Læsetid: 4 min.

Topchefer: Vi er klar til at gå ned i løn

En gruppe af landets allerrigeste topchefer og bestyrelsesformænd har lyttet til den senere tids kritik af de høje lønninger og honorarer. De er nu klar til at gå ned i løn i solidaritet med de menige medarbejderne: ’Jeg har indset, at min løn var kommet for langt væk fra, hvad der opfattes som rimeligt,’ siger topchef
Danske Bank-direktør Thomas Borgen (her i bestyrelsesmøde) har advaret mod skattelettelser til de rige. Banken vil sænke lønnen for lederne. Det er uvist, om Borgen er iblandt.

Danske Bank-direktør Thomas Borgen (her i bestyrelsesmøde) har advaret mod skattelettelser til de rige. Banken vil sænke lønnen for lederne. Det er uvist, om Borgen er iblandt.

Stine Bidstrup

1. april 2017

Nedenstående artikel var Informations aprilsnar 2017

Forskellen på cheflønningerne og lønnen til de menige ansatte er blevet stadig større over de seneste år – og som Information kunne fortælle i mandags, så tjener de allerrigeste topchefer i de danske virksomheder det samme på en lille uge, som en gennemsnitlig lønarbejder tjener på et helt år.

Men nu skal det være slut – grænsen er nået. Det mener en gruppe af nogle af landets allerrigeste topledere og bestyrelsesformænd.

Gruppen kalder sig Modest Salaries Denmark og er inspireret af en lignende amerikansk gruppe:

»Det her bliver stort, kan jeg mærke. Hver dag henvender der sig to-tre topledere for at høre mere om Modest Salaries,« siger initiativtageren Erik Bo Pedersen, som selv har bestyrelsesposter i flere danske virksomheder.

Navnene på medlemmerne af Modest Salaries er ikke offentligt tilgængelige – i hvert fald endnu – men de tæller topledere fra nogle af landets største virksomheder, herunder LEGO, Novo Nordisk, Lundbeck og Danske Bank.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Erik Feenstra
  • Henrik Leffers
David Breuer, Erik Feenstra og Henrik Leffers anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Så tror vi på den- og så den med storken ;-)
(tjek lige datoen)

Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Slettet Bruger, Teodora Hansen, Søren Kristensen, Per Torbensen, Torben Skov, Erik Karlsen, Allan Stampe Kristiansen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Ib Christensen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Randi Overgård, Jens Erik Starup og Cristina Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Jeg tror faktisk på dem:
Det betyder ikke noget at sænke lønnen............
-vi fordobler bare bonus´erne
-og tager røven på pøblen endnu engang ......
Vi kører såååå meget med klatten. -hele vejen til banken.........

Søren Nørgaard

Tro det eller ej. Der er faktisk mange både søde, velmenende og intelligente mennesker med meget høje indtægter og at uligheden øges har for så vidt meget lidt at gøre med grådighed. Ulighed har reference dels til ækvivalens mellem pengemængde og succes i betydningen, jo højere indtjening jo større succes, og dels til det forhold, at sociale tilhørsforhold i alt væsentligt beror på og udvikler sig gennem stadige komparative analyser - holdninger, stil, feriesteder, mad, økonomisk formåen, sprogbrug, etc. Komparative analyser foretager vi alle både eksplicit og i det stille sind. I en global verden er vi alle under pres for - med henblik på at bevare social position - at forandre os komparativt til dem, vi identificerer os med.

Det interessante spørgsmål må derfor være, om et lille land som Danmark kan modstå en international udvikling. Det kan hverken jeg eller andre læsere af dette fortrinlige blad vide ret meget om. Min personlige mening er, at økonomisk ulighed er uomgængelig men også, at den må/skal begrænses og at det må være et samfundsanliggende og bestemt ikke et anliggende, der skal reguleres af de rigeste. Og et initiativ, som det i artiklen omtalte, finder jeg, på trods af dets sikkert velmente afsæt, usmageligt. Initiativet legitimerer socialt hierarki og økonomisk ulighed med et moralsk velgørenheds-hierarki.

Som samfundsanliggende må uligheden styres via skattebetalinger, boligreguleringer etc. og kan så vidt alene gennemføres i den udstrækning, landet fortsat er så attraktivt et sted at leve og drive virksomhed, at folk forbliver deltagere i det danske samfund.

Ib Christensen

Men ser vi bort fra datoen, er det alligevel en tankevækkende artikel.

Den fik mig til at tænke på, at sandsynligheden for at topposter ender i hænderne på mennesker, der lever et liv med samvittigheden i orden ikke er særlig høj.
Den høje løn er jo ikke kun for indsatsen, men vel også for deres indstilling.

olivier goulin

Jeg bor i Charlottenlund, men måske bliver jeg på sigt nødt til at flytte tilbage til Holte.

Jeg tror, den anonyme topchef her kom til at afsløre, hvad det er for et niveau af beskedenhed og forsagelse, vi taler om i denne sammenhæng.

/O

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Søren Nørgaard: Hvad du end skriver, så var denne artikel i Information den perfekte aprilsnar. For den er vittig og velskrevet, det ville være yderst fornuftigt, hvis de højtlønnede virkelig agerede som beskrevet - men det gør de IKKE.
Vi ryger ikke på den - selv om du sikkert har ret: "Der er faktisk mange både søde, velmenende og intelligente mennesker med meget høje indtægter ".
Du har derimod ikke ret i, at "at uligheden øges har for så vidt meget lidt at gøre med grådighed."
Jo, det har. Lige netop med grådighed, som findes hos os alle - også hos de søde, velmenende og intelligente. Der har så været nogle år, hvor man har set grådighed som en dyd - i stedet for at prøve at styre den; og det er katastrofalt for samfundet..
Hvad angår dine ord om "Det interessante spørgsmål må derfor være, om et lille land som Danmark kan modstå en international udvikling. " - du ved godt, at lønningerne for de højestlønnede i Danmark er steget mere end i det øvrige Norden, ikke? Uden at der skulle være nogen særlig grund til det - uden at de øvrige lønninger er fulgt med.
Der er egentlig ikke nogen, der tvivler på, at man kan regulere lønnen for de lavestlønnede - regeringen maner gerne til "løntilbageholdenhed" af hensyn til "konkurrenceevnen" op til overenskomstforhandlinnger; og i det offentlige er det sandelig kun på chefpladserne, at lønningernes himmelflugt får lov at ske.
Sjovt nok er argumentet altid, at ellers kan man ikke konkurrere og få ansat de bedste - men er der mangel på sygeplejersker, pædagoger eller lærere, så er det ikke så vigtigt. De skal have den løn, der er råd til, basta ingen slinger i valsen: det med "de bedste", det glemmer vi.
Og der er jo heller ingen sammenhæng.
Dit argument for, at det slet ikke er pengene, men nødvendigheden af at være de samme steder som de andre fine, man sammenligner med, gør det kun endnu mere gement og grådigt. Det er jo ikke kun pengene og bekvemmelighederne, man går glip af som fattig i den stigende ulighed; det er også adgangene til de interessante jobs og de bestemmende kredse.
Det gælder lige fra avancementstillingen, hustruens mulighed for at udstille på galleriet over datterens job til sønnens interessante praktik - det aftales netop de steder, du taler om.
Derfor er grådighedens og ulighedens virkninger så infame. Og derfor griner vi alle over årets aprilsnar med det samme - naturligvis er det ikke sandhed, det her!

Henrik Klausen, Morten Blicharz Nielsen, ingemaje lange, Lars Bo Jensen, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ken Sass, Randi Gredal, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Aprilsnar.
Det, der overses i alle diskussioner om rige kontra fattige er, at rigdommen kun kan opstå ved en total mangel på sammenhæng mellem omkostning og pris.

Allan Stampe Kristiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Søren Nørgaard, den form for hierarkisering arbejdede vi os støt og roligt væk fra i årene 1965-92, med betydelig succes. At det er kommet tilbage, forpester nu hele samfundet, fordi alle skal være chefer, alle skal avancere - og en masse i bedste ende ligegyldigt, i værste fald decideret skadeligt, men højtlønnet "ledelsesarbejde" er resultatet.
Via de finansielle markeder driver vi værdien af fast ejendom i vejret; men sandheden er, at jord og bolig burde holde deres værdier, og at statsmagten burde sætte al styrke ind på det. For vi bliver ikke rigere, blot fordi noget kan handles til en højere pris på et marked. Det er fup.

Erik Feenstra

Med Trump på banen er det 1. April hver dag!
Fin lille spøg, denne artikel.

Charlotte Svensgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

Thora Hvidtfeldt Rasmussen: Indrømmet, jeg havde ingen tanke på datoen og er for så vidt hoppet i med begge ben. Og så alligevel - historien er i sin essens plausibel - men lad det være. Pointen med mit indlæg og i fortsættelsen dit svar er en reel og vigtig diskussion: Skal vi forholde os moralsk eller systemisk til ulighed. Jeg taler for en systemisk tilgang. I modsat fald skulle vi per definition forstå højtlønnede som parier og lavtlønnede som på samme tid engle og ofre - og det er vrøvl. At det er vrøvl, siger du for så vidt selv med din henvisning til, at vi alle er grådige. Er vi alle grådige, er der ingen mening i at udpege nogen som grådige og følgelig heller ingen mening i at udpege en bestemt gruppe som fjenden. Men mere end det. Var det blot meningsløst, ville der ikke være grund til at beskæftige sig dermed. En morals tilgang er ødelæggende for samtalen. Og det er min pointe og var, hvad jeg reagerede på. Vi må forholde os til og diskutere ulighed som en systemisk ubalance - at ulighed ganske enkelt ikke er et menneskeligt og/eller et samfundsmæssigt gode.

Det er nok den største "APRILS-NAR" noget medie har bragt i dag, - det har ellers været ret pauvert i år.

- Der skal uddeles ros for påhittet her den 1. april 2017

Der er så mange andre ting der intet står om eller omtales; "bonusser, gyldne fratrædelseshåndtryk, og exorbitante pensioner m.m.", der også fortjente et eftersyn i den anledning, og der er en særlig grund til, at jeg netop peger på disse områder, fordi ofte sker det i forbindelse med en voldsom nedgang i virksomheden, med masseafskedigelser til følge, grundet dårligt lederskab.

Virksomheden er altså i uføre grundet dette dårlige lederskab, - men udgifterne til ovenstående ("bonusser, gyldne fratrædelseshåndtryk, og exorbitante pensioner m.m.") afsættes til den nødlidende virksomheds medarbejdere, som så skal arbejde mere og hårdere for at disse udgifter kan hjemtjenes.

Vi må da heller ikke glemme bestyrelsernes rolle heri dette spil, som jo er aftalepartnere for disse løn og arbejdsforhold for de ansatte direktører og deres evt. aftrædelser, men som ikke vil eller står økonomisk til ansvar herfor selv, med lader udgifterne indgå i virksomheden til medarbejderne på linje med føromtalte, - trods det direktøren de antog for 6 - 12 mdr. siden viste sig at være helt udueligt, og som medarbejderne ingen indflydelse havde på valget af.

Skulle der dog være noget sandhed i artiklen, vil jeg nu hellere stille spørgsmålet om hvilket samfund disse ledere gerne så sig selv i og som eksponenter for?

En svimlende rig overklasse for kun 10 % af befolkningen og modsat for 90 % - noget der minder om "den lille pige med svovlstikkerne", og hvor godt de ville føle sig tilpas ved at være eksponenter/repræsentanterne for den samfundsmodel.

I et moderne samfund med demokrati er og burde tiden være løbet fra dengang med "hattedamerne på Rådhuspladsen", - der "omsorgsfuldt" delte ud af de små og få gaver til byens fattige, så selvgodhedens følelse blev befriet for dårlig samvittighed.