Læsetid: 7 min.

Enhedslistens medlemmer benåder revolutionær

Kan man slippe godt fra at nævne den væbnede revolution i Enhedslisten? Det spørgsmål har Liste Ø’s medlemmer netop skullet tage stilling i den vejledende urafstemning om partiets folketingskandidater. Svaret lyder …
Første gang, offentligheden blev opmærksom på den da 26-årige Jonathan Simmel, var i 2013, hvor han det år blev nummer 18 i den vejledende urafstemning. Ikke på grund af placeringen, men fordi han på førstedagen for årsmødet forklarede Berlingske, at ’vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning’. Arkivfoto

Første gang, offentligheden blev opmærksom på den da 26-årige Jonathan Simmel, var i 2013, hvor han det år blev nummer 18 i den vejledende urafstemning. Ikke på grund af placeringen, men fordi han på førstedagen for årsmødet forklarede Berlingske, at ’vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning’. Arkivfoto

Tine Sletting

8. april 2017

Enhedslisten har samme forhold til den væbnede revolution, eller bare revolutionen for den sags skyld, som Basil Fawlty havde til krigen i serien Halløj på badehotellet. Som hotelejeren formanede de ansatte, da der kom tyske gæster: »Nævn ikke krigen!«. Hvilket selvfølgelig viste sig lettere sagt end gjort (nogle husker måske, at Basil Fawlty til sidst i episoden »Tyskerne« marcherede rundt med fingeren plantet under næsen for at simulere Hitlers overskæg – alt imens han sagde »sieg heil«).

Alligevel slipper Enhedslistens folketingssuppleant og -kandidat Jonathan Simmel tilsyneladende godt fra at have nævnt det unævnelige. Jonathan Simmel måtte ganske vist opgive at tage plads i folketingssalen ved årsskiftet – som suppleant for Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm – efter netop at have nævnt den væbnede revolution.

Men i Liste Ø’s netop afholdte vejledende urafstemning om folketingskandidaterne har medlemmerne igen stemt ham ind i partiets såkaldte Top 21. Jonathan Simmel er med sine 841 stemmer og en plads som nummer 20 stadig langt fra nummer ét, politisk ordfører Pernille Skipper, som fik 2.576 stemmer. Men i forhold til sidste års vejledende urafstemning er Simmel gået frem med en enkelt plads på listen og har fået 237 flere stemmer.

Så hvis årsmødedeltagerne i næste måned retter sig efter medlemmernes ønske, vil Jonathan Simmels navn ved det kommende folketingsvalg atter være at finde på listen over Enhedslistens spidskandidater.

I givet fald vil det ikke være første gang, at Jonathan Simmel er sluppet godt fra at nævne den væbnede revolution.

Udrensningen

Første gang, offentligheden blev opmærksom på den da 26-årige Jonathan Simmel, var i 2013, hvor han det år blev nummer 18 i den vejledende urafstemning. Opmærksomheden skyldtes dog ikke så meget det resultat, som at Jonathan Simmel på førstedagen for årsmødet forklarede Berlingske, at »vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning«.

Det kunne årsmødedeltagerne til gengæld ikke acceptere. De stemte ham ud af den endelige Top 21 (på årsmødet var han samtidig medstiller til et ændringsforslag, der åbnede for, at et brud med kapitalismen kan gennemføres på andre måder end via frie og demokratiske valg. Der skulle ikke nødvendigvis »ventes fire år på næste folketingsvalg«, som det hed i forslaget).

Da årsmødedeltagerne heller ikke fandt en anden kontroversiel folketingskandidat, Anna Rytter, værdig til listen med spidskandidater, fik det flere til at tale om en systematisk udrensning af Enhedslistens »højtråbende venstrefløj«. Så vidt ville Jonathan Simmel måske ikke gå, forklarede han Information:

»Men der er en problemstilling i forhold til, at vi er et bredt parti og favner mange folk, og så bør man i alle led af den demokratiske proces huske, at der også skal være plads til de politiske mindretal.«

Jonathan Simmel var blevet en erfaring rigere, og efter på Facebook at have beklaget »de upræcise udtalelser – og beklager, at det har sat spørgsmålstegn ved både min og Enhedslistens holdning« kom belønningen på det næste årsmøde: Folketingskandidaten kunne indtage sin plads på den endelige Top 21.

En anden type ’spænding’

Jonathan Simmel var derfor fired up, ready to go, da Eva Flyvholm den 1. januar skulle på barselsorlov. Faktisk havde elektrikeren sagt sit job op fra den dag, som han skrev på Facebook:

»Tager en lille pause som elektriker, for at komme i ’folkeren’ (folketinget) som vikar for vores fantastiske Eva Flyvholm, som tager et smut på barsel (når det regner på præsten ...). Bliver ganske interessant at arbejde med en anden type af ’spænding’...«.

Det skulle blive mere spændende, end Simmel havde forestillet sig. DR Nyheder fik nemlig den idé at ringe til det kommende folketingsmedlem for at høre, hvordan det nu lige var med ham og den væbnede revolution i Danmark. I det efterfølgende interview gjorde han det ganske vist klart, at der var tale om en både hypotetisk og teoretisk diskussion. Men det kommende folketingsmedlem mente ikke desto mindre stadig, at væbnet revolution kunne være acceptabelt i Danmark:

»Selvfølgelig findes der situationer, som kan opstå, hvor det vil være acceptabelt. Men i dagens samfund vil det være en helt absurd tankegang at tro, at man skulle til at slås på den måde.«

Inden interviewet var blevet bragt kontaktede Jonathan Simmel dog Enhedslistens presseafdeling på Christianborg.  Som han efterfølgende forklarede Modkraft:

»Vi har nogle professionelle folk, der arbejder med pressen. Og jeg tænkte, at det gav mening, når det handlede om det her spørgsmål om revolution, at jeg orienterede dem.«

Hvilket var godt tænkt. DR Nyheder havde fået den samme tanke og også rettet henvendelse til presseafdelingen – for at høre, hvad den politiske ordfører, Pernille Skipper, mente om Simmels udtalelser.

Dagen efter, klokken 06.15, kom svaret i en e-mail. Jonathan Simmel meddelte DR Nyheder, at han trak sig. Hvilket, Simmel efterfølgende understregede, var hans egen beslutning:

»Det er dybest set bare en uheldig sag, og den vil jeg gerne være med til at lukke bedst muligt. Derfor trækker jeg mig.«

Er du blevet bedt om at trække dig af nogen i partiet?

»Nej, det er en beslutning, jeg har truffet«.

Men var det nu det?

Højt til loftet

Da Pernille Skipper endelig fortalte DR Nyheder, hvad hun mente om Jonathan Simmels udtalelser, lagde hun ikke skjul på sin – og Enhedslistens – mening om den væbnede revolution.

»Jeg kan slet ikke tage skarpt nok afstand fra det,« lød det fra den politiske ordfører, som afviste at have lagt pres på Simmel for at få denne til at trække sig.

»Jonathan Simmel har truffet sin egen beslutning, men jeg har selvfølgelig fortalt ham, hvad jeg synes. Enhedslisten er et parti med rigtig højt til loftet og med mange forskellige holdninger om alt muligt. Vi diskuterer gladeligt, og vi diskuterer længe. Men Enhedslistens grundlæggende demokratiske værdier skal der ikke herske nogen tvivl om.«

Jonathan Simmel og Pernille Skippers forklaringer skulle vise sig at være, om ikke falske, så i hvert fald et udtryk for, hvad man på venstrefløjen måske ville kalde falsk bevidsthed.

Redegørelsen

En redegørelse fra Enhedslistens forretningsudvalg til hovedbestyrelsen afslørede efterfølgende, at partiet allerede sidste år i juni var klar over, at det nok ikke var en god idé, at Jonathan Simmel nævnte den væbnede revolution.

»Der er fuldstændig enighed om, at det er vigtigt, at den diskussion ikke genoplives, og at Jonathan derfor ikke udtaler sig om væbnet revolution til pressen«, hed det i referatet om et møde mellem Jonathan Simmel, Eva Flyvholm, folketingsgruppens formand Jakob Sølvhøj samt en pressemedarbejder (selv afviste Jonathan Simmel i redegørelsen dette: »Vi aftalte ikke, at jeg ikke måtte snakke med journalister, men blot at vi skulle forsøge at undgå en mediestorm om emnet«).

Men da han altså alligevel gjorde det i interviewet med DR Nyheder, »indstillede« folketingsgruppen, at denne trak sig, hvilket forretningsudvalget på et ekstraordinært møde, hvor hovedpersonen selv var inviteret, angiveligt var enig i:

»Den FU-ansvarlige samler op på debatten og konkluderer, at der er stor bekymring, og at den overvejende stemning er, at det klogeste er, at Jonathan trækker sig fra at indtræde i Folketinget i forbindelse med Eva Flyvholms orlov, men at det til syvende og sidst er hans egen beslutning«, hed det i redegørelsen.

Hvilket Jonathan Simmel til gengæld var uenig i. I redegørelsen forklarede han, at et enigt forretningsudvalg og folketingsgruppen »anbefalede«, at han trak sig som suppleant.

»Jeg svarer, at med min politiske opdragelse så følger jeg selvfølgelig indstillingen fra den politiske ledelse. Herunder også at trække mig (hvilket vi grinte lidt af – manglende demokratisk centralisme bla. bla. bla.)«, skrev Jonathan Simmel.

»Hvis det er FU’s opfattelse, at I ikke bad mig om dette (besluttede dette), så er der måske grundlag for, at alt dette er en stor misforståelse.«

Misforståelse eller ej. På et hovedbestyrelsesmøde i Enhedslisten stemte 15 hovedbestyrelsesmedlemmer for at tage forretningsudvalgets redegørelse »til efterretning«, mens fire stemte imod, og fire undlod at stemme. Ifølge fire hovedbestyrelsesmedlemmer var der tale om en »overreaktion på Jonathan Simmel-udtalelser«, som det hed i en fælles udtalelse til Modkraft:

»Kandidater for Enhedslisten vælges af medlemmerne og fravælges ikke af forretningsudvalget og folketingsgruppen, grundet mulige vinkler på en historie i pressen.«

Ikke dukket Simmel

I dag mener Hans Jørgen Vad, som var et af de fire hovedbestyrelsesmedlemmer, at resultatet af urafstemningen viser, at partiets medlemmer ikke bakker op om ledelsens beslutning om at tvinge Jonathan Simmel til at trække sig.

»Medlemmerne har talt, og Jonathan Simmel er fortsat i Top 21. Med andre ord har de ikke ønsket at dukke ham,« siger Hans Jørgen Vad, mens gruppeformand Jakob Sølvhøjs kortfattede kommentar lyder: »Medlemmerne har talt, og så er det op til det kommende årsmøde at sammensætte kandidatlisten.«

Under alle omstændigheder har hovedpersonen selv ikke taget nogen chancer denne gang. Hverken før, under og efter urafstemningen har Jonathan Simmel åbnet munden.

»Jeg har ingen kommentarer til det,« skriver folketingskandidaten i en sms. På Facebook takker han dem, som stemte på ham i urafstemningen: »Mit udgangspunkt var mildt sagt ikke optimalt i forhold til behandlingen i efteråret. Derfor er det selvfølgelig overvældende, at jeg har fået en stor fremgang, ikke bare i stemmetal, men også procentvis.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
Mette Poulsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trods sympatisk satsning på retspolitik og er mange klæringer om demokrati er diskussioner om, at en sådan person kan opstilles til valg, og altså forsat være medlem at E, undergravende for partiets troværdighed.
Lad voldromantikerne danne deres eget parti. Så man kan se hvem de er.

Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Hvis forholdene bliver for ringe, har enhver befolkning da ret til opstand! Også danerne.

Trond Meiring, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Peter Jensen, Torben Skov, Martin E. Haastrup, Carsten Wienholtz, Arne Lund, Claus Høeg, Martin Mørch, Poul Simonsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I det mindste er han da ærlig. . Det savnes ellers kraftigt hos mange politikere, ihukommende hin Esben Kvote Lunde , der med hovenskaben sitrende i mundvigene blankt afviste at have løjet.

Allan Stampe Kristiansen og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Alle selvstændigt tænkende på venstrefløjen ved, at storkapitalen vil blive voldlig, hvis den kommer til at stå til at tabe sine mange priviliger i det danske samfund.... Så længe penge går forud for mennesker, så er der ingen problemer, men hvis mennesker kommer til at gå forud for penge, så vil storkapitalen gribe til våben i en og anden form - det er den slags magt mennesker der sidder bag de rigtigt store pengetanke.... du troede måske kun, at de snyder og bedrager fattige mennesker i ulandene... nej nej det er deres respektable samfundsstøtte facade....

Trond Meiring, Anders Brandt, Allan Stampe Kristiansen, Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Arne Lund, Claus Høeg, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Mørch, Poul Simonsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

... hvis enhedslisten ikke siger sandheden om vores samfund, så bliver de betydningsløse...

....og det uanset hvor meget medvind, som de for tiden kan mønstre på deres cykelsti til folketinget.... når alt kommer til alt er det indholdet og sandheden i det de siger, der har holder det socialistiske projekt på banen.

Trond Meiring, Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Martin Mørch, Poul Simonsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Voldsromantikere"? ...er det de som invaderer Irak under dække af masseødelæggelsesvåben?
Er det de som forbyder 10 forkølede mennesker med Tibetflag at stå på Rådhuspladsen?
Tag nu ikke fejl af hvorfor vi har politi og militær, selvom TV med idylliske udsendelser som "De, som passer på os om natten" forsøger at give et andet billede.

Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Peter Jensen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Claus Høeg, Poul Sørensen, Martin Mørch, Poul Simonsen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Hvordan vil Jonathan Simmel afgøre om der er massiv folkelig opbakning til en væbnet revolution, ved en folkeafsteming? På den anden side hvis er et massivt flertal for en væbnet revolution, er der sikkert i forvejen generelt flertal for gennemgribende samfundsforandringer, som så vil kunne gennemføres på demokratisk vis.

Ole Brockdorff

Tænk lige alle sammen et øjeblik på, hvordan reaktionen ville have været i medierne, og specielt hos Enhedslistens folkevalgte politikere, hvis en mand som Jonathan Simmel i stedet havde været medlem af Dansk Folkeparti, og her slynget om sig med udtalelser om, at en væbnet og voldelig revolution kunne være i orden, hvis bare folket støtter det massivt.

Alle ville på stedet have kastet sig over Dansk Folkepartis ledelse som rovdyr på den afrikanske slette, og på stedet have krævet en massiv afstandstagen fra Jonathan Simmel af partiformand Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard som Folketingets formand samt de øvrige partimedlemmer, og der havde rejst sig et væld af shitstorme på Facebook med beskyldninger mod partiet om nazisme og fascisme etc.

Men, nej, Enhedslistens slet skjulte voldsromantiske filosofi bag facaden slipper af uransagelige grunde konstant for enhver dybdeborende kritik og analyse fra mediernes og de politiske kommentatorers side, også selv om det i mange år har stået lysende klart med Enhedslisten, at de reelt ikke har noget egentlig partiprogram.

Enhedslistens topfolk med den fremstrakte knyttede næve på årsmøderne som kampsymbol, drømmer formentlig stadig vildt og inderligt om, at samfundet èn dag bryder politisk, socialt, økonomisk, kulturelt og menneskeligt sammen på grund af international anarki og kaos, så man èn gang for alle kan udnytte momentum, sætte demokratiet og folkestyret ud af kraft, og tage kontrol over folkemasserne med våben i hænderne.

Kort sagt drømmer Enhedslistens ideologer om fra det ene øjeblik til det andet, at kunne omdanne Danmark til et helvedeshul med politisk enhed under tvang. Nøjagtig som de kommunistiske bolsjevikker gjorde det i 1917 i Rusland. De eliminerede på stedet alle borgerrettigheder for befolkningen, og udførte efterfølgende omfattende massemord på millioner af uskyldige mennesker, så man i de næste 74 år frem til 1991 havde et ufatteligt terrorregime.

Jeg skal naturligvis ikke kunne sige noget om, hvorvidt Enhedslistens folk også drømmer om at begå massemord på sin egen befolkning som bolsjevikkerne gjorde det i Rusland, men jeg har meget svært ved at se man kan undgå det, hvis man skal vinde en voldelig revolution over en befolkning, der på tværs af sociale og økonomiske forskelle rummer mange forskellige politiske observanser.

Men at 841 stemmer fra Enhedslisten overhovedet kan stemme på en mand som Jonathan Simmel fortæller, at der i hvert fald sidder 841 mennesker i partiet, der i en given situation er parat til en voldelig revolution mod deres eget folk, og det er på alle måder et skræmmende perspektiv, at de øvrige medlemmer af Enhedslisten overhovedet vil have sådanne mennesker inden for deres politiske rammer, i stedet for at smide dem på gaden hvor de hører til.

Og, ja, Søren, hvordan afgør man om der er folkelig opbakning til en væbnet revolution?

leif mortensen, Mette Poulsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Det forekommer mig, at være en overordentlig rodet historie og føljeton, hvor folketingsgruppe og HB-flertallet ikke fremstår specielt troværdige.

Flemming Berger, Mette Poulsen, Torben Skov og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Ole Brockdorff
Jeg tror desværre der bliver vold når revolutionen bliver stemt fredeligt igennem, men det bliver fra højrefløjen, der starter volden i deres paranoia over at der vil blive mere ligehed i samfundet og deres hjerte vil sikkert også briste ved tanken om, at der vil blive statslige banker til konkurrere med private banker for at få prisen for bankforretninger ned og lignede tiltag Alt sammen noget, der ikke kommer til at omfatte at beslaglægge de riges penge eller noget i retning af hvad der skete i Rusland i 1917 - bare rolig det kommer kun til at handle om at gøre landet mere lige, mere rimelige skatter og rimligere måde at geninvestere dele af profitten i samfundet.

Personligt så jeg gerne en ny plan med nye ideer for at finansere og modernisere nogen statslige opgaver. (Jeg har ikke noget med EL's politik at gøre)
Der vil eksempelvis være en ide i at bruge en borgerlig "forsikrings ide" om at lade dem der har mest at miste ved en evt. invasion af vores land og flest interesser i udlandet også skal betale forholdsvis mest til millitæret. Jeg vil nok også sætte sprøgsmålstegn ved hvor meget almindelige mennesker bruger vores diplomatiske system og i det omfang det arbejder for erhvervslivets forskellige firmaer interesser, så bør regningen også sendes til erhvervslivet. - bare for en ordens skyld.

Det var godt nok en stor artikel om en mand, der ikke har en kinamands chance for at blive valgt.

Holger Madsen

Ja, det er en uhyre spændende og relevant artikel Information her bringer frem i den aktuelle danske politiske debat.

Nå ja, hva! Per Clausen klare3de jo frisag, så hvorfor ikke Jonathan Semmel.

Ole Brockdorf - Du spørger om hvis noget tilsvarende skete på det yderste højre - altså forsvar for høtyvene. Det er skam sket, nemlig i et interview Lars Hedegård havde med den buddhistiske jægersoldat, Ole Nydahl, hvor sidstnævnte mente at unge danske mænd skulle gå ind i hjemmeværnet mhp. at lære at bruge våben i de kommende krige mellem kernedanskerne og muslimerne. Én af disse unge danske mænd er tidl folketingskandidat for DF, stifter af dansk
Pegida mmmm., Nikolai Sennels.
Så de er der allerede, de er bare gode til at skjule deres hensigter.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Martin E. Haastrup, Hans Larsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Johannes Lennar

En væbnet revolution med folkelig opbakning er bedre end 10 folketingsvalg der alligevel ender med en fortsættelse af kapitalismen

Johannes Lennar

Demokratiske virkemidler virker ikke til at afskaffe kapitalismen. Til det skal du bruge proletariats diktatur aka væbnet revolution.

Ole Rasmussen

Jeg opfatter Enhedslistens retorik som en kynisk beregning, hvor de reelt ønsker et væbnet opgør i samfundet, men for at kunne blive i Folketinget, så holder de deres kæft.

Johannes Lennar

Rationel tale der propaganderer for at arbejderne skal tage kontrol over produktionsapparatet når et flertal i folketinget ikke kan bruges til det.

Niels Duus Nielsen

Det handler ikke om at slå de rige ihjel, derimod om at forsvare sig mod, hvad de rige kan finde på af uhyrligheder, hvis de skulle miste magten. De allerigeste udgør kun ganske få procent af befolkningen, hvilket forklarer, hvorfor selv et massivt flertal kan blive tvunget til væbnet selvforsvar. I bedste fald kan vi lade politiet forsvare flertallets interesser, men skulle politiet være korrupt, må befolkningen tage sagen - og våbnene - i egen hånd.

Det er ikke tallet i "flertal", som skaber forandringer, men den magt, som tallet blot symboliserer. Og rå magt er i sidste instans altid baseret på fysisk vold.

Skal det forstås således, at utopisterne er ved at mobilisere med våben i hånd – eller er det også bare bragesnak … ;-)

Flemming S. Andersen og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar