Læsetid: 3 min.

Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002

44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
18. april 2017

Flere og flere lever i økonomisk fattigdom i Danmark. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Antallet af fattige danskere er mere end fordoblet fra 18.650 personer i 2002 til 44.141 i 2015. Fra 2014 til 2015 steg antallet med 10 procent.

Tallene er baseret på de seneste data fra Danmarks Statistik og indgår i en ny analyse fra AE-Rådet.

Stigningen skyldes ifølge AE-Rådets analysechef Jonas Schytz Juul de lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og udlændinge, som VK-regeringen indførte i begyndelsen af 00’erne. Ydelserne blev afskaffet af SRSF-regeringen, men stigningen er fortsat. Det skyldes især, at flere unge ryger under grænsen.

Antallet af danskere, der lever under fattigdomsgrænsen, er mere end fordoblet på 13 år. En fattig person er her defineret som en, der tre år i træk tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.o00 kroner.

»Der er en gruppe af unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og den gruppe er voksende blandt de fattige,« siger Jonas Schytz Juul.

Den officielle fattigdomsgrænse blev afskaffet i 2015 af V-regeringen, men AE-Rådet laver fortsat årlige beregninger med udgangspunkt i den samme grænse.

Her er en fattig person defineret som en, der tre år i træk tjener mindre end 50 procent af medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.o00 kroner.

Læs også

De seneste tal dækker udviklingen til og med 2015. Derfor viser de endnu ikke, hvordan det nye kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og integrationsydelsen kommer til at påvirke antallet af fattige.

Tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er dog tidligere kommet med et bud på, hvor mange mennesker, der vil ryge under fattigdomsgrænsen alene på grund af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen: 11.800 personer, heraf 7.000 børn.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen mener, at den stigende fattigdom skal afhjælpes med tre initiativer: afskaf fattigdomsydelserne, fokuser på uddannelse, og skab arbejdspladser.

»Man skal ikke tage mulighederne fra folk – man skal give dem muligheder,« siger han.

Fattigdommen stagnerede i 2011-12, da SRSF fjernede fattigdomsydelserne. Men den steg igen fra 2014 til 2015, efter SR-regeringen havde indført lavere kontanthjælp til uddannelsesparate unge og gennemført en reform af efterlønnen.

Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted mener, at SR(SF)-regeringen har svigtet, blandt andet ved at gennemføre de to reformer.

»Der hviler et meget tungt ansvar på den tidligere regering,« siger han.

Leif Lahn Jensen afviser, at reformerne i sig selv har skabt fattigdom. For eksempel sænkede de kun kontanthjælpen for de unge, der vurderedes at være parate til at tage en uddannelse.

»Vi gjorde det kun over for dem, som rent faktisk havde mulighed for at reagere på det. Det var derfor, det virkede,« siger Leif Lahn Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Venstres fungerende politiske ordfører Louise Schack Elholm mener ikke, at tallene nødvendigvis er udtryk for et problem.

»Årsagen kan jo også være, at flere bliver selvstændige, og at de i de første år ikke har en særligt høj indkomst. Hvis det er årsagen, synes jeg ikke, at det er et problem,« siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at antallet af selvstændige er faldet med 5 pct. i perioden 2008-2015.

Hun mener, det er vigtigere at fokusere på at bryde den sociale arv, for eksempel ved at tage fat om de skoler, der klarer sig dårligst, så flere får en uddannelse.

Louise Schack Elholm mener ligesom regeringen, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen motiverer folk til at komme i arbejde.

»Det er helt klart med til at flere kommer i arbejde. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger hun.

Fra april til september 2016 kom 1.000 kontanthjælpsmodtagere i såkaldte småjob. Kontanthjælpsloftet trådte dog først i kraft i oktober. Regeringen har tidligre vurderet, at kontanthjælpsloftet vil få 650 mennesker i arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Det er overhovedet ikke uden for emnet om fattigdom leo, for når vi overhovedet har fattige, er det jo pga den ubensigtsmæssige ressourceadministration, som vi er underlagt.

Føde, klæder, bolig er livsnødvendige menneskerettigheder, og det er en krænkelse af vores frihedsrettigheder at betinge adgangen til disse af evnen til at tjene penge inden for rammerne af dette undertrykkende system.

Det er en fejl at tro, at jord kan ejes. Jord er fælleseje, og anvendelsen af den må ikke krænke fællesskabets interesser. At konkurrere om overlevelsesressourcer afsporer samfundsstrukturerne, som dermed fjernes fra biotopens iboende lovmæssigheder. Forvirring, konflikt og endeløse af hinanden afledte fejltagelser er selvfølgelig det deprimerende resultat.

Jesper Frimann Ljungberg

@Sup Aya Laya
At bruge IMHO er en dårlig vane der kommer af, mest at have formuleret mig på engelsk de sidste 20+ år. Jeg kunne (Burde) selvfølgelig have skrevet Efter min ærlige mening. Så ja.

TCO er Total Cost of Ownership. Og den kontekst jeg bruger det
"Lav nu en UBI i stedet for alt det administrative gejl, det vil næsten helt sikkert være billigere i TCO for os borgerne."

Tager selvfølgelig udgangspunkt i at vi som borgere ejer staten. Når man ser på TCO i det pulserende erhvervsliv (tm), ser man som regel også på den værdi der skabes, selv om det ikke indgår sådan formelt i definitionen. For det giver jo ingen mening at sammenligne den totale udgift for to ting der ikke skaber samme værdi. Man kan også vælge at se med ROI (Return On Investment) brillerne. Altså hvor meget værdi (i vores case altså velfærd) kan man få for XXX kr.
Og her mener jeg at UBI vil give enten mere velfærd for pengene, eller samme velfærd for færre penge. Eller begge dele :)
Problemet er, som det også er i mange store virksomheder, er at man ikke kvantificere den værdi velfærd (investeringer) skaber. For det kræver at man sætter sig ind i fagligheden i det man beskæftiger sig med. Enten for sådan intuitivt at kunne sige at det her giver ikke mening, eller for at kunne lave en model der kvantificere værdiskabelsen.
Man tænker kun på budgettet, altså udgiften, og ofte kun det budget man selv bliver målt på.

Os som borgere (set samlet), der drejer det sig jo om at vi enten skal have så meget velfærd for pengene, eller at vi skal have mængden af velfærd X så billigt som muligt.
Og det mener jeg at UBI kan gøre for os.

Om det så skal være mere velfærd for samme penge.. eller .. det tror jeg bliver en balancegang.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Roepstorff
Jeg må indrømme, at jeg heller ikke kan se fidusen med f.eks. grundskyld og ejendomsværdi skat. Jeg kan se fidusen i at betale en afgift for afledning af spildevand, skrald m.m. eller måske en eller anden national flad skat pr kvadratmeter. Og betale skat af gevinst ved salg af bolig.
Men hvorfor at jeg skal betale 10x mere i boligskatter end min svoger som bor i en kæmpe nybygget kasse med en garage der er større en mit hus og nybygget hestestald med gildesal, alt sammen liggende på en kæmpe grund.
Ja det giver ikke lige mening for mig.

// Jesper

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Jesper Frimann, fidusen er ikke andet end, at det ikke er muligt at flytte fast ejendom i skattely, og at det vil være utroligt nemt at administrere og lige så svært at snyde. Afgifter på afledning af spildevand, skrald, virksomheders brug af genbrugspladser o.lign. får altid nogen til at snyde, så i mine øjne burde den slags (og offentlig transport, for den sags skyld) blive betalt over skatten, fordi det er vigtigt at beskytte naturen. Men dit forslag med flad skat og skat af gevisnt ved salg, synes jeg er lige så fint, og det må til syvende og sidst blive en demokratisk beslutning, hvordan det skal skrues sammen.
Principielt er jeg dog mere til at beskatte værdier end aktiviteter.

Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Roepstorff
Jeg er så absolut ikke med på at beskatte værdier. De burde jo allerede være blevet beskattet i det man har tjent pengene til at købe disse værdier. Desuden så er f.eks. sådan noget som ejendomsværdi skat jo med til at presse 'almindelige' folk væk fra f.eks. storbyerne.. og ja det er sku også dyrt i ejendomsskatter at bo ude hvor jeg bor. Og igen, jeg er lidt ligesom nødt til at bo inden for nogenlunde afstand af, hvor jeg forventer, at jeg skal arbejde. Med 2 mindre unger, og en kone der også arbejder.. så ja.. jeg er sku lidt pisket til, at bo et sted, hvor husene koster noget. Mit hus er ikke prangende eller .. ja.. men jeg måtte stadig ligge 3.1 millioner efter det værste af boligboblen var sprunget. Og det er mange penge. Og vi lægger stadig 45.000 på årsbasis i forskellige ejendomsskatter. Og det kan man godt se på budgettet.

Desuden, nu har jeg f.eks. en virksomhed. Det er en konsulent virksomhed med mig ansat. Lige nu har jeg ikke en kontrakt, så der kommer 0 kroner ind i kassen. For sådan er det med sådan nogle virksomheder, du kan tjene godt et år, men mindre godt et andet år. Men.. på baggrund af hvad jeg forventer at tjene skal jeg stadig betale B skat, af min 'forventede indkomst', hver måned. Og så skal jeg også have brød på bordet, selv om der ikke kommer en krone ind i indtægter.
Det vil sige, at for at jeg ikke skal leve fra hånden til munden, skal jeg oparbejde mig en buffer. Jeg skal måske have 6-8-12 måneders skat og leveomkostninger ud over 'normal opsparing' stående.

Fordi min indkomst varierer, synes du så, at det er fair, at fordi jeg er nødt til at oparbejde 'værdi' i form af en solid bankkonto, for bla. at kunne betale min skat eller værdi i mit firma (virksomhedsordningen) så skal jeg beskattes ekstra ? Beskattes ekstra af penge jeg allerede har betalt topskat af som jeg er nødt til at sætte til side for at kunne bla. betale akonto skat ?

Jeg kender folk der har måtte lukke deres firma ned, fordi de ikke havde nok penge til at 'forudbetale' deres formodede skat. Og SKAT er ikke til at hugge eller stikke i..

For så kan man jo lige så godt lade være, der er grænser for hvor solidarisk man orker at være. Så kan jeg jo lige så godt lave egofinten og rejse til Nordjylland og leve 'bonderøven' livet, og gro mine egne grønsager, malke min egen ko .. og ja.. sørge for mig selv.
Men så er der jo bare nogle andre, der skal betale. Eller så skal sparekniven svinges over nogen..

// Jesper

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Forklar de fattige, der står i bl.a. Københavns gader på bare tær i snevejr i denne uge, hvorfor de ikke bydes indenfor.

Søren Roepstorff

Jesper Frimann, jeg har tydeligvis ikke udtrykt mig klart nok, for beskatning af værdi skulle være i stedet for beskatning af indkomst, for selvfølgelig skal der ikke betales skat to eller flere gange af de samme penge. Jeg er selv selvstændig og husejer, så jeg kan sagtens genkende det billede du tegner, men jeg ser til gengæld også den skævvridning af samfundet, der bl.a. har fordoblet antallet af fattige på 15 år.

AE lavede i februar en analyse, hvor kun de 30% rigeste havde øget formuen de sidste 10 år, alle vi andre haft et fald i formue, og på en eller anden måde skal vi vende den udvikling, hvis vi på nogen måde skal kunne kalde DK et velfærdssamfund.

Det er jo i øvrigt ikke noget nyt at "beskatte" værdier; tag f.eks. DONG-salget, hvor alle el-kunder gennem årtiers overpris på el havde opbygget en stor og effektiv virksomhed, som staten så sælger en del af og hælder pengen i statskassen. Rent tyveri. Hvad bliver det næste? Pensionsformuerne?

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvor har jeg mange gange skrevet om disse forhold - jorden, samfundsskabt, menneskeskabt, personlig indsats, flid, grådighed, materialisme, naturresurser, klimaproblemer..........retfærdighed og frihed....
Men ingen debatører viser ved kommentarerne, at I forstår, og derefter sympatiserer eller forkaster.
Ingen i folketinget adskiller jordarealet fra bygningerne. Skat på huset svarer til at betale skat for min sofa - og ligge på den - til næste valg.
Hvorfor kaste perler for folk med skyklapper.

Jorden beskattes 4 - FIRE - gange af den samme lønkrone , plus det løse.
Hvorfor ikke kun èn gang - jordleje (grundskyld).

Søren Roepstorff

Leo Nygård, det synes jeg er et godt forslag, og det har jeg skrevet før, men jeg synes også, at beslutningen skal være demokratisk.

Henning Kjær

Jeg forstår ikke priveriet over ejendomskatterne. Hvis ejendomsskatterne sættes ned for eksisterende boligejere vil det bare være en gave og boligpriserne vil fare i vejret (skattefri gevinst), så det bliver det samme for nye boligkøbere.
Boligpriser er lige så relative som en fattigdomsgrænse. Boligpriser sættes efter hvad andre kan/vil betale alt inklusiv. Når renten falder stiger boligepriserne, men lige nu venter vi på at renten stiger og boligpriserne falder.
Man kan ikke leve af bonderøvslivet uden andre indtægter. Heller ikke i Nordjylland.
Som selvstændig er det en god ide at spare op i gode tider til at klare de dårlige tider. Sådan er det at drive selvstændig virksomhed. For ansatte er resultatet det samme, de kan blive/bliver fyret, og må suge på lappen indtil noget andet viser sig.

Lige nu stige boligpriserne voldsomt i hovedstaden frem mod den næste boligboble (forkert betegnelse). Hvad er det udtryk for ?
Den samme ejendom beliggende i Herning ville koste meget mindre. Hvorfor ? Fordi det ikke er huset der stiger, men grunden. Beliggenheden !
Det kan styres.
De økonomiske vismænd ved hvordan. Og Retsforbundet har vidst det i snart 100 år.

Randi Christiansen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mht skatter så forholder det sig jo ofte sådan, at rationalet er yderst flosset, så når staten synes, den mangler indtægter, findes et beskatningsemne. Kan I huske, da man indførte omsætningsafgift, oms'en. Og minsandten, næste gang der var et hul i statskassen sattes et lille m foran, og moms'en, meromsætningsafgiften var lanceret.

Fællesskabet er underlagt en kleptokratisk, vampyrisk, ignorant ressourceadministration, overtaget af et lille mindretal som synes, at konkurrencesamfundet er en god ramme for menneskets aktiviteter her på den blå planet. Det kan naturligvis, som det ses, kun gå galt.

Alternativet til dette altædende uhyre skal italesættes, men så bliver de små mennesker helt forvirrede, omtågede som de er af fjernsyn, fodbold og den daglige kamp for overlevelse, og deres afkom sygner hen eller bliver til kampzombier. Menneskeheden er så meget på afveje, at den ikke engang selv er klar over det. Men straffen for den undladelsessynd, som det er at glemme livet, er høj. Først dør man indeni, og så er der klar bane til at slå de andre ihjel. Ja, det er grimt, men se jer omkring og spørg, hvor ulykkernes ophav befinder sig. Hvis man vil tage sig selv og sit liv alvorligt, er det et spørgsmål, som må besvares, og som må ageres på, hvis man vågner op og befinder sig dårligt i den ene procents koncentrationslejr. Selvom det er på første klasse, for også her skrives bestikkelsespengene, privilegierne, i sand.

Vi er oppe imod en samvittighedsløs våbenindustri og andre mafiøse organisationer, imod dumhed, korruption og magtesløshed, men hvor meget grimmere skal det blive, før vi tager os sammen, og skaber den verden, som vi har alle muligheder for at virkeliggøre?

Randi Christiansen

Hvad er problemet i, at formuen bestemmer, hvorvidt borgerløn er berettiget?

Bureaukrati? Nu skal man jo ikke smide barnet ud med badevandet. I visse sammenhænge er administration godt, ja ligefrem nødvendig.

Poul Sørensen

Personligt er jeg ikke tilhænger af en borgerløn uden en og anden form for modydelse. For mange mennesker har tvungen aktivering været en gave også selvom aktiveringen har været urimelig, dårligt organiseret, været med til underbyde eller fjerne jobs i det offentlige og det private... på trods af alt dette så har arktiveringen fungeret på et menneskeligt plan for mange mennesker, der ellers blot var forsumpet.
- Det er min eneste indsigelse imod borgerløn eller basisløn.

Niels Duus Nielsen

Hvad er mest besværligt: At tjekke alle modtagere af statslige ydelser i hoved og røv, plus at tjekke alle skatteydere i hoved og røv - eller at give alle borgere et grundbeløb uden betingelser, som skal opfyldes og kontrolleres, og så nøjes med at tjekke skatteyderne?

Det vil så selvfølgelig betyde, at rige skatteydere både betaler penge og får penge tilbage, hvilket umiddelbart virker tåbeligt, men da man jo må formode, at de store skatteydere får mindre tilbage end de afleverer, giver det så alligevel en slags mening.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Søren Roepstorff, Leo Nygaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Poul Solrart Sørensen, hvorfor ikke lade aktiveringen være frivillig?

De mennesker, jeg kender, som har været glade for at blive aktiveret, ville alle sammen have tilmeldt sig en frivillig ordning, hvis det havde været en mulighed. .Selv har jeg intet behov for at blive aktiveret, så hvorfor dog tvinge mig?

Det eneste samfundet får ud af at tvinge mig til at gå på CV- og pipfuglekurser er, at jeg bruger anledningen til at agitere for revolution, nu hvor jeg alligevel er påtvunget et tvangsindlagt publikum i form af de andre tvangsaktiverede og derfor modvillige kontanthjælpsmodtagere.

Det er selvfølgelig synd for jobkonsulenterne, når deres projekter således går op i hat og briller, men så kunne de jo have valgt et andet job. Hvis de da ellers kan finde et.

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Niels Nielsen
Ja men jeg er helt enig med dig, når det gælder dårlig aktivering, men der er sociale problemer der handler om menneskelige problemer, hvor folk ikke altid selv kan se at de behøver at komme ud blandt andre, at det er vigtigt, at de finder noget at interessere sig for, at det er vigtigt at de kommer i situationer hvor de er tvunget til at bruge hovedet til at løse problemer med....det kan også handle om at se noget andet end indersiden på deres lejlighed....
- Mennesket kan nemt gå til, hvis vi får udfordringer og hvis vi ikke finder noget der interessere os.
- Den aktivering som jeg går ind for skal være fuldstændig straffri ingen pisk, kun vel overvejet motivering og tilbuddet skal være lige så bredt som der er menneskelig aktivitet ....

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Roepstorff
mht. pensions opsparing.
Man er da allerede i gang med at gå på strandhugst i Pensionerne. Du betaler i dag 15% i pensionsafkast skat. Når du så engang skal have pensionen udbetalt.. så wupti, skal du lige betale skat igen. Desuden så har man lyttet til finanslobbyen, så du kan i dag ikke tage din gode lønmodtager pension med dig når du bliver selvstændig, og lade den indgå i en ny pensions ordning for selvstændige. Den må du enten lade stå, eller så må du tilbagekøbe den og betale 60% i skat, af det du har indbetalt.
There are many ways to skin a cat.

Hvis boligskatterne bliver for store.. ja så lejer/leaser whatever folk jo bare. Og igen så bliver det dem med den bedste skatterådgivning og de bedste lobbyister der vinder.
Og det er sku' ikke alle os normale mennesker. Og især ikke dem på 'bunden', som kun har udsigt til mere kontrol og mere jernhånd. Alt imens politikerne lykkes med at spille forskellige samfundsgrupper ud mod hinanden. Alt imens der lobby'es og smøres i forskellige mere eller mindre lukkede erhvervsklubber, fonde m.m.

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Sup Aya Laya og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jesper Friman
Du skriver: "Så kan jeg jo lige så godt lave egofinten og rejse til Nordjylland og leve ’bonderøven’ livet, og gro mine egne grønsager, malke min egen ko .. og ja.. sørge for mig selv."

Seriøst - hvad mener du i grunden med det?

Arveafgiften er netop aktuel. Lægges den oven i jordskatterne er der 5 gange beskatning af jorden :
Indkomstskat, moms, ejendomsværdiskat, grundskyld - og arveafgift.
Grundlaget er dels den investerede kapital plus renter ved jordkøbet og dels jordværdi stigningen, som giver stigende grundskyld og ejendomsværdiskat.
Hvis vi kun havde grundskylden, blev vurderingerne meget simplere og huset skulle slet ikke vurderes.
Dertil kommer at jord- og finans spekulanterne blev sat ud af spillet.
I vil måske spørge - hvad så med de andre 4 skattearter ? Svar : De skal efter en overgangsperiode være NUL.

Ideen med skat på gevinsten ved salg lyder sympatisk, men er eventyrlig svær at beregne. Dokumentation, indeksregulering, eget arbejde, sort arbejde, moderniseringsgrad, tilbygning, kvalitet........nej, bureaukratiet skal reduceres, ikke forøges.
Men den er også i denne forbindelse overflødig, da jordlejen løbende stiger i takt med jordværdistigningerne (og falder ved værdi fald).

Tak for lejligheden til at propagandere lidt for det retfærdige, enklere samfund.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek
Jeg mener sådan set, at folk der arbejder, ærligt og redeligt betaler deres fair skat, er med til at holde samfundet i gang. Uden dem ville vi ikke kunne have det samfund vi har i dag. Og der er grænser for hvor meget man kan 'malke' folk. Hvis jeg skal ekstra beskattes af den opsparing jeg er nødt til at lave for at jeg kan betale 'B-skat' forud hver måned, af penge jeg endnu ikke har tjent.. så er vi sku ved at være ved grænsen .. hvor man får lyst til at melde sig ud af samfundet.

Og det kunne man jo gøre ved at købe en billig landejendom i f.eks. Nordjylland og praktisere deleøkonomi og selvforsyning, hvor man nu kan. Det betyder så bare, det bidrag vi i min lille kernefamilie giver til samfundet i form af skatter, afgifter m.m. vil falde ret kraftigt, og så vil der jo være nogen andre der vil skulle betale mere.

Der er sådan set ikke så meget andet i det.

// Jesper

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Men jesper, sørg nu for at lave egofinten, før du knækker under urimelighederne .... som jo ikke er en skid egoistisk, men handler om rettidig omhu for sig selv, sin familie og dermed alle.

Det, du skriver om skattefars finte, får mit p** i kog. Fuck, hvor er det både dumt og urimeligt og værst unødvendigt og til skade for alle. Fuck, fuck og tre gange fuck med en parafrasering over anders and's tre gange øv.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En partikammerat i E - Retsforbundet - skrev engang :
"Go`daw - Jeg hedder Henry George - jeg har et godt tilbud til dig.
Hvis du vil betale fuld grundskyld til samfundet, så skal du til gengæld slippe for moms og indkomstskat af det, du kan tjene ved almindelig lønarbejde og produktion."

Han kommenterede selv undrende : ....ikke engang 2% af befolkningen siger ja ......til et så supergodt tilbud.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann
Ok, tak for den udvidede forklaring.
Jeg er ikke ubetinget enig.
Jeg er af den overbevisning, at samfundet skal kunne rumme lønmodtagere, såvel som iværksættere og hjemmestrikkede selvforsynings-entusiaster uden at nogen skal slås oven i hovedet med at deres livsform er bondrerøvsagtig forkert eller usolidarisk end andres. Selv DF'ere og LA'ere skal der være plads til. Dog ikke nødvendigvis i samme rum.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek
Det er jeg faktisk enig i. Der skal være plads til alle. Igen... husk på du snakker med en mand der ret kraftigt agiterer for Borgerløn uden modkrav.
Men vi kan jo ikke alle bo som 'bonderøven' fra DR gør. Hvis nu alle læger fik nok af sundhedsplatformen og valgte at gå hjemme og være hjemmegående.. så ville det ligesom gå lidt galt.
Og det ville være en egofinte.
Desuden er der slet ikke plads nok i Nordjylland til hele Danmarks befolkning kan som Bondedrøven gør det.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Søren Roepstorff
Jeg ville da bare bygge et super luksushus i 4 etager på et meget lille areal. Og hvordan vil du håndtere erhvervsejendomme ?

// Jesper

Lise Lotte Rahbek

Men Jesper Frimann.. det vil jo netop aldrig ske, at ALLE har samme interesse for jord under neglene. ELLER for at være lønmodtagere, for den sags skyld. Eller for at være iværksættere, bankdirektører, elitesportspersoner eller kernefamilie-samlevende. Personligt er jeg langt mere til jord-under-negle end tilpasningsvenlig til arbejdsmarkedets og chefers krav, har jeg erfaret.

Det er jo netop samme argument som jeg har læst igen og igen for ubi-tilhængere; at det aldrig vil ske, at alle sætter sig hjem i sofaen og venter på de stegte duer. Mennesker er skabt forskelligt og udvikler sig forskelligt og præferencerne for livsstile er legio.
Hvorfor så netop udråbe de selvforsynende til sådan særligt suspekte?

Eva Schwanenflügel

Det undrer egentlig også mig at de selvforsynende skal være syndebukke. . Det er da et ret hårdt liv, hvor man bestemt ikke kan ligge syg. Ved ikke om Bonderøven oppebærer landbrugsstøtte, ihvertfald skal det være ham vel undt, da han italesætter et problem med bæredygtighed, forbrug og den insisterende idioti i vækstparameteret.

Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jesper siger : "Jeg ville da bare bygge et super luksushus i 4 etager på et meget lille areal ".
Så får du dæleme en høj grundskyld ! Beliggenheds værdi, beliggen............................ !

Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard
Nej. Det ville jeg jo ikke. Grundskyld beregnes jo kun af grunden. Det har ikke så meget med boligen der står på grunden. Og hvem siger at jeg skulle have en god beliggenhed. Den grund jeg ejer i dag er da ganske god. Jeg siger sådan set bare, at du behøver ikke at eje jord for at bo i luksus.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek
Med det skatte system vi har i dag. Altså den måde vi har valgt, at finansiere vores samfund på, der bidrager selvforsyning ikke til samfundet forstået på den måde, at du betaler ikke moms af det du producerer og fortærer. Og ikke skat af din arbejdsløn. Når det kommer til deleøkonomien, så er skattereglerne også anderledes. Hvis vi alle lejede vores hjem, bil, sommerhus, kat, hund og ungerne ud via deleøkonomi. Så ville der også kommer signifikant mindre ind i skat. Da du typisk kan tjene XX kroner uden at blive beskattet hvis du f.eks. udlejer privat.
Sådan er det i dag. Hvis jeg optimere tingene ville jeg formodentlig kunne leve et komfortabelt liv med minimal skattebetaling.
1) Jeg kunne sælge mit hus hvor jeg bor i dag, med en skattefri gevinst.
2) Flytte til Nordjylland og købe i et lille landbrug, hvor jeg så kommer under høre under stuehus beskatningen mht. ejendomsværdi skat << end hvad jeg betaler i dag.
3) jeg kunne bruge deleøkonomi til at udnytte de minimumssatser der er for udlejning af f.eks. bygninger på ejendommen, eller jord.
4) jeg kunne sørge for at få en kapital indkomst, af de penge jeg fik i overskud ved hussalg og køb af en billigt lille landbrug, der lige er stor nok til at den går under bundfradraget for kapital indkomst ~85.000 for ægtepar.
etc. etc.

Igen se mit indlæg, som skrevet den 19 om eftermiddagen, hvor jeg var lidt grumpy, fordi jeg blev vækket klokken 00.30 af jeg fik en sms fra SKAT om at man havde sendt mig en rykker, fordi jeg ikke havde indbetalt b-skat for indkomst jeg endnu ikke har haft. Og at den oprindelige opgørelse og første rykker var gemt inde på tastselv hos skat og kun der et sted som tog mig nogle timer at finde der om natten den 19'ende. Så.. ja.. SKAT var nok ikke lige i kridthuset hos mig.

// Jesper

Søren Roepstorff

Jesper Frimann. Hvad er der snyd ved det? Hvis alle nøjedes med areal som et frimærke, ville værdien af den jord, der ikke ejedes falde til 0, og så er problemet løst.

Erhverv skal betale det samme.

Nu må jeg uddybe - en gang til for Jesper.
Der indgår mange faktorer i beliggenhedsværdien, bl.a. bebyggelsesprocenten.
Derfor vil dit højhus resultere i en himmelhøj grundskyld/skat/jordleje - eller hvad den kaldes.

Din gode, store grund på nordsiden af fjorden, i første række, har udsigt - ligger tæt på din arbejdsplads, med gode samfærdselsmuligheder og friskolen tæt på....................
Så vil din grundskyld blive ganske væsentlig.
Men du får råd til det ! Med din gode indkomst vil du slippe for røveri fra skattefars side, og han frigøres for det umulige arbejde med at indkradse slanterne - måske fra udenlandske skjulesteder.

Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard

Ahh.. du taler ikke om den eksisterende grundskyld. Ok. Det misforstod jeg lige.
Men om sådan en skat på at bo i Danmark, hvor man betaler mere på attraktive steder, og man laver en formel der tager hensyn til bebygningsprocent m.m.
Ok.

Tror du så ikke, at man vil få ret mange pendlere fra Nordtyskland, SydSverige og andre steder ?
Og det bliver jo ret dyrt, hvis man skal hente alt i alt små 300 millarder i skatteindtægter på en grundskylds lignende skat.
Hvad de studerende der bor i relativt billige kollegieværelser, eller almindelige mennesker der ikke tjener så meget men bor i f.eks. en billig andelsbolig i 'latiner kvateret på Nørre bro' eller vesterbro eller... Hvad med de gamle der bor på plejehjem i de gamles by ?

Og vil de rige så bare ikke bo på hotel inde i byen. Jeg formoder ikke at f.eks. et hotel i det centrale århus eller københavn skal betale den samme grundskylds pris per m², som luksuslejligheden ved siden af ?
Hvad med landbruget ?
Det ville kræver en enorm omvæltning i samfundet.

// Jesper

Ja, en enorm omvæltning !
Retfærdighed, enorm administration forenkling, intet sort arbejde og momssvindel, nul skattefiduser og ud med alle håndlangerne, ingen ejendomsværdi skat, ingen ejendomsspekulation og bobler, ikke mere straffe flid og foretagsomhed - men griskhed.
Tillæg så Basisindkomsten og samfundet bliver så simpelt, at selv politikere kan overskue det.
Tillæg også resurseafgift ved kilden af hensyn til klima og miljø. En nødvendighed ud over alle grænser.
Desværre en utopi, må jeg erkende - det kræver en fantasi og et mod, som ikke er til stede.

Randi Christiansen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann
Jeg er enig i, at den måde financiering, investering og beskatning er organiseret på i dag, ikke duer.

Men det er stadig ikke nogen grund til at køre på selvforsynings-menneskene. De har deres årsager.

Eva Schwanenflügel og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Sider