Læsetid: 5 min.

Britta Schall Holberg: ’Der sidder én deroppe og holder øje’

Folkekirken skal bruge sine kræfter på at forkynde – ikke på lampetter og badeværelser til præster. Det siger forhenværende Venstre-minister Britta Schall Holberg, der mener, at kristendommen forpligter til at tage et personligt ansvar
Britta Schall Holberg mener bestemt, at folkekirken skal missionere: ’Hvordan vil du ellers fortælle folk, hvad det handler om? Og så må de jo vælge,’ siger hun

Britta Schall Holberg mener bestemt, at folkekirken skal missionere: ’Hvordan vil du ellers fortælle folk, hvad det handler om? Og så må de jo vælge,’ siger hun

Sille Veilmark

19. april 2017

Uden for de sprossede vinduer er en skrøbelig forårssol brudt igennem. Indenfor søger Venstres forhenværende indenrigs- og siden landbrugsminister Britta Schall Holberg at tysse på yorkshireterrieren Frederik, der ligger i hendes stol og småbjæffer frydefuldt.

Information spørger:

– Du, som holder foredrag landet over om dansk trosliv, fortæl: Hvorfor forlader folket folkekirken?

Britta Schall Holberg griber ned i en bunke aviser foran sig og holder én frem:

»Jeg ser, der står i Kristeligt Dagblad: ’Manglende tro får folk til at forlade folkekirken’. Jamen, altså! Hvis det bare handlede om at spare kirkeskatten! Men manglende tro! Jeg håber, at den ikke er repræsentativ, den rundspørge, der ligger bag artiklen.«

– Sidste år udmeldte 24.728 danskere sig af folkekirken?

»Ja, det tal skyldes jo den massive indsats fra de dér anti-halløjser (Ateistisk Selskab, red.). Hvis folk ikke er involveret, siger de: ’Så sparer vi de penge’. Det har noget at gøre med, at de samtidigt hører: ’Folkekirken bruger alt for mange penge’. Det skulle være stoppet for mange år siden.«

Sognepræst Pernille Østrem tillægger det stor betydning, at folkekirken er en åben kirke: »Vi spørger ikke om medlemskort ved døren. Det er ikke Fitness World,« siger hun.
Læs også

– Hvordan?

»Allerede da jeg var indenrigsminister, og vi beskar kommunernes bloktilskud med 80 milliarder, var der nogen, der sagde: ’Hør, hvad med den der folkekirke?’ Man da var mit hjerte så stort, at jeg sagde: ’Det gør vi ikke’. Men herefter kunne man jo have håbet, at kirken havde slået bremserne i.«

Kirkens pengeforbrug

Britta Schall Holberg fortsætter:

»Noget af det, vi drøftede i det udvalg med det frygteligt lange navn, som jeg var medlem af (Det af SRSF-regeringen nedsatte ’Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken’, red.), og som vi var enige om, var: Vi bliver nødt til at gøre noget ved organiseringen af den økonomiske styring af folkekirkens midler. Men det var Venstres folketingsgruppe ikke enig i. Og nu sidder vi i diskussionen igen.«

Britta Schall Holberg vender tilbage til folkekirkens medlemsudvikling:

»Hvis udmeldelser af folkekirken skyldes manglende tro, så må vi gøre noget ved det. Og så kan det ikke nytte noget, at menighedsrådene bruger så mange kræfter på lampetter og på badeværelser til præsten.«

– Hvad skal pengene i stedet bruges på?

»Jamen, de skal bruges på menighedsarbejde, på arbejde med børnene. Det er givetvis rigtigt, at mange folk ikke ved, hvad kristendom handler om. Det gælder også dem, der sidder nede på kirkebænkene. Jeg husker en prædikant, en meget dygtig sognepræst, som sagde: ’Vi skal prædike, så man kan høre, at der er kors i vores flag’. Det handler om at formidle kristendomskundskab. Det tager skolerne jo ikke længere på sig.«

– Folkekirken skal missionere?

»Ja, det mener jeg bestemt, den skal. Hvordan vil du ellers fortælle folk, hvad det handler om? Og så må de jo vælge. Men man kan ikke vælge noget til eller fra, som man ikke aner, hvad er. Det kristne budskab er fuldstændigt modsat af, hvad du læser i den daglige avis om velfærdsstaten: At du skal være flink og rar. Og – måske – uden at det personlige ansvar er i højsædet. Men kristendommen forpligter. Du skal vide: Der sidder én deroppe og holder øje og ved, hvem du er. En, der kender dit navn, dét, du har fået ved dåben. Det giver ansvar. Og så må jeg jo leve op til det.«

Lykken

Britta Schall Holberg fortsætter: »Den daglige debat handler om, hvordan vi bliver personligt lykkelige. Men i kristendommen er jeg forpligtet til at udfylde en plads i tilværelsen.«

– Også for andre?

»Jo, i virkeligheden. Jeg kan jo ikke bare stå og gøre krav. Det er helt omvendt.«

– Omvendt, hvordan?

»Der er forskel på at forvente, at andre løser mine problemer, og på at sige: ’Jeg er nødt til at gøre noget selv – også for andre mennesker’. Det er lige som i ægteskabet. Man kan ikke forvente at få lykken leveret. Man må selv byde. Ellers bliver der ikke noget ægteskab ud af det.«

»Frihed og fællesskab er ikke modsætninger. Friheden består i at agere selv, og fælleskabet er, hvad du er med til at skabe med den indsats, du gør. Det er det, der bringer os i samvirke.«

– Det budskab skal folkekirken missionere for – uden at skræmme?

»Åh, jamen altså, kære! Vi er så dårlige til at tale sammen i det her land. Fordi jeg siger, hvad jeg mener, er det jo ikke det samme som, at andre skal overtage det. Det er jo oplæg til en dialog. Den dér skræk for at blande sig betyder, at folk kommer til at sidde med deres tanker for sig selv. Jeg synes, det er positivt, at folk træder frem og siger, hvad de tror på.«

– Du er altså ikke enig i, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum?

»Jeg har aldrig forstået, hvad Anders Fogh Rasmussen mente med det. Fordi nogle siger, at de er muslimer, bliver jeg jo ikke muslim af det. Jeg sagde den gang til Anders Fogh: ’Jeg går med det Dagmar-kors, jeg har fået til min dåb. Jeg vil have lov til at vise, hvad der betyder noget for mig.’«

– En større åbenhed om troen vil gavne folkekirken?

»Vi er så bange for de der muslimer. Og det er jo meningsløst. Men hvis ikke vi ved, hvad vi selv tror på, så kan vi jo blive væltet omkuld. Når som helst. Selv er jeg ikke bange. Det er man ikke, når man ved, hvad man selv står for. Så tør man også tale med andre, der har andre holdninger. Det lærer man af.«

– Er du optimist på folkekirkens vegne?

»Ja. Det er så glædeligt, at de unge vælger at blive døbt i konfirmationsalderen eller senere som voksne. De mangler åbenbart et sted at høre til i en kaotisk verden. Og endnu mere optimist bliver jeg, hvis menighedsrådsmedlemmer begynder at arbejde med troens indhold. Og hvis præsterne synger ud. Dels på prædikestolen. Dels – og så sandelig også – i den offentlige debat. Hvorfor skal det bare være Tidehverv, der siger noget om danskhed og grænser og bomme? Hvorfor er der ingen andre, der siger noget?«

– Og hvad skal de andre sige?

»De skal fortælle bibelshistorie. Hvad er forskellen på en lovreligion og en kristen religion? Hvorfor er vi ikke muslimer? Det er, fordi vi har en frihedstradition. Kristendom kan bidrage til en diskussion om, hvad der er ordentligt – også i politik. Hvis man vil noget, må man sige frem.«

Serie

Har folkekirken mistet mælet?

24.728 danskere meldte sig sidste år ud af folkekirken. Dåbstallet er vigende. I 1986 var 83 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Nu er tallet 75,9 procent. Er det, fordi folkekirken ikke har noget at sige nutiden? I en interviewserie taler Information med en række af folkekirkens røster

Seneste artikler

  • ’Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig…’

    20. april 2017
    Danmarks folkelige fællesskaber er ikke, hvad de var. Folkebibliotekets rolle er mindsket, foreningslivet er svækket, også det politiske. Tilbage står folkekirken. Som det spøjst hedder i en Grundtvig-salme fra 1836: »Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig«
  • ’Vi er med på den værste – bare Kristus er i fokus’

    15. april 2017
    Sognepræst Stine Munch er medstifter af nettidsskriftet ’Nyt Babel’, der vil rense folkekirken for pop og tale ligeud om Gud: ’Du skal glemme dig selv. Det handler om at tjene næsten,’ siger hun
  • ’Jeg missionerer hver dag – jeg gør stort set ikke andet’

    18. april 2017
    Sognepræst ved Stefanskirken på Nørrebro i København, Pernille Østrem, vil sætte ord på livets mening: ’Og smag og krop og sang, så det ikke bare er en følelse, men også en dialog med Gud og medmennesker’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Lad os endelig få præsterne til at sige, at der sidder en 'deroppe', så skal der nok blive røre i andedammen - især i den kristelige.

Camilla Krag Jensen

Luther er genopstanden som Britta Schall Holberg.

Den ædle kamp mod folkekirkens aflad i form af lampetter starter nu!

Poul Sørensen

Jeg foretrækker at stå fast på det jeg ved og ikke på det jeg tror.
Britta Schall Holberg er et enestående eksempel på, hvordan man bliver, når man er blevet hjernevasket biblen og konservastiv nationalisme i 76 år.
Biblen er direkte usund at lade sig hjernevaske med specielt i den udgave, hvor gud fremstilles som en dømmende gud, der holder øje med en. Jeg er for så vidt enig i, at der findes en åndelig verden, hvor der også er dømmede ånder, men det er ikke ligefrem disse dømmede ånder, der bør være centrum i vores åndelige liv - faktisk bør ånderne slet ikke være centrum i vores liv vi bør der imod gøre vores egen lykke til centrum.
Britta Schall Holberg prædiker endvidere om, at det ikke bare gud der har krav på en fordi man er døbt og samfundet har åbenbart også krav på Britta Schall Holberg og får Britta Schall Holberg problemer har hun åbenbart ikke krav på hjælp, men løser selvfølgelig selv sine problemer imens hun tænker på andre....really alle har krav på Britta Schall Holberg og hun har ikke selv noget krav andet til sig selv. Længere oppe i teksten kan man læse hvordan Britta Schall Holberg nærmest har ondt af folk der søger at blive lykkelig... (Det lyder meget som konservastiv politik eller hvad...)

- Umiddelbart får alt det nonsens en til at trække på smilebåndet, men inden man griner sin røv i laser, så skal man lige tage et øjeblik til at tænke på, at Britta Schall Holberg er langt fra alene, der er masser af mennesker der vokser op og hjernevaskes med den slags nationalistisk, religiøst konservative sludder. I gamle dage var der en folkvandring fra Jylland og til København for at slippe for at høre om, hvordan alle andre inklusiv gud havde krav på ens liv og at man tilmed skulle tænke på alle andre og at man var priviligeret at man ikke levede i Afrika.....
- Der er stadig en reel kamp der skal kæmpes og det kan kun anbefales at man melder sig ud af folkekirken og tager afstand fra biblen som åndelig vejledning.

Poul Sørensen

Læg mærke til at Britta Schall Holberg prædker så meget moral, at det er umoralsk, men er det ikke dybest set det samme som de borgerlige gør, når kræver at folk skal finde arbejde, når der vitterligt intet arbejde er at få....man må ikke moralisere så moral bliver umoralsk, men er det ikke det vores samfund i udstrakt grad gør hånd i hånd med biblen og kapitalen

Jens Erik Starup

Venstrefolkenes moral plejer at ophøre ved tegnebogen. Det gør den sikkert også i Britta Schall Holbergs tilfælde.

Hanne Ribens, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Vi har lige været igennem en periode (Påsken, hvis nogen skulle være i tvivl) Hvor selv Påskeæg og harer ikke kan skjule det kristne budskab. Det kan ingen undlade at bemærke, mange har endda været imod at sende revy i TV i disse dage.
At omsætte biblen til noget politisk? - Måske i den forstand, at alt, der tolkes af mennesker bliver misbrugt til egen fordel.
Næstekærlighed er en udmærket øvelse, desværre ses den sjældent...

Hvad er tanken egentlig med denne artikelserie? Jeg har forsøgt at læse flere af artiklerne, men min øjne begynder at flakke og tankerne er på afveje.

Torben K L Jensen

Religion er gift for den frie tanke. At overlade min moralske habitus til et øje i det høje er at blande sig i mine indre anliggender.

Søren Jensen, Poul Sørensen, Hanne Ribens og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Ja jeg er ikke medlem af folkekirken. Men grundlæggende udmærker den danske folkekirke sig ved at prædikenerne i høj grad går ud på, at sprede budskaber om kærlighed og at vi skal behandle hinanden ordentligt. Desværre kan vi ikke sige det samme om alle religioner. Lad den enkelte selv vælge, så længe religionsfriheden ikke misbruges i en guds navn...