Kommentar
Læsetid: 3 min.

Corydon er præsten i den digitale katedral

McKinsey har taget danske beslutningstagere i hånden og skal føre dem mod en storslået digital vision. 40 procent af al gammeldags arbejde skal digitaliseres, og endnu en gang skal vi blot være stærke nok i troen på, at robotter og singularitet vil holde perleporten på vid gab
Med Bjarne Corydon i spidsen vurderer McKinsey, at digitaliseringen kommer til at koste job – særligt i den nedre ende af uddannelsesskalaen. Men det skal nok gå alt sammen, lader de forstå.

Med Bjarne Corydon i spidsen vurderer McKinsey, at digitaliseringen kommer til at koste job – særligt i den nedre ende af uddannelsesskalaen. Men det skal nok gå alt sammen, lader de forstå.

Peter Hove Olesen

Indland
29. april 2017

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon har få dage før arbejdernes internationale kampdag beriget sine gamle kolleger med opskriften på, hvordan vi kommer næsten halvdelen af alt arbejde til livs.

Han har sammen med sine nye kolleger i McKinsey & Company lavet en rapport til Innovationsfonden, som blev offentliggjort torsdag på en konference med deltagelse af både erhvervsorganisationer, teknologiguruer og LO. Selveste statsministeren toppede forsamlingen, som kun savnede kongelig deltagelse for at være fuldendt.

Talerne var lige så storladne, som rapporten er ambitiøs i sit anslag:

»Baseret på banebrydende McKinsey-forskning, viser denne rapport, at danske arbejdstimer kan automatiseres med svimlende 40 procent.«

Det forudses, at økonomien vil blive »boostet« med mellem 0,8 og 1,4 procent om året indtil 2065.

McKinseys ’forskere’ vurderer dog, at det kommer til at koste job – særligt i den nedre ende af uddannelsesskalaen. Men det skal nok gå alt sammen, lader de forstå. Danmark er langt fremme med automatisering, og tager vi fordomsfrit imod udfordringerne, går vi – næsten – alle sammen en velstående og fremgangsrig fremtid i møde.

Det er forskning

Rapportens vision præsenteres som videnskabeligt funderet. Og den virkelighed, der fremmanes, kan kun »blive forsinket af det politisk klima« samt manglende »investeringsvillighed« og samfundsvilje til at »omfavne teknologien«.

McKinsey, Corydon og Lars Løkke Rasmussen (V) er meget på linje med lobbyorganisationen Singularity University, som lige har slået sig ned på dansk jord og med stort held udbreder det glade budskab om en lys og lykkelig fremtid, der blot kræver, at vi underkaster os markedskræfterne og vejledning fra Silicon Valleys evangelister.

Men inden fagbevægelsen smider de røde faner i containeren og gør sig klar til at lade det sure arbejde automatisere – mens de giver robotterne drikkepenge for at servere fadøl og stadig har rigeligt med borgerløn til at forblive så nyttige forbrugere, at det økonomiske mirakel kan realiseres – er det måske værd at erindre om, at vi før er blevet tilbudt evig lykke og ubrudt vækst.

I 1950’erne blev atomkraften med samme entusiasme introduceret som den evige og uudslukkelige energikilde, der skulle løse alle verdens problemer. I dag bliver kun en beskeden andel af verdens energibehov dækket af atomkraft.

Fra midten af 1990’erne voksede en bevægelse frem, der minder meget om det, vi er vidne til i dag. Ikonisk blev visionen formuleret på forsiden af det i øvrigt fremragende teknologimagasin Wired i 1997:

»Det lange boom: Historien om fremtiden, 1980 – 2020. Vi står over for 25 års velstand, frihed og bedre miljø i hele verden,« hed det. Og længere nede i den 25 sider lange artikel kunne man læse:

»Vi kan iagttage begyndelsen på et globalt økonomisk boom i en skala, verden aldrig nogensinde har oplevet før.«

Den friktionsløse økonomi

På det tidspunkt anede ingen danske økonomer, hvad såkaldt Ny Økonomi var for en størrelse, men i USA havde tanken om den friktionsløse økonomi nærmest orkan i sejlene. I en verden, hvor stadigt mere blev digitaliseret, ville flaskehalse og knappe ressourcer være udryddelsestruede fænomener. Og en global økonomi befriet for knaphed kunne også vinke farvel til konjunktursvingninger, op- og nedture.

Dermed var fundamentet på plads for ubrudt vækst og velstand. Ikke kun indtil 2020, men i princippet i al evighed. Og ikke blot økonomisk vækst, men også teknologisk vækst, som ville ske eksponentielt. Vi ville nærme os »singulariteten«, som er et punkt, hvor en masse går mod uendeligt og skaber en krumning af rumtiden. I teknologiens verden er det tidspunktet, hvor den kunstige intelligens overhaler den menneskelige.

Fire år senere eksploderede it-boblen som en supernova. Heldigvis nåede de danske politikere ikke rigtig at opdage det, før det hele var for sent og blot mindede om en vissen stjernekaster. Vi kunne i ro og mag begynde forfra helt nede på jorden med boligbobler og finanskriser.

Men nu er præsterne tilbage i den digitale katedral, og beslutningstagerne i Danmark har sat sig på de forreste bænke.

Det er dog lykkedes en dissident inden for McKinsey’s mure at snige lidt tvivl ind i rapporten. Allerede på side 1 og 2 kan man se en tænksom femårig dreng i nedtonet designertøj spille skak med en robot. Drengens første træk er hvidt tårn til e4. Han sidder allerede og grubler. Samtidig peger en venlig robotarm angiveligt på fejlen, og den er sikkert på nippet til at forklare knægten, at det ikke er en lovlig åbning. Det elektroniske overmenneske har blot overset, at dets egen sorte dronning står på et hvidt felt.

Måske er McKinsey’s banebrydende kunstige intelligens allerede begyndt at lave menneskelige fejl. Måske bliver 1. maj stadig markeret i 2065.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Dette er sund skepsis når det er bedst - noget i retning af indførelsen af euroen.

Søren Jacobsen

Vi kender alt til McKinsey & Co rapporter. Senest med den med de store milliard besparelser på privatisering af fjernvarme forsyningen med nærmest uendelige fordele. Men altså bare ikke for os forbrugere. Alt er relativ i forhold til de øjne, som ser.

At ca. 800.000 arbejdspladser kan automatiseres i Danmark gennem de næste 10-20 år har vi vist længe.

Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg går bare og venter på at mit arbejde som gårdmand i en daginstitution bliver digitaliseret.

Jørn Andersen, Hanne Ribens, Vibeke Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Deres knæfald for Kurtzweil og Big Data er noget af det mest risikable man kan forestille sig. Det er populært fordi det er "de store drenge" som Google, men reelt aner ingen hvor det er op vej hen. Hvis vi kunne få nogle kompetente dataloger ind her? Corydon er tydeligt både inhabil og uvidende.

Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Anders Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

Vi har haft store fordele ved digitaliseringen, og det får vi også i fremtiden, men vi lider under implementeringen, fordi de valgte nye systemer er valgt af en lille central ledelse uden digitale kompetancer, og de nye tilhørende arbejdsgange er centralt udformet i en form for topstyring, som ikke hører det tredie årtusinde til. Det kan kun blive bedre, når de digitale generationer vokser op, forudsat vi er i stand til at holde niveauet, helt generelt i vores uddannelsessektor.

Michael Sørensen

Om 5-10 år er der ikke flere ekspedienter i dagligvarehandel (bortset fra der hvor folk som Corydan handler, hvor der selvfølgelig skal være en hjertevarm atmosfære og engageret topservice) og om 10-20 år er der ikke flere chauffører.
Osv osv. Det bliver en mennesketom affære, men hey det er effektivt.

Jesper Graugaard

Det kører for kontrollen i Danmark. Når Sundhedplatformen er på plads så mangler vi kun dette skridt til, at vi har et totalt kontrolleret samfund, hvor danskerne kan blive statistik dyr, som er rettet ind til perfektion. På den måde, kan Danmark blive et perfekt indhegnet land, hvor borgerne bliver til forsøgsdyr, og alle data er tilgængelige for dem som betaler. Udenlandske virksomheder vil kappe i hænder, som de pt. gør det med de datamængder, der suges ud af sundhedsplatformen. Når vi så er fuldt ud automatiseret, så kan vi udvide Lalandia til et nationalt vandland for børn og Westworld for voksne...

Niels K. Nielsen

Der bliver 10.000 mennesker flere på kloden i timen eller noget i den retning. En lille del havner via kriminelle her i DK, som nu er på 5,5 mio. indbyggere.
Med robotter synes behovet for reduktion af befolkningstal; prævention og bekæmpelse af religion og kultur, som hindrer prævention at blive mennesket vigtigste opgave.

Du rammer hovedet på sømmet, Niels men der er vi desværre slet ikke kommet til i dag, og vejen dertil synes deprimerende lang. Flertallet adresserer hellere enkelte af de mange konsekvenser, som overbefolkningen udløser, og det er trist.

BS.

Erling Horst Petersen

Fugle på taget.
Hvis der så bare ikke kommer en finanskrise, en boligboble eller noget tredje i vejen. Hvis bare politikerne ikke fortsætter med at hælde milliarder ud af vinduet. Ja, så kan det da godt være, at....
Vi ved jo, at præster sælger varm luft. Mon pastor Corydon har andre varer på hylden? Jeg tvivler.

Jørgen Ellegård Frederiksen

At selv en gl. Socialdemokrat som Corydon endnu ikke har fattet at noget af det der giver mennesket værdi og berettigelse er at arbejde og deltage i samfundet er stærkt bekymrende. Hvad har man egentlig tænkt sig at resten af disse (åbenbart u-)mennesker der bliver erstattet af automatik skal beskæftige sig med? Alene tanke om den sociale uro lediggangen vil afføde burde være skræmmende nok til at man lagde den slags rationaliseringstanker væk.

Anne Albinus

1/ Journalisten gør med rette nar af illustrationen s. 2 i den danske McKinsey rapport, hvor robottens sorte dronning er fejlagtigt placeret på hvidt felt i starten af skakspillet. Rapporten, der er det danske perspektiv på McKinseys rapport fra januar 2017 “Harnessing automation for a future that works”, kan downloades her. Illustrationsvalget i den danske rapport er stereotypt: København som cykelby, flere aktive mænd end aktive kvinder. 2 kaffedrikkere (heraf en kvinde der får kruset rakt af en robot). 2/ Den danske McKinsey rapport er mere slap med anbefalinger af STEM (science, technology, engineering og mathematics) (min fremhævning): Provide all students with easy access to skills that complement automation, e.g, exploring STEM1 fields, incl. coding, across all education levels (side 39) McKinseys rapport januar 2017: Education systems will need to evolve for a changed workplace, with policy makers working with education providers to improve basic skills in the STEM fields of science, technology, engineering, and mathematics, and put a new emphasis on creativity, as well as on critical and systems thinking. (Executive Summary side 19)3/ Lokkemaden i den danske rapport er den samme, der skulle få digital selvbetjening til at glide ned: mere tid til velfærd. (Sammen klikker vi os til bedre velfærd, kronik af Corydon, Vestager og Nielsen, 25.11.13 i JP og KL.)
Likewise craftsmen such as carpenters may be spared physically demanding activities and care workers can spend more time on direct care as robots take over routine tasks such as cleaning. (side 3 i den danske rapport) 4/ At lære at lære og livslang læring går igen i rapporten, men det nævnes ikke, om læringseksperter har medvirket eller er blevet konsulteret i forbindelse med rapporten. Etikforskere er også fraværende. Rapporten fremhæver følgende: Also, we have benefited greatly from discussions with Michael Svarer, Torben M. Andersen, many business leaders across Denmark, policy makers, labor unions, public officials across e.g., Ministry of Finance, Ministry of Industry, Business and Financial Affairs, Ministry of Employment and Digitalt Vækstpanel.

Karsten Aaen, Anders Jensen og Jørgen Ellegård Frederiksen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Corydon er den mest korrupte storsvinder dansk politik nogensinde har set.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var godt nok nogle enestående linier med kritik, der her er gengivet - måske med undtagelse af Anne Albinus, der dog forsøger at vurdere McKinsey-rapporten.

Til gengæld er det - for mig - et herligt gensyn med Bjarne Corydon, der klarer sig godt som direktør i det private erhvervsliv. Desværre her jeg kun kunnet læse 10-15 linier af Informations reportage, men pyt - der er skrevet temmelig meget om det i andre blade. Så jeg genkender Corydons linie:

citat: "Ifølge Bjarne Corydon er det muligt at ­erstatte de arbejdsopgaver og jobfunktioner, som forsvinder, med andre typer af arbejdsopgaver, for eksempel bedre service på sygehuse og plejehjem eller helt nye typer af job, som vi slet ikke kender i dag."

Mærkeligt, læserne her ikke kan forholde sig til det evige problem som f.eks. "Tænk 100 år tilbage, hvor hestevogne blev erstattet af biler. Var det en dårlig ide?"

Eller omvendt, hvis vi kigger frem: Ca. 75% af alle lærere kan automatiseres !!! Prøv at sammenligne det med hestevognen og bilen ...

Anders Jensen

Forstår ikke at den mand kan gå frit rundt. Han har åbenlyst modtaget bestikkelse i form af en fed stilling ved det selskab han solgte vores arvesølv til.
At ham og Helle fik narret folk til at tro at de var socialdemokrater er fandme noget af et arbejde. Jeg er imponeret, skræmt og indigneret.

Karsten Aaen, Ole Christiansen, Jørn Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Anders Jensen: Er du ikke lidt dårligt informeret?
For det første er det ikke unormalt, at en dygtig politiker får tilbudt et job i den private sektor - Bjarne Corydon var ikke den eneste, har du glemt, hvem der blev direktør for Landbrug og Fødevarer? Eller for Red Barnet?

Det tager jeg som en kompliment til vort demokrati, når danske politikere - især fra Socialdemokratiet - bliver tilbudt spændende jobs.

Det var det ene. Det andet er, at du mener, at Corydon har solgt "arvesølvet" eg. DONG - var han nu helt alene om det?

Jeg ved ikke, hvilket parti, du knytter dig til, men det er næppe Socialdemokratiet. For her vælger vi vore ledere på god, gammeldags vis, som vi altid har gjort det. Hvilket betyder, at vi får det bedste politikere ud af mange mulige.

Det er ikke at "narre" nogen, min gode ven. Det er det fundamentale i vort demokrati.

Bjarne Corydon er pokkers dygtig, ellers ville han aldrig have fået et sådant tilbud.
Det glæder mig på hans vegne, men sørm'e også på befolkningens vegne i de lande, hvor han er rådgiver for regeringer. Inklusive den danske regereing lige nu om det, der er emnet for artiklen her:
Digitalisering

Hvad enten du så kan lide det eller ej ;-)

Anders Jensen

Hej Hans
Du er ikke min ven :)
Og Bjarne er bund korrupt, det er tydeligt for enhver.

Og emnet her er Bjarne som udtaler sig om noget han intet ved.
Vi har ingen vished, og de leger med mennesker som om vi er tal i deres syge spil.

Bliv du ved med at tro at vi ikke har set igennem det hele!
Forandringen er på vej, du kan stå imod bølgen eller svømme med den.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Næh Anders Jensen - fri mig for venner, der bruger ekstreme udtryk om andre mennesker uden at have dokumentation=bevis for det.

Eller omtaler sig selv i flertalsform.

Og lover forandringer på vegne af et et-mands parti. Eller pjok.

Anders Jensen

Dokumentation er ej lig med bevis. (der er 3 typer, videnskabelige evidens, matematisk bevis og juridisk bevis. hvilken en hentyder du til?)
Jeg omtaler ikke mig selv i flertals form, men tillod mig at tydeliggøre at jeg ikke er alene med min overbevisning.
Jeg har intet lovet, forandringen er på vej, om du vil den eller ej. (Hvilken retning vi så påvirker den, må stå hver mand for.)

At der er foregået noget nepotisme eller endnu være korruption er tydeligt for enhver, at du benægter dette er så din sag.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Du bliver ved med at tale på "nationens vegne", Anders Jensen.
Jeg erindrer ikke, at vi har haft valg siden 15. juni 2015?
PS! Hvad med kvinderne, glemmer du også dem i dit en-mandstårn?

Anders Jensen

Jeg er glad for dine svar. De tydeliggøre problematikken.
Igen forsøger du med dine fejlslutninger at underminere troværdigheden af din modstander.
Nationens? Sød detalje, dine ad hominem er meget raffinerede. Jeg udtaler mig på mine vegne, og kan tillægge denne, at jeg ikke er alene, vi er dog en minoritet.
Mand som i menneske. Broder som i brødreånd. Der er intet af dette der er kønspecifikt. (Læs: Til Ungdommen.)

Hans Jørn Storgaard Andersen

Anders Jensen: Godt at du er gået tilbage til jeg-formen - så er der dog en mulighed for at placere dig i det store forum - hvor du ellers lød, som om du repræsenterede nogen?!

Jeg drager aldrig fejlslutninger, hvis det var så, ville jeg næppe skrive her, vel?
Du kan måske mene, at jeg tager fejl, men igen, du er kun en enkelt, så jeg hviler ganske roligt ;-)

Mht. "Nationen", så tænker jeg på Ekstrabladets smørehjørne ... Det er fordi, du anvender udtryk, som er let genkendelige (nepotisme, korruption, bestikkelse m.fl.)

Desuden har du uendelig svært ved at skjule din forargelse over Danmarks største politiske parti.
Det må ikke være let for dig.

Vi har gode politikere - og har haft det i over 100 år.
Hvad har du at byde ind med - udover dine "vi"-kommentarer?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael Pedersen: Du har ikke ret i noget af det, du skriver. I hvert fald ikke om mit ærede parti: Socialdemokratiet.
Vi skal alle tage stilling, når der er valg - og jeg har for længe siden valg liste A.
Du kan så liste a', hvis du ikke vover at sige, hvad DU mener om tingenes tilstand.

Hvad skulle vi ellers bruge en debat til, hvis det ikke var for at tale for det parti, vi synes bedst om?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael: Hvad for dig til at tro, at jeg er ansat i mit politiske parti?
Jeg skriver her i disse spalter af egen fri vilje, fordi jeg holder af en åben debat.

Agere?! Mener du virkelig, at jeg også er skuespiller?

PS! Det kan være, at det er sådan i dit parti. Eller hvad med: Tyv tror hvermand stjæler?

Anders Jensen

Hej Hans
Jeg har rigeligt at byde ind med, kan du formulere dig konkret?
Det er usandt, arrogant og ignorant at påstå at man aldrig laver fejlslutninger!

Min morfar var socialdemokrat, min mor er social demokrat, jeg har selv altid stemt SF og Enhedslisten. Jeg mener sagtens at kunne dokumentere korruptionen og det svindel der er foregået i S.
At du ikke selv kan se det, og ikke engang kan komme med en indrømmelse, men blindt forsvare Bjarne og Helle fortæller mig hvor forældet du er!

Vi er forresten et retorisk værktøj man kan bruge til at distancere sig selv fra det der bliver talt om, eller en metode til at fremhæve en pointe.
Jeg repræsentere kun mig selv, og havde du læst mine indlæg gennem alle de år jeg har skrevet herinde, ville du vide det!