Læsetid 3 min.

Vi taler om naturen som noget, det kan betale sig at investere i eller lade være

Hvis naturen skal trives, skal det helst være en god forretning. Det kan ende med at blive en snubletråd, der fælder vores omstilling
Hvis naturen skal trives, skal det helst være en god forretning.  Det kan ende med at blive en snubletråd, der fælder vores omstilling
Nicolai Tobias
29. marts 2017

Når man følger den danske debat om omstilling og bæredygtighed, kan man få det indtryk, at der er tale om et rent teknologisk og økonomisk foretagende. En succesfuld grøn omstilling handler om at finde de rigtige teknologiske løsninger og via dem gerne opnå en række økonomiske gevinster.

Tag nu bare den nye vindmølle-ø, der skal bygges på Doggerbanke og som har fået stor opmærksomhed på det seneste. Det er projekter som disse, det hele står og falder med, kan vi forstå. Er teknologien god og billig nok? Hvor mange grønne job kan der skabes, og hvor stor kan den efterfølgende eksport af grøn teknologi blive?

Det er selvfølgelig relevante spørgsmål. Problemet er bare, at de dominerer og ikke mindst former diskussionen om klima og miljø. Konsekvensen af et overdrevent fokus på teknologi og økonomi er, at der ikke gives plads til, at naturen kan have en værdi i sig selv.

Derimod bliver naturen til et middel, som det kan betale sig at investere i eller lade være. Hvis naturen skal trives, skal det helst være en god forretning. Og i sidste ende bliver det derfor ofte et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig eller ej, når natur- og miljøpolitikken skal udformes.

Det betyder, at alt skal kunne sættes på formel og tillægges en endelig værdi, så det i princippet kan sammenlignes i det store samfundsøkonomiske regneark.

Jeg tror, den måde at forstå og behandle naturen på, kan ende med at blive en snubletråd, der fælder vores omstilling. For kan naturen virkelig rummes i et regneark? Kan vi f.eks. nøjes med angribe spørgsmålet om hastigt uddøende arter som et teknisk problem?

Jeg tror det ikke. Blandt flere grunde fordi det vil kræve, at vi forstår naturen og hele dens kredsløb ned i mindste detalje – hvilket langt fra er tilfældet på nuværende tidspunkt.

For at tage et eksempel. I disse måneder får bierne stor opmærksomhed, fordi de vågner op fra deres vintersøvn. Eller rettere sagt, en del af dem gør. For mange er døde. En voksende bi-vinterdød finder sted i disse år, i høj grad på grund af landbrugets pesticider, som det blev beskrevet i sidste uges klumme.

Pesticiderne har kunnet betale sig, de har givet større landbrugsproduktion og igen et større overskud. Men forårsager miljømæssige tragedier, som nu denne bidød. På lang sigt er det en katastrofe, fordi selv samme bier er livsnødvendige for bestøvningen af planter – også landbrugets egne afgrøder. Forsøget på at kontrollere naturen og forme dens udkom med tekniske og økonomiske midler, undergraver nu selv samme produktion, såvel som naturen.

I øjeblikket forsøger vi at rette op på miljøproblemer som disse, ved bl.a. at sætte tal på, hvor meget vi ønsker at investere i biodiversitet, som det skete i sidste naturpakke. Men måske skal vi i stedet konstatere, at vi ikke kan regne naturkredsløbet ud – hverken kognitivt eller økonomisk.

Naturen er levende og i alle dens facetter muligvis for kompleks til, at vi skal behandle den rent teknisk og økonomisk. Jeg mener derfor, vi bør overveje, om vi ikke må ændre vores syn på naturen. Så vi behandler naturen med omsorg og respekt og passer på den – også fordi den har en værdi i sig selv.

Der er i disse år en spirende modstand mod konkurrencestatens dominerende menneskeopfattelse, der reducerer mennesket til et middel, der kan optimeres. Mennesket har en værdi i sig selv, uagtet hvad det præsterer. Hvis vi skal skabe et samfund, der fungerer i overenstemmelse med naturen, så bør vi diskuterer, om ikke vi på samme vis må tillægge naturen værdi i sig selv?

Jeg har ikke tænkt denne naturopfattelse til ende i alle dens aspekter. Men måske er sådan en værdi- og mentalitetsændring nødvendig, hvis vi skal leve i samhørighed med naturen? Og det er vel forudsætningen for alle vores grønne bæredygtighedsbestræbelser.

Pil Christensen er sociolog og debattør

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu