Læsetid: 3 min.

’Det er et stort indgreb i universiteternes autonomi’

Uddannelsesministeren skal have indflydelse på, hvem der skal sidde i bestyrelsen på landets universiteter. Det fremgår af et nyt lovforslag, der også mindsker de studerende og ansattes indflydelse. DF er positiv over for forslaget, mens både ansatte, studerende og bestyrelsesformænd advarer mod det
’Vi er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, og når de studerende og ansatte bliver sat uden for indflydelse, så er der en reel risiko for, at vi får en kreds af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ved noget om universitetsmiljøet,’ siger Socialdemokratiets forskningsordfører, Mette Reissmann, om nyt lovforslag.

’Vi er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, og når de studerende og ansatte bliver sat uden for indflydelse, så er der en reel risiko for, at vi får en kreds af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ved noget om universitetsmiljøet,’ siger Socialdemokratiets forskningsordfører, Mette Reissmann, om nyt lovforslag.

Mathias Christensen

6. marts 2017

Bedre rammer for ledelse på universiteterne hedder et nyt lovforslag, som vil give uddannelses- og forskningsministeren direkte indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen på landets ni universiteter.

Ændringerne understreger universiteternes store samfundsmæssige ansvar og vil på sigt kunne mindske detailregulering af universiteterne, skriver ministeriet. Men både bestyrelsesformænd, de ansattes og de studerenderes organisationer mener, at ministeriets direkte indflydelse vil svække ledelsen af landets universiteter. 

»Det er uheldigt med for meget ministeriel indflydelse på udpegninger til universiteternes bestyrelser. Selv om det offentlige betaler for universiteterne, så er det er ikke formålstjenstligt, at universiteternes ledelse er politisk afhængig. Universiteterne udsættes ofte for et massivt politisk pres, og det ville jeg i mindre grad kunne stå imod, hvis jeg var politisk udpeget,« siger Per Falholt, der er formand for bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet.

Per Falholt var en af de bestyrelsesformænd, der i efteråret kritiserede anbefalingerne om mere ministerindflydelse i en konsulentrapport. Politiske udpegninger ville ifølge kritikerne gå ud over universiteternes uafhængighed og dermed den kritik, som forskningen skal stå for.

Siden da er ministeriets såkaldte styringseftersyn, som også omfatter professionshøjskoler og erhvervsakademier, blevet færdigt, og det nye lovforslag er sendt i høring. Ifølge forslaget skal ministeren fremover godkende bestyrelsesformændene på universiteterne, Uddannelsesministeriet skal have en repræsentant i det udvalg, der indstiller nye eksterne medlemmer, og ministeren skal udpege formanden for det udvalg, der skal ansætte de nye bestyrelsesmedlemmer.

I dag har universiteterne frihed til selv at sammensætte både de udvalg, der skal indstille nye bestyrelsesmedlemmer, og de udvalg, der udpeger. Udvalgsmedlemmerne består ofte af bestyrelsesmedlemmer, hvilket er blevet kritiseret for at føre til selvsupplering.

Derfor indsendte Danske Universiteter i begyndelsen af januar et forslag til ministeriet om at ændre på udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer. Forslaget åbner for, at både Uddannelsesministeriet, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder kan være med til at udpege de nye bestyrelsesmedlemmer, men her er graden af ministerindflydelse langt mindre end i lovforslaget.

Hverdagens eksperter

Både i regeringens og Danske Universiteters forslag får de ansatte og studerende på universiteterne langt mindre indflydelse på valget af nye bestyrelsesmedlemmer. Og det er problematisk, mener formand for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost.

»Helt grundlæggende sætter lovforslaget de ansatte og studerende uden for indflydelse på beslutningen om, hvem der skal være med til at lede universitetet. Forslaget er et brud med princippet om armslængde mellem universitet og ministerium, som er vigtigt, fordi universiteter er samfundsinstitutioner og ikke ministerieinstitutioner. Og det er også et brud med værdien i at inddrage hverdagens eksperter på universiteterne,« siger Sana Mahin Doost med henvisning til, at de ansatte og studerende i lovforslaget kun får en enkelt plads til deling i indstillingsudvalget, men ikke har nogen pladser i udpegningsudvalget.

Også formand for Akademikerne Lars Qvistgaard mener, at lovforslaget er problematisk.

»Det er meget stort indgreb i universiteternes autonomi, som kommer fra ministeriet. Der er mange styringsdagsordner i det her, men det kan ændres med mindre indgribende foranstaltninger,« siger Lars Qvistgaard.

Han mener, at bestyrelsen på universiteterne risikerer at miste legitimitet, hvis de studerende og ansatte ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan det skal se ud.

Større frihed

Socialdemokraterne er imod regeringens lovforslag af samme grund.

»Vi er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, og når de studerende og ansatte bliver sat uden for indflydelse, så er der en reel risiko for, at vi får en kreds af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ved noget om universitetsmiljøet,« siger forskningsordfører Mette Reissmann (S).

Hun mener, at uddannelsesminister Søren Pind (V) har hastet lovsforslaget igennem uden egentlige forhandlinger med for eksempel Socialdemokraterne. Regeringen har allerede et flertal for forslaget, da Dansk Folkeparti bakker op om det.

»Det er en meget fornuftig balance. Ministeriet kommer tættere på styringen af universiteterne, men ikke for tæt,« siger DF’s forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

Traditionelt set har DF ellers været stærke forsvarere af universiteternes frihed. Jens Henrik Thulesen Dahl mener dog, at det nye lovforslag vil kunne føre til mere frihed for universiteterne på længere sigt.

»Det her vil give grundlag for større frihed til at agere for universiteterne. Perspektivet er jo, at universiteterne med en mere klar styring og mere forbindelse til ministeren fremover ikke behøver blive udsat for nye fremdriftsreformer, og at man på længere sigt kan rulle nogle af de nuværende styringstiltag tilbage,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Søren Pind har i Politiken kaldt den øgede politiske indflydelse på ledelsen af universiteterne for »et demokratisk stempel«.

»Er det så mere indflydelse? Jeg tror det er en bedre form, som baserer sig på dialog. Jeg ser det som en styrkelse af universiteterne,« lyder det fra uddannelsesministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi skal den helt anden vej, tilbage til selvstyret og demokratiet. Politikerne skal sikre rammerne, de skal ikke styre indhold.

Søren Jensen, Torben Skov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Meningen var med den nye universitetslov at de skulle styres som i det private erhvervsliv, som et A/S, hvor bestyrelsen også er selvsupplerende. Af en eller anden grund har regeringen nu fundet ud af, at erhvervslivets ledelsesform alligevel ikke er så smart til et universitet. Så langt, så godt. Nu mangler vi bare endnu et lille skridt tilbage mod selvstyret.