Læsetid 5 min.

I to år har hensynet til barnets tarv kun givet opholdstilladelse til én familie

I løbet af to år har kun én afvist asylansøger og hendes tre mindreårige børn fået opholdstilladelse i Danmark på grund af hensyn til barnets tarv. Det viser aktindsigt fra Udlændingestyrelsen, der dog ikke vil give indsigt i antallet af afslag i samme periode
Blandt de ni personer, som i perioden 2013-16 har fået opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv, er en indisk familie på tre personer, som Information tidligere har beskrevet, dengang de i ni år boede i asylcentret i Kongelunden og ventede på en afgørelse.

Blandt de ni personer, som i perioden 2013-16 har fået opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv, er en indisk familie på tre personer, som Information tidligere har beskrevet, dengang de i ni år boede i asylcentret i Kongelunden og ventede på en afgørelse.

Tor Birk Trads
20. marts 2017

En lille familie med en pakistansk mor og hendes tre mindreårige børn, der har opholdt sig i Danmark siden januar 2010 …

Disse fire personer er de eneste afviste asylansøgere, der i 2015-16 har fået opholdstilladelse i Danmark af hensyn til barnets tarv. Det fremgår af en aktindsigt, som Information har fået hos Udlændingestyrelsen.

Derimod afviser styrelsen at give aktindsigt i, hvor mange afslag der er givet i samme periode. Et sådant dataudtræk kan ifølge styrelsen nemlig ikke klares med »få og enkle kommandoer«, som der står i offentlighedsloven. Derfor kender offentligheden ikke størrelsen af den bunke ansøgninger, der på to år kun har ført til de fire tilladelser.

»Når der kun er en enkelt sag, hvor hensynet til barnets tarv i løbet af to år har ført til opholdstilladelse, så viser det jo tydeligt, at nåleøjet er så lille, at hensynet til barnets tarv stort set aldrig tillægges afgørende vægt,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Rokhsar Sediqis familie har tidligere fået afslag på asyl og på humanitært ophold, hvor hensynet til barnets tarv ikke var inddraget. Dansk Flygtningehjælp har søgt om opholdstilladelse til Rokhsar og hendes søskende på grundlag af barnets tarv – ansøgningen er efter to år stadig ikke færdigbehandlet.
Læs også

I et nyt svar til hende oplyser udlændingeminister Inger Støjberg (V), at i perioden 2013-16 har Udlændingestyrelsen givet ni tilladelser og 93 afslag. Ud over den føromtalte pakistanske familie dækker tallet ni over to andre familier. Med andre ord har i alt tre familier altså fået ophold efter bestemmelsen om barnets tarv fra 2013-16.

I et andet svar understreger Inger Støjberg, at Udlændingestyrelsen »i fornødent og relevant omfang inddrager hensynet til barnets tarv i sagsbehandlingen, og at det af styrelsens negative afgørelser er tydeliggjort, at hensynet til barnets tarv er indgået«.

Børnekonventionen

Det er som følge af FN’s Børnekonvention, at hensynet til barnets tarv under visse omstændigheder kan udløse en opholdstilladelse til et flygtningebarn. Efter ansøgning kan der således »gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor,« som det hedder i lovens paragraf 9 c, stk. 1.

I november 2013 indførte Justitsministeriet en praksisændring, således at flygtningefamilier, der fik afslag på asyl, automatisk blev orienteret om muligheden for at få opholdstilladelse på grund af hensynet til barnets tarv.

Det skete efter bl.a. en DR-dokumentars afsløringer af, hvordan en psykisk syg, 15-årig albansk dreng var blevet udvist, uden at myndighederne tilsyneladende havde inddraget hensynet til barnets tarv i sagsbehandlingen.

Men i de seneste to år er muligheden for at give opholdstilladelse på baggrund af barnets tarv altså kun blevet benyttet over for en enkelt familie.

Lang sagsbehandlingstid

Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome anslår, at der findes omkring 50 afviste flygtningefamilier i Danmark, hvor børnene har opholdt sig i Danmark i godt fire år.

I Norge kan så langvarigt et ophold føre til en opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv. Men det er ikke så ligetil at få aktuelle oplysninger om, hvor mange børn der har opholdt sig i årevis i asylsystemet.

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen var der pr. 30. juni 2014 indkvarteret 72 asylbørn, der havde været fire år eller længere i Danmark. Ultimo marts 2013 var der ifølge tal fra Justitsministeriet til ’Bedsteforældre for asyl’ 25 børn, der havde været længere end fem år i asylsystemet.

Et af børnene er den 16-årige afghanske pige Rokhsar Sediqi, der har været i Danmark siden maj 2011, og som var hovedperson i dokumentaren Mon de kommer om natten?, der blev vist på TV 2 i februar. Som omtalt i Information har hendes familie fået afslag på asyl og humanitært ophold, og siden har Dansk Flygtningehjælp på Rokhsar Sediqis vegne søgt om opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv. Foreløbig har Udlændingestyrelsen været mere end to år om at behandle ansøgningen.

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp anslår, at organisationen de seneste par år har sendt 10-15 ansøgninger, som vedrører børnefamilier, der har fået afslag på asyl.

»De fleste er endnu ikke afgjort. Der er meget lang sagsbehandlingstid, som kan vare flere år. Det er lidt bizart, at netop ansøgninger om ophold med henvisning til barnets tarv er så lang tid undervejs, når det er vigtigt for barnets trivsel af få en hurtig afgørelse,« siger Eva Singer.

Når styrelsen har givet afslag, har en del af begrundelsen ofte været, at forældrene ikke har lovligt ophold i Danmark, fordi de ikke er rejst tilbage til hjemlandet efter afslag på asyl.

»Men når man anlægger barnets perspektiv, så burde det være irrelevant, hvad forældrene har gjort eller ikke har gjort. Det bør ikke ligge barnet til last, at forældrene tager en beslutning, som myndighederne synes er forkert,« siger asylchefen.

Svigtende forældreevne

Det fremgår af opholdstilladelsen til den pakistanske familie, som er fra juni 2015, at styrelsen mener, at »ganske særlige grunde« taler for at give opholdstilladelse i denne sag, bl.a. »hensynet til barnets tarv og hensynet til familiens enhed«. Ifølge Informations oplysninger har moren ikke en tilstrækkelig forældreevne, og derudover er det mindste af børnene multihandikappet.

Michala Bendixen kender sagen ganske godt. Det er nemlig hende, der tilbage i oktober 2014 sendte en ansøgning på familiens vegne til styrelsen om at tage hensyn til barnets tarv.

Hun peger på, at de fire tilladelser bekræfter hendes kritik. Der gives ifølge hendes erfaring nemlig kun opholdstilladelse på grund af hensynet til barnets tarv i sager, hvor der er noget galt med forældrene. Enten fordi de er syge, eller fordi de af andre grunde ikke magter selv at tage tilstrækkeligt vare på deres børn.

»Vi mangler stadig at se en sag, hvor der gives opholdstilladelse på baggrund af en vurdering af, hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark, og hvor stor tilknytning barnet har fået til Danmark frem for til forældrenes hjemland,« siger hun.

Ikke nødvendigvis i Danmark

Johanne Schmidt-Nielsen finder det »skræmmende«, at der kun er givet opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv i en sag, hvor morens forældreevne er svigtet.

»Det viser, at hensynet til barnets tarv opfattes meget restriktivt. Vi har at gøre med familier, der i mange år har været i en ekstrem livssituation. Det er svært at forestille sig, at der ikke skulle være flere bøn i den slags familier, der er så mærket af flugten og usikkerheden, at de burde få opholdstilladelse med henvisning til barnets tarv,« siger hun og peger desuden på, at der også er flygtningebørn, der er født i Danmark og har levet hele deres liv her.

»Alligevel mener man ikke, at det er i strid med barnets tarv at udvise dem og deres forældre. Det tyder på, at barnets tarv ikke er noget, man tager særligt alvorligt,« siger hun.

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Anders Dorph afviser kritikken og skriver i en mail:

»Vi inddrager barnets tarv i vurderingen af alle sager, hvor der er børn involveret. Barnets bedste interesse er primært at være hos sine forældre, og forældrene har det primære ansvar for barnets tarv. Vi skal derfor sikre, at barn og forældre kan forblive sammen. Det følger ikke af konventionerne, at de nødvendigvis skal være sammen i Danmark.«

Anders Dorph fortsætter:

»Efter Udlændingenævnets praksis har et langvarigt ophold i asylcentre ikke i sig selv kunnet medføre opholdstilladelse ud fra hensynet til barnets tarv – selv om et barn eventuelt er født her og har gået nogle år i dansk skole. Det er korrekt, at der i visse særlige tilfælde er givet tilladelser ud fra hensynet til barnets tarv. Det centrale er, om forældrene har evnen til at tage sig af deres børn, også ved en hjemsendelse.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Niels Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu