Læsetid: 6 min.

Topchefer bruger fem dage på at tjene en gennemsnitsdanskers årsløn

Erhvervslivets top har gentagne gange udtrykt bekymring over uligheden, men deres egen lønfest fortsætter. Ifølge Informations beregninger tager det en topchef mindre end en uge at tjene det, en gennemsnitsdansker tjener på et år
Erhvervslivets top har gentagne gange udtrykt bekymring over uligheden, men deres egen lønfest fortsætter. Ifølge Informations beregninger tager det en topchef mindre end en uge at tjene det, en gennemsnitsdansker tjener på et år

iBureauet/Mia Mottelson

27. marts 2017

Der har spredt sig en frygt i samfundets top for, at globaliseringsangst og voksende populisme er en trussel mod den gældende verdensorden.

Bankdirektører, erhvervsledere og internationale finansorganisationer advarer mod flere nedskæringer, kortsigtet jagt på profit og skattelettelser, mens de bekymret taler om den voksende ulighed. Men sideløbende med debatten om eliter, der er ude af trit med befolkningen, forgyldes erhvervsledernes egne bankkonti via svimlende bonusordninger og lønstigninger, som øger afstanden ned til de lønmodtagere, de hævder at lytte til.

En opgørelse, Information har foretaget, viser, at vil tage en gennemsnitlig dansk topchef fem dage at tjene, hvad en gennemsnitsdansker tjener på et år. Tilsvarende bruger en økonom – med en gennemsnitlig årsløn på 1.051.716 kr. – 102 dage på at tjene en gennemsnitlig årsløn. En  fabriksarbejder bruger 430 dage – eller omkring 15 måneder – på at tjene en gennemsnitlig årsløn.

I Storbritannien er løngabet mellem den almindelige lønmodtager og direktørerne nu så stort, at den konservative premierminister, Theresa May, for nylig har indledt et opgør med de eksorbitante lønninger. Og i Danmark har Christian Hyldahl, der som nytiltrådt direktør i pensionsselskabet ATP er en af Danmarks største investorer og varetager tusindvis af lønmodtageres interesser, fulgt trop med en tilkendegivelse af, at topledernes løn ikke skal højere op. De skal honoreres, men »ikke i en udstrækning, der er unødvendig og på bekostning af aktionærerne«, har han udtalt til finans.dk. En udmelding, der ifølge avisen får opbakning fra fire andre af de største pensionsselskaber herhjemme.

»Det er et område, hvor jeg vurderer, at man med ret simple midler kunne styrke den eksisterende politiske regulering på måder, som ville gøre en kæmpe forskel,« siger Sine Nørholm Just, der forsker i offentlig meningsdannelse og markedsretorik på CBS.

»Man kunne for eksempel forestille sig et fast loft på, hvor meget en bestyrelse må tjene og et konkret loft på, hvor stor en bonus må være osv. Det, at de eksisterende regler både kan fortolkes og gradbøjes, siger noget om, hvor stor magt erhvervslivets top har.«

Premierminister Theresa May vil blandt andet forpligte virksomheder til at offentliggøre tal for, hvor stort gabet er mellem topledelsen og den gennemsnitlige ansattes lønninger samt give almindelige lønmodtagere og pensionskunder indflydelse på debatten om cheflønningerne i de virksomheder, hvor deres livsopsparing er investeret.

’Jeg kan sagtens forstå’

Debatten om lønfesten i erhvervslivets top blussede op igen i den forløbne uge, hvor Børsen kunne fortælle, at bestyrelseshonorarerne i danske virksomheder er steget med 60 pct. i snit for formændene i de største danske selskaber. I gennemsnit får de 40 pct. mere end deres kolleger i de andre nordiske lande.

»Jeg kan sagtens forstå, hvis en privat aktionær synes, at mit formandshonorar er for højt,« sagde formanden for Danske Banks bestyrelse, Ole Andersen, der netop er steget i honorar til 2.357.500 kr., i den forbindelse til Børsen. Ifølge avisen handlede stigningerne om, at investorer i højere grad kræver, at bestyrelsesformænd indsnævrer antallet af bestyrelsesposter for at kunne fokusere mere. Det giver så til gengæld mere i lønningsposen.

Ugen forinden kunne Fagbladet 3F på baggrund af en gennemgang af PostNords årsregnskaber fra 2011 til 2015 afdække, at krisen hos posten ikke havde forplantet sig til den øverste ledelses bankkonti. Fra 2012 til 2013 steg koncernes tidligere finansdirektør Henrik Rättzen  månedsløn med 28.000 svenske kroner, hvilket betød, at der hver fjerde uge rullede 508.000 kroner ind på hans lønkonto, skriver Fagbladet 3F: »Da Henrik Rättzen forlod PostNord i 2014, var det med en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge PostNord Danmarks årsrapport fra 2015 fik Henrik Rätzen 6,8 millioner svenske kroner for fire og en halv måneds arbejde«.

’Kunne nøjes med mindre’

Professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer kalder den store lønstigning for »dybt uforståelig«.

Og det skete desuden i en periode, hvor PostNords datterselskab i Danmark havde skilt sig af med over 2.000 medarbejdere og leveret millionunderskud. Efter samme opskrift fik den øverste ledelse i Novozymes i 2016 udbetalt fuld aktiebonus på i alt 57 millioner kroner trods historisk mange fyringer og nedjusteringer.

Endelig har førnævnte ATP-direktør Christian Hyldahl udtalt til FinansWatch om en af de største højdespringere, direktør i Nets, Bo Nilsson, der efter Nets børsnotering fik en bonus på omkring en halv mia. kr.: »Man kunne godt have nøjedes med mindre.«

I 2016 tabte Nets, der står bag Dankortet, 584 mio. kroner.

Selv på avisernes lyserøde sider har finansredaktørerne hevet sig i håret.

»Vi har set de første eksempler på trecifrede bonusser til danske topchefer, alt imens man i det store udland for længst har passeret milliarden i opadgående retning. Set herfra er de ekstremt lukrative lønpakker udtryk for en råddenskab med potentiale til at blive et økonomisk masseødelæggelsesvåben i erhvervslivet,« skrev finans.dks chefredaktør, Steen Rosenbak, i januar.

Også i borgerlige kredse er der bekymring for, at grådigheden er ved at underminere kapitalismens fundament:

»Truslen består netop i, at det folkelige pres fører til indgreb og reguleringer mod erhvervslivet og til antiglobalisering og aflyste frihandelsforhandlinger, hvilket vil hæmme verdensøkonomien og dermed skabe økonomisk tilbagegang for alle. Derfor er der brug for, at kapitalismen begynder at erkende sit samfundsansvar,« som den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller har formuleret det i Berlingske.

Og faktisk undrer det erhvervspolitisk kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, at de danske pensionsselskaber ikke sætter en fod ned over for bonusser til topledere, der er så gigantiske, »at de i otte slægtled ikke behøver at røre en finger«, som han udtrykker det:

»At en direktør kan opnå en bonus på mere end 1.000 almindelige årslønninger for at have en heldig hånd med en børsnotering, kunne være noget, man blev enige om i pensionsselskaberne at sige nej til. Fordi det simpelthen ikke giver mening. Også selv om man dermed siger nej til noget, der kunne blive lukrative investeringer. På samme måde som man for 20 år siden begyndte at sige nej til at investere i virksomheder, der brugte børnearbejde. Man kunne ikke stå på mål for det.«

Cepos: Ikke et generelt problem

Direktør i den borgerlige tænketank Cepos Martin Ågerup mener til gengæld, at de nævnte sager om lønfest er enkeltsager og ikke udtryk for et generelt problem med for høj aflønning af danske erhvervsledere. Derfor mener han heller ikke, at det er hensigtsmæssigt at lovgive eller regulere.

»Jeg har også kritiseret Nets incitamentsprogram (også kaldet bonusordninger, red.). Men jeg mener, at man skal passe på med at drage generelle konklusioner ud fra enkeltsager. Det, at nogle direktører bliver udstyret med nogle uhensigtsmæssige incitamentsprogrammer, er ikke ensbetydende med, at der er et generelt problem, eller at man slet ikke skal have nogen,« siger Martin Ågerup.

Ifølge Ågerup er det vigtigt for virksomhedsejerne, at de administrerende direktører, de ansætter, varetager deres interesser i så høj grad som muligt. Det kan blandt andet sikres gennem bonus og incitamentsprogrammer:

»Deres interesser er nemlig ikke altid sammenfaldende. Men man kan minimere skellet bl.a. ved at aflønne direktører efter, hvordan det går virksomheden.« 

At topchefer kan få udbetalt bonusser samtidig med, at der fyres folk i deres virksomhed, behøver ifølge Martin Ågerup heller ikke at være problematisk.

»En organisation som PostNord kan ikke undgå at skulle reducere omkostningerne, når postmarkedet bortfalder. Det kræver dygtige folk at lede en sådan omstilling, og dem kan man kun tiltrække med en konkurrencedygtig løn. Forargelsen skyldes måske, at mange tror, at hvis direktøren får en masse penge, så går det fra de øvrige medarbejdere. Men sådan fungerer det ikke. Enten er chefen sin løn værd, og så tjener alle på det. Eller også har bestyrelsen begået en fejl og ansat den forkerte. I givet fald er det ejerne, der mister penge og ikke de øvrige medarbejdere, hvis løn afgøres af udbud og efterspørgsel,« siger Martin Ågerup.

Medicinalfirmaets Lundbecks administrerende direktør, Kåre Schultz, er en af de chefer, der ligger i toppen lønmæssigt. Han får ifølge en opgørelse finans.dk har lavet over topchefers vederlag i de 16 C20-selskaber, der har offentliggjort direktionsbonusser i 2016, 37,8 mio. kr. om året. Af det beløb udgør 22,8 mio. kr. en aktiebaseret løn, der er en påført værdi af et aktieprogram, der endnu ikke er realiseret, oplyser firmaet. 

I en skriftlig kommentar om de høje lønninger skriver Lundbecks bestyrelsesformand, Lars Rasmussen:

»Lundbeck ønsker at aflønne på markedsniveau for stillinger på alle niveauer, herunder for den administrerende direktør, da dette ses som en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde de bedst egnede medarbejdere. Det er også baggrunden for Kåre Schultz’ aflønning. Det er bestyrelsens klare opfattelse, at Kåre Schultz’ aflønning er rimelig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Sup Aya Laya
  • Viggo Okholm
  • ulla enevoldsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kim Øverup
Pia Qu, Sup Aya Laya, Viggo Okholm, ulla enevoldsen, Lise Lotte Rahbek og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Som almindelig lønslave kan man ikke andet end sidde tilbage med åben mund og polypper.....
velsagtens indtil en eller anden henter fakler og høtyve.
Men det er vel også hvad 'man' frygter siden overvågning og den ene stramning efter den anden anden flyver ud af de folkevalgtes penne.
Der må jo komme nogen som forlanger en del af kagen.
Kan være det varer længe, -men det må jo komme.

Anders Jensen, Anne Mette Jørgensen, Max Hansen, Søren Andersen, Torben Skov, Viggo Okholm, Tor Brandt, Hanne Ribens, Finn Hansen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, June Beltoft, Jørn Andersen, peter juhl petersen, Henrik Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Egon Stich og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Morten Blicharz Nielsen

Cepos kan ikke se problemet. Cepos er vel egentlig også det eneste sted i Danmark, hvor man befinder sig lige så langt fra virkeligheden som på Direktionsgangen i mærsk.

Anders Jensen, Anne Mette Jørgensen, Max Hansen, Søren Andersen, Torben Skov, Viggo Okholm, Pernille Bévort, Hanne Ribens, Finn Hansen, Anders Graae, Carsten Munk, June Beltoft, Jørn Andersen, peter juhl petersen, Henrik Nielsen, Erik Nissen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Jesper Sano Højdal, Anders Barfod, Henrik Leffers, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Hansen, Britt Jadesø, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

294.000 kroner er åbenbart gennemsnitslønnen - så 6 millioner tæt på 21 gange så meget (5.880.000 = 20x gennemsnitslønnen).

Der findes ikke nogen der har behov for en årsløn i størrelsesorden 6 millioner kroner (som hos Post Nord). Og der er i hvert fald ingen der har behov for mere.

Men lad os lige gå videre. Hvis du kan tjene en gennemsnitlig årsløn på 5 dage, så tjener du ca. 73 gange så meget (21.462.000 kroner årligt). Sætter vi det ned til de i forvejen ret vilde 20 gange så meget, så har virksomheden pludselig 53 fulde årslønninger til brug.

Man kunne så ansætte 53 ekstra personer, man kunne udbetale pengene til aktionærerne eller man kunne give 1.060 personer med en gennemsnitsindkomst i virksomheden en 5% lønstigning (og måske se et produktivitets-boost?).
Man kunne også give laveste integrationsydelse til 8.377 mennesker eller laveste kontanthjælp til 6.361 mennesker.

Det er så for én gennemsnits topchef - dem har vi vel nogle stykker af (i hvert fald indtil vi vover at pille ved deres lønninger, så flygter alle jo ud af landet, ved vi nok)?

Nå - hvorom alting er, så tror jeg ca. ligeså meget på, at de store virksomheder og direktører vil arbejde for mere lighed og ansvarlige lønninger, som på at Julemanden kommer med gaverne.

Problemet er vel delvis, at de sagnomspundne markedskræfter der presser på, for at holde almindelige lønninger nede ikke gøres gældende på bestyrelser og direktører, for de er forankret i de beslutninger, der tages i direktioner og bestyrelser.

Anders Jensen, Pascal Horanyi, Max Hansen, Søren Andersen, Torben Skov, Sup Aya Laya, Hanne Ribens, Finn Hansen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, June Beltoft, Randi Christiansen, peter juhl petersen, Henrik Nielsen, Erik Nissen, ulla enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Tor Brandt, Janus Agerbo, Anders Barfod og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Det skal kunne betale sig at arbejde!

Hallberg Borg, Sup Aya Laya, Hanne Ribens, Henrik Nielsen, Eva Schwanenflügel og Britt Jadesø anbefalede denne kommentar

Hvis et firmas kontraktskrivere, efter en urimelig lønudgift til en chef ift en dårlig indsats og resultat, synes at alt er ok, må de være for dumme eller uansvarlige.
Det kan ikke passe, at der ikke kan besættes chefposter uden den slags kontrakter.

Henrik Nielsen, Kirsten Lindemark og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Grådighed og atter grådighed, hvornår har man nok, hvorfor vil mere have mere, har hin menneske da ingen skam i livet!

Hanne Ribens, Jørn Andersen, peter juhl petersen, Henrik Nielsen, ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britt Jadesø

Men hvad kan en topchef, som ikke 54 andre mennesker kan?
Ud over at ansætte hinanden på kryds og tværs, når de shopper mellem bonusordningerne?

Torben Skov, Hanne Ribens, peter juhl petersen, Vibeke Hansen, Henrik Nielsen, ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sigurd Sørensen

Tilfældigvis ved jeg, at en dansk landarbejder, en røgter, i 1899 skulle arbejde i 30 år for at tjene det samme som en direktør på Burmeister og Wain tjente på en dag. En faktor 10.000!
Der er trods alt sket et lille fremskridt for ligheden.
I øvrigt kunne man måske opfordre de benævnte topdirektører at gå under jorden. I samme øjeblik de åbner munden, ved alle jo, at de ikke er deres løn værd.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Sup Aya Laya, Henrik Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Selv om biksen kører adHt (ex. PostNord) er der lønfest på direktørgangen, og hvis en behjertet sjæl skulle fyre direktøren følger der vel en betragtelig fratrædelsesordning i kraft.
Politikerne smiler lidt forlegent og udtrykker lidt forundring, men har selv travlt med nøjagtig det samme.
Det skal jo kunne betale sig at arbejde, så løsningen må være et loft over kontanthjælpen, højere pensionsalder m.m. og flere børn der vokser op i fattigdom, medens der må sættes ind for at bryde den sociale arv - jamen herre jemini.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Morten Blicharz Nielsen, June Beltoft, Henrik Nielsen, ulla enevoldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det skal sandelig kunne betale sig at arbejde; -)
Hvis man nu overførte erhvervslivets argumenter for toplønstigninger for os almindelige dødelige, skulle vi da alle have belønninger i hoved og r.. for overhovedet at gide at rotere på vores sofapuder! For hvor mange chefer og bestyrelsesmedlemmer er faktisk dedikerede overfor deres medarbejdere , og gider levere en ordentlig indsats for at styrke arbejdspladsen og arbejdsmiljøet, når de blot kan checke ud ved kassen med penge nok til at leve sorgløst i sus og dus på alle andres bekostning? Incitamenter, du gode vanvid. .

Anne Mette Jørgensen, June Beltoft, Jørn Andersen, Henrik Nielsen, ulla enevoldsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

Aktionärerne burde jo presse lönninger på alle led.... Og hvor er det bedste sted at starte,?? er det ikke i toppen med lönninger som er sväre at legimitisere,, ,, men måske er det netop beslutninger i toppen om at forgylde aktionärer hele tiden som gör at de holder deres topposter.. Jeg ved det faktisk ikke,, Men den stigende ulighed man ser overalt globalt er totalt uläkkert for at bruge börnesprog..
Men jeg tror også at det er global finanspolitik, QE til finansverdenen og ikke til folket, nul renter etc,, som er med til at forvränge de naturlige sunde markedskräfter samt en fri (uden politiske värktöj for at undgå dennes ulemper) som presser lönninger i bunder..
Hvis denne tendens fortsätter så tror jeg også at vi ser en form for revolution i närmeste fremtid,, en global finanskrise som den i 2008 men meget värre kan blive startskuddet..

Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg vil give Carsten Mortensen ret: hvor fanden er faklerne? Hvor er høtyvene?

Der skal mobiliseres et oprør her.

Eva Schwanenflügel, Pascal Horanyi, Max Hansen, Torben Skov, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, ulla enevoldsen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Jeg tror desværre ikke på, at topcheferne vil besinde sig.

Ligesom jeg ikke tror på, at landbruget af sig selv vil reducere udledning af kvælstof til vandløb.

Det er en latterlig tanke, at erhvervslivet med moralske henstillinger bliver sat til at regulere sig selv.

Tiden er inde til ekstern regulering.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Max Hansen, Torben Skov, Sup Aya Laya, Finn Hansen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Carsten Mortensen, Erik Nissen, ulla enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo, Morten Blicharz Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Det afhænger nu af hvilket land man kigger på. I Japan tjener direktørerne for de største firmaer mindre end en tiendedel af tilsvarende amerikanske direktører. I mindre men stadig efter danske forhold store firmaer får direktøren ofte mindre end det dobbelte af de ansatte. De lever i små huse og tager metroen til arbejde. Til gengæld får japanske professorer væsentlig højere løn end danske, især efter betaling af skat og sundhedsudgifter.

Jeg er nu tryg ved at lade aktionærerne og bestyrelsen bestemme direktørlønnen. Lederen er ofte den helt afgørende person i et firma. Se blot på Apple, som var ved at gå fallit. Så vendte Jobs tilbage og værdien af Apple skød i vejret til mere end 1000 milliarder dollars.

Henrik Petersen

@Frank Hansen:

Dit Japan-eksempel viser, at man som topchef andre steder godt kan motiveres til at gå på arbejdet uden astronomiske lønninger. Det handler om kultur.

Dit Jobs-eksempel viser, at Jobs var bedre til at skabe værdi for Apple end den tidligere ledelse. Men ville Jobs hellere have arbejdet for Burger King, hvis de havde tilbudt mere i løn?

Der er opstået en rådden kultur, hvor man går rundt og bekræfter hinanden i, at man er 100 gange bedre end almindelige mennesker - nej vent - 1000 gange bed... hov 10.000 gange

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Pascal Horanyi, Bjarne Bisgaard Jensen, Max Hansen, Torben Skov, Finn Hansen, Morten Blicharz Nielsen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Måske er ønsket for de mennesker, der går efter at tjene den slags absurde, svimlende summer at have råd til en diamantbesat kiste, når de skal i mulden. Noget må de jo spare op til.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Det er på tide at indføre en lovbestemt mindsteløn,....og en lovbestemt maxløn.

Denne uregulerede grådighed gør samfundet til en joke, fordi alting virker og ser forskelligt ud for top og bund.

Uligheden har nået et stade, hvor den umuliggør forståelse af de øverstes handlinger og motiver.
For mit vedkommende om ikke andet.

Jeg fatter ikke, hvad der driver rige mennesker til at puge mere sammen, og jeg hverken kan eller vil have en form for samfundsfølelse over for dem.

Formodentlig er de rigeste lige så uforstående over for de der befinder sig på bunden af samfundet, at dømme efter deres handlinger og udsagn.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Når man nu lige vælger at bruge Steve Jobs som eksempel. Jobs formelle løn var 1$ om året. Resten bestod af aktieoptioner.

Poul Sørensen

... måske skulle det hedde kassekamp i stedet for.... hvad i alverden skal de bruge alle de penge til... skal de have to huse på guldkysten....

Selvfølgelig er der nogen , der tjener overraskende urimeligt meget i forhold til deres indsats og i forhold til en rimelighedsbetragtning.

Når det er sagt, så kunne Informations beregning nok fortjene en uddybning - f eks om hvor mange topchefer man har udvalgt og hvordan valget er foretaget. (Jo flere man medregner som tochefer , jo lavere bliver gennemsnittet - vælger man f eks kun de 10 "dyreste" så bliver gennemsnittet super højt.)

I øvrigt er lønninger/indkomster et ømt emne
- hvorfor skal f eks en akademiker have en gratis uddannelse og derefter en høj løn
- hvorfor skal en top-fodboldspiller eller en top-skuespiller have en aflønning/indkomst , der er langt højere end end f eks en dygtig og ansvarlig sygeplejerske
- hvorfor skal en flittig eskortpige tjene mere end direktøren for Folkekirkens Nødhjælp

Man kan blive ved med at opstille sjove spørgsmål af denne type, og normalt ender en sådan debat med, at det er svært at lave regler, så markedet og janteloven får derfor lov til at "klare problemerne".

Hvis vi har en fornuftig progressiv beskatning og overførselsindkomsterne er så rigelige, at ingen lider nød, så går det nok.

Flemming S. Andersen

Robert Kroll
Hvad skulle din søforklaring underbygge?? Retten til uhæmmet grådighed på andres bekostning, eller hvad??

Tue Romanow,

Du har i at Jobs tjente sine penge ved aktieoptioner og ikke ved løn, men det var heller ikke min pointe. Jeg ønskede blot at vise, at lederen af et firma i nogle situationer har en helt afgørende betydning for succes eller fiasko.

På det her tidspunkt i debatten er der så nogen, der plejer at sige, at rengøringskonens job også er helt nødvendigt, og at Steve Jobs ikke kunne have udviklet Apple uden at der blev gjort rent på hans kontor. Det er måske nok rigtigt men også helt irrelevant. Pointen er at rengøringskonen kan erstattes af mange andre, som ville kunne gøre lige så godt rent. Det kan man ikke sige om Steve Jobs og hans arbejde, og derfor var han langt mere værd for firmaet og aktionærerne end rengøringskonen. I sidste ende er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis man beskæftiger sig med rengøring, så arbejder man på et marked hvor udbuddet er enormt og efterspørgslen nogenlunde konstant.

I vores samfund er det private ejerne og deres bestyrelser der helt suverænt bestemmer. Er en bestyrelse på gale veje, kan aktionærerne brokke sig.
At lovgive kan kun lade sig gøre gennem beskatning og det er ikke fornuftigt. Jeg tror på, at vi med en flad skat i fortiden, havde lønpresset ikke været så stort. Hvorfor så fortsætte spiralen.
Vi skal gøre det modsatte og give bestyrelserne et argument for lavere løn.
Den store forargelse er spildt energi.

Ib Christensen

Egentlig drejer det sig om at give os mulighederne tilbage, for at bære vores ansvar og pligter, til at fravælge de ukvalificerede og uetiske.
Det er hvad tidligere politikere har fortalt er garantien for at den fri konkurrence virker her i landet. Der lader ikke til at have været intellektuel kapacitet til, at tænke fri konkurrence med, når man laver arbejdsmarkedsreformer.
Selv til LLR's valgkamp stillede de ukvalificerede arbejdsgivere glade op og fortalte hvordan de ikke kunne få folk til at arbejde for sig. Dem selv og LLR fattede ikke de var den fri konkurrences tabere.

Virkede den fri konkurrence ville det være tydeligt om en topchef var sin løn værd. Han ville ikke have behov for at hyle op om, at han ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og selv betale omkostningerne til behovet!

Thomas Frisendal

Ågerup fra CEPOS synes lønorgiet er helt fint, for ellers kan man ikke få de bedste. Hvor meget får han egentlig selv? Og når man som ham tilsyneladende altid har ret (i egen optik), hvorfor sidder han i den stol?

Anker Nielsen

Hvis vi vil noget andet, så må vi vælge nogle andre politikere, som har en anden dagsorden for måden vi fordeler på.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Enten er chefen sin løn værd, og så tjener alle på det. Eller også har bestyrelsen begået en fejl og ansat den forkerte. I givet fald er det ejerne, der mister penge og ikke de øvrige medarbejdere, hvis løn afgøres af udbud og efterspørgsel,« siger Martin Ågerup fra Cepos.
Sikke en gang sludder. De "forkerte" chefer koster da gang på gang massevis af fyrede danske arbejdere. Afskedigelser giver generelt et boost til firmaernes aktiekurser, og ejerne og bestyrelsen står glade tilbage.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Morten Blicharz Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Ville være interessant med tal på Fritz Schur og hans håndlangeres lønninger.
Han gik jo bemærkelsesværdigt meget højt op i hvor meget Anders Eldrup & hans team tjente ...

Advarsel mod skattelettelser.
Den gennemsnitlige lønarbejder uden de store fradrag ude i det pulveriserende arbejder fra nytår til en gang hen i august for at dække skattevæsenets krav om skatter og afgifter – først derefter for sin egen pengepung …

Anders Jensen

At vi stadig diskutere om vi skal finde høtyve og fakler frem er en falliterklæring.
Hændelseshorisonten er passeret!