Læsetid: 5 min.

Ekspert: Ombudsmanden skal føre tilsyn i terrorsager

I en ny doktorafhandling vil adjunkt Frederik Waage give mere magt til Ombudsmanden, som skal føre tilsyn, når staten havner i retssager mod borgerne. Det kan få betydning i terrorsager og skattesager
Folketingets ombudsmand, som for tiden er  Jørgen Steen Sørensen, har hidtil været meget tilbageholdende med ikke at komme i konflikt med domstolenes egen kontrol og uafhængighed. Men ny disputats har blandt andet foreslået, at Ombudsmanden ser nærmere på sager, hvor staten påberåber sig statens sikkerhed.

Folketingets ombudsmand, som for tiden er  Jørgen Steen Sørensen, har hidtil været meget tilbageholdende med ikke at komme i konflikt med domstolenes egen kontrol og uafhængighed. Men ny disputats har blandt andet foreslået, at Ombudsmanden ser nærmere på sager, hvor staten påberåber sig statens sikkerhed.

Jens Dresling

20. april 2017

Folketingets Ombudsmand skal have en mere udfarende rolle i tilsynet med statens brug af advokater.

For første gang herhjemme argumenteres der i en ny doktorafhandling om det offentlige som procespart i civilsager for, at kontrollen med statens retssagsbehandling i f.eks. terrorsager, men også f.eks. skattesager ført af Kammeradvokaten bør styrkes.

Doktorafhandlingen er skrevet af adjunkt Frederik Waage fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet:

»Ombudsmanden bør overveje en markant praksisændring. Allerede nu kan han gøre væsentligt mere, end han gør, f.eks. i sager, der involverer terror, og som behandles civilretligt. Derudover kan der være behov at se på lovgivningen. Det vil kunne styrke kontrollen af og dermed tilliden til det offentliges retssagsbehandling.«

Læs også

Ombudsmanden har hidtil været meget tilbageholdende med ikke at komme i konflikt med domstolenes egen kontrol og uafhængighed. Men Frederik Waage foreslår blandt andet i sin disputats, at Ombudsmanden ser nærmere på sager, hvor staten påberåber sig statens sikkerhed. Hvis en myndighed ikke ønsker at vidne eller udlevere dokumenter af hensyn til statens sikkerhed eller fremmede magter, vil domstolene kunne blive holdt helt uvidende om oplysningerne.

»Ombudsmanden vil følgelig uden at komme i konflikt med praksis for fortolkningen af domstolsforbeholdet i sådanne situationer principielt kunne opnå adgang til sagens dokumenter og herunder føre tilsyn med berettigelsen af den opretholdte hemmeligholdelse under retssagen,« står der i disputatsen, men også:

»Det er imidlertid næppe sandsynligt, at Folketingets Ombudsmand vil gå så langt.«

Frederik Waage siger til Information:

»Hvis staten påberåber sig statens sikkerhed, er vi i en situation, hvor retten i en række tilfælde må tage det for gode varer. Vi kan f.eks. ikke tvinge staten til at udlevere dokumenter eller vidne. Min pointe er, at i de situationer, hvor domstolen er udelukket fra at føre kontrol, kan Ombudsmanden umiddelbart komme på banen.«

I disputatsen giver Frederik Waage blandt andet dette eksempel: Ved administrative beslutninger om udvisning af udlændinge er det staten, som vurderer, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Den vurdering kan indbringes for domstolene, men grundlaget for sikkerhedsvurderingen forelægges ikke domstolene.

I den juridiske teori har dette længe været kendt som et dilemma, fordi retten enten må give køb på udlændingens retssikkerhed eller tilsidesætte sikkerhedsvurderingen og risikere at give køb på statens sikkerhed. Ombudsmanden ville her have mulighed for at vurdere, om det var berettiget at hemmeligholde vurderingen, hvilket ville styrke borgerens retssikkerhed.

Stejl modpart

Det er et klassisk problem, Frederik Waages disputats adresserer: Staten fører mange retssager og har masser af ressourcer, hvor modparten måske kun én gang i sit liv vil havne i en retssag og har begrænsede ressourcer. I de senere år har der været en stor debat om især sagerne i SKAT.

»Der er blevet stillet spørgsmål til den måde, det offentlige fører retssager på blandt advokater. Det offentlige bliver af nogle set som en stejl modpart. Nogle føler, de bliver trynet af det offentliges advokater, som spiller på alle tangenter og udnytter alle tænkelige muligheder for at påberåbe sig formelle fejl eller f.eks. påstå forældelse,« siger Frederik Waage.

Antallet af sager mod det offentlige er vokset de senere år. I 2009 betalte staten årligt 227 mio. kroner i regninger til sin advokat, Kammeradvokaten. I 2015 lød regningen på 385 mio. kroner.

Ombudsmanden har oprettet et skattekontor, men kontoret er ikke tiltænkt en rolle som kontrollant i forhold til retssagsførelsen – hvilket Frederik Waage dog mener, at kontoret med fordel kunne påtage sig. Ikke kun på grund af kritiserede retssagsførelse, men også af hensyn til offentligheden.

»Det er også myndighedsførelse, dét, der foregår i retten. Det bør offentligheden have indseende i.«

Han nævner et eksempel:

»Lad os forestille os, at der er en skandalesag i et ministerium, og man indgår et forlig med en borger i sagen. Det vil i mange tilfælde betyde, at ingen får indsigt i forliget ud over Rigsrevisionen, som ikke fører juridisk kontrol. Der foregår meget i mørke her. Man siger, at det bl.a. er for ikke at svække statens forhandlingsposition, hvilket jeg godt kan anerkende. Men der er jo en grund til, at vi f.eks. har en offentlighedslov. Noget af det, der kan skabe mistillid til statens retssagsførelse i dag, er netop, at meget foregår i hemmelighed. Der skal vi have mere indseende med brug af Ombudsmanden, som jo er underlagt fuld tavshedspligt. Det mener jeg, Ombudsmanden i højere skal fokusere på, dels inden for de eksisterende regler, dels ved at Folketinget giver Ombudsmanden flere muligheder.«

Adjunkten kalder det et »oplagt sted at sætte ind«:

»Der har i de senere år været stor kritik af sagsbehandlingen i skattesager. Det vil samlet set styrke tilliden til systemet, hvis Ombudsmandens kompetence rækker ind i retssagsførelsen og ind til Kammeradvokaten. Ombudsmanden skal i højere grad have indseende med retssagsførelsen. Her er vi inde i noget, som delvist er underlagt dommerens kontrol, og derfor vil Ombudsmanden afholde sig fra at gå ind i det.«

God vilje

Frederik Waage mener, at vi i for høj grad baserer vores system på tillid til det offentliges embedsmænd og advokater.

»Vi har et problem i øjeblikket, fordi statens retssagsførelse i meget høj grad alene baserer sig på det offentliges embedsmænds og advokaters gode vilje. Man kan ikke basere et system alene på tillid. Hvis vi som retsstat vil have et system, der i høj grad køres af private advokater, og hvor retten skal træffe afgørelse i vigtige sager, selv om de ikke har alle tilgængelige oplysninger, må vi også sikre, at der føres en ordentlig kontrol. Det gælder både i forhold til det offentliges advokater og de embedsmænd, de repræsenterer. Kontrollen bør svare til den kontrol, som Ombudsmanden fører på så mange andre områder, og som vi har så gode erfaringer med. Dér, hvor vi kan gøre det bedre, er i retssagsførelsen, fordi vi i vid udstrækning er uden for kontrol og i det dunkle. Vi har brug for at se det at føre retssager som et ganske almindeligt embedsmandsarbejde, der skal kontrolleres.«

– Og hvordan skal Ombudsmanden nærmere bestemt ændre praksis?

»Hvor domstolene ikke har mulighed for at få fuld adgang til oplysningsgrundlaget, bør vi se en mere aktiv Ombudsmand. Udover i højere grad at forholde sig til den private modparts mulige klager bør institutionen selv sætte fokus på det ved jævnligt at tage undersøgelser af området op af egen drift.«

Folketingets Ombudsmand har ikke nogen kommentarer. Ombudsmanden har haft mulighed for at læse disputatsen og vil først derefter tage stilling til, om man så vil kommentere spørgsmålet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Oluf Husted
  • Dorte Sørensen
Mette Poulsen, Oluf Husted og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvofdan skulle den stakkels mand dog kunne overkomme det? Han får da aldrig søvn i øjnene! ;-)

Nå ja, nu er 'Ombudsmanden' jo en institution, ikke en enkeltperson, så det kan vel klares ved at ansætte nogle flere kvalificerede medarbejdere.

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hemmelige retssager. . Man tror det er en by i Rusland, men nej, det foregår altså i vort lille, yndige land.
I Danmark har vi ikke engang en forfatningsdomstol, som kan kontrollere om grundloven bliver overholdt. . Hvorfor er de store, statsejede medier ikke mere på banen? Nå jo, de skal passe på at politikerne ikke giver dem mere af kniven end de gør i forvejen.
Kan vi regne med at Information følger op på sagen?
Ja, ansæt mange flere ombudsmænd, og få en forfatningsdomstol.