Læsetid: 5 min.

Danmark er mere lukket end andre lande, når ministre betjenes

Ny undersøgelse fra Justitsministeriet sammenligner mulighederne for aktindsigt, hvis en sag lander på en ministers bord, i otte lande. De danske regler sender os ’ned ad transparensrangstigen’, siger forskningschef
»Vi kommer til at bruge den nye undersøgelse som inspiration, når vi herhjemme skal finde den rigtige balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte den danske regerings interne beslutningsprocesser,« udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen

»Vi kommer til at bruge den nye undersøgelse som inspiration, når vi herhjemme skal finde den rigtige balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte den danske regerings interne beslutningsprocesser,« udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen

Stine Tidsvilde

Indland
3. april 2017

Mere end i andre lande har den danske regering med Offentlighedsloven fra 2012 ladet mørket sænke sig over vigtige dokumenter ved ministerbetjening.

Det viser en sammentælling foretaget af Information på baggrund af en undersøgelse om fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces, som i sidste uge blev afleveret til Justitsministeriet. Undersøgelsen er forfattet af landsdommer og juraprofessor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og kan blive et vigtigt bidrag til den ændring af den meget udskældte offentlighedslov, som regeringen lægger op til.

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker vi at lempe reglerne for, hvilke informationer offentligheden kan få indsigt i, når embedsværket rådgiver og bistår en minister,« udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet:

»Vi kommer til at bruge den nye undersøgelse som inspiration, når vi herhjemme skal finde den rigtige balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte den danske regerings interne beslutningsprocesser.«

I det perspektiv giver undersøgelsen fra Fenger og Grønnegård Christensen en idé om, hvilke ændringer af Offentlighedslovens ministerbetjeningsregel, paragraf 24, man måske kunne forestille sig.

Undersøgelsen omfatter – foruden Danmark – Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig og ser på den såkaldte ministerbetjeningsregel, som afskærer muligheden for aktindsigt i den politisk-administrative beslutningsproces, hvis en sag kan lande på en ministers bord.

Et nødvendigt frirum

Undersøgelsens forfattere holder sig til en forholdsvis forsigtig konklusion om, at samtlige lande anerkender, at det er nødvendigt med et vist frirum for, at embedsmænd kan rådgive ministrene, samt at dette frirum beskyttes på forskellig vis.

Men det er faktisk muligt ud fra undersøgelsens fund at få en idé om, hvilke lande som har den mest udstrakte beskyttelse af ministrene på bekostning af åbenheden. Det fremgår nemlig af fem tabeller i undersøgelsens sammenfatning.

Information har bedt Vibeke Borberg, forskningschef og ekspert i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole, læse undersøgelsen, som hun kalder »sober og neutral«:

»Det er ikke en rapport, der konkluderer noget. Den peger blot på ligheder og forskelle mellem landene. Men det, vi interesserer os for, er selvfølgelig: Er vi nogle rigtige strammere i Danmark?«

Selv om rapporten ikke træffer den konklusion, giver tabelmaterialet en indikation.

»Vi har i Danmark en offentlighedslov, som sender os ned ad transparensrangstigen, alene på grund af ministerbetjeningsreglen,« siger Vibeke Borberg.

Fem parametre

Niels Fenger og Jørgen Grønnegård Christensen ser på fem parametre:

Først ser de på, om hemmeligholdelsen af beslutningsprocessen er generel, eller om der skal foretages en konkret vurdering af, om der er et beskyttelsesbehov, når en journalist søger aktindsigt om i et papir, som er havnet på ministerens bord.

Dernæst ser de på, om journalisten undtagelsesvist kan få visse af oplysningerne alligevel – f.eks. faktiske omstændigheder og faglige vurderinger.

De kigger på, om også interne dokumenter udvekslet mellem flere statslige myndigheder er hemmelige, samt om hemmeligholdelsen er tidsmæssigt begrænset – f.eks. indtil en endelig beslutning er truffet.

Til slut ser de på, om også udveksling af information med medlemmer af det nationale parlament mørklægges.

For Danmarks vedkommende kan der med Offentlighedsloven af 2012 svares nej til aktindsigt på fire ud af fem punkter. Kun dét forhold, at journalisten og offentligheden i kraft af den såkaldte ekstraheringspligt vil kunne opnå indsigt i faktiske omstændigheder og faglige vurderinger forhindrer, at vi kommer ud, som lukkede målt på alle fem parametre.

Åbne Finland

Lige efter Østrig, som synes at have den mest udstrakte mørklægning, følger Norge og Danmark i Informations sammentælling. Dernæst følger Frankrig, Tyskland og Storbritannien, mens Sverige er mest åbent, når det kommer til ministerbetjeningen – kun overgået af Finland, som er det land, som har den mest udstrakte åbenhed omkring ministerbetjeningen.

»Ministerbetjeningsreglen er desværre en sten i skoen i den danske offentlighedslov. Den klassificerer dokumenter som interne, som efter vores normale definition ikke er det. Den bryder med et meget fast princip om, at de eneste dokumenter, der ikke er offentlighed omkring, er dokumenter, der ikke er udvekslet mellem myndigheder. Disse dokumenter er udvekslede – og alligevel skal de betragtes som interne,« siger Vibeke Borberg:

»Vi taler her om nogle af de vigtigste dokumenter og så med en meget hypotetisk begrundelse: De kan hemmeligholdes, hvis ministeren har eller vil få behov for rådgivning. Hvordan opstiller man kriterier for noget, der ikke engang er sket endnu?«

Vibeke Borberg henviser til flere evalueringer – bl.a. med bidrag fra Information – som viser, at ministerbetjeningsreglen anvendes hyppigere, end forarbejderne lagde op til.

»Det var en undtagelsesbestemmelse, som skulle bruges, når tingene virkelig brændte på. Men Justitsministeriet og også andre ministerier bruger den hele tiden. Den har fået en udbredelse, som ikke var hensigten.«

Ind i mørket

Hun siger, at en af forklaringerne kan være, at meget af arbejdet omkring lovgivning er flyttet fra Folketingssalen til aftaler indgået på departementschefens kontor »ind i mørket«, hvor der ikke gives aktindsigt.

»Det er et meget uheldigt samspil.«

Derfor er der brug for en kritisk evaluering af loven, og forskningschefen vurderer, at undersøgelsen kan blive vigtig i det arbejde.

»Rapporten giver en god mulighed for at se, hvordan andre lande har løst problemet med at give ministrene et vist frirum, uden at mørklægningen bliver så omfattende og indgribende som herhjemme. I Danmark kunne vi kigge på den tidsmæssige udstrækning – i Danmark går mørklægningen både frem i tiden og tilbage i tiden. Den dækker det, der er sket, og det der vil ske.«

Et af de vigtigste problemer, som skal løses, er ifølge Vibeke Borberg mere indsigt omkring ministrenes betjening.

»Vi kommer ikke uden om at finde en måde at give journalisterne og offentligheden indblik i, hvad der sker, når vores love blive til. Hvad var det egentlig, der foregik? Hvad var det egentlig, der blev betalt med for at opnå flertal, da loven blev til? Det er helt legitime og nødvendige spørgsmål. Det kommer vi til at se på, når Offentlighedsloven skal ændres.«

Kritisabelt

Et af argumenterne for frirummet for aktindsigt lød, at embedsmændenes rådgivning kunne blive bedre, hvis ikke åbenheden gik for vidt. Men det er der tilsyneladende ikke dækning for i de to lande, hvor netop det aspekt har været undersøgt – Storbritannien og Tyskland.

»Den øgede offentlighed i myndighedsdokumenter, som Freedom of Information Act, henholdsvis Informationsfreiheitsgesetz har indebåret, har ikke ændret synderligt på formen og indholdet af embedsværkets rådgivning af deres ministre,« hedder det i undersøgelsen.

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, har også læst undersøgelsen.

»Undersøgelsen understreger, at vi har en meget lukket offentlighedslov på det felt, der handler om ministerbetjening. Det er stærkt kritisabelt.«

Journalistforbundet kan alligevel have sine bange anelser for, hvordan politikerne vil bruge undersøgelsen.

»Man skal ikke læse undersøgelsen som et belæg for at lukke ned for offentlighed ved at se hen til de lande, som har gjort det. Man skal benytte den til at skabe åbenhed, så vi kan styrke det danske demokrati og den tillid, vi har brug for til den offentlige forvaltning.«

Der ventes en samlet evaluering af Offentlighedsloven omkring maj, og derefter begynder de politiske forhandlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Lucas

Mission Accomplished? High Fives bag lukede døre? Man undres over deres mørke iver.

Ib Christensen

Egentlig helt i tråd med Sørine Gotfredsens forsvar af LLR under hans DDGI fråds.
"Det er ikke forkert hvad LLR gør, det er forkert at afsløre hvad han gør"

Med andre ord, der snydes kun hvis det bliver opdaget.
Messershit blev jo også ved med at holde på alt var i orden, indtil det gik op for ham alt var afsløret.