Læsetid: 6 min.

’Børn skal ikke være medansvarlige for opdragelsen’

Det kan svært at skelne mellem børn med diagnoser og børn, der mangler opdragelse. Det prøver foredragsholder og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen at gøre i sin nye bog. Her påpeger hun, at det ofte kan være de normalt fungerende børn, der er mest krævende i skolen, fordi de er vant til, at deres behov kommer i første række
Børn skal ikke medicineres, bare fordi de skiller sig ud, siger forfatter og lektor i psykologi Ann-Elisabeth Knudsen.

Børn skal ikke medicineres, bare fordi de skiller sig ud, siger forfatter og lektor i psykologi Ann-Elisabeth Knudsen.

Tor Birk Trads

27. april 2017

Emma får konstateret bakteriel meningitis et døgn efter fødslen. Sygdommen står på en uge, hvor ingen aner, om Emma vil overleve eller ej.

Men efter en dramatisk første leveuge kan forældrene ånde lettet op og tage Emma med hjem, tilsyneladende uden mén. Forældrene holder øje med enhver forandring i deres spædbarns tilstand. Først med fokus på hendes fysiske tilstand, men efterhånden bliver også datterens følelsesmæssige udsving og behov omhyggelig tolket, analyseret og søgt opfyldt.

Til tider inden Emma når at registrere dem selv.

Historien om Emma kunne lige så godt handle om et barn med andre vanskeligheder. Den indleder forfatter og lektor i psykologi og dansk Ann-Elisabeth Knudsens nye bog, Diagnose eller opdragelse – Børn med alle slags hjerner. Historien skal illustrere, hvorfor det kan være så svært at afgøre, hvorvidt Emmas vanskeligheder i børnehaven og senere hendes indlæringsvanskeligheder i skolen skyldes den bakterielle meningitis, eller om forældrenes høje beskyttelses- og serviceniveau også spiller ind.

Den skelnen forsøger Ann-Elisabeth Knudsen at indføre læserne i i sin nye bog, der som hendes tidligere bøger har fokus på hjernens udvikling. Det er en afgørende faktor for at forstå, hvad vi egentlig kan forvente og kræve af børn.

»Det nytter ikke noget, at vi forlanger, at et børnehavebarn skal kunne sætte sig ind i andres følelser og behov, for det er hjernen ganske enkelt ikke moden til endnu. Vi kan som voksne sige, at det vil jeg ikke have, du gør, men vi kan ikke give små børn en masse komplicerede forklaringer og valgmuligheder,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Træd tilbage

Det store dilemma for forældre i dag er for hende at se, at forældrene på den ene side vil gøre det så godt som muligt for deres børn, men på den anden side ofte er konfliktsky på grund af travlhed. Her er der behov for, at forældrene træder et skridt tilbage og ser på, hvad børnene reelt har behov for. Hvis ikke det sker, risikerer vi at gøre børnene medansvarlige for opdragelsen.

»Børn har brug for at opleve, at der er styr på tingene, og at voksne ved, hvor det bærer hen. Vi skal ikke falde tilbage til kæft, trit og retning, for der er ingen, der har interesse i at tvære børn ud, men der skal også være grænser for de valg, børn skal træffe. De store spørgsmål skal børnene ikke være med i. Det er rigtig voldsomt for børn, hvis de oplever skyld for, at mor og far bliver skilt for eksempel. Det er bagsiden ved at give børn megen plads, at de kommer til at føle skyld, skam og tage ansvar for alt for meget,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Børn, der styrer

I bogen betegner hun det som følelsesmæssig fejlernæring, når børn har fået for lidt opdragelse og for meget opmærksomhed på barnets præstationer.

»Børn har strategisk intelligens, men hvis de oplever opvækstrelaterede problemstillinger, opstår der en slags tomhedsfølelse, fordi de har fået noget andet følelsesmæssigt end det, de havde brug for. Og det resulterer tit i situationer, hvor de skaber konflikt, så de frem for at være overladt til sig selv og tomheden opnår en kontakt, hvor de kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Og det er problematisk, hvis der altid er fokus på det barn, der starter konflikten. I stedet skal vi give den fulde opmærksomhed til det barn, som det er gået ud over,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Læs også

Hun mener, at diagnosebørn eller børn med sprogvanskeligheder ofte gør alt for at passe ind, og derfor ikke skaber samme type problemer som de normalt fungerende børn, der af servicerende forældre har lært, at deres behov kommer i første række.

»Børn med neurologiske dysfunktioner gør deres bedste. Når de bliver præsenteret for mange valgmuligheder, kan de også blive bøvlede, men de går ind og arbejder med på deres egen måde. Mens børn med flere ressourcer har en strategisk intelligens og forhandlingskompetence, hvor de kan sige: ’Hvad skal jeg det for?’ De kan langt bedre finde voksnes svagheder, så de kan styre både mor og indkøbsvognen,« siger Ann-Elisabeth Knudsen, der har arbejdet som konsulent på en lang række skoler.

Usikkerhed skaber angst

Både i forhold til barnet med vanskeligheder og det ressourcestærke barn er det derfor vigtigt at vide, om den adfærd, barnet udviser, skyldes forkert eller manglende opdragelse.

»Børn skal ikke medicineres, bare fordi de skiller sig ud. Vi må give dem en chance i forhold til deres alder og køn. Drenge skiller sig f.eks. både ud ved skolestart og i 7.-8. klasse, fordi de er på et andet udviklingsstadie end piger,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Læs også

Hun er ikke er helt enig i børnepsykolog Per Schultz Jørgensens tese om, at vi skaber flere syge børn på grund af manglende opdragelse.

»Man kan ikke skabe en neurologisk diagnose gennem opdragelse, men man kan forværre den gennem forkert opdragelse. Når børn oplever angst eller præstationsangst, skyldes det, at de ikke får selvværd af at styre omverdenen. Selvværd kommer, når børn oplever, at de selv har kompetencer f.eks. igennem pligter. Nogle psykologiske diagnoser kan opstå af den usikkerhed, som forældre videreformidler, når de giver børn for meget ansvar, og når vi roser barnet i stedet for processen. Det gør barnet angst for at gå i gang eller prøve, for hvis det kikser, så er det barnet selv, der er noget galt med, og det gør, at børn mister evnen til at holde ved og fejle, hvis de ikke er 100 procent sikre på, at det vil lykkes,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Skolen har ikke tid

Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan skelne diagnoser fra opvækstbetingelser. Ann-Elisabeth Knudsen erkender, at det er svært som i tilfældet med Emma, hvor indlæringsvanskelighederne både kan skyldes senfølger af meningitis, men også kan skyldes en overbeskyttet opvækst.  

»Normalt fungerende børn kan ændre karakter, afhængig af om der er en voksen inden for rækkevidde, der kan dæmpe deres affekt og forlænge deres koncentrationstid. Det kan børn med neurologiske dysfunktioner som ADHD ikke finde ud af. Lige som normalt fungerende børn også lettere kan ændre strategi i forhold til opgaveløsning. Det er svært for børn med neurologiske problemstillinger,« siger Ann Elisabeth Knudsen.

Alle har travlt med at arbejde, skriver Liv Navntoft Henningsen, som ikke er sikker på, at vi har skabt et bedre liv for os selv og børnene ved at uddelegere det mellemmenneskelige ansvar til kommunen, for at vi kan tilbringe størstedelen af vores vågne timer på arbejdsmarkedet.
Læs også

Selv om der er al mulig grund til at have forståelse for, at forældre bliver mere eftergivende og overbeskyttende over for syge børn eller børn med diagnoser, er det faktisk især her vigtigt med mere voksenstyring.

»Normalt fungerende børn har brug for valg og forhandling, mens det ikke er så vigtigt for børn med diagnoser. Den mere stramme styring giver de børn en bedre chance for at mestre ting,« siger Ann-Elisabeth Knudsen, der understreger, at det ikke handler om skældud, da det kan være ødelæggende for børn med neurologiske dysfunktioner.

I stedet handler det om at skabe rammer, så diagnosebørnene også kan være med.

– Men er det ikke meget nemt at skyde skylden for vores børns problemer på forældrene? Er der ikke også andre udefrakommende faktorer som f.eks. skole og sociale medier, som påvirker vores børn i retning af dårligere trivsel?

»Jo, men opdragelsen bliver mere afgørende, des mere vores skoler laver store børnegrupper, nedsætter skolealderen, laver heldagsskole og så også skal lave inklusion. Det gør, at der ikke er så megen tid til at opdrage i skolen. Vi er nødt til at aflevere vores børn i en nogenlunde sammenhængende tilstand. Det kan godt være, det er kedeligt at fokusere mere på opdragelse, men vores børn kan ikke fungere i store børnegrupper, hvis ikke de har et minimum af sociale kompetencer og kan dele taletiden med andre. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, derfor er det vigtigt, vi får fokus på, hvad forældrene selv kan gøre,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Serie

Opdragelse søges

Forældre bliver tudet ørerne fulde af gode råd om, hvordan de kan skabe sunde, dygtige og velfungerende børn. Men hvordan går det med opdragelsen? Drukner den i børnefamiliernes travlhed og de mange gode råd? Eller skal vi helt droppe den? Information søger i en ny serie efter svar på det svære spørgsmål: Hvordan kan vi ruste vores børn bedre til livet?

Seneste artikler

  • Opdragelse er ikke kun et spørgsmål om børn og forældre

    15. maj 2017
    Al snak om konfliktsky curlingforældre isolerer problemer med opdragelsen til familien, men så enkelt er det ikke. Familiens mulighed for at opdrage påvirkes af barnets liv i institution og skole, derfor er der brug for mere samarbejde om opdragelse frem for negative generaliseringer, mener Dorte Kousholt, der forsker i børne- og familieliv
  • Børn i dag mangler ikke opdragelse. Tværtimod bliver de opdraget alt for meget

    24. april 2017
    Familieterapeut og forfatter Jesper Juul beskriver i sin nye bog forældreskabet anno 2017. For ham handler det i dag om, at vi skal turde at være sårbare ledere, der er nysgerrige og nærværende i forhold til, hvad vores børn er for nogle størrelser
  • ’Der er behov for en ny vej i opdragelsen’

    22. april 2017
    Danske børn har fået rettigheder, frihed og forhandlingsopdragelse, men noget er gået tabt undervejs, mener psykologiprofessor og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer