet.

Her ville en indsats virkelig være ønskelig, - en udvidelse af borbrydernes ansvar ud over gips modellens synlige skader for resten af livet.

Brugerbillede for Caroline Kofahl
Caroline Kofahl

Vi skal ikke bruge pengene på at holde folk indespærret, men sørge for at de kan komme ud og arbejde for fædrelandet. Det er mere økonomisk i det lange løb, og det er samfundsmæssigt bedre at have gode end dårlige forbilleder.

Og vi er alle forbilleder.

Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Søren Pape er kommunalpolitiker og hans synsfelt er meget indsnævret, hårdere straffe er hans motto. Intet over og intet under. trist.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Pape viderefører blot en konservativ "dyd" gående på en opfattelse af, at samfundet sikrer retssikkerhed gennem hårdere straffe uagtet at alle undersøgelser på området tilsiger det modsatte. Det er ikke nogen nyhed men det er Papes udmelding så heller ikke, blot mere af det samme. Jeg kunne, som forhåbentlig mange andre, ønske den samme nidkærhed demonstreret i forhold til økonomiske forbrydelser, der ødelægger langt mere for fællesejet og opfattelsen af behovet for beskyttelse af det fælles samfund

Egon Stich, Karsten Aaen, Niels Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Bur folk inde, og smid nøglen væk. Det er de konservative classic.

Søren Pape var skolelærer inden han blevet sluppet løs i politikken. Mon han fulgte samme line, når de satans unger ikke ville lystre den rare mand? Ku' være interessant at høre hans elever fortælle om deres skoletid.
Med alle de lov-og-orden-politikere der render rundt på Chr.borg, er det så ikke snart på tide, at der kommer en Scherfig og skriver om de pågældendes opvækst. Fx om farvehandlerdatteren, der fik et traume for livet, da far og mor blev skilt, og som siden tørrede traumet af på resten af nationen - og især på "de fremmede".

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Nej Søren Pape, vi er faktisk mere bange for at være bløde.

Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Alan Strandbygaard, Jens Erik Starup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Der er groft sagt kun 2 årsager til at indspærre mennesker; Enten fordi at man vurderer at de reelt til fare for deres omgivelser - eller - hånden på hjertet - rets, eller rettere, hævn følelse.
Hvor ligger socialiseringen i vores straffevæsen? Jeg ved det ikke. Og hvor ligger straffen, eller hævnen om man vil, det ved jeg heller ikke.
Men jeg ved at hvis jeg stod uden mulighed for tag over hovedet, mad i munden, læge hjælp - hvad ved jeg. Ville det være et asylium og ikke en straf at komme ind og spjælde den

Brugerbillede for Jan Weis

Papalapap.
Et umiddelbart logisk ræsonnement fra minister Pap, som alle vel kun kan være enig i, må være, at så længe misdæderne sidder bag svenske gardiner begår de da i det mindste ingen forbrydelser …

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

En bankdirektør vil helst undgå at skulle 6 år i fængsel for groft mandatsvig, kursmanipulation og andre mærkelige forbrydelser, som vi almindelige mennesker dårligt aner hvad går ud på, hvis vedkommende kommer i tanke om, hvad folk i nabolaget vil tænke om den pæne familie og hvordan børnene vil blive mobbet i skolen.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

MKN - den præventive virkning er noget nær nul. Folk, der begår forbrydelser, ved for det meste godt, hvad strafferammen er. De eneste, der har respekt for en tur i spjældet, er dem, der i forvejen ikke kunne finde på at begå kriminalitet.

Hvis man er sulten nok, og ikke har nogen penge, stjæler man jo nok noget mad i supermarkedet. Det ville jeg nok gøre. Skulle man blive taget så mange gange, at bøderne skal siddes af, glæder man sig vel over, at der serveres mad i fængslerne.

Og i visse kredse betragtes det endda som et ridderslag at have været i fængsel.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen, nej, det er jeg ikke enig i. Den præventive virkning er stadig en af kriminalforsorgens vigtigste begrundelser for frihedsberøvelse. Og også samfundets.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Måske er det en vigtig begrundelse for nogle, jeg kan jo kun tale for mig selv. Men de kriminelle, jeg har kendt, har været helt bevidste om, hvad der ventede dem, hvis de blev opdaget, og denne viden forhindrede dem ikke i at begå kriminalitet.

For mig er hovedgrunden til, at jeg fx ikke stjæler, ikke så meget frygten for at komme i fængsel, men mere frygten for at blive opdaget - ikke fordi jeg vil få en bøde eller komme i fængsel, men simpelthen fordi det er pinligt.

Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

Hr. Pape siger:
- "Det skal være hårdere at sidde i fængsel".

Og hvad tror han så lige der kommer til at ske med volden og utrygheden som har været stigende de senere år, hvor der 'sjovt' nok er blevet uddelt hårdere straffe osv.

Hr. Pape slutter af med:
- "Jeg vil gerne måles på, at folk føler sig mere trygge, og jeg vil gerne måles på, at folk synes, at den måde, man sidder i fængsel på, er retfærdig. Og så vil jeg også gerne måles på, at der er flere, der kommer ud af den her kriminalitet".

Der kan jeg da hurtigt svare Hr. Pape !
1. Som fængselsvæsenet siger, vil det være en katastrofe for trygheden i fængslerne, og selvfølgelig også trygheden uden for fængslerne (se under pkt.3.)
2. En del af et civiliseret samfund er at man behandler sine indsatte ordentligt, dette klarer Hr. Pape så heller ikke.
3. Hårdere straffe vil selvfølgelig medføre mere kriminalitet og ikke mindre da ressourcerne jo vil blive taget fra rehabilitering, resocialisering og forebyggelse.

Jeg har altid haft svært ved at forstå folks holdning til det her med forbrydelse og straf !
Hvorfor går folk ind for et samfund der hævner og straffer og ikke et samfund der rehabiliterer og resocialiserer ?
Er der ikke efterhånden tilstrækkeligt med empirisk bevis for at hævn og straf blot medfører mere af det samme - altså mere kriminalitet, flere forbrydelser og uendelige rækker af hævnaktioner hvor skiftevis den ene og den anden part skal hævne den forrige handling.

Brugerbillede for Arne Lund

Sådan set enig mht. at staf ofte kun gør tingene værre, især for bandemedlemmer og lgn. Og det er klart, at der også er et hævnmotiv fra samfundets side.
Men - et meget stort MEN - et samfund har nu også behov for at beskytte sig - so oder so - mod mordbrændere, voldspsykopater, hjemmerøvere, momssvindlere osv. osv.
Fortæl lige hvad skal der stilles op med disse eksempler, for jeg går ikke ud fra, at de bare skal have lov til at fortsætte?
At bure dem inde på en anstalt er ofte blot en gradsforskel i forhold til et fængsel. Forvaring på ubestemt tid, kan være langt mere barbarisk end en tidsbegrænset straf. Ellers læs hvad salig Carl Madsen i sin tid skrev om den slags.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

arne lund, i vore civiliserede samfund har vi besluttet, at frihedsberøvelse er den mest adækvate måde at forvalte kriminaliteten på. De små forbrydere får en fodlænke, de mellemstore forbrydere sættes i åbne fængsler, mens de uforbederlige vaneforbrydere kommer i et lukket fængsel.

Hvad det handler om, er ikke OM kriminelle skal frihedsberøves, men HVORDAN de skal frihedsberøves. Højrefløjen ønsker at straffe forbryderne ved at gøre livet surt for dem i en årrække, vi andre mener, at frihedsberøvelse i sig selv er straf nok, og at de indsatte derfor skal behandles som mennesker, og ikke som indespærrede dyr.