Læsetid: 3 min.

Digitaliseringsgeneral: Det er rettidig omhu

Direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen anerkender, at Post Danmark blev ramt hårdere end ventet ved digitaliseringen af offentlig post. Men selv om staten ikke har høstet alle de forventede besparelser, er han overbevist om, at det har været en rigtig og samfundsgavnlig beslutning
Selv om den offentlige digitalisering har ramt Post Danmark hårdt, mener direktøren for digitaliseringen, at det er en rigtig beslutning

Selv om den offentlige digitalisering har ramt Post Danmark hårdt, mener direktøren for digitaliseringen, at det er en rigtig beslutning

Peter Hove Olesen

15. april 2017

Lars Frelle-Petersen er øverste chef i Digitaliseringstyrelsen under Finansministeriet. Det er her man i en årrække har stået i spidsen for den indsats, der har gjort Danmark til et af de mest digitaliserede lande i verden. Sammen med de øvrige skandinaviske lande, Holland, Canada og ikke mindst Singapore har styrelsens arbejde været med til bringe Danmark ind i feltet af frontløbernationer, der de sidste 10 år er skiftedes til at indtage de attraktive top-5-pladser på diverse opgørelser over den slags.

Et af de helt store projekter de sidste fem år har været den såkaldte Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, som i alt skulle spare den offentlige sektor for 2,2 miliarder om året.

Broderparten af besparelserne skulle hentes ved at tvangsdigitalisere al post mellem det offentlige og borgerne. Tilsammen skulle det give besparelser i kommuner, regioner og stat på 963 millioner kroner.

Lars Frelle-Petersen anderkender imidlertid, at Rigsrevisonen og Statsrevisorerne har ret, når de konkluderer, at der kun er sikkerhed for en besparelse på 450 millioner kroner. Han mener dog, at de samlede besparelser trods alt er betragteligt højere.

Lars Frelle-Petersen anerkender også, at SKAT ikke har kunnet leve op til Digitaliseringsstyrelsens målsætninger. Det har dog ikke afholdt Finansministeriet fra at skære i SKAT’s bevillinger, hvilket foreløbigt har medført årlige nedskæringer i SKAT’s bevilling på 40 millioner kroner.

Igennem de sidste ti år har Post Danmark fyret ca. 1.000 mennesker om året, og værdierne i virksomheden er langsomt men sikkert reduceret til stort set ingenting. Men postens lidelser blev for alvor acceleret, da Folketinget i 2011 vedtog, at tankerne om total digitalisering skulle føres ud i livet
Læs også

Vi har spurgt Lars Frelle-Petersen, om den ene hånd egentlig ved, hvad den anden gør, set i lyset af at man på den ene side har presset en digitalisering igennem, som langtfra har indfriet forventninger til, hvad man kunne spare, og på den anden side må se et postvæsen, der har fået savet benene væk under sig og mistet stort set hele sin værdi, samt et skattevæsen, der bliver udsat for store besparelser på trods af, at institutionen i forvejen er i knæ og slås med kuldsejlede it-projekter.

»Godt og relevant spørgsmål. Vi lavede en business-case-analyse sammen med kommunerne, regionerne og ministerierne. Vi ville ikke høste besparelsen i samtlige ministerier. Men Rigspolitiet og SKAT var naturlige at gå til, fordi der i deres tilfælde var mulighed for betydelige besparelser på porto og øvrige forsendelsesomkostninger. De andre ministerier sendte langt færre breve.«

Ikke vores ansvar

– SKAT har måttet afskedige folk?

»Det er korrekt. Et eller andet sted må der være en besparelse. Vi kan jo konstatere, at der bliver sendt de breve, vi havde forudsagt. At ministeriet ikke har hentet besparelsen, er ikke vores endelige ansvar.«

Samme besked gav tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen også til Statsrevisorerne.

»Det er den måde, aftalen er indgået på. Der skal gå en del tilbage i statskassen, som skal bruges til andre prioriteringer. Det er sådan ansvarsfordeligen er i statsadministrationen,« siger Lars Frelle-Petersen.

I 2011 blev Gladsaxe Kommune kåret til ’Danmarks Bedste Online Kommune’, og derfor blev den fremhævet i en kampagne om, at fra 2015 skulle 80 procent af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Dengang var særligt ældre borgere bekymrede for udviklingen. Og med god grund. I dag har de ældre nemlig problemer med f.eks. at få tjekket deres e-boks, som de er forpligtet til.
Læs også

– Man strammer med andre ord skruen lidt ekstra for at få dem til at tage sig sammen?

»Ja, det er da klart, at de økonomiske incitamenter er skruet sådan sammen, at hvis du alligevel har pengene i hånden, så vil du naturligt gerne bruge pengene til egne prioriteringer. Er det så ministerierne selv, der skal have lov til at bruge dem, eller er det en politisk prioritering. Regeringen kan til enhver tid beslutte sig til, om de vil gøre det ene eller det andet.«

I nogle tilfælde var besparelserne ret små. Dem må de beholde til egne formål. I andre tilfælde – de store besparelser – skulle hentes ind og indgå i den politiske prioritering. Vi kan ikke i alle tilfælde dokumentere præcis, hvad der er sket. Det rejser Rigsrevisionen som en kritik; men jeg kan så gå tilbage til business casen og sige: Vi forudsagde, at der ville blive sendt mere end 80 millioner breve, og det har I sådan set gjort.«

Havde ikke set det gå så galt med Posten

– Var det overhovedet inde i overvejelserne, hvordan det ville gå Post Danmark?

»Jeg tror ikke, vi havde forestillet os, at det ville gå så galt så hurtigt. Men vi vidste jo godt, at det var den vej, det skulle gå før eller senere. Brevmængden har været faldende gennem mange år, særligt fordi private virksomheder også er holdt op med at sende breve. Var det så os, der skulle vælge at accellere den proces – de årlige besparelser på op mod 1 mia. kr. i daværende priser, de er der jo. Havde vi fastholdt de udgifter i det offentlige, var det jo skatteyderne, der skulle have betalt det. Så selv om der er en svær politisk situation omkring Post Danmark, så synes jeg, det var den rigtige vej at gå. Det er naturligvis en ulykkelig situation for Post Danmark og deres medarbejdere. Men jeg synes, det er rettidig omhu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

john andy houbo Pedersen

Postvæsenet en næsten gået konkurs, det må siges at være rettidig omhu.

Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Den gode her Lars Frelle-Petersen har vist glemt, at er der uoverensstemmelse mellem teori og virkelighed, så har virkeligheden altid ret, og vi mangler en god begrundelse for at al den digitalisering han står i spidsen for får lov til at koste staten/samfundet så mange penge. Mantraet plejer at være at "vi skal have mest mulig for pengene". Det får samfundet bare ikke med hans livsløgn. "Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi"
Alene Digitaliseringsstyrelsen kostede i 2015, 320 mill og beskæftigede 150 årsværk, for at spare porto !

Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Om Post Danmark: "Havde vi fastholdt de udgifter i det offentlige, var det jo skatteyderne, der skulle have betalt det"
Nu er det så alligevel skatteyderne der skal betale for Post Danmarks underskud.
Lars Frelle-Petersen siger alligevel "Men jeg synes, det er rettidig omhu".
Sidder Lars Frelle-Petersen bare i sin silo uden tanke for helheden i virkeligheden.