Nyhed
Læsetid: 7 min.

Tidligere hashmisbrugere giver gode råd til kommunalt hashsalg

Københavns socialborgmester Jesper Christensen fik noget at tænke over, da han mødtes med otte tidligere hashmisbrugere for at diskutere den såkaldte Københavnermodel, der forsøgsvis skal gøre salg af hash lovligt
Da Københavns socialborgmester Jesper Christensen mødtes med otte unge tidligere hashmisbrugere for at høre deres reaktioner og kommentarer til kommunens planer om et forsøgsprojekt med kommunalt salg af hash, fik han mange gode råd og overvejelser med tilbage til rådhuset og hans videre arbejde med den såkaldte Københavnermodel.

Da Københavns socialborgmester Jesper Christensen mødtes med otte unge tidligere hashmisbrugere for at høre deres reaktioner og kommentarer til kommunens planer om et forsøgsprojekt med kommunalt salg af hash, fik han mange gode råd og overvejelser med tilbage til rådhuset og hans videre arbejde med den såkaldte Københavnermodel.

Ditte Valente

Indland
17. marts 2017

Hvis et kommunalt salgssted for hash skal kunne udkonkurrere Pusher Street på Christiania, skal det først og fremmest være et hyggeligt sted at komme …

Sådan lød ét af flere gode råd fra en gruppe unge tidligere hashmisbrugere, da de i denne uge mødtes en times tid med Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) for at diskutere det forsøgsprojekt om legaliseret salg af hash, som Københavns Kommune ønsker at få Justitsministeriets tilladelse til.

De unge, der er mellem 22 og 27 år, er efter flere års kontakt til det kommunale narkotikarådgivningsprojekt U-turn kommet ud af deres hashmisbrug, og flere af dem fungerer som ambassadører for projektet ved besøg i skoler.

De unge har også dannet en tænketank, som Jesper Christensen havde bedt om et møde med. Ved siden af borgmesteren sad også en håndfuld af de ansatte på projektet rundt om bordet i U-turns lokaler i indre by, men borgmesteren var kommet for at høre de unges synspunkter. Overskriften for mødet kunne derfor være: Systemet møder eksperterne.

Ambitionen bag kommunens forslag til forsøgsprojekt er todelt: Dels at reducere de kriminelle banders indtjening, dels at række ud efter unge med for stort (mis)brug af hash.

Generelt var de fleste positive over for tanken om et kommunalt forsøgsprojekt, men de pegede også på mangler og uklarheder i kommunens projekt. Eksempelvis er salgsstederne i kommunens oplæg beskrevet som neutralt indrettet, nærmest som et apotek.

»Det bliver I nødt til at ændre. I kan jo starte med også at sælge kaffe,« foreslog Maja på 25, der i dag er i gang med en journalistuddannelse. Det tog lang tid, før hun selv erkendte, at hun havde et misbrugsproblem, for hun klarede sig jo godt, både i gymnasiet og i forhold til vennerne.

Bildte forældrene noget ind

Jakob på 22 år, som i dag arbejder som pædagogmedhjælper, mente, at hvis de kommunale salgssteder havde været en realitet, da han som teenager debuterede som hashryger, ville det kun have gjort tingene værre.

»På den ene side er jeg tilhænger af en legalisering. På den anden side ved jeg, at det har været svært at være afhængig af hash. Så hvis man ikke gør noget ved det, bliver det bare endnu værre,« mente han.

Rasmus fortalte, at han i sin misbrugstid havde opfundet ikkeeksisterende venner, som han forklarede sine forældre, at han besøgte, mens han i virkeligheden tog ud og frøs på Christiania. Han var derfor ikke enig med Jakob.

»Den snuskede fornemmelse af at bruge sin sidste 50’er på Christiania ville være en anden, hvis man kunne købe hashen på et apotek,« som han udtrykte det.

Heller ikke Maja var enig: »For mig havde en masse relationer til andre mennesker været meget mindre stressede, hvis hash havde været legalt og dermed ikke så stigmatiseret. For det andet sikkerheden. Jeg har været i mange desperate situationer i Nørrebroparken eller i mærkelige lejligheder på Christiania. Det ville være en meget tydelig fordel ved kommunens projekt,« sagde hun.

»I er også nødt til at lægge et af de planlagte fem udsalg tæt på Christiania, for der kommer rigtig mange unge for at hygge sig i fællesskab og høre musik,« fortsatte Maja.

For 25-årige Leo var »prisen for slutbrugeren« en vigtig faktor.

»Prisen skal kunne konkurrere med det illegale marked. Men hvis man får planlagt projektet ordentligt, så tror jeg godt, at det kan lykkes. Og så vil der være mange unge, som pludselig får brug for deres uddannelse, for så kan de ikke længere leve af at stå på et gadehjørne og holde udkig,« som han sagde.

Jakob foreslog, at de penge, som kommunen og samfundet forhåbentlig sparer ved at udkonkurrere Pusher Street, kommer byens unge til gode.

»Brug nogle af pengene på at opbygge fællesskaber, hvor hashrygning ikke er det centrale som på Christiania. Byg f.eks. en skaterpark, hvor unge kan mødes, uden at det forbindes med rygning,« lød Jakobs forslag.

Ambitionen om – ud over at ville udkonkurrere det illegale marked – også at indfange unge med for stort (mis)brug af hash, vakte mest diskussion rundt om bordet. Her var de unge virkelig eksperter. Hver især havde de tidligere selv skullet tage det vanskelige skridt at indse, at de nu var kommet så langt ud i et misbrug, at de havde brug for hjælp.

Og, som de var enige om, det er slet ikke uproblematisk på den ene side at sælge hash og på den anden side at skulle advare unge mod at ryge for meget af det.

Misbrug er stigmatiserende

»Der er en voldsom stigmatisering af hashrygning i visse dele af samfundet, samtidig med at der f.eks. på Christiania er en kultur, der priser hashrygning. Selv kunne jeg i lang tid ikke tage skridtet over dørtrinnet til U-turn, fordi jeg var sikker på, at de bare ville se mig som en, der hang ud i Pusher Street,« sagde Rasmus på 23, som i dag arbejder på en cafe.

»Det er svært for mig at forestille mig, at du samtidig med at du køber hash får vejledning. Skal der være en folder med gode råd om at rulle en joint ved siden af en pjece med advarsler og tilbud om behandling? Betyder det, at kunder forlader hash-apoteket skæve, men oplyste,« spurgte Jakob til almindelig munterhed rundt om bordet.

Jon på 26, tidligere salgsassistent og i dag i gang med et pædagogstudie, kunne derimod godt forestille sig, at de ansatte på et salgssted kunne fungere som en slags vejleder for unge, der købte hash.

»Så kunne man få lavet en slags kostplan for ens hashforbrug og måske på den måde få forbruget reguleret lidt,« foreslog han.

Igen vendte diskussionen tilbage til stigmatiseringen af misbrugere. Maja understregede, at for misbrugere er det absolut ikke et incitament til at stoppe, at de ved, at de risikerer at blive ugleset af deres omgivelser. Hun tvivlede også på, at det ville lykkes for de ansatte på et udsalgssted at motivere unge med massivt hashforbrug til at søge hjælp. For som hun forklarede:

»Jeg manglede ikke opfordringer til at stoppe med at ryge. Men først da det blev en realitet for mig selv, at jeg havde et misbrug, var jeg motiveret nok til at opsøge U-turn.«

Hun mente derfor, at ideen om at få kontakt med flere unge med for voldsomt hashforbrug var en forkert præmis for projektet:

»Betyder det, at hvis man ikke får kontakt til flere unge og får dem i behandling, så skal projektet afvikles?« spurgte hun.

27-årige Tove, der er ved at færdiggøre en master på CBS, understregede, at der var forskel på de unge, der ryger hash, fordi de har lyst til at være rebelske, og så de unge, der ryger for at slippe væk fra deres problemer. Og den forskel skulle de ansatte på et salgssted være klar over.

Leo var enig i, at der er en »kæmpe tabuproblematik« i forbindelse med at have været tidligere hashmisbruger, og at det derfor var svært at tale med andre om det. »Havde det så bare været fodbold,« tilføjede han.

Flere af de unge fortalte, at deres nuværende omgangskreds slet ikke ved, at de har en fortid som heftige hashrygere. Og selv tør de ikke fortælle det og være åbne om deres fortid.

»Jeg er da bange for, at mine studiekammerater skal skifte opfattelse af mig,« sagde Mia på 23, der læser jura. Selv havde hun som ganske ung teenager følt sig tiltrukket af det rebelske, som hun følte, at der var ved hash, primært fordi det var forbudt.

»Men jeg kunne også godt lide virkningen,« tilføjede hun.

Én af de unge, 26-årige Stine, der er udlært konditor, havde for ganske nylig personligt oplevet stigmatiseringen: Hun var blevet fyret fra sit job, fordi hun havde været åben og ærlig om sin misbrugsfortid.

»Jeg må ærligt sige, at jeg er målløs over en sådan behandling,« tilføjede hun.

Flere ungdomsboliger

Tove sagde, at selv om det var »fantastisk«, at der var mulighed for at få hjælp, hvis de unge henvendte sig til U-turn eller til personalet på et af de kommende salgssteder, så var det langt fra nok.

»Der er mange steder rundt om i København, der trænger til et løft. Vi skal have flere ungdomsboliger, så unge ikke tvinges til at bo sammen med deres forældre, der selv har et misbrug,« sagde hun, mens Jesper Christensen flittigt skrev noter på sin blok.

Tove spurgte, om en forsøgsvis legalisering risikerede at gøre hash endnu mere tilgængeligt for helt unge.

»Jeg synes i hvert fald kun, at man skal sælge pot. Ikke hash eller skunk,« sagde hun.

Efter en times tid afsluttede Jesper Christensen mødet med at takke de unge for deres input. Selv om det kan tage noget tid, før politikerne på Christiansborg godkender Københavnermodellen, så havde det været »superspændende« for ham at deltage i mødet.

Alle de unge ønsker at være anonyme, så navnene er opdigtede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Forsøget, skal efter min mening, ikke handle om at fjerne salget fra Christiania.
Nærmest tværtimod.
Christiania er som "skabt til" at forsøget tager sit afsæt lige netop der!
Pusherstreet bliver så det lovlige marked for lovligt fremstillet og distribueret Marihuana, og du kan hygge dig som hidtil, og 45 års erfaring kan udnyttes. Ingen markedsføring er nødvendig!
Filibus´er og vagter sælger kaffe og merchandise. Aldersgrænsen følger rygelovens grænse på 18 år.
Det forudsætter naturligvis at Christianitterne bakker det op, men det tror jeg de vil gøre når den organiserede kriminalitet til gengæld forvises.

Alle er glade, men: "For a brighter day - put drugs away"! Der kan arbejdes ift. unge der sidder og hænger i krogene, og de kan tilbydes mere positive fællesskaber.

Henlæg rygningen til weekender og ferier, så kan du bedre passe din uddannelse, eller dit job - mener jeg.

Der er vitterligt mennesker der ikke kan tåle urten, og de må så holde sig fra det. På samme måde som jeg har det med alkohol.

Stop sygeliggørelsen af brugerne, tak.
Medicinsk brug og rekreativ brug - er 2 forskellige ting, og derfor skal man ikke købe stadset på apoteket, hvis man da ikke har Sclerose eller kræft o.lign.

Vil elske at se politiet - beskytte og forsvare - hashsalget på Christiania!
En ren win win situation, fordi det kræver langt færre ressourcer for alle parter.

For klimaets skyld, bør man der udover give lov til at dyrke Marihuana hjemme til eget forbrug, så vi slipper for mest mulig udledning af CO2.

Øvrige aktører i forsøget? ja sikkert men det kan andre så byde ind med, nu er bolden spillet op.

Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Morten Larsen, Henrik Leffers og Peder Kruse anbefalede denne kommentar

Start i det mindste med en afkriminalisering her og nu. Find så ud af, hvordan en egentlig frigivelse i kombination med statslig forsyning og distribution skal finde sted. Reserver (en del af) overskuddet til at tage hånd om de såkaldte misbrugere, som behøver en stærk generel social indsats. Det er ikke et problem, som opstår i forbindelse med en frigivelse. Det er et problem, vi har haft længe, og med en afkriminalisering, kan vi få lys på udfordringerne.

Ib Christensen

Hvorfor misbrugerer?
Ville det ikke ha været bedre at snakke med nogen brugere i stedet.

Det har altid været påstået at hash skal være ulovligt fordi det fører til hårde stoffer. Så første prioritet må være at salgsstedet er et sted hvor der ikke også tilbydes hårde stoffer.
Derefter skal forholdene sikres så de folk der ikke kan kende forskel på andres og deres ikke laver indbrud eller røverrier.
Jeg kan ikke se, at vi skulle være i besiddelse af forretninger med bedrer forhold for salget end vores apoteker. Men lav det da bare til håndkøb i stedet for receptpligt. Og sørg for at prisen ikke er så høj at de kriminelle nemt kan underbyde den.