Læsetid: 8 min.

Vikariater og usikre ansættelser vinder frem på det danske arbejdsmarked

Tidsbegrænsede ansættelser og vikariater har efter finanskrisen været i stigning på det danske arbejdsmarked. De usikre arbejdsforhold svækker vikarernes rettigheder og udfordrer fagbevægelsen
Vikarbureauerne i byggeri- og anlægsbranchen formidlede 7,9 millioner timer i 2015, svarende til 4.135 årsværk, og omsatte for 2,07 milliarder kroner

Vikarbureauerne i byggeri- og anlægsbranchen formidlede 7,9 millioner timer i 2015, svarende til 4.135 årsværk, og omsatte for 2,07 milliarder kroner

Mads Nissen

13. marts 2017

Mødelokalerne er fyldt hos de danske fagforeninger, for det er sæson for overenskomstforhandlinger. Senest nåede Dansk Industri i mål med en aftale, hvis største sejr blandt andet er mere uddannelse og bedre vilkår for vikarer.

De forbedrede vikarforhold er højaktuel på et dansk arbejdsmarked, hvor tidsbegrænsede ansættelser og vikariater i stadig højere grad bevæger sig fra de sydeuropæiske lande mod det danske arbejdsmarked.

Antallet af arbejdstimer leveret af vikarbureauer er steget med 31 procent fra 2012 til 2015 ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. Siden 2009 er antallet af beskæftigede hos vikarbureauer steget fra omkring 18.000 til 27.000 personer, og vikarer udgør i dag én procent af de beskæftigede i Danmark.

Brugen af vikarer er mest udbredt i produktions- og bygge/anlægsbranchen, men vinder også frem i den offentlige sundhedssektor. Fra 2012 til 2015 er vikarbureauernes omsætning på sundheds- og plejeområdet steget med 67 procent fra 2,14 milliarder til 3,58 milliarder ifølge tal fra Danmarks Statistik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
  • ingemaje lange
  • Ervin Lazar
  • Sup Aya Laya
Poul Erik Pedersen, ingemaje lange, Ervin Lazar og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel næppe tilfældigt at den kedelige udvikling på de private arbejdsmarkeder også ses i de offentlige sektorer - som jo netop bliver drevet som virksomheder og ikke forvaltninger, mens de samtidig tyranniseres af kontinuerlige NPM-bølger og omkostningseffektiviseringskrav fra politisk hold. Og foran sig skubber politikerne 'den danske model', som vel i hovedsagen blot kan udgøre en stakket frist.

Carsten Wienholtz, Bruger 252279 og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er kun et svar: det gamle dagpengesystem skal tilbage - og når vi taler om det gamle system, så er det det, der var gældende fra 1986, som sikrede folk på arbejdsmarkedet imod at miste deres dagpengeret.

kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Ole Christiansen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Egon Stich, Bruger 252279, Kim Houmøller, Torben Arendal, Hans Larsen, Trond Meiring, Jens Falkenberg, Sup Aya Laya og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, Flemming S. Andersen, for det fordrer stadig medlemskab af en a-kasse - og forhåbentlig også igen i fremtiden: af en fagforening. Da jeg fik mit første job, der med et venligt skub sendte mig in i HK, kunne man ikke have det ene uden det andet.

Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen og Bruger 252279 anbefalede denne kommentar

Dette med løse vikarie-ansættelser giver jo straks og direkte stor besparelse i virksomhederne. Hvor man sparer alle de sociale omkostninger på godt 20% af lønsummen. Samtidig kan virksomhederne ansætte og afskedige medarbejdere efter behov og aktivitet i virksomheden, og har dermed ingen lønomkostning, hvis man ikke har en overskudsgivende aktivitet.
-- -- --
Det gamle a-kassesystem er noget helt andet. Det forudsatte, at arbejdsløse fik 80% af lønnen som kompensation - og altså ikke 80% dog højst et-eller-andet fiktivt "loft".

Dette har absolut intet med EU at gøre. Men det vil simpelthen sætte pres på politikerne, så de skaber grundlag for at få flest mulige i job.

Og i øvrigt er det reelt politikernes opgave at skaffe borgerne i reelle jobs - eller yde kompensation. Det er ikke, som man nu skulle tro, de arbejdsløses pligt overfor politikerne, at skaffe sig et job.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Egon Stich og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dette er forkert!
"Det gamle a-kassesystem er noget helt andet. Det forudsatte, at arbejdsløse fik 80% af lønnen som kompensation - og altså ikke 80% dog højst et-eller-andet fiktivt "loft".
Man har kunnet opnå 90% af sin løn i dagpenge. I praksis svarede det til 60-70% da der jo er et loft på!

"Du Arkimedes, hvad er en akademiker?"
"Det skal jeg sige dig, Sokrates, det er een, der har læst sig til, hvad vi andre ved--"

Nu har pen og blækhusarbejdere muligvis opdaget, hvad timelønnede håndværkere og arbejdsmænd, har haft som grundvilkår i i hundreder af år.

Og føj, hvor de hyler.
De har jo været trofaste og arbejdsomme; og dog bliver de ramt.
Nemesis?

Den nødvendige og logiske Indførsel af den Ubetingede Borgerløn nærmer sig mere og mere . . .

Mogens Holme, Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

1/3 af den amerikanske arbejdstyrke er nu freelancere. Morgan Chase har målt sig frem til, at 4,2% af amerikanerne nu tjener til deres brød på platforme, hvor deres chef er en app. Det er en 47-dobling på 3 år. Vi hos Sharing Economy Denmark arbejder på at få skabt en algoritme, så der bliver svaret skat og betalt ind til forsikring og pension. Læs mere her: https://challenges.citizenlab.co/posts/DezShQnbNdH6j98e7/aben-api-til-se...

Flemming S. Andersen

Steffen Gliese

Det venlige skub, var for mit vedkommende et ufravigeligt krav om medlemsskab eller fravalg af job.

Et medlemsskab jeg så har bevaret i 50 år, uden at fagforeningerne har været i stand til at sikre bevarelsen af det gamle dagpengesystem som du efterspurgte.

Med en lille bitte smule omtanke, så kan de fleste indse at et system, der var langt bedre end de fleste andre landes og dermed attraktivt for 25 000 000 arbejdsløse EU borgere, der med ret kort optjening kunne opnå dagpenge der var højere end de fleste lønninger i deres hjemlande, ikke var mulig at opretholde.

Uanset hvad fagforeningerne så ellers mente, hvad de så ikke råbte ret højt op om, for de havde også set skriften på væggen.

Bare så du ikke bilder nogen en lille let løsning ind.

Poul Erik Pedersen

Egon Stich:
Jeg synes ikke det er gavnligt at begynde at skose andre for at forholde sig kritisk til de arbejdsforhold, de skal arbejde under. Det er faktisk hele Arbejderbevægelsens eksistensgrundlag, uanset om det har været et vilkår i kort eller lang tid. Begynder vi at kritisere hinanden, med en tendens til hån, skaber vi splittelse i rækkerne, i en tid hvor fællesskab og solidaritet på tværs af faggrænser og uddannelse er mere vigtigt end nogensinde før.
Så vidt jeg kan se det er der en begyndende erkendelse af at en diskussion af de usikre ansættelser er nødvendig, på tværs af de traditionelle faggrænser. Det er mit håb at det kan bidrage til at styrke fagbevægelsen, således at den kan blive en slagkraftig faktor i et forsvar for arbejdernes rettigheder på et arbejdsmarked der er i hastig forandring. Dette arbejder fortjener al den respekt det kan få - ikke hån! mvh. poul.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Ivar Nielsen:
Kommentaren er muligvis rigtig, det centrale spørgsmål er så: er der flertal for den løsning så langt øjet rækker?. Personligt vil jeg nok tillade mig at tvivle, men jeg har da selvfølgelig mulighed for at blive klogere. Så: jeg modtager gerne nye oplysninger i sagen. mvh. poul.

Steffen Gliese

Flemming Scheel, på intet tidspunkt har et ryk-ind af fremmed arbejdskraft udfordret det danske dagpengesystem.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Gert Romme, vi skal dog helt tilbage til begyndelsen af 80erne, hvor dagpengene udgør 90%, uden loft. Senere var det også udgiftsneutralt for det offentlige at vælge at ansætte fremfor at yde dagpenge, pga. skattesystemet. Af ideologiske årsager valgtes det dog ofte at lade folk modtage dagpenge og forny deres dagpengeret igennem tidsbegrænsede ansættelser på overenskomstmæssige vilkår.
En retablering af dette system og et krav om organisering blandt freelancere vil løse de grundlæggende vanskeligheder med voksende mængder løst arbejde og i realiteten indføre en bedre form for borgerdividende end den, som BIEN står for.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt se at det er en kortvarig gevinst for virksomheder og arbejdsgivere at hyre løst ansatte.
Men på langt sigt vil virksomheden jo miste enorme mængder af viden og knowhow, og selv de mindst komplicerede stykker arbejde kræver oplæring, hvilket er tids og fokuskrævende for den faste stab.

Jeg undrer mig over rentabiliteten i denne praksis.

Dennis Hauge, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Flemming S. Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, medmindre at din undring er retorisk: Rentabiliteten kan findes i virksomhedernes korte liv - mange virksomheder kalkulerer ikke med lange sigtelinjer for organisationsudvikling, fordi de interesserer sig for hurtig/kortsigtet profit. Omstillingskulturen gælder ikke blot medarbejderne, det gælder i høj grad også virksomhederne.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og hvad angår det offentlige, så bliver evnen til at honorere omstillinger af både organisatorisk og budgetmæssig art også vægtet højt; bl.a. fordi den har enorm politisk prioritet og bevågenhed. Det er i dén sammenhæng mere væsentligt at regnskabet rammer nul end om der opbygges organisatorisk og personalemæssig redundans (omend en hel del offentlige institutioner naturligvis forsøger at holde fokus på begge dele)

Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen
Min undren er ikke retorisk, denne gang.
Jeg ved, at kæmpe koncerner som f.eks Siemens bruger mange vikarer, som de kan hyre ind den ene måned og fyre den næste. Jeg ved også at der hele tiden er omstilling i processerne på virksomhederne, som vikarerne - selv de faste inde/ude-vikarer - skal omstille sig til, når de bliver hyret næste gang. Jeg har også ladet mig fortælle at der mistes megen kontinuerlighed og sammenhæng på virksomhederne pga denne hyre/fyre-praksis.
At virksomheder har en meget begrænset gorisont hænger sikkert også sammen med, at chefernes egne karrierer ikke fordrer mere end max. 5-10 års ansættelse samme sted.

Det er en underlig kortsigtet verden. Det smitter af på mange områder - i miljøbeskyttelse, blandt meget andet.

Lise Lotte Rahbek

Ja, Weis.. din udgave er vist den pæne af slagsen.
Jeg tænker mere, at hvis de gallopperende karrierermennesker bliver for længe i den samme virksomhed, så bliver ansvaret for tungt. Men hvad ved jeg.

Rahbek,
i dag ville du blive mistænkt for ikke at være såkaldt omstillingsparat, hvis du bliver hængende ét sted for længe, derfor ...

Lise Lotte Rahbek

Weis - høh, det ville da i det mindste være en forandring ift min nuværende status som overlevende arbejdsløs i-arbejde-uden-at-få-løn-for-det. Jeg føler mig svært udefinerbar.
Uden omstillingsparathed lyder næsten rart.