Læsetid: 8 min.

Vikariater og usikre ansættelser vinder frem på det danske arbejdsmarked

Tidsbegrænsede ansættelser og vikariater har efter finanskrisen været i stigning på det danske arbejdsmarked. De usikre arbejdsforhold svækker vikarernes rettigheder og udfordrer fagbevægelsen
Vikarbureauerne i byggeri- og anlægsbranchen formidlede 7,9 millioner timer i 2015, svarende til 4.135 årsværk, og omsatte for 2,07 milliarder kroner

Vikarbureauerne i byggeri- og anlægsbranchen formidlede 7,9 millioner timer i 2015, svarende til 4.135 årsværk, og omsatte for 2,07 milliarder kroner

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

13. marts 2017

Mødelokalerne er fyldt hos de danske fagforeninger, for det er sæson for overenskomstforhandlinger. Senest nåede Dansk Industri i mål med en aftale, hvis største sejr blandt andet er mere uddannelse og bedre vilkår for vikarer.

De forbedrede vikarforhold er højaktuel på et dansk arbejdsmarked, hvor tidsbegrænsede ansættelser og vikariater i stadig højere grad bevæger sig fra de sydeuropæiske lande mod det danske arbejdsmarked.

Antallet af arbejdstimer leveret af vikarbureauer er steget med 31 procent fra 2012 til 2015 ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. Siden 2009 er antallet af beskæftigede hos vikarbureauer steget fra omkring 18.000 til 27.000 personer, og vikarer udgør i dag én procent af de beskæftigede i Danmark.

Brugen af vikarer er mest udbredt i produktions- og bygge/anlægsbranchen, men vinder også frem i den offentlige sundhedssektor. Fra 2012 til 2015 er vikarbureauernes omsætning på sundheds- og plejeområdet steget med 67 procent fra 2,14 milliarder til 3,58 milliarder ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Den globale finanskrise, der ramte i 2008, har haft stor indflydelse på antallet af vikaransættelser, fortæller professor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet Helge Hvid.

»Da krisen ramte, var virksomhederne nødt til at skille sig af med arbejdskraft, og her stod vikarerne for skud. Efter krisen har arbejdsgiverne været forsigtige med at fastansætte, hvilket kan forklare den store stigning i brugen af vikarer,« siger han.

Inden finanskrisen var der også en årrække med stigninger i brugen af vikarer på det danske arbejdsmarked. Men på grund af ændringer i datagrundlaget kan tallene før og efter 2008 ikke sammenlignes ifølge Danmarks Statistik.

Helge Hvid fremhæver to årsager, der kan forklare stigningen i vikarer både inden og efter krisen.

»Kravet om fleksibilitet er mere påtrængende i en globaliseret økonomi, især i industrien. Derudover sætter lederne sig mere og mere på magten på arbejdspladsen, og det gør det sværere for medarbejderne at gøre modstand mod vikaransættelserne,« forklarer han.

Usikre ansættelser fodrer populismen

De løse ansættelsers indtog på det danske arbejdsmarked kan få store konsekvenser, ikke kun for vikarerne. En af hovedårsagerne til populismens opblomstring de seneste år er mere usikkerhed på arbejdsmarkedet i form af tidsbegrænsede ansættelser og færre rettigheder for de løst tilknyttede, viser en undersøgelse lavet af Verdensbanken i 2016, som Information tidligere har skrevet om.

Den britiske økonom Guy Standing er enig i den konklusion. Han definerer gruppen af vikarer og tidsbegrænsede ansatte som ’prekariatet’ – en sammentrækning af ordene prekær og proletariat – og definerer den ved faldende indkomster, usikre stillinger på arbejdsmarkedet og tab af rettigheder.

»En af de centrale ting, jeg har sagt, er, at prekariatets vækst skaber forudsætninger for politisk populisme på højrefløjen. Du kan se det med Donald Trump, Marine Le Pen og også i Danmark,« sagde Guy Standing til Information i juni 2016.

Læs også

Helge Hvid ser usikkerheden som et grundvilkår for den voksende gruppe af vikarer herhjemme.

»De vikaransatte befinder sig i en usikker position, hvor de fra den ene dag til den anden kan miste deres job. Der kan derfor nemt forekomme en stigmatisering af medarbejdere i vikaransættelser, da de af arbejdspladsen – og også af dem selv – bliver opfattet som en sekundær arbejdskraft,« siger Helge Hvid.

Han tilføjer, at vikarerne ikke tilbydes samme oplæring og efteruddannelse som de fastansatte. De mister gradvis kompetencer og har derfor svært ved at blive i en stabil arbejdsfunktion.

Post.doc. ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Laust Høgedahl ser også andre uhensigtsmæssigheder for arbejderne ved for mange korte vikariater.

»Vikarernes løn er måske fornuftig, men de får ikke nødvendigvis opsparet eksempelvis pension og retten til dagpenge,« siger han.

Vikarerne er kommet for at blive

Vikarernes opblomstring på det danske arbejdsmarked skyldes ikke, at flere drømmer om den fleksible freelance-tilværelse.

Ifølge de seneste tal fra Eurostat kunne 43,5 procent af de midlertidigt ansatte danskere i 2015 ikke finde andet arbejde, mens kun 15,2 procent selv ønskede det. Resten var enten på prøveperiode eller under uddannelse.

Ifølge Laust Høgedahl er ‘prekariseringen’ af det danske arbejdsmarked en udvikling, der ikke vender lige foreløbigt.

»Brugen af vikarer bliver måske endda mere udbredt fremover. I en lille dansk åben økonomi, hvor vi skal være hurtige til at omstille os, vil arbejdsgiverne i vid udstrækning gå efter den højest mulige fleksibilitet,« siger han.

Vikarerne er altså kommet for at blive. Men det danske arbejdsmarked er ikke indrettet efter de løse ansættelser, uddyber Laust Høgedahl.

»Hvis vikarerne er på kontrakt i overensstemmelse med overenskomsten på området, er de helt lovlige at hyre ind. Også selvom de ikke får løn under sygdom og kun har én dags opsigelse. Så kan fagbevægelsen ikke gøre noget særligt for at sikre bedre vilkår,« siger han.

Helge Hvid mener dog, at fagforeningerne stadig har en stor opgave foran sig i forhold til at forbedre arbejdsvilkårene for vikarer. Han anerkender, at man nogle steder – heriblandt i industrien – har sikret, at vikarerne har samme overenskomster som de fastansatte. Men der kan gøres mere:

»Fagforeningerne mangler at sikre, at de løst ansatte får samme efteruddannelsesmuligheder som de fastansatte. De kunne også tilbyde særlig rådgivning for medarbejdere, der har været i vikaransættelser i lange perioder,« siger han.

Industrien

Produktionsbranchen bruger flest vikarer. Vikarbureauerne formidlede i 2015 8,9 millioner timer, svarende til 4.634 årsværk, og omsatte for 2,78 milliarder kroner ifølge tal fra Danmarks Statistik. Vikarforbruget er ikke steget de seneste år, men ligger på et fast højt niveau, fortæller formand for CO-Industri Claus Jensen.

»Det er typisk for produktions-Danmark, at der er travlt i nogle perioder og mindre i andre. Virksomhederne bruger vikarer til spidsbelastningerne,« siger han.

Et særligt afsnit i industriens overenskomst, kaldet ‘vikarprotokollatet’, sikrer samme løn- og arbejdsvilkår for vikarer som fastansatte, fortæller Claus Jensen.

»Men der er en vis utryghed knyttet til at være vikar, så jeg så hellere, at de blev fastansat. Hvis der findes et hul i betingelserne, vil arbejdsgiverne forsøge at udnytte det. Vikarernes forhold skal altid være på vores dagsorden,« siger han.

Byggeriet

Vikarbureauerne i byggeri- og anlægsbranchen formidlede 7,9 millioner timer i 2015, svarende til 4.135 årsværk, og omsatte for 2,07 milliarder kroner. Næstformand i 3Fs Byggegruppe Palle Bisgaard udfordres af, at flere og flere – særligt udlændinge – er løst ansatte.

»Som noget relativt nyt ser vi mange – ofte udenlandske – firmaer, der lever af mandskabsudlejning. Arbejdskraften hives ofte ind fra østeuropæiske lande på usikre ansættelser. Af frygt for at blive sendt hjem finder de sig i dårlige arbejdsforhold, og det presser de danske bygningsarbejdere.«

Den udenlandske arbejdskraft udfordrer den særligt fleksible byggebranche, hvor rigtig mange har skiftende arbejdspladser, påpeger Palle Bisgaard:

»Man kommer, bygger et hus, rejser videre. Tidligere har forskellen på at være fastansat og mere løst tilknyttet været, at sidstnævnte indebærer risiko og færre rettigheder, men også højere løn. Men når fleksibiliteten kan skaffes meget billigere fra østeuropæisk arbejdskraft, presser det branchen.«

Palle Bisgaard tilføjer, at virksomhederne, der lever af mandskabsudleje, ikke tager lærlinge og investerer i efteruddannelse.

 

Gymnasielærerne

29 procent af nye gymnasielærere er ansat som vikarer, mens 39 procent af vikarstillingerne er blevet forlænget mindst én gang på samme skole, viser en undersøgelse fra 2015 af fagbladet Gymnasieskolen.

»Vikarerne har en usikker position og ved ikke, om de stadig er i job ved årets udgang. Det er hele tiden dem, der står yderst, når der skal diskuteres fagfordeling. Det rammer også eleverne, som undervises af lærere, der ikke nødvendigvis er færdiguddannede og klædt ordentligt på. Gymnasierne er nemlig ikke forpligtede til at give vikaransatte det pædagogikum, som er en del af uddannelsen,« siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen.

Hun uddyber, at skolerne er forsigtige med at fastansætte nye lærere på grund af gymnasiernes usikre økonomi. Når der skal skæres ned, rammer det vikarerne.

»Vi går systematisk efter de skoler, hvor der ubegrundet er ansat mange vikarer, som ikke vikarierer for nogen. Her holder vi møder, hvor vi kræver en fastansættelse. Det har vi god erfaring med,« fortæller Annette Nordstrøm Hansen.

Folkeskolelærerne

Brugen af timelønnede vikarer i folkeskolen steg med 46 procent i løbet af skoleåret 2014/15 i forhold til året forinden. Mellem 85 og 89 procent af vikarerne var ikke uddannede, viser tal fra Danmarks Lærerforening. Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har folkeskolerne svært ved at rekruttere lærere og må derfor ansætte vikarer.

»Efter skolereformen oplever mange lærere, at de ikke kan skabe den kvalitet i undervisningen, de føler sig forpligtede til. Det får dem til at søge nye arbejdspladser. Vikarerne er stort set ikke uddannede, mange har lige afsluttet studentereksamen, og de er typisk ikke på skolerne i længere tid ad gangen,« siger han.

Det går i høj grad ud over elevernes faglighed.

»Jeg hører om klasser, som har fire til fem forskellige lærere i matematik i de små klasser. Det er helt uholdbart. Det høje antal af vikarer går ud over elevernes faglighed, men rammer også de resterende lærere. De skal både varetage deres job og samtidigt hjælpe de nye vikarer i gang,« siger Anders Bondo Christensen.

 

Social- og sundhedsansatte

I sundheds- og plejesektoren er vikarforbruget klart mest udbredt blandt sosu-ansatte. Vikarbureauerne formidlede 3,9 millioner timer i 2015, svarende til 2.051 årsværk. Det er en stigning på otte procent siden 2012.

»Besparelser på sygehuse og det kommunale ældreområde har gjort, at personalet må løbe hurtigere. Det nedslider og fører til sygemeldinger, og så stiger behovet for vikarer. Der er også større fleksibilitet for arbejdsgiveren i at bruge deltidsansættelser og vikarer, hvilket gør det svært for vores medlemmer at få fuldtidsansættelser,« siger Karen Stæhr, som er sektorformand for social- og sundhedsområdet i FOA.

Hun understreger, at der er brug for vikarer som ‘buffer’, men mener, det har taget overhånd og går ud over både medarbejdere og borgere:

»De mange vikarer skaber en utryg oplevelse for borgerne – især mennesker med demens og psykisk sygdom – som har brug for tryghed, tillid og kontinuitet. Jeg forstår ikke, hvorfor man fylder vagtplanen op med dyre eksterne vikarer i stedet for at fastansætte flere eller lade dem gå op i tid.«

Læger

Brugen af lægevikarer er knækket, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra 2013 til 2015 faldt antallet af vikarbureauernes formidlede timer med 38 procent. Men der er stadig brug for vikarer, fordi der mangler speciallæger, fortæller formand for Overlægeforeningen Anja Mittchel, som kalder vikarer en »nødløsning«.

»Det er en belastning for hele afdelingen med skiftende vikarer, der kommer ind som ’brandslukkere’. Det går også ud over patienterne, især de ældre og sårbare grupper i psykiatrien. Økonomisk går det jo heller ikke op, hvis der spares på fastansættelser, mens pengene i stedet må bruges på at hyre vikarer,« siger hun.

Hun undrer sig over, hvorfor nogle læger vælger vikartilværelsen:

»Måske synes de betingelserne for de fastansatte er for dårlige. Det er Sverige et skrækeksempel på – her ønsker en del læger slet ikke fastansættelse, for det er langt mere lukrativt at være vikar. Vi skal udvikle, ikke afvikle, vores sammenhængende danske sundhedssystem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
  • ingemaje lange
  • Ervin Lazar
  • Sup Aya Laya
Poul Erik Pedersen, ingemaje lange, Ervin Lazar og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel næppe tilfældigt at den kedelige udvikling på de private arbejdsmarkeder også ses i de offentlige sektorer - som jo netop bliver drevet som virksomheder og ikke forvaltninger, mens de samtidig tyranniseres af kontinuerlige NPM-bølger og omkostningseffektiviseringskrav fra politisk hold. Og foran sig skubber politikerne 'den danske model', som vel i hovedsagen blot kan udgøre en stakket frist.

Carsten Wienholtz, Lone Marie Rich og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er kun et svar: det gamle dagpengesystem skal tilbage - og når vi taler om det gamle system, så er det det, der var gældende fra 1986, som sikrede folk på arbejdsmarkedet imod at miste deres dagpengeret.

kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Ole Christiansen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Egon Stich, Lone Marie Rich, Kim Houmøller, Torben Arendal, Hans Larsen, Trond Meiring, Jens Falkenberg, Sup Aya Laya og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, Flemming S. Andersen, for det fordrer stadig medlemskab af en a-kasse - og forhåbentlig også igen i fremtiden: af en fagforening. Da jeg fik mit første job, der med et venligt skub sendte mig in i HK, kunne man ikke have det ene uden det andet.

Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen og Lone Marie Rich anbefalede denne kommentar

Dette med løse vikarie-ansættelser giver jo straks og direkte stor besparelse i virksomhederne. Hvor man sparer alle de sociale omkostninger på godt 20% af lønsummen. Samtidig kan virksomhederne ansætte og afskedige medarbejdere efter behov og aktivitet i virksomheden, og har dermed ingen lønomkostning, hvis man ikke har en overskudsgivende aktivitet.
-- -- --
Det gamle a-kassesystem er noget helt andet. Det forudsatte, at arbejdsløse fik 80% af lønnen som kompensation - og altså ikke 80% dog højst et-eller-andet fiktivt "loft".

Dette har absolut intet med EU at gøre. Men det vil simpelthen sætte pres på politikerne, så de skaber grundlag for at få flest mulige i job.

Og i øvrigt er det reelt politikernes opgave at skaffe borgerne i reelle jobs - eller yde kompensation. Det er ikke, som man nu skulle tro, de arbejdsløses pligt overfor politikerne, at skaffe sig et job.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Egon Stich og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dette er forkert!
"Det gamle a-kassesystem er noget helt andet. Det forudsatte, at arbejdsløse fik 80% af lønnen som kompensation - og altså ikke 80% dog højst et-eller-andet fiktivt "loft".
Man har kunnet opnå 90% af sin løn i dagpenge. I praksis svarede det til 60-70% da der jo er et loft på!

"Du Arkimedes, hvad er en akademiker?"
"Det skal jeg sige dig, Sokrates, det er een, der har læst sig til, hvad vi andre ved--"

Nu har pen og blækhusarbejdere muligvis opdaget, hvad timelønnede håndværkere og arbejdsmænd, har haft som grundvilkår i i hundreder af år.

Og føj, hvor de hyler.
De har jo været trofaste og arbejdsomme; og dog bliver de ramt.
Nemesis?

Den nødvendige og logiske Indførsel af den Ubetingede Borgerløn nærmer sig mere og mere . . .

Mogens Holme, Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

1/3 af den amerikanske arbejdstyrke er nu freelancere. Morgan Chase har målt sig frem til, at 4,2% af amerikanerne nu tjener til deres brød på platforme, hvor deres chef er en app. Det er en 47-dobling på 3 år. Vi hos Sharing Economy Denmark arbejder på at få skabt en algoritme, så der bliver svaret skat og betalt ind til forsikring og pension. Læs mere her: https://challenges.citizenlab.co/posts/DezShQnbNdH6j98e7/aben-api-til-se...

Flemming S. Andersen

Steffen Gliese

Det venlige skub, var for mit vedkommende et ufravigeligt krav om medlemsskab eller fravalg af job.

Et medlemsskab jeg så har bevaret i 50 år, uden at fagforeningerne har været i stand til at sikre bevarelsen af det gamle dagpengesystem som du efterspurgte.

Med en lille bitte smule omtanke, så kan de fleste indse at et system, der var langt bedre end de fleste andre landes og dermed attraktivt for 25 000 000 arbejdsløse EU borgere, der med ret kort optjening kunne opnå dagpenge der var højere end de fleste lønninger i deres hjemlande, ikke var mulig at opretholde.

Uanset hvad fagforeningerne så ellers mente, hvad de så ikke råbte ret højt op om, for de havde også set skriften på væggen.

Bare så du ikke bilder nogen en lille let løsning ind.

Poul Erik Pedersen

Egon Stich:
Jeg synes ikke det er gavnligt at begynde at skose andre for at forholde sig kritisk til de arbejdsforhold, de skal arbejde under. Det er faktisk hele Arbejderbevægelsens eksistensgrundlag, uanset om det har været et vilkår i kort eller lang tid. Begynder vi at kritisere hinanden, med en tendens til hån, skaber vi splittelse i rækkerne, i en tid hvor fællesskab og solidaritet på tværs af faggrænser og uddannelse er mere vigtigt end nogensinde før.
Så vidt jeg kan se det er der en begyndende erkendelse af at en diskussion af de usikre ansættelser er nødvendig, på tværs af de traditionelle faggrænser. Det er mit håb at det kan bidrage til at styrke fagbevægelsen, således at den kan blive en slagkraftig faktor i et forsvar for arbejdernes rettigheder på et arbejdsmarked der er i hastig forandring. Dette arbejder fortjener al den respekt det kan få - ikke hån! mvh. poul.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Ivar Nielsen:
Kommentaren er muligvis rigtig, det centrale spørgsmål er så: er der flertal for den løsning så langt øjet rækker?. Personligt vil jeg nok tillade mig at tvivle, men jeg har da selvfølgelig mulighed for at blive klogere. Så: jeg modtager gerne nye oplysninger i sagen. mvh. poul.

Steffen Gliese

Flemming Scheel, på intet tidspunkt har et ryk-ind af fremmed arbejdskraft udfordret det danske dagpengesystem.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Gert Romme, vi skal dog helt tilbage til begyndelsen af 80erne, hvor dagpengene udgør 90%, uden loft. Senere var det også udgiftsneutralt for det offentlige at vælge at ansætte fremfor at yde dagpenge, pga. skattesystemet. Af ideologiske årsager valgtes det dog ofte at lade folk modtage dagpenge og forny deres dagpengeret igennem tidsbegrænsede ansættelser på overenskomstmæssige vilkår.
En retablering af dette system og et krav om organisering blandt freelancere vil løse de grundlæggende vanskeligheder med voksende mængder løst arbejde og i realiteten indføre en bedre form for borgerdividende end den, som BIEN står for.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt se at det er en kortvarig gevinst for virksomheder og arbejdsgivere at hyre løst ansatte.
Men på langt sigt vil virksomheden jo miste enorme mængder af viden og knowhow, og selv de mindst komplicerede stykker arbejde kræver oplæring, hvilket er tids og fokuskrævende for den faste stab.

Jeg undrer mig over rentabiliteten i denne praksis.

Dennis Hauge, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Flemming S. Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, medmindre at din undring er retorisk: Rentabiliteten kan findes i virksomhedernes korte liv - mange virksomheder kalkulerer ikke med lange sigtelinjer for organisationsudvikling, fordi de interesserer sig for hurtig/kortsigtet profit. Omstillingskulturen gælder ikke blot medarbejderne, det gælder i høj grad også virksomhederne.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og hvad angår det offentlige, så bliver evnen til at honorere omstillinger af både organisatorisk og budgetmæssig art også vægtet højt; bl.a. fordi den har enorm politisk prioritet og bevågenhed. Det er i dén sammenhæng mere væsentligt at regnskabet rammer nul end om der opbygges organisatorisk og personalemæssig redundans (omend en hel del offentlige institutioner naturligvis forsøger at holde fokus på begge dele)

Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen
Min undren er ikke retorisk, denne gang.
Jeg ved, at kæmpe koncerner som f.eks Siemens bruger mange vikarer, som de kan hyre ind den ene måned og fyre den næste. Jeg ved også at der hele tiden er omstilling i processerne på virksomhederne, som vikarerne - selv de faste inde/ude-vikarer - skal omstille sig til, når de bliver hyret næste gang. Jeg har også ladet mig fortælle at der mistes megen kontinuerlighed og sammenhæng på virksomhederne pga denne hyre/fyre-praksis.
At virksomheder har en meget begrænset gorisont hænger sikkert også sammen med, at chefernes egne karrierer ikke fordrer mere end max. 5-10 års ansættelse samme sted.

Det er en underlig kortsigtet verden. Det smitter af på mange områder - i miljøbeskyttelse, blandt meget andet.

Lise Lotte Rahbek

Ja, Weis.. din udgave er vist den pæne af slagsen.
Jeg tænker mere, at hvis de gallopperende karrierermennesker bliver for længe i den samme virksomhed, så bliver ansvaret for tungt. Men hvad ved jeg.

Rahbek,
i dag ville du blive mistænkt for ikke at være såkaldt omstillingsparat, hvis du bliver hængende ét sted for længe, derfor ...

Lise Lotte Rahbek

Weis - høh, det ville da i det mindste være en forandring ift min nuværende status som overlevende arbejdsløs i-arbejde-uden-at-få-løn-for-det. Jeg føler mig svært udefinerbar.
Uden omstillingsparathed lyder næsten rart.