Læsetid 3.7 min.

Biskop: Hvis vi ved, at verden går under i morgen, skal vi plante et træ

Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, ser gerne, at folkekirkens aktører deltager mere i samfundsdebatten. Det kan tilføre et poetisk-religiøst perspektiv, mener han: Kirkens sprog kan udvide horisonten
»Hvis man taler om ’Guds skaber-værk’, så får man også øje på, at naturen har en værdi i sig selv – helt bortset fra den nytteværdi, den har for mennesker,« siger Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller.

»Hvis man taler om ’Guds skaber-værk’, så får man også øje på, at naturen har en værdi i sig selv – helt bortset fra den nytteværdi, den har for mennesker,« siger Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller.

Sille Veilmark
12. april 2017

Op mod den vårgrå morgenhimmel knejser Roskilde Domkirkes spir. Nedenfor, i det stramt stilfulde stiftskontor med de grønmalede vægge, spørger Information biskop Peter Fischer-Møller:

– Hvorfor forlader folket folkekirken?

»Det gør det ikke. Eller rettere: Det bemærkelsesværdige er efter min mening ikke, at nogle tusinde årligt vælger at udtræde af kirken, men at 4,2 millioner stadig finder det umagen værd at være betalende medlemmer. Ja, det siger jeg ikke, fordi vi skal lægge os i hængekøjen og lulle os ind i en eller anden folkekirkeidyl. For det, du siger, er jo rigtigt, når vi kigger på tallene. Jeg blev ordineret som præst for 33 år siden. Siden har vi tabt et halvt procentpoint i tilslutning om året. Jeg vil personligt ikke påtage mig hele ansvaret. Men der er sket det, at medlemsopbakningen er blevet mindre. Noget af det skyldes indvandring, omkring ti procentpoint. Nogle tilhører andre trosretninger eller er uden tro; andre kommer fra andre kristne kirkesamfund.«

– Men så er der stadig seks procentpoint, der har forladt kirken?

»Ja, og muligvis flere. Det handler også om, at færre får deres børn døbt.«

I den nye situation ser biskop Peter Fischer-Møller andre opgaver for folkekirken:

»Her i Roskilde øver vi os i at være en gæstfri folkekirke. Det drejer sig om at række hånden ud til de andre. For eksempel kom en rumænskortodoks menighed og spurgte: ’Har I et lokale?’ Og så fandt vi Gråbrødre Kapel lige over for Roskilde Station. Rumænerne betaler for varmen, og dér har de holdt til i fem år. Og kan de ikke betale hele varmeregningen, så hjælper Stiftsrådet.«

– På den måde sluser I andre ind i folkekirken?

»Ikke nødvendigvis. De er jo ortodokse. Men det er en berigelse for kirkelivet i Danmark, at vi har forskellige trosretningerm – baptister, metodister, katolikkerne, pinsefolk. Og så kan vi blive inspireret af dialogen på tværs af religioner.«

Majoritetens ansvar

Et mere multireligiøst Danmark giver ifølge Peter Fischer-Møller folkekirken et særligt ansvar:

»Som majoritetskirke må man også tale de andres sag – også når vi får en imamlovgivning, der strammer til. Og en diskussion om omskæring af drengebørn trykker ikke lige os på foden i folkekirken. Men hvis man via ’enhver-er-selvrådig-over-sin-krop argumentation’ får forbudt omskæring af drengebørn, så er der om en generation ikke flere jøder tilbage i Danmark.«

– Hvordan det?

»Jamen, det er jeg sikker på. For omskæring af drengebørn er en del af jødisk tradition og har været det i 3.000 år. Hvis ikke man kan få lov til at leve efter en tradition, der er så afgørende, så tror jeg, at troende jøder vælger at flytte til Israel – eller USA.«

Blå bog:

  • Peter Fischer-Møller, 61 år
  • Biskop, Roskilde Stift
  • Cand.teol, Københavns Universitet 1983
  • Sognepræst Terslev og Ørslev Sogne 1984, provst for Ringsted-Sorø Provsti 1999
  • Efterfulgte Jan Lindhardt som biskop 2008

– Er folkekirkens røst for svag i den offentlige debat?

»Jeg har ikke noget ønske om, at folkekirken får en samlet stemme. Derimod vil jeg meget gerne opfordre til, at folkekirkelige aktører deltager i den offentlige debat – og ikke kun når det drejer sig om personlige, etiske og eksistentielle spørgsmål. Men også når det drejer sig om samfundsetiske spørgsmål og samfundsudviklingen i det hele taget.«

– Vil sådan en bredere deltagelse i debatten være en fordel for folkekirken?

»Det handler for mig ikke om, at folkekirken skal prøve at gøre sig lækker i befolkningens øjne. Nej, det handler om, at teologer og folkekirkefolk faktisk har noget at bidrage med. Hvis debatten alene bliver bestemt af en økonomisk eller en naturvidenskabelig diskurs, så bliver det simpelthen for snævert. Der er som et supplement brug for et poetisk-religiøst perspektiv. Sproget er med til at udvide horisonten.«

Klimaansvaret

Som et område, hvor der er behov for at høre røster fra folkekirken, nævner Peter Fischer-Møller klima- og miljødebatten.

– Der er behov for at understrege menneskers ansvar for Guds skaberværk?

»Ja, hvis man taler om ’Guds skaberværk’, så får man også øje på, at naturen har en værdi i sig selv – helt bortset fra den nytteværdi, den har for mennesker. Det er ikke en synsvinkel, vi har eneret på. Den er også udtrykt af ikkekirkelige digtere som for eksempel Thorkild Bjørnvig.«

»Hvis vi opfordrede danskerne til hver morgen at synge Brorsons Op al den ting, som Gud har gjort, ville vi blive mindet om, at vi selv en del af naturen, og at den skal behandles med omtanke.«

– Nogle i folkekirken vil gyse over udsigten til, at dens aktører blander sig mere i den offentlige debat?

»Ingen af os taler på folkekirkens vegne. Enhver har mulighed for at bidrage med sin kristendomsfortolkning. For mig rummer kristentroen en håbsdimension, som mange længes efter, så vi kan få mod til at gøre det, der giver mening fra i dag til i morgen – uanset hvor dystre tingene kan se ud.«

Peter Fischer-Møller henviser til, at han samme eftermiddag skal plante træer sammen med kirkeminister Mette Bock og Roskildes borgmester, Joy Mogensen:

»Det er en efterlevelse af, hvad Martin Luther svarede, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at verden ville gå under i morgen. Luther svarede, at så ville han plante et træ – måske et æbletræ.«

»Hvis nogen siger, at det er selvgodhed at tale om ’grøn kirke’, er mit svar, at folkekirken og andre kirker i landet har et medansvar for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Det betyder noget for, hvordan vi driver vores kirkegårde og naturområder, og hvordan vi bygger krematorier.«

Dannelsen

Ikke bare om klima og miljø er der behov for at høre røster fra folkekirken, mener Peter Fischer-Møller:

»Det drejer sig for eksempel også om debatten om dannelse. For fire år siden indkaldte biskopperne til en konference om emnet: Hvor er skolen for livet blevet af? Er den blevet reduceret til at være skolen for erhvervslivet? Handler det alt sammen om erhvervskompetencer? Skolen har vel også en forpligtelse til at uddanne børnene til at være borgere i et demokratisk samfund.«

»Sidenhen har der været holdt lokale møder om dannelse over det ganske land. Og her den 27. april skal vi i Nyborg følge op sammen med Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre med endnu en konference om dannelse.«

»Når nogle er så bange for at få religiøse argumenter ind i debatten, skyldes det en frygt for, at det er stopargumenter. At nogen siger: ’Jeg mener – og i øvrigt mener Gud det samme.’ Det duer selvfølgelig ikke i en demokratisk debat. Men folkekirkens aktører har mulighed for at udfolde perspektiver, der ellers bliver glemt.«

»I flygtningedebatten har der også været folkekirkelige aktører, der har blandet sig. Det gør vi som almindelige samfundsborgere, men vi bringer med os kirkelige begreber som næste og næstekærlighed og en appel om at se den fremmede som et medmenneske, inden vi ser den fremmede som et problem. Vi kan være bidragydere til et sprog, som tydeliggør den slags.«

»Jeg er slet ikke enig, når først Anders Fogh Rasmussen og sidenhen Helle Thorning-Schmidt siger, at religion fylder for meget i det offentlige rum. Hvor skulle den ellers være? I det offentlige rum kan den bidrage med inspiration og blive udsat for kritik. I lukkede rum – hvor ingen andre kan følge med – kan religion let blive konspiratorisk og generere ekstreme og selvforstærkende opfattelser.«

»I folkekirken er vi betroet et evangelium, der ikke kun drejer sig om den enkelte og kirken selv. Kristendommen er til for menneskets skyld – ikke for kirkens. Hvis vi lukker os inde i personligt-etiske problemstillinger, svigter vi det budskab, vi er sat til at forvalte.«

»Det kan godt være, at en sådan deltagelse i debatten ikke nødvendigvis gavner folkekirkens medlemstal. Det, at en biskop, provst eller en præst udtaler sig, kan godt gøre nogle så sure, at de melder sig ud. Men heldigvis har vi en folkekirke, hvor ingen tror, at en biskop udtaler sig på hele kirkens vegne. Jeg er optaget af at bidrage til at få sat et sprog i spil, som kan være med til at folde samfundsdiskussionen ud.«

Har folkekirken mistet mælet?

24.728 danskere meldte sig sidste år ud af folkekirken. Dåbstallet er vigende. I 1986 var 83 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Nu er tallet 75,9 procent. Er det, fordi folkekirken ikke har noget at sige nutiden? I en interviewserie taler Information med en række af folkekirkens røster

Seneste artikler

  • ’Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig…’

    20. april 2017
    Danmarks folkelige fællesskaber er ikke, hvad de var. Folkebibliotekets rolle er mindsket, foreningslivet er svækket, også det politiske. Tilbage står folkekirken. Som det spøjst hedder i en Grundtvig-salme fra 1836: »Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig«
  • ’Vi er med på den værste – bare Kristus er i fokus’

    15. april 2017
    Sognepræst Stine Munch er medstifter af nettidsskriftet ’Nyt Babel’, der vil rense folkekirken for pop og tale ligeud om Gud: ’Du skal glemme dig selv. Det handler om at tjene næsten,’ siger hun
  • Britta Schall Holberg: ’Der sidder én deroppe og holder øje’

    19. april 2017
    Folkekirken skal bruge sine kræfter på at forkynde – ikke på lampetter og badeværelser til præster. Det siger forhenværende Venstre-minister Britta Schall Holberg, der mener, at kristendommen forpligter til at tage et personligt ansvar
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
Mette Poulsen, Per Torbensen, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eskild Nielsen
Eskild Nielsen

Umådelig forudsigelig, banal, selvrosende bispesnak; men lydig statskirke-lakaj.

Ros i demokratiets navn til Roskilde-bispen, fordi jeg ikke er blevet blokeret for at udtrykke min kritiske mening om kristendom på domkirkens facebookside. Jeg er ellers blokeret mange steder.

Meningen om omskæring virker uærlig og ansvars-forflygtigende.
Bliv klogere på omskæring her: https://asketill.blogspot.dk/2016/07/omskring.html

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Vedr. omskæring.
Ja mange jøder vil emigrere, men det har mange gjort længe inden debatten om omskæring!
Om flere tusind år vil efterkommere fra den muslimske religion jo kunne komme med samme argument.
Det siges som en trussel, men hvorfor er det så forfærdeligt?
Vi har i flere tusind år anset mænd, børn tjenestefolk som mindreværdige.
vi har i flere tusind år haft dødsstraf, o.s.v.
Barnets ret til at bestemme over egen krop negliseres til fordel for religion efter biskoppens mening, og det er trist.

Gammel tradition er vel ikke et argument i sig selv.

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Og, ja har selv erfaring med jødiske mænd og jeg kan ikke anbefale det, men jeg kan jo ikke statistisk bevise noget.

Brugerbillede for Jan Weis

Plant bare mange træer, uanset hvad der sker, men bliv for guds skyld hjemme og dyrk din have.
Som om dette lille fredelige samfund ikke havde rigeligt at se til med en anden verdensreligions konstante negative påvirkning og forsøg på at omkalfatre de sekulære institutioner, da man åbenbart døgnet rundt render rundt og føler sig krænket over et eller andet, lige meget hvad, en krigstilstand, som efterhånden, i hvert fald siden 1988 med Salman Rushdie, søges opretholdt og kræves hævdet ubetinget skal gælde juridisk over ytringsfriheden og tydeligvis har skabt en forståelig aversion mod alt fra den religiøse front på en national traumatisk slagmark, som har medført en alt for stor negativ påvirkning af den demokratiske og fornuftsbetonede samfundsindretning og har skabt en uønsket folkelig splittelse uden sidestykke …

Allan Stampe Kristiansen, Kim Houmøller, vasili frang og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Hvor smiler fager Den Danske Kyst
(vers nr. 7)

"Men du som søgte mod fremmed strand
De gamle lig, der mod søen stunded,
Hver gang du genser det gamle land
Skal sande her blev dit hjerte bundet.
Thi Dybe Minder og Gammel Agt
og Milde Kvinder - hvor har de magt!"
(copyright J.V. Jensen & C. A. Nielsen 1925)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Dannelse består i dag i at kunne betjene en iphone og kontrollere sit sexliv.

Med hensyn til overlærer Johannes V.´s tekst ovenfor (alle versene) driver den af 'Heimat' og fædrelandskærlighed stærkere end noget, Dansk Folkeparti kunne have fundet på, men den er god, særligt i melodi af Oluf Ring, 1935. De to ting, tekst og melodi, smyger sig ind om hinanden, stiger og falder samtidigt på en grandios måde, der løfter begge til noget uforglemmeligt.

Som et andet eksempel end vers 7 (der er lettere uforståeligt) vil jeg nævne vers 2:

"Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn –
da vendte mangen påny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
Hvor smiler fager
den danske kyst!"

Brugerbillede for Viggo Okholm

Jeg forstår ikke helt jeres indlæg er I/vi blevet så kirke-og trosfjendske at en biskop stille og roligt ikke bør skrive nogle ret så væsentlige betragtninger? Ånd og dannelse er vel en forudsætning for et ordentligt liv set i forhold til ren materialisme og magtbegær?

ulla enevoldsen, Mette Poulsen, Per Torbensen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Ikke et ord om ulighederne i samfundet, ikke et ord om nedtrampningen af de svageste i samfundet ... hvad fanden ville Jesus have taenkt ? Eller, hvorfor ikke, hvad taenker han mon ?

Jeg husker ikke at have set megen aktion fra de kristlige i perioden med nedbrydningen af velfaerdssamfundet siden 2001, nedtromlingen af de svageste, ... jo, jeg husker de "sorte faetres", begge gejstlige emeritusser, usmagelige og ukristlige bidrag.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nej Viggo Okholm, for mit vedkommende er ånd og dannelse absolut vedvarende efterspurgte varer, men desværre er udbudet ikke stort nok.
Jeg kommenterer på dannelse, hvilket er farligt, for ingen vil nedgøres til at være ringe dannet, men det er fordi, sagen med kristendommens manglende forståelse naturen er så fortærsket, at jeg ikke orker mere af det, og det jo også viser mangel på dannelse - fra kirkens side.

Brugerbillede for Jan Weis

Rigtigt, MKN, man bliver efterhånden så uendelig træt af, at kontrollere alle andres manglende almene dannelse - et belærende Sisyfos-projekt, som nemt havner i rene skænderier, et mareridt for enhver dannet webmoderator ...

Kim Houmøller og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Religion/tro/overtro er en privatsag, og har INTET at gøre i det offentlige rum, ligesom det heller ikke er statens opgave at holde liv i folks fantasier.
Lad folk tro på alle de guder, nisser og trolde, de har lyst til, men lad dem selv betale kontingentet til deres diverse sekter.
Biskoppen er uden tvivl en lærd og intelligent mand. Derfor ved han selvfølgelig også inderst inde, at det er noget fantasteri, han beskæftiger sig med.
Men det giver jo et fedt udkomme og et dejligt sted at bo, så længe han bare kan LADE SOM OM, han selv tror på vrøvlet.

Brugerbillede for Viggo Okholm

Tino:
Det ville så klæde dig at understrege at det er din mening og ikke at andre som har et andet syn er
tåber. Hvis dit ord står til troende :) så er der godt nok mange tåber på vores klode og indrømmet jeg er en af dem :)

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Lad alverden tro på hvad de vil, men når man gør i religionens navn gør ondt på andre, så kan det ikke forsvares.
Omskærelse er et overgreb på et levende barn, som ikke kan protestere udover gråd.
Barnet har ikke magt til at stoppe de gamel mænd i deres handling, og de der forsvarer det er skyldige.
hvis det er guds mening, så var de drengebørn nok født uden forhud, da gud jo er almægtig eller hvad.
Jeg er træt af religionens overmagt, og når sekulære jøder forsvarer omskærelse ser jeg det som en bundløs fannatisme.
At en kristen forsvarer omskærelse er udtryk for en angst for at blive kaldt antisemit, og den angst har vi alle.
Jeg er blevet kaldt antisemit at en jøde pga. af min holdning. . Sikke en gang paranoia.
Alle andre religioner end jødedommen må man være kritisk pga. Holocaust og det er et problem.

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Lad alverden tro på hvad de vil, men når man gør i religionens navn gør ondt på andre, så kan det ikke forsvares.
Omskærelse er et overgreb på et levende barn, som ikke kan protestere udover gråd.
Barnet har ikke magt til at stoppe de gamle mænd i deres handling, og de der forsvarer det er skyldige.
hvis det er guds mening, så var de drengebørn nok født uden forhud, da gud jo er almægtig eller hvad.
Jeg er træt af religionens overmagt, og når sekulære jøder forsvarer omskærelse ser jeg det som en bundløs fannatisme.
At en kristen forsvarer omskærelse er udtryk for en angst for at blive kaldt antisemit, og den angst har vi alle.
Jeg er blevet kaldt antisemit at en jøde pga. af min holdning. . Sikke en gang paranoia.
Alle andre religioner end jødedommen må man være kritisk pga. Holocaust og det er et problem.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Jeg har aldrig forstået religion. Tror i at en almægtig gud har skabt universet, ventet 7 milliarder år og så skabt denne lille klode. Så lod hun dinosaurerne være den dominerende art, men de kunne nok ikke overtales til at tro på hende, så de fik en astroide i hovedet. Men nu har pattedyrene overtaget det hele og vi har forstået at vi var meningen med det hele, bare vi husker at tro på hende guden.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Han er jo ikke helt dum, den biskop.

Han giver udtryk for sin respekt for naturen, skaberværket.

Og selv om vi ikke forstår skabelsen til bunds, kan vi arbejde med, som vi nu formår.

Når vi ser, hvad mennesket har skabt, redskaber, bygninger og sociale netværk, er vi næppe i tvivl om, at vi er skabere i det små. Hvorfor skulle der ikke være langt større skaberkræfter bag de vældige fænomener, vi kan iagttage i naturen?

Og biskoppen har jo ret i, at man ikke skal bilde sig ind, at man har fundet den endelige sandhed. Dialog er vigtig, også med anderledes tænkende. Det kan måske siges at være en grundsten, hvis man ønsker at udvikle sin forståelse af skabelsen.

https://wahiduddin.net/saki/saki_date.php?m=4&d=13

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

"Men heldigvis har vi en folkekirke, hvor ingen tror, at en biskop udtaler sig på hele kirkens vegne."
....hvis ikke kirkens valgte & aflønnede overhoved taler på kirkens vegne......
Kierkegaard definerede Gudstjeneste på sin helt egen måde: Man gør Gud en tjeneste ved at blive hjemme! Tro er et personligt anliggende!

Brugerbillede for Tino Rozzo

@ Viggo Okholm.

Er det virkelig nødvendigt at understrege, at mit indlæg er udtryk for min egen mening?
Jeg har ikke mandat til at tale på andres vegne.
Jeg går ud fra, det gælder samtlige deltagere i dette forum.

Beklager, hvis du føler dig ramt. Mit ærinde var ikke at udstille nogen som tåber, men at diverse menigheder selv må til lommerne for at dyrke....det, de nu dyrker.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Denne tråd viser meget godt hvordan 'de religiøse' ikke kan gøre noget rigtigt.
På den ene side klandres biskoppen her for at udtale sig da religion ikke hører hjemme i det offentlige rum. Seperation af kirke og stat skal være fuldstændig.
På den anden side klandres kirken for ikke at have udtalt sig på de socialt udsættes vegne (hvilket den dog har).
Hvilket ben skal man stå på?