Læsetid: 5 min.

Der står ’lige adgang’ i Sundhedsloven, men uligheden følger os ind i døden

Er man ung, har man en videregående uddannelse eller en høj indkomst, er der større chance for, at man som kræftpatient får et tilbud om specialiseret indsats og lindring frem mod døden. ’Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset,’ siger professor
Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus

Også i udlandet er det et kendt fænomen, at yngre, veluddannede og velstående har nemmere adgang til palliation. Her medarbejdere fra palliativ afdeling på Farsø Sygehus

Benjamin Kürstein

2. marts 2017

Der er stor forskel på, hvilke grupper i samfundet der modtager professionel indsats og støtte hen mod døden – såkaldt specialiseret palliation. Jo yngre, mere velstillet og jo højere uddannelsesniveau, desto mere støtte. Omvendt falder omfanget af specialiseret palliation, hvis man er ældre, har en kort uddannelse eller en lav indtægt.

Det viser et registerstudie med tal fra blandt andet den nationale kliniske database for palliation – Dansk Palliativ Database, baseret på knap 45.000 danskere, som døde af kræft fra 2010 til og med 2012.

Eksempelvis fik blot 32 procent i den gruppe af kræftramte, der tjente mindst, specialiseret palliativ indsats. Tilsvarende fik 46 procent støtte i den gruppe, der tjente mest.

Også forskelle i de kræftramtes uddannelsesniveau kommer til udtryk i adgangen til den specialiserede indsats: 35 procent af de patienter, som havde grundskolen som højeste uddannelse, fik adgang til professionel palliation. Andelen voksede i takt med uddannelsesniveau. I grupperne med mellemlang og lang videregående uddannelse fik henholdsvis 47 procent og 45 procent den særlige indsats.

»Det er et mønster, vi også ser andre steder i sundhedssystemet: Der, hvor man skal søge informationen selv, råbe lidt højere eller navigere mere kvalificeret, får de højt uddannede og økonomisk stærke mest,« siger Mathilde Adsersen, ph.d.-studerende ved Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hendes forskning ser på forskellige befolkningsgruppers adgang til specialiseret palliation – mere konkret hospice, palliative teams og palliative afdelinger på hospitalerne.

Uligheden følger os ind i døden

Der var også skel mellem ældre og yngre patienter: 65 procent af de yngste kræftramte mellem 18 og 39 år fik specialiseret palliation hen mod døden, sammenlignet med kræftramte mellem 60 og 69 år, hvor 44 procent fik hjælpen. I gruppen over 80 år fik kun 24 procent specialiseret palliation.

»Når man ser på alder, er der nogle markante forskelle mellem aldersgrupperne. Vi kan ikke vide, om de yngre har et større behov, men kapaciteten gør, at man ikke har mulighed for at favne de ældre,« siger Mathilde Adsersen

Uligheden forfølger os så at sige ind i døden, men sådan bør det ikke være, mener forskeren:

»Lige adgang, står der i Sundhedsloven. Jeg synes ikke, man i et velfærdssamfund som det danske kan være bekendt, at personer med lavere uddannelse og indkomst har den ringeste adgang til specialiseret indsats i den sidste tid i livet,« siger Mathilde Adsersen.

Overlæge og professor i palliation på Bispebjerg Hospital Mogens Grønvold kalder tallene for »klart problematiske«. Han mener, forskellene skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgsel:

»Det er ikke ondskab eller diskrimination, men udtryk for at systemet er presset. Når det i forvejen ikke er muligt at få tid til alle de patienter, der henvises, forsøger man ikke at støve flere op – eksempelvis de gamle og svage, som ikke melder sig af sig selv. Så tager man de indiskutable sager, hvor der har været en velformuleret, veluddannet pårørende inde over, som kunne sætte ord på behovet,« siger han.

»Fuldstændigt uacceptabelt« lyder det fra flere sundhedsordførere i Folketinget. En reaktion på dokumentation af store forskelle på, hvilke døende, der modtager professionel lindring og pleje
Læs også

Professoren før blikkenslageren

Det er første gang forholdet mellem samfundsgruppers adgang til palliation bliver undersøgt på nationalt plan i Danmark, men i andre lande i Europa og i USA har man fundet lignende forskelle, fortæller den internationalt anerkendte forsker i palliation, professor og læge Eduardo Bruera, fra MD Anderson Center ved University of Texas.

»Hvis der kun er en flybillet tilbage i lufthavnen, og to personer går frem til kassen: professor Eduardo Bruera og blikkenslageren Joe, så er det logisk, hvem der får billetten. Det gør professor Bruera. For jeg ved præcis, hvordan jeg skal bruge sproget til at true og forføre mig til den billet. Blikkenslager-Joe kan derimod ikke kunsten at manipulere. Systemet burde forhindre Bruera i at få billetten, men sådan er det desværre ikke,« siger han.

Helle Timm er professor og forskningsleder i REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Hun er ikke overrasket over tallene:

»Ressourcerne på det her område er ulige fordelt. Der er nogen, der får meget, og nogle, der slet ikke får. Man skal jo være stærk for at få mest muligt ud af de tilbud, der er i sundhedsvæsnet. Det er de pårørende, der skubber på, og er man ensom, dårligt uddannet og gammel, er man ikke nær så godt stillet. Det er ikke acceptabelt, og man bør se på, hvordan man kan understøtte, at de, der har allerstørst behov, får den hjælp, de skal have.«

Eksistentiel lindring

Overlæge og ph.d. Mette Asbjørn Neergaard fra Det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital mener dog, man skal være varsom med pr. automatik at se forskellene som ulighed:

»Det er patientens behov, der skal bestemme, om man får en specialiseret palliativ indsats. Og man kan ikke vide, om de yngre kræftpatienter eksempelvis har mere komplekse behov for eksempel på grund af små børn i familien, så det er ikke så mærkeligt, hvis patienter i den aldersgruppe fylder mere end dem over 80. Mere end en ulighed kan man måske tale om en forskel,« siger Mette Asbjørn Neergaard, der dog ikke vil afvise, at der er tale om samme skævhed, som man ser i andre dele af sundhedsvæsnet.

Afdelingschef i Patientstøtte & Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse, Laila Walther siger, at tallene desværre dokumenterer en fornemmelse, man længe har haft i foreningen:

»Jeg synes, det er helt urimeligt, når man ser på tallene, at der er så stor forskel grupperne imellem. Selv om der kan være noget om, af behovet for lindring kan afhænge af, hvor man står i livet, gælder det jo kun for den eksistentielle krise. Den anden del af lindringen – af smerter, angst og alle de andre problemer, der støder til i den sidste del af livet, er vigtig for alle – uanset baggrund.«

Trods gentagne henvendelser siden begyndelsen af januar har først sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V ) og siden vikarierende sundhedsminister Karen Ellemann (V) ikke ønsket at lade sig interviewe om emnet.

Arrangement: Vær med, når en professor, en præst og en psykolog diskuterer, hvordan vi bedst muligt sikrer et værdigt forløb for de døende. Læs mere her

Serie

Døden i velfærdsstaten

I denne artikelserie sætter vi fokus på, hvordan velfærdssamfundet er rustet til, at stadigt flere danskere de kommende årtier får brug for lindring og pleje hen mod døden.

Seneste artikler

  • Når ens kære dør, må man genopdage sig selv

    30. marts 2017
    Når jeg som præst møder mennesker i sorg, giver mange af dem udtryk for at være blevet lukket ude af livet og ikke engang kunne kende sig selv. Det er i arbejdet med sorgen, at man indser, at man stadig er sig selv, selv om døden og sorgen har ændret ens liv for altid
  • Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til

    21. marts 2017
    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der
  • Vi skal turde se døden i øjnene

    20. marts 2017
    Der er en grund til at bryde tavsheden – både blandt politikere og alle os andre. Så døden ikke ender som en følelse af nederlag for lægen, de pårørende og patienten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Hanne Koplev
  • Ruth Gjesing
  • Lise Lotte Rahbek
Jørgen Wassmann, Hanne Koplev, Ruth Gjesing og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørg personalet på enhver hospitalsafdeling der har haft en kendis indlagt, om der gøres forskel på folk . . .

Bruger 266956, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Bruger 196134, Hanne Koplev, Carsten Mortensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Det er så smukt, og må få alle dele af det politiske establishment til at klappe i deres små hænder;øvelsen er fuldendt - det er jo sundt for et samfund med ulighed, som det så enkelt udtrykkes!

Bruger 266956, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

De fattige, lavtuddannede og gamle har ingen værdi for konkurrencesamfundet, styret af netværk.
De laverestående klasser har ingen reklameværdi, ingen repræsentanter inde i systemet og de har ingen arbejdsidentitet af betydning for system-bevarerne. Dette slår sig selvfølgelig igennem også i sundhedssystemet.
Nej, sundhedsansatte er ikke onde. Det er kommunale sagsbehandlere heller ikke. Eller politikere, for den sags skyld. De organiserer sig bare ud fra, hvad der kan betale sig

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Søren Roepstorff, Bruger 196134, Jens Erik Starup og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hedder det ikke : Kvinder og børn i bådene først ? Er det ikke naturligt at unge får en større indsats end gamle, jeg er selv 72, og med hensyn til uddannelse så er det jo ikke kun i sundhedsvæsnet der "diskrimineres" efter uddannelse, det gør der stort set overalt. Som man sagde i en ikke så fjern fortid: Arbejderen kan 500 ord arbejdsgiveren kan 5000. Hvis man ikke råber op og ikke mindst hvis man ikke har nogle til at gøre det så er man ofte ilde stedt og de bedre uddannede har nok flere til at brokke sig end de kortuddannede.

Bjarke Hansen

Det er ikke en tilfældighed, at højere uddannede har en langt længere levetid end lavere uddannede. Eliten dyrker sig selv.

Lars Steffensen

"udtryk for at systemet er presset"

Ja, det burde efterhånden være klart for alle at man bedst løser udsatte personer problemer ved at sørge for flere midler til læger, konsulenter og andre intelligente mennesker!

Charlotte Svensgaard

jeg tror bestemt ikke at det er ondskab - men det er så absolut diskimminerende. Men den som har en familie med det bedste mundlæder får mest i gennem.
Det er sørgeligt, men sandt og såre menneskeligt

Det er jo alt sammen nødvendigt for at spare penge, ikke?
Det skal vi jo! - skal vi?
Jo, den måde, det hele er tilrettelagt på - sammen med udgifterne til alle eksperterne, udvalgene, statistikkerne, IT-systemerne og hensyn til erhvervene som sælger/ forsker og promoverer medicin til selv den mindste skramme - ja, så bliver det jo dyrt.
På den anden side, dem af befolkningen, som ikke kan tage sig sammen til at få en uddannelse og arbejde for fællesskabets bedste, de må jo tage det sure med det søde...