Sortlistet israelsk våbenhandler skal levere morterer til det danske forsvar

Via et datterselskab er det lykkedes den omstridte israelske våbengigant Elbit at lande en millionordre hos det danske forsvar.

Den store ordre på indkøb af artilleri gik virksomheden ganske vist glip af, men forsvarsforligskredsen har til gengæld besluttet at tildele det østrigske selskab ESL Advanced Information Technology ordren på 107 millioner kroner til nye morterer. ESL er ifølge Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse et »datterselskab af israelske Elbit«.

Netop Elbit er et kontroversielt valg. FN’s menneskerettighedsrapportør for de besatte palæstinensiske områder har opfordret til boykot af selskabet, og flere danske pensionskasser og investorer har sortlistet dem.

Danske Bank har eksempelvis fravalgt at investere i det israelske selskab, fordi det er »involveret i leverancer af elektronisk udstyr, som anvendes i konflikt med menneskerettighedsnormer,« skriver banken på sin hjemmeside.

Og pensionskassen PKA har haft Elbit på den sorte liste siden 2010, fordi det har leveret udstyr til Israels omstridte »sikkerhedsmur«.

Derfor er det kritisabelt, at forsvaret køber våben af dem, mener SF’s Holger K. Nielsen.

»Jeg synes ikke, vi i Danmark skal købe israelske våben,« siger han.

»I det her tilfælde er der endda tale om et firma, som er mistænkt for at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder. Dem bør vi ikke støtte.«

Forsvarsministeriet blåstemplede

Elbit har også tidligere været omstridt som leverandør til forsvaret. Selv om firmaet i årevis har været leverandør til forsvaret, vakte det stor opsigt, da firmaet i 2014 blev indstillet som vinder af en ordre på op til en halv milliard til nyt artilleri.

Købet blev aflyst af den daværende SR-regering i april 2015 – officielt fordi pengene i stedet skulle bruges på at erstatte en dansk helikopter, der var styrtet ned i Afghanistan. Men i november samme år iværksatte den nytiltrådte Venstre-regering en ny udbudsrunde.

Her blev Elbit Systems sammen med fire andre våbenproducenter valgt til at afgive bud. I den forbindelse blåstemplede daværende forsvarsminister Peter Christensen indkøb fra Elbit, da der ikke var nogle internationale sanktioner mod selskabet.

»Forsvarsministeriet er ikke bekendt med, at Elbit Systems skulle have handlet på en måde, der har udløst internationale sanktioner på grund af overtrædelser af internationale konventioner eller lignende forpligtelser,« skrev han til forsvarsudvalget.

Dengang krævede De Radikale, at forsvaret foretog en tilbundsgående undersøgelse af firmaet og partiet truede med at nedlægge veto mod handlen.

»Radikale Venstre er imod, at Danmark handler med firmaer, som bryder international lov,« sagde fungerende politisk ordfører Andreas Steenberg til Information.

»Hvis Elbit Systems vinder kontrakten, vil vi derfor bede forsvarsministeren dokumentere, at selskabet ikke gør det. Der har været rejst nogle alvorlige beskyldninger mod Elbit Systems, og vi vil se flere beviser på, at disse ikke er rigtige, end at Peter Christensen skriver, at han ikke er bekendt med, at de skulle være det«.

Radikale nedlagde ikke veto

Elbit vandt ikke ordren på artilleri – men fik altså en trøstepræmie i form af ordren på morterer. På trods af tidligere skepsis over for firmaet var De Radikale som del af forsvarsforligskredsen med til at bestemme det. Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen mener, at partiet »har sovet i timen.«

»Det er helt uforståeligt, at Elbit har fået den her ordre. Det undrer mig, at De Radikale kan bakke op om det,« siger han.

Det er heller ikke en beslutning, som De Radikales forsvarsordfører Martin Lidegaard er ubetinget glad for.

»Vi må konstatere, at sådan som de udbud har været skruet sammen, har der ikke været åbnet rum for, at vi kunne stille krav om overholdelse af f.eks. folkeretten. Det er en situation, som vi synes er utilfredsstillende,« siger han.

Derfor vil Martin Lidegaard nu have en nærmere undersøgelse af, om det i forhold til fremtidige indkøb vil være muligt at få sådan et krav ind.

»I den konkrete situation har vi ikke kunnet gøre noget ved det, og der er mig bekendt ikke andre firmaer, der har kunnet leve op til specifikationerne. Men vi mener, at vi bør kigge på at stramme reglerne for det her,« siger han.

»Danmark har ikke nogen tradition for at stille den slags krav til deres leverandører ud over de menneskerettigheder, der er tilknyttet til selve den konkrete produktion – børnearbejde og den slags ting – men på den store folkeretsbane har vi ikke haft tradition for det, og det vil vi gerne gøre noget ved, når vi skal ind i næste forsvarsforlig«.

Information har spurgt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvad han synes om det forslag. I en mail til Information svarer han: 

»Jeg lægger stor vægt på, at det danske forsvar indkøber forsvarsmateriel efter gældende nationale og internationale regler og love og i rammen heraf, at de danske soldater sikres det bedste udstyr i forhold til de økonomiske rammer.«

Ifølge FN-principper har stater et ansvar for at sikre, at de virksomheder, de køber af, ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne – et princip kaldet »State Duty to Protect«.

Organisationen Mellemfolkeligt Samvirke mener derfor, at Forsvarsministeriet bør udnytte en klausul i kontrakten til at undersøge Elbits forhold til menneskerettighederne.

»Hvis Forsvarsministeriet skal leve op til deres egne politikker og ansvar under konventionerne, så skal de efterspørge menneskeretsinformationer, og hvordan det østrigske selskab hænger sammen med Elbit. Og hvis det svar ikke lever op til de internationale retningslinjer, så er Forsvarsministeriet i deres gode ret til at annullere kontrakten og lade udbuddet gå om,« siger politisk rådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke Troels Børrild.