Læsetid: 5 min.

Breaking news: Galileo havde ret

Tusindvis af forskere, studerende og andre interesserede gik lørdag på gaden i København for at forsvare videnskaben. Selv om March for Science oprindeligt var et initiativ fra den amerikanske forskningsverden imod Trump, er der også nok at tage fat på i Danmark, lød det fra talerstolen
Omtrent 6.000 var lørdag på march i København med budskab om, at videnskab og sandhed er vigtige værdier at holde i hævd.

Omtrent 6.000 var lørdag på march i København med budskab om, at videnskab og sandhed er vigtige værdier at holde i hævd.

Ivan Boll

24. april 2017

Et par hundrede mennesker er stimlet sammen ved Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej i København.

Der er ingen store bannere, mørke gevandter eller høj protestmusik ved starten på dagens demonstration. Men den danske udgave af det amerikanske initiativ March for Science er også noget så sjældent som en demonstration for forskere, studerende og andre interesserede til forsvar for videnskaben og sandheden.

De amerikanske forskernes protest mod præsident Donald Trumps angreb på klimaforskningen i særdeleshed, men også på videnskabelige kendsgerninger og sandheden i almindelighed, har spredt sig fra USA til storbyer over hele verden. Den københavnske forskermarch, der er arrangeret af Dansk Magisterforening, ser dog indtil videre ud til at blive en lidt mere forkølet skandinavisk version.

Og selv om bannerne er få og små i det råkolde aprilvejr, er de til gengæld herligt nørdede. »Breaking news: Galileo havde ret« står der på et skilt, som en ung hueklædt kvinde bærer. »Science is relatively important. Einstein«, står der på et andet. Men et skilt med teksten: »I AM√ ÷ 1« antyder, at der også er masser af naturvidenskabsfolk på barrikaderne i dag.

Hele kloden mod Trump

Mens solen glimtvis titter frem, støder flere og flere mennesker til den stadig stillestående samling demonstranter på Blegdamsvej. Blandt de nytilkomne er uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) med ternet sixpence på hovedet og med en lille hvid terrier og prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet ved sin side.

Christine Nissen forsker i EU og oplever, at den videnskabelige kompleksitet ofte bliver forsimplet, når budskabet kommer gennem mediefilteret. Det gør det vanskeligt for forskere at bidrage til at rydde op i den offentlige samtale.
Læs også

Tre amerikanere, der er bosat i Malmø, er dukket op for at deltage. Ingen af dem er forskere, men som medlemmer af Democrats Abroad ser de med bekymring på udviklingen i deres hjemland.

»Vi skal lade den mand (Trump, red.) vide, at hele kloden er imod ham,« siger den gråskæggede tidligere officer om, hvorfor de tre er kommet til København for at demonstrere.

Og ligeså international som forskning er, ligeså international er samtalen på pladsen ved Niels Bohr Instituttet. Der bliver talt både engelsk, tysk og spansk i den voksende gruppe af demonstranter.

En flok unge ph.d.-studerende har beholdt de hvide kitler på, mens to lidt ældre kvindelige klimaforskere har taget hæklede hjernehuer på i dagens anledning. Chilenske Andrea Hahmann, der er seniorforsker i vindenergi på Danmarks Tekniske Universitet, deltager, fordi hun mener, at samfundets støtte til forskningen er dalende. Ikke bare i USA, men også i Danmark, hvor regeringens klimapolitik også betyder færre penge til forskningen.

»Som forskere er vi ikke vant til at gå på gaden, men det er nødvendigt nu. Ligesom det er nødvendigt, at vores studerende lærer at gøre det og kommunikere det, som de ved ud til samfundet,« siger Andrea Hahmann.

Kollegaen Cintia Bertacchi Uvo, der er professor i vandressourcer på Lunds Universitet, er enig, om end hun vurderer, at der fortsat er stor opbakning til forskningen i Sverige.

»Men verden har ikke råd til ikke at satse på god forskning, så enkelt er det,« siger Cintia Bertacchi Uvo.

Solen skinner faktisk

De første talere går på. Astrofysiker fra Københavns Universitet Anja Andersen lægger ud. Den kolde blæst gør det svært at høre hendes ord om, at forskere skal holde sig på sandhedens smalle sti. En ting kan Anja Andersen dog slå fast til sidst: »Nu kan jeg vist godt tillade mig at sige, at solen skinner, selv om vi skal passe på med at holde os til fakta.«

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen minder om, at når vi står i en brydningstid, hvor det er blevet lettere at sprede information og sværere at skelne sandt fra falsk, har lærere, studerende, forskere og fagpersoner et ansvar for at være fyrtårne.

»Der er brug for faglige fyrtårne som jer, der kan kaste lys ud over samfundet. Forskningen har befolkningens tillid, men det betyder også, at vi har et ansvar for at sige fra, når forskning bliver politiseret, fakta forvansket, og viden tilsidesættes til fordel for meninger,« siger Camilla Gregersen.

Så sætter demonstrationen sig langsomt i bevægelse mod Christiansborg Slotsplads. Antallet af deltagere er ifølge politiet omkring 6.000, og flere kontante demonstrationsslogans er nu kommet til: »GO FACT yourself«, mens en anden sender hilsner til de amerikanske forskere: »Science Trumps alternative facts.«

Ph.d.-studerende i fysik Jonatan Selsing har taget barnevognen med sin ni måneder gamle datter med til demonstrationen sammen med et par kolleger fra Niels Bohr Instituttet. At så mange er mødt op til demonstrationen, mener han, er udtryk for, at de fleste danskere nok trods alt støtter demonstrationens primære budskab, at videnskab og sandhed er vigtige værdier at holde i hævd.

»Der er en stigende tendens til ikke bare i USA, men også herhjemme, at vigtige politiske beslutninger tages på grundlag af mavefornemmelser mere end på grundlag af videnskab, og det er vigtigt at gøre opmærksom på, at videnskab faktisk virker,« siger Jonatan Selsing, der mener, at forskere som ham selv bliver nødt til i langt højere grad at engagere sig og også gå på gaden for deres sag, end de hidtil har gjort.

»Vi bliver nødt til at deltage mere, fordi der er så meget misinformation. Selvom internettet er et vidunderligt værktøj, stiller det også større krav til de af os, der kan gennemskue tingene, om, at vi formidler den viden videre,« siger Jonatan Selsing, der netop beskæftiger sig med store datamængder.

Stå sammen

Fremme på Christiansborg Slotsplads samler demonstranterne sig på i pladsens solside ud mod gaden, mens bandet Verdensmænd prøver at varme de mange tusinde fremmødte op med balkanrytmer, før hovedtalerne går på.

En af dem er professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet, som ikke bare kan forske i verdensklasse, men også tale folk op til hujen og klapsalver. Han mener, at de hurtige informationer og den højtråbende debat på sociale medier, som har skabt alternative fakta, også sniger sig ind i videnskabens verden.

»Også blandt forskerne er det dem, der råber højest, som vi tror på. Vi har ikke tid til fordybe os i, hvad der egentlig er rigtigt, fordi vi konstant skal søge penge til forskningen. Derfor må vi lægge maksimalt pres på dem, der sidder herinde,« siger han med henvisning til politikerne på Christiansborg.

Spørgsmålet er, hvad forskersamfundet selv kan gøre for at modvirke tendensen til at løbe med de mest højtråbende. Udover at holde faglighedens fane højt bør forskerne ifølge Willerslev også deltage langt mere aktivt samfundsdebatten.

»Det vigtigste er, at vi står sammen som videnskabsfolk. Konkurrencen, misundelsen og nidkærheden sniger sig i stigende grad ind i forskningen, fordi vi er underlagt et system, som måske nok passer til erhvervslivet, men ikke til videnskaben. Så vi er nødt til at holde sammen, for kun sådan kan vi bekæmpe alternative fakta og den manglende interesse for videnskabens betydning,« siger han og runder sin tale med at råbe til de fremmødte: »In the name of science.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Kjeldsen
  • Flemming Berger
  • Henrik Brøndum
  • Steffen Gliese
Torben Kjeldsen, Flemming Berger, Henrik Brøndum og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Intelligente over gennemsnittet?
Men tilpasset uddannelsessystemet og ekstremt disponeret for underkastelse, er nok en bedre fællesbetegnelse, da de som gruppe er bedre stillet med hendsyn til adgang til verificeret data, men evner tydeligvis ikke, at bruge og formidle den fornuftigt.

I 2015 og 2016 steg CO2-niveauet ved målestationen Mauna Loa med hhv. 3,03 og 3,00 ppm (partikler per million) på årsbasis. Det er første gang i ESRL's 59-årige historie med disse målinger, at den årlige forhøjelse ligger på 3 ppm. Så markante stigninger er Jordens atmosfære slet ikke vant til.

"Hastigheden, som CO2-niveauet er steget med i løbet af det seneste årti, er 100 til 200 gange hurtigere, end hvad kloden gennemgik i perioden efter den seneste istid," siger Pieter Tans, atmosfærisk forsker ved ESRL, ifølge Climate Central.

"intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå", at have meget viden, at man føler sig sikker på, at noget er i overensstemmelse med virkeligheden og forstå dette, det er tydeligvis en mangelvare.

»Det vigtigste er, at vi står sammen som videnskabsfolk. Konkurrencen, misundelsen og nidkærheden sniger sig i stigende grad ind i forskningen, fordi vi er underlagt et system, som måske nok passer til erhvervslivet, men ikke til videnskaben. Så vi er nødt til at holde sammen, for kun sådan kan vi bekæmpe alternative fakta og den manglende interesse for videnskabens betydning,« siger han og runder sin tale med at råbe til de fremmødte: »In the name of science.«
Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet.

Christian Lucas

Jaaaaa, men rigtige politikere ved alligebel bedre, ikk'? Gang i væksten, uigennemskuelige parti doantioner og alt der der...det er jo den RIGTIGE verden. På Christiansborg.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Man kunne eventuelt starte med at sende videnskabelige udsendelser i vores flow-tv. De få eksempler, der eksisterer er populariserede helt ud i x-faktors overdrev. De nye generationer har derfor ringe, tæt på ingen forståelse for videnskabernes spændende univers. I dag opfattes videnskab i højere grad politisk, og det kan måske være et plus for selvfølelsen, men har absolut ingenting med videnskab at gøre. Science never settles.

Philip B. Johnsen

Universiteterne er ikke en del af løsningen, men en købt og betalt fjende.

“Enrich not Exploit"
Anita Lucia Roddick

jens peter hansen

Undskyld, men det var fandme ikke videnskabsfolk der fik lukket for atomkraften, det var til gengæld videnskabsfolk det fik lukket op for cyklon b gassen. Længe leve videnskaben, men at guddommeliggøre den er også farligt.

Mads Kølbæk

Jens Peter Hansen,

Nej. Havde vi nu lyttet til videnskaben og brugt tiden på at udvikle moderne og sikre atomkraftværker så kunne vi være fri for CO2 udledning i dag.

Benægterne er dog på ingen måde faktainteresserede og er fuldstændigt irrationelt skrækslagne for den energiform der kræver aller aller færrest menneskeliv per MWh produceret. Æv!

mats johansson

Vi må vel håbe at videnskabsfolkene engagerer sig mere i debatten. Det er jo en tendens i samfundet at fri forskning næsten ikke eksisterer mere. Tit skal jo Universiteterne liere sig med erhvervslivet for at få nogle penge, så hvordan bliver den forskning styret? Ligeledes styrer jo også staten f.eks landbrugsrapporter, der Universiteterne ikke må kommentere konklusionerne, på de undersøgelser di lavet. Så hvad skal jeg tro på? Vi skal nok udlevere flere penge over statsbudgettet til fri forskning uden at det er en forestilling om et resultat i forvejen!

jens peter hansen

Helt ærlig hvem er det i DK som truer videnskaben? Hvis det er penge man mangler så ok, men hvem er det for benægtere der truer?

Bjørn Lomborg og hans institut (hvorfor findes det stadig?) og landbrugslobbyen i alliance med Fødevareministeriet, der sørgede for i 6 år at forholde ministeren info om MRSA i den danske svineavlstop. Det skulle undre mig, om der ikke var flere.

jens peter hansen

For ganske få år siden ælskede videnskaben plantegift, kunstgødning etc. enhver der stillede spørgsmål ved ddt og andet skidt blev gjort til grin. Nu har piben fået en anden lyd, men det frikender vel ikke videnskaben som sådan? Hvad jeg forsigtigt antyder er at man gør videnskab i sig selv guddommelig. At sige : I videnskabens navn ! får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. På engelsk naturligvis, det ny hellicge sprog.